Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)

Skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre love (Æn-dring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.)

(Lovforslag nr. L 22)

Formålet med lovforslaget er at justere udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen. Den 1. januar 2022 trådte nye udbetalingsregler i kraft. De nye udbetalingsregler medførte, at forældre med fælles forældremyndighed over barnet som udgangspunkt modtager halvdelen af børne- og ungeydelsen hver. Fælles forældremyndighedsindehavere i delte familier modtager således som udgangspunkt også halvdelen af ydelsen hver. Disse regler blev indført på baggrund af Aftale om ét samlet familieretligt system, som den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i 2018.

For nogle forældremyndighedsindehavere, der har barnet i mindst 9 ud af 14 dage, har det ikke været muligt at få den fornødne dokumentation, dvs. en samværsafgørelse eller et forlig, for at få udbetalt den fulde børne- og ungeydelse. Det har medført, at børne- og ungeydelsen fortsat er blevet ligedelt, selv om barnet reelt er hos den ene forældremyndighedsindehaver mindst 9 ud af 14 dage.

Derudover er det ikke muligt for en forældremyndighedsindehaver, der har barnet i mindst 9 ud af 14 dage, at anvende en afgørelse om midlertidigt samvær som dokumentation for, at denne forældremyndighedsindehaver skal have tildelt den fulde børne- og ungeydelse. Afgørelser om midlertidigt samvær kan træffes af både Familieretshuset og domstolene, og de strækker sig ikke sjældent over længere tid. I disse tilfælde er børne- og ungeydelsen derfor ligeledes blevet ligedelt.

Med lovforslaget understøttes i højere grad formålet med udbetalingsreglerne, som er at sikre, at forældremyndighedsindehavere ligestilles i relation til udbetaling af børne- og ungeydelsen. Udbetalingsreglerne tager i høj grad højde for nutidens familiemønstre, understøtter familier, der kan løse uenigheder selv, og søger samtidig at tage hensyn til situationer, hvor barnet overvejende bor hos den ene af forældremyndighedsindehaverne. De foreslåede ændringer har til formål at sikre, at der i højere grad tages hensyn til de familier, der ikke kan nå til enighed om udbetaling af børne- og ungeydelsen, og hvor barnet overvejende bor hos den ene forældremyndighedsindehaver.

Med lovforslaget foreslås desuden ændringer af enkelte bestemmelser for at skabe større klarhed over reglerne.

Derudover foreslås ved lovforslaget en skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser. Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra december 2022, at regeringen vil lægge grundstenene til en ny politik for de allermest udsatte. En politik, hvor de mødes med værdighed og på en måde, hvor der vi tages langt bedre hånd om dem, som har allermest behov for det.

Sælgere af sociale aviser skal på grund af hvidvasklovgivningen fremover identificere sig over for banken for at kunne anvende elektronisk betaling. Sælgerne er ofte socialt udsatte eller hjemløse, som sjældent ønsker at identificere sig, f.eks. fordi de frygter, at den øgede synlighed om deres indtægter fra avissalget vil udløse skatteopkrævning eller fradrag i offentlige ydelser, eller grundet sociale eller psykiske udfordringer. Der er derfor risiko for, at sælgerne vil stoppe salget, hvilket kan medvirke til, at en i forvejen udsat gruppe vil kompensere for den manglende indtægt på uhensigtsmæssig vis. Derfor har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Danmarks Demokraterne, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fundet en løsning, hvor udsattes indtægter fra salg af sociale aviser under visse betingelser bliver fritaget for skat og fradrag i eventuelle sociale ydelser.

Endelig foreslås en række tekniske justeringer af pensionsskatteopkrævningen med henblik på at tilvejebringe et mere præcist og retvisende regelgrundlag for opkrævningen af pensionsafkastskat og pensionsafgift, der er i overensstemmelse med de administrative systemer, der benyttes til opkrævningen.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.