Fremsat den 8. oktober 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love

(Forhøjelse af antallet af dommere og digital behandling af straffesager og sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering og ægtefælleskifte m.v.)

§ 1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 735 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »38« til: »39«.

2. § 5, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og mindst 40 andre landsdommere.«

3. § 9, stk. 2-12, affattes således:

»Stk. 2. Københavns Byret består af en præsident og mindst 42 andre dommere.

Stk. 3. Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 16 andre dommere.

Stk. 4. Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg består af en præsident og mindst 12 andre dommere.

Stk. 5. Retten i Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.

Stk. 6. Retterne i Aalborg, Roskilde og Kolding består af en præsident og mindst 10 andre dommere.

Stk. 7. Retterne i Sønderborg og Næstved består af en præsident og mindst 8 andre dommere.

Stk. 8. Retterne i Randers, Hillerød, Lyngby og Viborg består af en præsident og mindst 7 andre dommere.

Stk. 9. Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster, Helsingør og Herning består af en præsident og mindst 6 andre dommere.

Stk. 10. Retterne i Holstebro, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.

Stk. 11. Retten på Bornholm består af en præsident og mindst en anden dommer.

Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, kan der udnævnes højst yderligere 44 dommere ved byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 8 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yderligere 6 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved Retten på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.«

4. I § 148 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed« til: »domstolenes sagsportal«.

5. I § 148 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »om sagen skal ske« til: »til retten om sagen skal gives«.

6. I § 148 a, stk. 4, 3. pkt., ændres »en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller« til: »sagen skal anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og«.

7. I § 148 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »eller hvordan meddelelser eller« til: »og hvordan meddelelser og«.

8. I § 148 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »visse af eller alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal« til: »alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal anlægges og«.

9. I § 148 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »behandles« til: »anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives«.

10. I § 148 a, stk. 7, ændres »sagsportalen, beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse eller et dokument« til: »domstolenes sagsportal, beslutte, hvordan sagen skal anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter«.

11. § 148 a, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a, og anke og kære af afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, skal indleveres og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal.«

12. I § 148 a, stk. 11, indsættes efter »domstolenes sagsportal«: », herunder om indførelse af data på sagsportalen«.

13. I § 148 a, stk. 12, ændres »anlægges eller« til: »anlægges, og«.

14. § 148 c, stk. 1 og 2, affattes således:

»Krav om skriftlighed i strafferetsplejen er ikke til hinder for anvendelse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder eller for, at meddelelser og dokumenter til retten sendes som digital kommunikation, jf. dog § 148 d, stk. 1.

Stk. 2. Retten kan bestemme, at en meddelelse til retten skal forsynes med original underskrift, når retten finder anledning til det.«

15. Efter § 148 c indsættes:

»§ 148 d. Straffesager, hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der medvirker en advokat, behandles ved anvendelse af domstolenes straffesagsportal. Enhver skriftlig meddelelse fra en advokat til retten om straffesagen skal gives på straffesagsportalen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten.

Stk. 3. Retten kan beslutte at undtage en advokat fra at anvende domstolenes straffesagsportal, hvis vedkommende i helt særlige situationer må forventes ikke at kunne anvende straffesagsportalen. Retten beslutter samtidig, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 4. Beslutning om, at domstolenes straffesagsportal ikke skal anvendes, kan endvidere træffes efter reglerne i § 148 a, stk. 5-7.

Stk. 5. Rettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.

Stk. 6. Beslutninger efter stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 kan ikke indbringes for højere ret.

Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at domstolenes straffesagsportal også skal anvendes af andre personer eller myndigheder til behandling og kommunikation med retten i straffesager.

Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes straffesagsportal, herunder om indførelse af data på straffesagsportalen. Domstolsstyrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at andre personer eller myndigheder har mulighed for at anvende straffesagsportalen til at give skriftlige meddelelser til retten.

Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes straffesagsportal ikke kan anvendes.

Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at advokater, som efter stk. 1 skal anvende domstolenes straffesagsportal, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger. Domstolsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om retternes registrering og behandling af disse oplysninger.«

16. § 886, 3. pkt., ophæves.

17. § 918, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

§ 2

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9. november 2024, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.

Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere. Skifteretten kan beslutte, at en anmeldelse af en fordring til skifteretten, jf. § 208 a, der er indgivet til skifteretten på anden måde end på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen.

Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udpege som kurator, beskikke som rekonstruktør eller tillidsmand eller antage som medhjælper, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som kurator, beskikkelsen som rekonstruktør eller tillidsmand og antagelsen som medhjælper og om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.

§ 6 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

Stk. 2. Kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper skal kunne modtage meddelelser, der sendes som digital kommunikation. Hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav til en af de personer, der er nævnt i 1. pkt., ved anvendelse af digital kommunikation, kan meddelelser til fordringshaveren sendes som digital kommunikation.«

2. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »skriftligt« til: »på domstolenes skifteportal«.

3. I § 13 a, stk. 2, ændres »være skriftlig« til: »gives på domstolenes skifteportal«.

4. § 23, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

5. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved forkyndelse af konkursbegæringen og tidspunktet for konkursbegæringens foretagelse finder retsplejelovens §§ 155-159 og 161-165 tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

6. I § 108, stk. 2, 2. pkt., ændres »skriftligt over for skifteretten« til: »over for skifteretten på domstolenes skifteportal«.

7. I § 202, stk. 2, ændres », hvilke oplysninger der skal ledsage en begæring, og kan bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket« til: »udfærdigelse af en begæring om gældssanering og om, hvilke oplysninger der skal ledsage begæringen«.

8. I § 208, stk. 3, 1. pkt., og § 218, stk. 3, 2. pkt., ændres »Genpart af« til: »Meddelelse om«.

9. I § 208, stk. 3, 2. pkt., ændres »genparten« til: »meddelelsen«.

10. § 208 a, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Anmeldelser skal være skriftlige. Hvis anmeldelse skal ske til skifteretten, skal anmeldelser indgives på domstolenes skifteportal. Anmeldelser skal angive fordringshaverens fordring samt eventuelle krav på renter og omkostninger.«

11. § 208 a, stk. 3, ophæves.

12. I § 219, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 208 a, stk. 3,«.

13. Kapitel 29 a ophæves.

14. I § 249, 1. pkt., indsættes efter »efter«: »§ 6 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6,«.

15. I § 249 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Beslutninger efter § 6 a, stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.

Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.«

§ 3

I lov om ægtefælleskifte m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1808 af 3. september 2021, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Digital behandling

§ 8 a. Sager om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i § 1 behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.

Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og sagens parter m.v.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen.

Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udpege som bobehandler, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som bobehandler og om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.

§ 8 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.«

2. I § 29, stk. 2, og § 30, stk. 3, ændres »skriftligt gøre indsigelse til skifteretten« til: »gøre indsigelse til skifteretten på domstolenes skifteportal«.

3. I § 49 ændres »skriftligt« til: »på domstolenes skifteportal«.

4. Overskriften før § 70 ophæves.

5. § 70 ophæves.

6. I § 79 indsættes efter »retsplejelovens kapitel 37«: », jf. dog stk. 2 og 3«.

7. I § 79 indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. Afgørelser efter § 8 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6, kan ikke indbringes for højere ret.

Stk. 3. Beslutninger efter § 8 a, stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.

Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse til beslutninger omfattet af stk. 3, 1. pkt., skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.«

§ 4

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 8 c indsættes i kapitel 1 a:

»§ 8 d. Skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 11.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.

Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 11 finder tilsvarende anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Stk. 8. Skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.

Stk. 9. Beslutninger efter stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6 kan ikke indbringes for højere ret.

Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen.

Stk. 11. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Stk. 12. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udnævne som likvidator, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som likvidator, og om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.

§ 8 e. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

§ 8 f. Skifterettens behandling af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.«

2. § 229 a ophæves.

§ 5

I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 20. marts 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 c indsættes i kapitel 1 a:

»§ 5 d. Skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d.

§ 5 e. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

§ 5 f. Skifterettens behandling af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.«

2. I § 20 a, stk. 3, ændres »§§ 226-229 a« til: »§§ 226-229«.

§ 6

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 710 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 10 indsættes i kapitel 2:

»§ 10 a. Skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d.

§ 10 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

§ 10 c. Skifterettens behandling af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.«

2. § 117 a ophæves.

§ 7

I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807 af 3. september 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af 24. maj 2022, § 44 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 4 i lov nr. 1553 af 12. december 2023 og § 2 i lov nr. 1464 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Digital behandling

§ 3 a. Sager om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live, behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.

Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten. Skifteretten kan beslutte, at en anmeldelse af en fordring eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til skifteretten på anden måde end på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen.

Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som bobestyrer, og om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.

§ 3 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.«

2. I § 114 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Anmodning om oplysninger om boets behandlingsmåde, jf. stk. 2, anmodning om oplysninger om den person, som varetager boets interesser, og andre anmodninger efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, der indgives skriftligt i konkrete sager omfattet af denne lovs § 1, skal indgives til skifteretten på domstolenes skifteportal. § 3 a, stk. 3-6 og 9, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 8

I lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven (Revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger og digital behandling af sager om skifte af dødsboer) foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 1, ophæves.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 2, 11 og 14-17, og §§ 2-7. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. § 1, nr. 14-17, finder ikke anvendelse på straffesager, hvor retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden før bestemmelsernes ikrafttræden. For sådanne straffesager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. § 2 finder ikke anvendelse på begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. § 2 finder ikke anvendelse på begæringer om gældssanering indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse. Er en kendelse om gældssanering afsagt efter de hidtil gældende regler, skal spørgsmål om genoptagelse eller ophævelse af kendelsen behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. § 3 finder ikke anvendelse på anmodninger om ægtefælleskifte m.v. indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7. § 4 finder ikke anvendelse på skifterettens sager om reassumption indbragt før bestemmelsens ikrafttræden og på anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne sager og anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 8. §§ 5 og 6 finder ikke anvendelse på skifterettens sager om reassumption indbragt før bestemmelsernes ikrafttræden og på anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd indgivet til skifteretten før bestemmelsernes ikrafttræden. For sådanne sager og anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at § 1, nr. 11, 14 og 15, og §§ 2-7 efter bestemmelsernes ikrafttræden, jf. stk. 2, ikke finder anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode. For disse behandlinger og sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 10. Byretten og landsretten kan beslutte, at straffesager, hvor anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden er modtaget før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter retsplejelovens §§ 148 c og 148 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14 og 15.

Stk. 11. Skifteretten og landsretten kan beslutte, at en sag, hvor begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering er indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne i § 2.

Stk. 12. Skifteretten og landsretten kan beslutte, at sager om ægtefælleskifte m.v., hvor anmodningen om ægtefælleskifte m.v. er indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne i § 3.

Stk. 13. Beslutninger efter stk. 10-12 kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.

Stk. 14. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at alle verserende straffesager og skiftesager skal behandles efter bestemmelserne i § 1, nr. 14 og 15, og §§ 2-7.

§ 10

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 2-7 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 2, 3 og 7 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det er afgørende for regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), at befolkningen kan leve i tryghed og frihed. Som det også fremgår af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«, ønsker regeringen derfor bl.a. at nedbringe de lange ventetider ved de danske domstole.

Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023 en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.

Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed for at ansætte flest mulige kvalificerede dommere inden for aftalens økonomi med henblik på at nedbringe sagsbunkerne for alle typer af straffesager og civile sager. Som et første led heri blev der ved lov nr. 1553 af 12. december 2023 gennemført en ændring af retsplejeloven med henblik på, at der i 2024 ansættes yderligere 12 byretsdommere. Som andet led heri blev der ved lov nr. 1465 af 10. december 2024 gennemført en ændring af retsplejeloven med henblik på at ansætte yderligere 7 byretsdommere og 2 dommere ved Østre Landsret.

Med nærværende lovforslag foreslås det, at der ansættes yderligere byretsdommere og landsdommere, og at det minimumsantal af dommere, der skal udnævnes ved den enkelte byret, for nogle retter forhøjes.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at digitalisere behandlingen af straffesager for advokater, der medvirker som forsvarer, bistandsadvokat, indgrebsadvokat m.fl., og at digitalisere behandlingen af sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering, ægtefælleskifte m.v.

Digitaliseringen sker som led i Domstolsstyrelsens udvikling af nye it-systemer til understøttelse af straffe- og skifteretsområderne ved domstolene.

Ved lov nr. 697 af 24. maj 2022 om ændring af bl.a. lov om skifte af dødsboer indførte domstolene en skifteportal, hvor krav og tilgodehavende i dødsboskiftesager skal anmeldes, og hvor oplysninger om boets aktiver skal gives til skifteretten. I 2023 tog domstolene et nyt bødesagssystem i brug, så bødesager, der behandles efter den forenklede proces i retsplejelovens § 896 a, kan behandles digitalt. Domstolenes skifteportal blev ved lov nr. 1553 af 12. december 2023 om ændring af bl.a. selskabsloven udvidet til at omfatte behandlingen af sager om tvangsopløsning. Ved lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven blev indført regler, hvorefter alle sager om skifte af dødsboer som udgangspunkt skal behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal.

Ved nærværende lovforslag foreslås en række ændringer af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v., selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om skifte af dødsboer, som er nødvendige for at digitalisere behandlingen af straffesager for advokater, der medvirker som forsvarer, bistandsadvokat, indgrebsadvokat m.fl., og færdiggøre digitaliseringen af skiftesagerne ved domstolene.

De foreslåede ændringer af retsplejeloven vil indebære, at advokater, som medvirker i en straffesag, fremover vil skulle kommunikere med retten og få adgang til straffesagens dokumenter via en ny straffesagsportal.

Endvidere vil de foreslåede ændringer af retsplejeloven medføre, at anklagemyndigheden vil skulle sende en digital ekstrakt til byretten i nævningesager og til landsretten i ankesager.

Lovforslaget indeholder herudover forslag til ændring af konkursloven og lov om ægtefælleskifte m.v., der vil indebære, at sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering samt sager om ægtefælleskifte m.v. som udgangspunkt vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at al skriftlig kommunikation med skifteretterne, landsretterne og Højesteret i de nævnte sager vil skulle ske på skifteportalen.

Det foreslås desuden, at skifterettens behandling af sager om reassumption, anmodninger om udnævnelse af granskningsmænd og udpegelse af vurderingsmænd, som omhandlet i selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, fremover vil skulle ske via domstolenes skifteportal. Som følge heraf er det nødvendigt at fastsætte krav om, at fysiske og juridiske personer som udgangspunkt vil skulle anvende domstolenes skifteportal i forbindelse med skifterettens behandling af de nævnte sager og anmodninger.

Skifterettens behandling af tvister efter selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde foreslås at skulle foregå efter reglerne om borgerlige sager, herunder reglerne i retsplejelovens § 148 a om anvendelse af domstolenes sagsportal, med de ændringer som følger af forholdets natur.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af dødsboskiftelovens § 114, der vil medføre, at domstolenes skifteportal skal anvendes ved skriftlige anmodninger om oplysninger i dødsboskiftesager. Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer, som ved en fejl ikke er blevet medtaget i forbindelse med tidligere lovændringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forhøjelse af antallet af landsdommere ved Vestre Landsret og byretsdommere

2.1.1. Gældende ret

Der er pr. 1. september 2025 399 udnævnte dommere i Danmark, hvoraf 100 er landsdommere, og hvoraf 271 er byretsdommere.

Retterne ledes af en præsident, og antallet af dommere varierer fra ret til ret. Fordelingen af dommere er baseret på beregninger fra Domstolsstyrelsen, der bygger på det vægtede antal civile sager og straffesager ved retterne.

Antallet af landsdommere fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, hvorefter Østre Landsret består af en præsident og mindst 62 andre landsdommere, mens Vestre Landsret består af en præsident og mindst 38 andre landsdommere.

Antallet af byretsdommere fremgår af retsplejelovens § 9, der for hver af landets 24 byretter fastsætter et minimum af dommere, der skal udnævnes ved den enkelte ret. Antallet er reguleret i stk. 2-11.

Det følger af § 9, stk. 12, 1. pkt., at der udnævnes yderligere 44 dommere ved byretterne, som kan fordeles mellem byretterne inden for fastsatte maksimumantal, jf. stk. 12, 3. pkt. (såkaldte puljedommere). Disse dommere fordeles mellem byretterne af Domstolsstyrelsen ud fra en vurdering af de løbende ressourcebehov m.v. ved de forskellige byretter, men det samlede antal byretsdommere på landsplan er fastsat i retsplejeloven, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5256.

For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere, jf. stk. 12, 2. pkt. Der kan højst udnævnes yderligere 8 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5 (Københavns Byret, retterne i Glostrup, Aarhus, Odense og Aalborg samt Retten på Frederiksberg), yderligere 6 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10 (retterne i Roskilde, Kolding, Sønderborg, Randers, Næstved, Hillerød, Lyngby, Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster, Helsingør, Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk), og yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm, jf. § 9, stk. 12, 3. pkt.

En puljedommer, der udnævnes som yderligere dommer i medfør af § 9, stk. 12, er fuldstændig ligestillet med de øvrige dommere ved embedet, og en sådandommer er udnævnt som fast dommer ved den pågældende ret uden anden tidsbegrænsning end den generelle aldersgrænse, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5329. Ved ledighed i en dommerstilling ved en byret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres, jf. retsplejelovens § 9, stk. 12, 4. pkt.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved politi- og domstolsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev antallet af udnævnte landsdommere fastsat til 104 på landsplan. Heraf var de 100 fast placeret ved henholdsvis Østre- og Vestre Landsret, mens de 4 var fastsat med henblik på at give mulighed for, at landsdommere kunne overgå til deltid, hvor dommerstillingen kan flyttes til en anden landsret, når stillingen er ledig. Antallet af udnævnte byretsdommere blev fastsat til 252 på landsplan. Heraf var de 227 fast placeret ved en bestemt byret, mens de 25 var puljedommere, hvor dommerstillingen kan flyttes til en anden byret, når stillingen er ledig.

Ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, der trådte i kraft den 1. januar 2024, blev antallet af puljedommere forhøjet med 12 dommerstillinger til 37. Ved lov nr. 1465 af 10. december 2024, der trådte i kraft den 1. januar 2025, blev antallet af puljedommere forhøjet med yderligere 7 dommerstillinger til 44. Det fremgår af bemærkningerne til begge lovforslag, at udvidelserne af antallet af puljedommere var tænkt som en foreløbig ordning, der var begrundet i, at Domstolsstyrelsen aktuelt var i gang med at udforme den fremtidige ressourcefordelingsmodel for domstolene, herunder fordelingen af dommerstillinger mellem retterne. Videre fremgår det, at antallet af puljedommere på sigt igen forventedes nedbragt til 25 dommere. Der henvises til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 51 som fremsat, side 16, og Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 22 som fremsat, side 9-10. Af bemærkningerne i sidstnævnte lovforslag fremgår det, at nedbringelsen forventedes at være sket senest ved udløbet af flerårsaftaleperioden.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023 en aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.

Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed for at ansætte flest mulige kvalificerede dommere inden for aftalens økonomi med henblik på at nedbringe sagsbunkerne for alle typer af straffesager og civile sager.

De nævnte forhøjelser af antallet af puljedommerstillinger med 12 ved lov nr. 1553 af 12. december 2023 og af antallet af puljedommere med 7, landsdommere ved Østre Landsret med 6 og landsdommere ved Vestre Landsret med 2 ved lov nr. 1465 af 10. december 2024 var de første led heri.

Det foreslås med lovforslaget § 1, nr. 1, at antallet af dommere ved Vestre Landsret forøges, således at antallet forøges med en fra en præsident og mindst 38 andre landsdommere til en præsident og mindst 39 andre landsdommere.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at ændre antallet af dommere ved Vestre Landsret, således at antallet herefter vil være en præsident og mindst 40 andre landsdommere.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, endvidere, at det antal dommere, der som minimum skal udnævnes ved hver byret, forøges ved flere retter. Det foreslås, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Københavns Byret, forhøjes fra en præsident og mindst 39 andre dommere til en præsident og mindst 42 andre dommere. På samme måde foreslås det, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Glostrup, forhøjes fra en præsident og mindst 14 andre dommere til en præsident og mindst 16 andre dommere. Dernæst foreslås det, at det antal af dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg forhøjes fra henholdsvis en præsident og mindst 11 andre dommere og en præsident og mindst 10 andre dommere til en præsident og mindst 12 andre dommere. Videre foreslås det, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved retterne i Roskilde og Kolding forhøjes fra henholdsvis en præsident og mindst 9 andre dommere og en præsident og mindst 8 andre dommere til en præsident og mindst 10 andre dommere. Dernæst foreslås det, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Næstved, forhøjes fra en præsident og mindst 7 andre dommere til en præsident og mindst 8 andre dommere. Dernæst foreslås det, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Viborg, forhøjes fra en præsident og mindst 5 andre dommere til en præsident og mindst 7 andre dommere. Endelig foreslås det, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Herning, forhøjes fra en præsident og mindst 5 andre dommere til en præsident og mindst 6 andre dommere.

Det antal dommere, der som minimum skal udnævnes ved Østre Landsret og ved de øvrige byretter, foreslås ikke ændret.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, endelig i § 9, stk. 12, 1. pkt., at indsætte efter »Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11«: »kan der« og efter »udnævnes«: »højst«. Det foreslås herved, at antallet af puljedommere i bestemmelsen ændres fra en landsdækkende normering til et loft over antallet på landsplan. Det forudsættes derfor ikke, at der skal udnævnes 44 puljedommere, men der vil kunne udnævnes indtil 44 puljedommere. Ændringen foreslås for at skabe større fleksibilitet for Domstolsstyrelsen til inden for de økonomiske rammer i flerårsaftalen for domstolenes økonomi for perioden 2024-2027 at ansætte puljedommere ud fra en vurdering af de løbende ressourcebehov m.v. ved de forskellige byretter.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer puljedommerordningen.

Domstolsstyrelsen anbefaler at forøge antallet af dommere ved Vestre Landsret, således at landsretten først forøges til en præsident og mindst 39 andre landsdommere og efterfølgende forøges til en præsident og mindst 40 andre landsdommere. Styrelsen har i den forbindelse oplyst, at der på nuværende tidspunkt er udpeget henholdsvis landsdommere fra Vestre landsret til Undersøgelseskommissionen om SKAT og Undersøgelseskommissionen om hjemsendelser i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-kommission II). Styrelsen anbefaler derfor, at der indføres hjemmel til forøgelse separat afhængig af, hvornår to af dommerne, der er udpeget til undersøgelseskommissionerne returnerer til embedet. Dette således at to af de ekstra stillinger, der med hjemmel i henholdsvis tekstanmærkning nr. 101. ad 11.41.02. og tekstanmærkning nr. 126. ad 11.41.02. på finanslovens § 11, er etableret ved Vestre Landsret i forbindelse med udpegningen af dommerne til undersøgelseskommissionerne, ikke bortfalder ved første ledighed i en fast stilling ved Vestre Landsret, efter dommerne er returneret til embedet.

Domstolsstyrelsen vurderer samtidig, at den faste dommernormering i 2026 ved de enkelte byretter bør tilpasses i overensstemmelse med ovenstående forslag til ændringer. For at have størst mulig fleksibilitet i forhold til at ansætte yderligere byretsdommere i 2026 og 2027 ønsker Domstolsstyrelsen parallelt hermed for nuværende at bibeholde et maksimumsantal af puljedommere på 44.

Domstolsstyrelsen har af hensyn til den bunkebekæmpelsesindsats, der pågår ved retterne, i de kommende år fortsat behov for at arbejde med en ressourcefordelingsmodel, hvor et antal dommere er fordelt ud fra antallet af modtagne sager og den gennemsnitlige tyngde af disse, og et antal dommere er fordelt efter en mere konkret vurdering på grundlag af navnlig den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og antallet af verserende sager ved de enkelte retter. Domstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen forventer at en ny mere permanent normering for antallet af dommere ved de enkelte byretter vil kunne fastlægges i 1. halvår 2027. Dermed forventer styrelsen, at de ekstra puljedommere kan fordeles til de enkelte byretters faste dommernormering, sådan at det maksimale antal puljedommere med udgangen af 2027 igen kan nedbringes til 25.

Den enkelte puljedommer vil fortsat være varigt udnævnt ved én bestemt byret, og en byretsdommerstilling vil således kun kunne flyttes fra en byret til en anden byret i tilfælde af ledighed i en dommerstilling ved den byret, hvorfra stillingen skal flyttes.

Justitsministeriet lægger vægt på, at det forhøjede af antal puljedommere ved byretterne forudsættes at være en foreløbig ordning indtil 2027, indtil Domstolsstyrelsen har udformet en ny ressourcefordelingsmodel for domstolene.

Lovforslaget skal derfor også ses som første led i ændring af det minimumsantal dommere, der skal udnævnes ved den enkelte byret, sådan at de ekstra puljedommerne placeres fast ved bestemte byretter. Justitsministeriet forventer således, at der i efteråret 2026 og efteråret 2027 vil kunne fremsættes yderligere lovforslag om ændring af retsplejelovens regler om minimumsantal af dommere, der skal udnævnes ved de enkelte byretter, med henblik på, at antallet af puljedommere senest ved udløbet af flerårsaftaleperioden igen vil være nedbragt til 25 dommere.

Ved indførelsen af puljedommerordningen i 2006 blev det overvejet, om ordningen rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 61, 1. pkt., hvorefter udøvelsen af den dømmende magt kun kan ordnes ved lov. Det er den almindelige opfattelse i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen er udtryk for et såkaldt delegationsforbud, der betyder, at lovgiver som udgangspunkt ikke kan overlade det til den udøvende magt at fastsætte regler om bl.a. domstolenes organisation. Som det fremgår af Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5256, var det Justitsministeriets vurdering, at grundlovens § 61, 1. pkt., ikke ville være til hinder for den foreslåede ordning med såkaldte puljedommere. Denne vurdering skulle bl.a. ses i lyset af, at det samlede antal byretsdommerstillinger fortsat vil være normeret direkte i retsplejeloven, at den foreslåede fleksibilitet med hensyn til placering af dommere ved de enkelte byretter kun omfatter et meget begrænset antal dommerstillinger, at der i retsplejeloven vil være fastsat et mindste og højeste antal dommerstillinger for hver enkelt byretskreds, samt at beslutningen om anvendelse af de fleksible dommerstillinger vil blive truffet af Domstolsstyrelsen.

Ved ændringen af puljedommerordningen i 2023 var det Justitsministeriets opfattelse, at en udvidelse af puljedommerordningen fra 25 til 37 byretsdommerstillinger ikke ændrede på denne vurdering, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 51 som fremsat, side 16. På samme måde blev det vurderet ved ændringen af puljedommerordningen i 2024, at en udvidelse af puljedommerordningen fra 37 til 44 byretsdommerstillinger ikke ændrede på denne vurdering, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 22 som fremsat, side 10.

Det er ligeledes Justitsministeriets opfattelse, at det forhold, at antallet af puljedommere ikke nedbringes i 2026, ikke ændrer på denne vurdering.

Det bemærkes i øvrigt, at forhøjelsen af puljedommere forudsættes at være en foreløbig ordning, og at Justitsministeriet som anført ovenfor forventer, at der i efteråret 2026 og efteråret 2027 vil kunne fremsættes yderligere lovforslag om ændring af retsplejelovens regler om mindsteantallet af dommere ved de enkelte byretter, sådan at ekstra puljedommere placeres fast ved bestemte byretter, med henblik på, at antallet af puljedommere senest ved udløbet af flerårsaftaleperioden igen vil være nedbragt til 25 dommere.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.

2.2. Digital behandling af straffesager

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Digital behandling af borgerlige sager

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 1, der blev indført ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase m.v.), at borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud og sager om optagelse af bevis skal anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed, og at enhver skriftlig meddelelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-7 og 12.

Efter § 148 a, stk. 2, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten.

Retsplejelovens § 148 a, stk. 4-7 og 12, indeholder regler om, hvornår domstolenes sagsportalen ikke skal anvendes.

Efter retsplejelovens § 148 a, stk. 4, kan retten beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende sagsportalen. Retten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Retten beslutter samtidig, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

§ 148 a, stk. 5-7, indeholder bestemmelser, der tager højde for situationer, hvor det kan blive nødvendigt for retten eller retspræsidenten at beslutte, at domstolenes sagsportal undtagelsesvis ikke skal anvendes til at anlægge og behandle en sag eller fremsende et dokument m.v.

Efter § 148 a, stk. 5, kan retten beslutte, at en sag ikke skal anlægges og behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til retten ved anvendelse af domstolenes sagsportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det.

Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 5, at bestemmelsen indebærer, at retten efter anmodning fra en af sagens parter eller af egen drift kan beslutte, at en konkret sag ikke skal anlægges eller behandles på domstolenes sagsportal, og at denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i ganske ekstraordinære situationer, navnlig hvor hensynet til statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor sagsportalen ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side 16. Endvidere fremgår det af bemærkningerne samme sted, at retten undtagelsesvis kan bestemme, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt, og at denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i bl.a. de situationer, hvor domstolenes sagsportal ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig overføre til sagsportalen.

Efter § 148 a, stk. 6, kan vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes sagsportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at visse af eller alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på sagsportalen.

Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 6, at bestemmelsen vedrører den situation, at den enkelte rets sager eller visse af disse som følge af helt særlige tekniske vanskeligheder, eksempelvis systemnedbrud, ikke kan behandles på domstolenes sagsportal, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side 16.

Endelig kan retten efter retsplejelovens § 148 a, stk. 7, ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende sagsportalen, beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten og sagens parter m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 7, at retten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at en sag skal anlægges og behandles, eller meddelelser m.v. skal gives til retten og sagens øvrige parter på anden måde end ved anvendelse af sagsportalen, f.eks. ved at sende en e-mail til retten. Hvor en beslutning efter § 148 a, stk. 5 og 6, som udgangspunkt har retsvirkning for behandlingen af hele sagen, vedrører rettens beslutning efter § 148 a, stk. 7, det konkrete sagsskridt og har ikke betydning for sagens behandling i øvrigt. Bestemmelsen vedrører navnlig den situation, hvor behandling af en sag eller kommunikation med retten ikke kan ske på sagsportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan tilgå eller logge ind på sagsportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til sine sager, eller hvor det af andre årsager ikke er muligt at anlægge en ny sag eller give meddelelser m.v. til retten via sagsportalen. Bestemmelsen omfatter situationer, hvor vedkommende ikke kan anvende sagsportalen på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter § 148 a, stk. 6, har truffet en generel beslutning om, at sagsportalen ikke skal anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, er som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 51 som fremsat, side 68.

Hvis domstolenes sagsportal ikke skal anvendes, træffer retten henholdsvis retspræsidenten beslutning om, hvordan sagen skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Det fremgår af § 148 a, stk. 10. at justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, anke og kære af afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der behandles efter bestemmelserne i den borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal.

Domstolsstyrelsen vil desuden efter bemyndigelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 148 a, stk. 12, kunne fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, som gør, at en advokat ikke kan anvende sagsportalen.

Efter retsplejelovens § 148 b, stk. 1, skal den, som er undtaget fra at anvende domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4, indlevere et processkrift til retten med de oplysninger, som vedkommende efter denne lov skal forsyne retten med. Bilag og øvrige dokumenter til brug for behandlingen af sagen skal den pågældende indlevere på papir eller på anden måde til retten. Retten gør processkriftet, bilag og øvrige dokumenter tilgængelige på domstolenes sagsportal.

Efter § 148 b, stk. 2, sender retten meddelelser fra retten og sagens øvrige dokumenter til den, som er undtaget fra at anvende domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4. Retten kan pålægge en part at sende sine processkrifter, bilag og andre dokumenter til den, som er undtaget fra at anvende domstolenes sagsportal.

Efter § 148 b, stk. 3, der blev indført ved § 1 i lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.), kan retten bestemme, at processkrifter skal forsynes med original underskrift, når retten finder anledning hertil. Bestemmelsen, der trådte i kraft den 1. januar 2015, indebærer en ophævelse af det tidligere gældende krav om original underskrift på processkrifter, jf. pkt. 2.1.2.1.1.6 og 2.1.2.1.2 i forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.), jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som fremsat, side 16. Det fremgår af bemærkningerne til § 148 b, stk. 3, at retten fremover i særlige tilfælde kan stille krav om, at processkrifter skal forsynes med original underskrift fra en part eller rettergangsfuldmægtig, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som fremsat, side 112. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor der konkret måtte opstå spørgsmål om, hvorvidt et processkrift hidrører fra den pågældende part eller rettergangsfuldmægtig. Det fremgår videre, at det med den foreslåede bestemmelse forudsættes, at der ikke længere skal gælde et generelt krav om original underskrift af processkrifter, hvilket vil muliggøre fremsendelse af processkrifter digitalt.

2.2.1.2. Digital kommunikation i straffesager

Retsplejelovens § 148 b, stk. 3, der er placeret i retsplejelovens kapitel 16 om almindelige bestemmelser om procesmåden, som vedrører både borgerlige sager og straffesager, omfatter efter retspraksis ikke alene borgerlige sager. En ankemeddelelse, der er meddelt landsretten pr. e-mail, skal således ikke følges op af en ankemeddelelse med original underskrift, medmindre landsretten i medfør af retsplejelovens § 148 b, stk. 3, har truffet bestemmelse herom, jf. herved Højesterets kendelse af 20. april 2016 (Højesterets sagsnr. sag 260/2015), gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 2507ff.

Regler om digital kommunikation i straffesager findes i retsplejelovens § 148 c, der blev indført med § 1 i lov nr. 203 af 28. februar 2017 om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.). Det fremgår af pkt. 1 i forslag til lov om ændring af af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 105 som fremsat, side 4, at lovforslaget indeholdt en række ændringer af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der havde til formål at tilpasse dele af strafferetsplejen bl.a. med henblik på at sikre respekten for retsvæsenet og en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer, herunder den foreslåede hjemmel til at anvende digital kommunikation i strafferetsplejen.

Myndighederne i straffesagskæden udveksler og behandler allerede i dag i et vist omfang helt eller delvis digitaliserede sager. I dag sendes straffesagerne mellem anklagemyndigheden og retterne med datafølgeseddel/straffepost, sikker mail, eventuelt med vedhæftede filer, eller med almindelig post, som kan indeholde USB-stik.

Det fremgår af § 148 c, stk. 1, at krav om skriftlighed i strafferetsplejen ikke er til hinder for anvendelse af digital kommunikation eller anvendelse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder. Af bemærkningerne til § 148 c, stk. 1, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, i forslag til lov om ændring af af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.), jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 105 som fremsat, side 26, fremgår, at dette indebærer, at bestemmelser i retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen om meddelelser, skriftlighed, anmodninger, begæringer, underretninger, indlevering, indgivelse, indsendelse, at sende kopi eller udskrift, udlevering, fremlæggelse, gennemsyn eller lignende ikke er til hinder for anvendelse af digital kommunikation. Der skal endvidere ikke ske fremsendelse, indsendelse, udlevering m.v. af dokumenter i fysisk form.

Det fremgår videre af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 105 som fremsat, side 27, at anklagemyndigheden, retterne, advokater, tiltalte og andre parter i en straffesag efter bestemmelsen f.eks. vil kunne vælge at sende meddelelser med Digital Post eller til en e-mailadresse, hvis en sådan er oplyst. Ifølge bemærkningerne tager bestemmelsen ikke stilling til, i hvilket omfang digital kommunikation teknisk var muligt hos anklagemyndigheden og retterne. Af bemærkningerne fremgår tillige, at bestemmelser om oplæsning, fremlægning, forelæggelse, redegørelse, information og lignende ikke er til hinder for, at dokumenter m.v. kan anvendes i digital form under retsmøder. Dokumenterne skal dermed ikke tillige foreligge i fysisk form.

Endelig fremgår det af bemærkningerne samme sted, at en afsender efter § 148 c, stk. 1, i alle afsendelsessituationer har mulighed for at vælge, om kommunikation skal ske digitalt - herunder hvilken form for digital kommunikation - under forudsætning af, at den pågældende form for digital kommunikation er teknisk mulig både for afsender og modtager. Der pålægges således ikke en forpligtelse til at anvende digital kommunikation, men afsenderen har en ret til at vælge digital kommunikation. I bemærkningerne forudsættes det, at digital kommunikation skal anvendes i videst muligt omfang af politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Der forudsættes således en løbende udvidelse af anvendelsen af digital kommunikation og sagsbehandling, efterhånden som it-løsningerne udvikles, gennemføres og evalueres. Databeskyttelsesreglerne vil fortsat skulle iagttages, når politiet, anklagemyndigheden, advokater og retterne behandler personoplysninger i forbindelse med anvendelse af digital kommunikation i strafferetsplejen. Ifølge bemærkningerne tilsigtes der ingen ændringer i retsplejelovens regler om anklagemyndighedens og domstolenes sagsbehandling i straffesager.

Efter § 148 c, stk. 2, er regler, der stiller krav om underskrift, ikke til hinder for, at meddelelser sendes med Digital Post, hvis meddelelsen er forsynet med digital signatur. Det fremgår af bemærkningerne til § 148 c, stk. 2, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, i forslag til lov om ændring af af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.), jf., Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 105 som fremsat, side 27, at hensigten med kravet om digital signatur er at sikre, at meddelelsen stammer fra den angivne afsender, og at meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs. Det fremgår af bemærkningerne, at det herved sikres, at meddelelser, der skal underskrives, kan sendes med Digital Post.

En meddelelse, der sendes med digital kommunikation, anses efter § 148 c, stk. 3, for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren. Af bemærkningerne til § 148 c, stk. 3, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, i forslag til lov om ændring af af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.), jf., Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 105 som fremsat, side 27, fremgår, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor modtageren er i stand til at behandle og læse meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår modtageren faktisk gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dette indebærer, at en digital meddelelse, der er modtaget kl. 23.59 den 30. november, anses for at være kommet frem den 30. november. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der ikke tilsigtes en ændring, for så vidt angår situationer, hvor der modtages meddelelser på papir. I disse tilfælde vil meddelelsen fortsat skulle modtages inden for almindelig kontortid for at kunne anses for at være rettidig. I de tilfælde, hvor der er behov for at modtage en meddelelse inden for et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en frist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår meddelelsen skal være modtaget for at være rettidig. Modtagelsestidspunktet vil i de fleste it-systemer automatisk blive registreret. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med et it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Efter retsplejelovens § 886 udarbejder anklagemyndigheden i nævningesager, der behandles ved byretten, en ekstrakt af sagen, som skal indeholde de dokumenter, der er nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Anklagemyndigheden sender ekstrakten til retten og forsvareren så vidt muligt senest 2 uger før hovedforhandlingen. Domstolsstyrelsen fastsætter antallet af ekstrakter. Bemyndigelsen i § 886, 3. pkt., er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1288 af 9. november 2007 om antallet af ekstrakter i nævningesager, der behandles ved byretterne. Det følger af § 1 i bekendtgørelsen, at i nævningesager, der behandles ved byretterne, skal anklagemyndigheden indlevere ekstrakten, som er nævnt i retsplejelovens § 886, til retten i fem eksemplarer. I praksis indleveres ofte digitale ekstrakter.

Efter retsplejelovens § 918, stk. 1, udarbejder anklagemyndigheden i ankesager en ekstrakt, der skal indeholde byrettens dom, udskrift af retsbogen vedrørende hovedforhandlingen ved byretten og de dokumenter, der er nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Efter § 918, stk. 2, indsendes ekstrakten til landsretten og forsvareren så vidt muligt senest 2 uger før hovedforhandlingen. Hvis sagen behandles efter §§ 930 a eller 930 b, indsendes ekstrakten til landsretten og forsvareren senest samtidig med anklagerens første procedureindlæg. Landsrettens præsident fastsætter antallet af ekstrakter.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2019-2022, at en stabil og fremtidssikret it-systemunderstøttelse er afgørende for, at domstolene kan møde brugerne professionelt og tidssvarende, have kortere sagsbehandlingstider, skabe mere ensartethed og sikre kvalitet og effektivitet. Værdier og mål fra strategien for 2019-2022 er fastholdt i Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2023-2027, hvor et strategisk indsatsområde er at sikre den fortsatte digitale udvikling af domstolene med fokus på de aktiviteter, der skaber mærkbar værdi for domstolenes brugere og ansatte.

Domstolenes nuværende it-systemer til straffe- og skiftebehandling (DSI-systemerne) er specialiserede fagsystemer, der har understøttet retternes sagsbehandling siden 1990'erne. DSI-systemerne er baseret på en platform, der ikke lever op til kravene til tidssvarende og digital sagsbehandling, ligesom supporten af systemerne forventeligt vil ophøre i 2027. Domstolsstyrelsen er derfor i gang med en modernisering af domstolenes it-systemer til understøttelse af straffe- og skifteretsområderne for at sikre driftsstabiliteten.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende, at der etableres stabile og fremtidssikrede it-løsninger på strafferetsområdet for at sikre en forsat sikker og tilfredsstillende drift. Herudover er velfungerende it-systemunderstøttelse afgørende for at sikre respekten for retsvæsenet og en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer.

Der foreslås på denne baggrund, at alle advokater, der medvirker i en straffesag, fremover skal kommunikere digitalt med retten om den konkrete straffesag og kunne tilgå sagens oplysninger, sagsakter m.v. via en ny straffesagsportal. Domstolenes straffesagsportal udvikles som led i digitaliseringen af straffesager for at sikre, at behandlingen af straffesager fungerer så effektivt og tidssvarende som muligt og på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Det vil yderligere bidrage til, at straffesagerne kan afsluttes inden for en rimelig tid af hensyn til både tiltalte og forurettede.

Anklagemyndigheden vil ikke skulle anvende straffesagsportalen til kommunikation med retterne. Det forventes og forudsættes, at anklagemyndigheden indleverer straffesagerne digitalt til retterne fra lovens ikrafttræden via særskilte digitale løsninger som led i en aftale og et projekt mellem myndighederne i straffesagskæden om digitalisering af straffesager. Anklagemyndigheden og retterne vil således skulle kommunikere via den særskilte digitale løsning, mens advokaterne i straffesager vil skulle kommunikere med retterne via straffesagsportalen. Anklagemyndigheden og advokater i straffesager vil skulle kommunikere indbyrdes på samme måde som i dag. Straffesagens aktører kommer således til at benytte forskellige kommunikationskanaler.

Det foreslås desuden, at en meddelelse til retten fremover alene skal forsynes med original underskrift, når retten finder anledning til det. Fremover vil retten således, hvis der i særlige tilfælde findes behov herfor, ved at stille krav om original underskrift kunne sikre sig, at en meddelelse hidrører fra den person, der har sendt meddelelsen til retten. Det nuværende krav om digital signatur, der ikke længere vurderes tidssvarende, foreslås afskaffet. Det foreslåede gælder ikke alene processkrifter, som nævnt i retsplejelovens § 148 b, stk. 3, men alle meddelelser sendt til retten.

Det foreslåede vil indebære, at al kommunikation i straffesager mellem retterne og advokater fremover vil skulle ske via domstolenes straffesagsportal. Domstolsstyrelsen vil dog skulle fastsætte det nærmere tidspunkt for, hvornår straffesagsportalen tages i brug af retterne, og hvornår straffesagsportalen for så vidt angår behandling af appelsager tages i brug af henholdsvis landsretterne og Højesteret.

Advokater, der ønsker at henvende sig til retterne i en straffesag, vil skulle tilgå domstolenes straffesagsportal enten via en brugergrænseflade på internettet, hvor advokaten manuelt skal indtaste oplysninger i foruddefinerede felter, eller via et Application Programming Interface (API), en såkaldt »system-til-system-løsning«. En API-tilslutning gør det muligt for advokaten at overføre eller hente data mellem sit eget system og straffesagsportalen. Det vil være samme data, der vil kunne overføres til retten på straffesagsportalen via API-tilslutningen som via brugergrænsefladen. Det vil også være samme data, der via API-tilslutningen vil kunne hentes fra straffesagsportalen, som der er adgang til via brugergrænsefladen. Advokater forventes at ville kunne anvende straffesagsportalen uden nævneværdige udfordringer.

Alle sagsskridt vil skulle foregå via straffesagsportalen, og byrettens, landsrettens og Højesterets afgørelser og meddelelser vil skulle gives til advokaterne via straffesagsportalen.

Advokater vil skulle give anmodninger, forespørgsler, salærmeddelelser samt andre meddelelser og dokumenter til retten på domstolenes straffesagsportal. Meddelelse om kære og anke vil tillige kunne gives på straffesagsportalen i overensstemmelse med gældende regler herom. Bestemmelser i lovgivningen, hvorefter en advokat skal indgive, indsende, vedlægge eller indbringe en meddelelse, et bilag eller andet dokument i en straffesag, vil fremover skulle forstås således, at advokaten skal give meddelelsen eller dokumentet til retten på straffesagsportalen.

Advokaten vil modtage en meddelelse f.eks. via Digital Post, når der er nyt i sagen på straffesagsportalen.

Såfremt advokaten på vegne af sigtede, tiltalte eller forurettede m.fl. vil kære eller anke en afgørelse truffet af byretten eller landsretten i en straffesag, vil dette skulle ske på straffesagsportalen. Anke og kære vil dog som hidtil også kunne ske mundtligt til retsbogen i forbindelse med retsmødet eller til anklagemyndigheden. Ændringerne i fremgangsmåden for iværksættelse af kære eller anke gælder kun for forsvarere, bistandsadvokater og indgrebsadvokater. Der ændres således ikke ved de anke- eller kærebestemmelser, der gælder for sigtede eller tiltalte personligt eller for andre, f.eks. journalister, der har adgang til at kære visse afgørelser til højere instans. Advokaternes øvrige skriftlige kommunikation til landsretterne henholdsvis Højesteret om appelsagen vil ligeledes skulle ske på straffesagsportalen.

Det foreslås, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten. Det vil sige på det tidspunkt, hvor meddelelsen kan behandles eller læses af retten. Det er i den sammenhæng uden betydning, om retten faktisk læser eller behandler meddelelsen.

Der vil som hidtil ikke være krav om underskrift af meddelelser og dokumenter i straffesager, men retten vil i særlige tilfælde kunne stille krav om, at meddelelser og dokumenter til retten i straffesager forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis retten måtte være i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågældende part eller rettergangsfuldmægtig.

Rettens afgørelser, retsbøger m.v. vil fremover, som det er tilfældet for borgerlige sager, der behandles på domstolenes sagsportal, ikke blive underskrevet af retten.

I de forventeligt meget sjældne tilfælde, hvor en advokat ikke kan bruge domstolenes straffesagsportal i forbindelse med en straffesag, vil retten efter det foreslåede helt undtagelsesvist kunne undtage advokaten fra at anvende straffesagsportalen. Retten vil skulle foretage en konkret vurdering af, om pågældende ikke vil være i stand til at anvende straffesagsportalen. Det forventes, at alle advokater og advokatfuldmægtige som det helt klare udgangspunkt vil være i stand til at anvende straffesagsportalen. Der skal således foreligge en helt særlig situation, før retten træffer beslutning om at undtage en advokat fra anvendelse af straffesagsportalen.

Det foreslås endvidere, at beslutning om, at domstolenes straffesagsportal i bestemte situationer ikke skal anvendes, kan træffes efter retsplejelovens § 148 a, stk. 5-7.

Retten vil således efter § 148 a, stk. 5 og 7, kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles digitalt via domstolenes straffesagsportal, eller at visse meddelelser eller dokumenter ikke skal gives til retten via straffesagsportalen. Det vil f.eks. være i situationer, hvor hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det, eller hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser gør, at forsvarere, bistandsadvokater eller indgrebsadvokater ikke kan anvende straffesagsportalen. Retten vil samtidig skulle beslutte, hvordan en sag skal behandles, og hvordan en meddelelse og et dokument skal gives til retten.

Hvis straffesagsportalen i særlige situationer, f.eks. på grund af lokale tekniske vanskeligheder eller udefrakommende årsager, i en periode ikke kan anvendes eller håndtere rettens straffesager eller visse af sagerne, vil retspræsidenten efter § 148 a, stk. 6, kunne beslutte, at straffesagsportalen ikke skal anvendes, eller at sagerne ikke skal behandles på straffesagsportalen i en begrænset periode, indtil problemerne er afhjulpet. Retspræsidenten vil samtidig skulle beslutte, hvordan en sag skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter på anden vis skal gives til retten i perioden, hvor straffesagsportalen ikke kan anvendes.

Det foreslås, at justitsministeren skal kunne fastsætte regler om, at straffesagsportalen også skal anvendes af andre personer eller myndigheder til behandling og kommunikation med retten i straffesager. Bemyndigelsen vil kunne anvendes, hvis der teknisk og praktisk er grundlag for en udvidelse af straffesagsportalen til også at omfatte andre aktører end advokater i straffesager.

Det foreslås endvidere, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes straffesagsportal, herunder om indførelse af data på straffesagsportalen, samt om, at andre personer eller myndigheder har mulighed for at anvende straffesagsportalen til at give skriftlige meddelelser til retten. Domstolsstyrelsen vil ikke efter bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsættes krav om, at de pågældende skal anvende straffesagsportalen.

Tillige foreslås, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at advokater, som efter § 148 d, stk. 1, anvender domstolenes straffesagsportal, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger, ligesom Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om retternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Domstolsstyrelsen forventes at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at advokatens personnummer skal oplyses én gang i forbindelse med oprettelsen af advokatens profil på straffesagsportalen, at profilen herefter vil kunne anvendes til at logge ind på straffesagsportalen, og at advokaten vil kunne tildele adgang til de sager, som advokaten har behov for, at advokatfuldmægtige, sekretærer og jurastuderende skal kunne tilgå. Domstolsstyrelsen forventes endvidere at ville fastsætte regler om, at advokaten i profilen også vil kunne indsætte en sikker mailadresse, hvortil meddelelser fra straffesagsportalen skal sendes, hvorefter meddelelser herunder om berammelser, indkaldelser, retsbøger, nyt i portalen m.v. vil blive sendt til den af advokaten angivne mail, og advokaten vil således selv kunne bestemme, hvortil meddelelserne fra straffesagsportalen skal sendes.

Endelig foreslås det, at Domstolsstyrelsen skal kunne fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, som gør, at en advokat ikke kan anvende straffesagsportalen.

Domstolsstyrelsen vil herunder kunne fastsætte regler, der angiver, hvordan og hvornår en advokat kan sende en meddelelse til retten uden om domstolenes straffesagsportal, når det ikke er muligt at anvende portalen grundet tekniske problemer i domstolenes it-systemer eller problemer med offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.

Det forventes, at Domstolsstyrelsen vil udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at straffesagsportalen ikke skal anvendes, hvis en advokat den pågældende dag har en frist til at foretage en handling, hvis nedbruddet eller driftsforstyrrelsen fortsætter eller opstår uden for rettens åbningstid, og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er identificeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.

Domstolsstyrelsen forventes endvidere at kunne fastsætte generelle regler om, hvordan en advokat orienterer sig om straffesagsportalens aktuelle driftsstatus, herunder om der er opstået et nedbrud eller en driftsforstyrrelse på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at portalen ikke skal anvendes, samt hvordan et dokument eller en meddelelse i så fald skal gives til retten, f.eks. ved at sende en e-mail til retten.

Som nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.2 påhviler det i dag anklagemyndigheden at udarbejde ekstrakter i nævningesager, der behandles ved byretten, og i ankesager ved landsretten. Med den foreslåede digitalisering af straffesager, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, forventes og forudsættes straffesager at blive indleveret digitalt af anklagemyndigheden via særskilte digitale løsninger mellem myndighederne i straffesagskæden, hvorefter straffesagens dokumenter kan tilgås af advokater, der medvirker i straffesagen, via straffesagsportalen. Ekstrakter, der udarbejdes og sendes af anklagemyndigheden til byretten i nævningesager og til landsretten i ankesager, vil efter det foreslåede derfor skulle indleveres digitalt, hvorfor der ikke meningsfuldt vil kunne fastsættes et antal ekstrakter, der skal indgives til retten. Det foreslås derfor, at Domstolsstyrelsens bemyndigelse til at fastsætte antallet af ekstrakter i nævningesager, der behandles ved byretten, og landsretspræsidenternes generelle adgang til at fastsætte antallet af ekstrakter, ophæves.

Der foreslås herudover en række ændringer af retsplejelovens § 148 a, der vil bringe ordlyden i overensstemmelse med ordlyden i forslagene til tilsvarende bestemmelser i retsplejeloven, selskabsloven, konkursloven og ægtefælleskifteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1.

Det foreslås endelig, at justitsministerens bemyndigelse i § 148 a, stk. 10, til at fastsætte regler om, at visse insolvensskiftesager skal behandles på domstolenes sagsportal, udgår, henset til, at det foreslåede i lovforslagets §§ 2-7 vil medføre, at alle insolvensskiftesager skal behandles på skifteportalen.

Vedrørende ikrafttræden foreslås det, at justitsministeren skal kunne fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. Det foreslås endvidere, at de foreslåede regler om digital kommunikation ikke skal finde anvendelse i straffesager, hvor retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, før bestemmelsens ikrafttræden, samt at Domstolsstyrelsen efter ikrafttræden bemyndiges til at fastsætte, hvornår de nye it-løsninger vil skulle anvendes i de forskellige retskredse og af de forskellige retsinstanser.

Endvidere foreslås det, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, at de foreslåede bestemmelser om anvendelse af domstolenes straffesagsportal m.v. efter deres ikrafttræden ikke finder anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode, således at de nugældende regler finder anvendelse under disse behandlinger og i disse sager.

Det foreslås derudover, at byretten og landsretten skal kunne beslutte, at straffesager, hvor anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden er modtaget før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, skal behandles efter de foreslåede regler.

Endelig foreslås det, at Domstolsstyrelsen skal kunne fastsætte regler om, at alle verserende straffesager skal behandles efter de foreslåede regler om anvendelse af domstolenes straffesagsportal.

2.3. Digitalisering af insolvensskiftesager, sager om ægtefælleskifte m.v. og andre skiftesager

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Insolvensskiftesager

Konkursloven finder anvendelse på skifterettens behandling af sager om insolvensskifte, dvs. sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering.

Regler om digital kommunikation i insolvensskiftesager findes i konkurslovens § 237 a, der blev indført ved § 5 i lov nr. 1169 af 8. juni 2021 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig (Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.).

Det fremgår af konkurslovens § 237 a, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 80, at et krav om skriftlighed i konkursloven ikke skal fortolkes som et krav om fremsendelse af et fysisk dokument

Efter § 237 a, stk. 2, kan skifteretten bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til det. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 81, at udgangspunktet er, at meddelelser til skifteretten kan fremsendes digitalt, f.eks. som e-mail eller med Digital Post. Det fremgår endvidere, at skifteretten i særlige tilfælde kan stille krav om, at meddelelser til skifteretten forsynes med original underskrift, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en begæring hidrører fra den pågældende part i sagen.

Efter § 237 a, stk. 3, 1. pkt., skal kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper kunne modtage meddelelser, der sendes som digital kommunikation. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 181 som fremsat, side 203, at reglen indebærer, at de nævnte personer skal kunne modtage meddelelser såsom e-mails. Det fremgår endvidere, at dette bl.a. kan være en meddelelse fra en fordringshaver, som ønsker at anmelde et krav via e-mail, samt at det vil være tilstrækkeligt, hvis de nævnte personer kan modtage digital kommunikation i form af e-mail, som overholder de databeskyttelsesretlige regler.

Efter § 237 a, stk. 3, 2. pkt., kan meddelelser til fordringshaveren sendes som digital kommunikation, hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav til en af de i 1. pkt. nævnte personer ved anvendelse af digital kommunikation. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 181 som fremsat, side 203, at såfremt en fordringshaver har anmeldt sit krav via f.eks. e-mail, så har fordringshaveren også accepteret at modtage meddelelser fra de i bestemmelsen nævnte personer via e-mail. Det fremgår endvidere, at hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav ved fysisk brev, vil der ikke være noget til hinder for, at fordringshaveren senere samtykker i at modtage meddelelser digitalt.

Det fremgår af konkurslovens § 243, at skifterettens behandling af konkursretlige tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. Dette betyder bl.a., at ved skifterettens behandling af tvister i konkursboer gælder retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a, der omhandler behandling af borgerlige sager på domstolenes sagsportal, jf. pkt. 2.2.1.1, med de ændringer, som følger af forholdets natur. Det fremgår af bemærkningerne til retsplejelovens § 148 a, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 22 som fremsat, side 13, at rettens meddelelser, retsbøger og domme ikke længere vil blive sendt til sagens deltagere, men i stedet vil blive publiceret på sagsportalen, samt at retsbøger og domme endvidere ikke vil blive underskrevet, idet parterne efter behov kan rekvirere en underskrevet kopi af disse hos retten.

Konkursloven indeholder i flere bestemmelser formkrav om, at meddelelser til skifteretten skal indgives skriftligt, herunder § 108, stk. 2, 2. pkt., og § 208 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter henholdsvis begæringer om konkurs og anmeldelser af fordringer i gældssaneringssager skal indgives skriftligt.

Det fremgår af bemærkningerne til § 208 a, stk. 1, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5, i forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering), jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 325, at anmeldelser af ordens- og bevismæssige grunde skal være skriftlige. Det fremgår videre, at en anmeldelse dog inden for fristen vil kunne fremsættes mundtligt ved et møde i skifteretten eller ved et møde hos skifterettens medhjælper, idet det forudsættes, at anmeldelsen i disse tilfælde tilføres gældssaneringssagens akter.

Flere bestemmelser i konkursloven forudsætter desuden fremsendelse af fysiske dokumenter, herunder konkurslovens § 23, stk. 1, 2. pkt., hvorefter en fordringshavers konkursbegæring skal indgives i to eksemplarer, og § 208, stk. 3, hvorefter genpart af skifterettens bekendtgørelse i Statstidende efter proklama om indledning af gældssaneringssag er udstedt, jf. stk. 1 og 2, skal sendes straks til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt.

2.3.1.2. Sager om ægtefælleskifte m.v.

Lov om ægtefælleskifte m.v. (ægtefælleskifteloven) indeholder ikke regler om obligatorisk digital kommunikation.

Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. § 70 blev indført ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021, der trådte i kraft den 1. juli 2021.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at et krav om skriftlighed i ægtefælleskifteloven ikke skal fortolkes som et krav om fremsendelse af et fysisk dokument, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 80.

Efter ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, kan skifteretten bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til det. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 80, at udgangspunktet er, at meddelelser til skifteretten kan fremsendes digitalt, f.eks. som e-mail eller med Digital Post. Det fremgår endvidere, at skifteretten i særlige tilfælde kan stille krav om, at meddelelser til skifteretten forsynes med original underskrift, og at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågældende ægtefælle.

Det fremgår bl.a. af ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, at retsplejelovens regler om borgerlige sager finder anvendelse ved skifterettens behandling af sager efter stk. 1 og 2. Det betyder bl.a., at skifteretten behandler enkelttvister under en bobehandling eller sager mellem ægtefæller efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder om digital kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a om behandling af borgerlige sager på domstolenes sagsportal.

Det fremgår af bemærkningerne til retsplejelovens § 148 a, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 22 som fremsat, side 13, at rettens meddelelser, retsbøger og domme ikke længere vil blive sendt til sagens deltagere, men i stedet vil blive publiceret på sagsportalen, samt at retsbøger og domme endvidere ikke vil blive underskrevet, idet parterne efter behov kan rekvirere en underskrevet kopi af disse hos retten.

Ægtefælleskifteloven indeholder i flere bestemmelser formkrav om, at meddelelser til skifteretten skal indgives skriftligt.

Det fremgår f.eks. af § 29, stk. 2, at hver af ægtefællerne inden for en frist på 4 uger efter modtagelsen af udkastet til boopgørelse skriftligt kan gøre indsigelse til skifteretten over udkastet, herunder bobehandlerens indstilling vedrørende salær og fordeling af boomkostningerne.

Det fremgår af bemærkningerne til § 29, stk. 2, (og den tilsvarende regel vedrørende afbrudt skifte i § 30, stk. 3,) jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 193 som fremsat, side 69f, at kravet om skriftlighed - indtil ikrafttrædelsen af lovforslagets § 70 om anvendelse af digital kommunikation - indebar et krav om indlevering af et papirdokument med original underskrift. Det fremgår endvidere, at fremsendelse af en telefax eller e-mail til skifteretten inden for fristen således i givet fald skulle følges op af et papirbrev med original underskrift, som skulle ekspederes således, at det ved normal postbesørgelse kunne forventes at være fremme første arbejdsdag efter fristens udløb.

Efter § 49 indgives klage over en bobehandlers behandling af boet, herunder over, at denne ikke fremmer behandlingen tilstrækkeligt, skriftligt til skifteretten, der træffer afgørelse herom. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 193 som fremsat, side 79, at hvis skifteretten modtager en mundtlig klage over en bobehandler, skal skifteretten vejlede klageren om, at klager skal indgives skriftligt.

2.3.1.3. Skiftesager omfattet af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde

Foruden sager om insolvensskifte og ægtefælleskifte m.v. behandler skifteretten en række sager efter regler i selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde.

2.3.1.3.1. Tvangsopløsning

Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, en erhvervsdrivende virksomhed med begrænset ansvar eller en erhvervsdrivende fond, jf. selskabslovens §§ 225 og 226, erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, og § 115 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Sager om tvangsopløsning af kapitalselskaber behandles i dag på domstolenes skifteportal efter selskabslovens § 229 a, der blev indført ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december 2023 om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Digital behandling af dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.).

§ 229 a indebærer bl.a., at al skriftlig kommunikation, mellem skifteretten og den hidtidige direktør i det selskab, som Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse efter selskabslovens § 225, mellem skifteretten og likvidator samt mellem skifteretten og eventuelle kreditorer, debitorer m.v., skal ske digitalt på skifteportalen.

Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 3, at tvangsopløsning af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar gennemføres efterbestemmelserne i selskabslovens § 226-229 a med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.

Efter § 117 a i lov om erhvervsdrivende fonde finder selskabslovens § 229 a tilsvarende anvendelse ved tvangsopløsning af en erhvervsdrivende fond.

Det fremgår af selskabslovens § 229 a, stk. 1, at sager om tvangsopløsning behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om tvangsopløsningssager skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 11.

Det fremgår af § 229 a, stk. 2, at en digital meddelelse efter bestemmelsens stk. 1 anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten på domstolenes skifteportal.

Efter § 229 a, stk. 3, kan skifteretten beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis skifteretten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Det fremgår af § 229 a, stk. 4, at skifteretten kan beslutte, at en tvangsopløsningssag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hvis hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Det fremgår af § 229 a, stk. 5, at vedkommende retspræsident, i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse af skifterettens tvangsopløsningsager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Efter § 229 a, stk. 6, kan skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, beslutte, hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere.

Det fremgår af § 229 a, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsningssager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Efter § 229 a, stk. 8, 1. pkt., kan skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Det fremgår af 2. pkt., at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller er af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Det fremgår af 3. pkt., at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.

Det fremgår af § 229 a, stk. 9, at beslutninger efter stk. 3, 2. pkt., og stk. 4-6 ikke kan indbringes for højere ret.

Det fremgår af § 229 a, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen.

Det fremgår af § 229 a, stk. 11, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det fremgår af § 229 a, stk. 12, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at personer, som skifteretten påtænker at antage som likvidator, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som likvidator, og om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 256 af 13. marts 2024 om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om tvangsopløsning af kapitalselskaber, erhvervsdrivende fonde og virksomheder med begrænset ansvar, der bl.a. indeholder regler om, hvordan fordringer og andre krav anmeldes på skifteportalen, hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen skal give i forbindelse med indsendelse af en meddelelse på skifteportalen, og hvordan oplysningerne skal gives på skifteportalen.

2.3.1.3.2. Reassumption

Skifteretten behandler sager om reassumption af boet efter kapitalselskaber, erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar og erhvervsdrivende fonde.

Det fremgår af selskabslovens § 235, at skifteretten kan bestemme, at boet efter et kapitalselskab, der efter opløsning ved betalingserklæring, jf. § 216, eller efter afsluttet likvidation er slettet i Erhvervsstyrelsens it-system over aktive kapitalselskaber, skal reassumeres, hvis der fremkommer yderligere midler til fordeling. Skifteretten kan endvidere bestemme, at reassumption skal finde sted, hvis der i øvrigt måtte være forhold, der giver anledning til at reassumere selskabet

Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 20, at selskabslovens § 235 om reassumption også gælder for opløsning af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.

Det fremgår af lov om erhvervsdrivende fonde § 121, stk. 1, at skifteretten kan bestemme, at boet efter en erhvervsdrivende fond, der efter afsluttet likvidation er slettet i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 114, stk. 3, skal reassummeres, hvis der fremkommer yderligere midler til uddeling. Skifteretten kan endvidere bestemme, at reassumption skal finde sted, hvis der i øvrigt måtte være forhold, der giver anledning til at reassumere boet efter fonden.

2.3.1.3.3. Udnævnelse af granskningsmænd

Det fremgår af selskabslovens § 150, stk. 1, at en kapitalejer på den ordinære generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, kan fremsætte forslag om en granskning af selskabets stiftelse eller af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.

Det fremgår af stk. 2, at hvis forslaget ikke vedtages, men det dog opnår tilslutning fra kapitalejere, som repræsenterer 25 pct. af selskabskapitalen, kan en kapitalejer senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Skifteretten skal give selskabets ledelse og eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, der er valgt til at revidere selskabets årsregnskab, jf. § 144, stk. 1, og i givet fald den, hvis forhold anmodningen omfatter, adgang til at udtale sig, før retten træffer sin afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt skifteretten finder den tilstrækkelig begrundet. Skifteretten fastsætter antallet af granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.

2.3.1.3.4. Udpegelse af vurderingsmænd

Skifteretten behandler anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd i en række forskellige situationer.

Det følger af selskabslovens § 36, stk. 1, at skal et kapitalselskab overtage andre værdier end kontanter, skal selskabets stiftelsesdokument vedhæftes en vurderingsberetning. Beretningen skal indeholde 1) en beskrivelse af hvert indskud, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, 3) angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen, og 4) erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af en eventuel overkurs.

Det fremgår af selskabslovens § 37, stk. 1, at vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan stifterne alene udpege godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor kapitalselskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd.

I selskabslovens § 34, stk. 5, § 43, stk. 1, §§ 160 og 181, § 183, stk. 5, § 190, stk. 1, § 231, stk. 1, § 240, stk. 1, § 241, stk. 2, § 258, stk. 1, § 259, stk. 2, § 275, stk. 1, § 276, stk. 2, § 295, stk. 1, § 296, stk. 2, § 318 d, stk. 2, § 319, stk. 1, og § 324, stk. 1, henvises til §§ 36 og 37, der således også gælder ved udarbejdelse af en vurderingsberetning omfattet af disse bestemmelser. Det er bl.a. tilfældet ved kapitalforhøjelser og kapitalafgang.

Selskabslovens § 37 om udpegelse af vurderingsmænd finder desuden anvendelse i en række tilfælde i forbindelse med fusion eller spaltning samt ved grænseoverskridende fusion eller spaltning af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar.

Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 20, at selskabslovens kapitel 14 gælder for opløsning af virksomheder med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter, jf. dog § 20 a. Det følger heraf, at selskabslovens § 231, stk. 1, om genoptagelse og dermed selskabslovens § 37, finder tilsvarende anvendelse for opløsning af virksomheder med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.

Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 21 a, stk. 3, og § 21 b, stk. 3, at fusions- og spaltningsreglerne for anpartsselskaber i selskabslovens kapitel 15 gælder for virksomheder med begrænset ansvar. Det følger heraf, at selskabslovens § 240, stk. 1, § 241, stk. 2, § 258, stk. 1, og § 259, stk. 2, og dermed selskabslovens § 37, finder tilsvarende anvendelse ved fusion og spaltning af virksomheder med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.

Det fremgår desuden af erhvervsvirksomhedslovens § 21 c, stk. 1, og § 21 d, stk. 1, at reglerne om grænseoverskridende fusioner og spaltninger i selskabslovens kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse for virksomheder med begrænset ansvar. Det følger heraf, at selskabslovens § 275, stk. 1, § 276, stk. 2, § 295, stk. 1, § 296, stk. 2, og § 318 d, stk. 2, og dermed reglen i selskabslovens § 37, finder tilsvarende anvendelse ved grænseoverskridende fusion og spaltning af virksomheder med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.

Efter erhvervsvirksomhedslovens § 21 i, stk. 1, og § 21 j, stk. 2, udpeges vurderingsmænd i forbindelse med omdannelse af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber efter reglerne i § 37.

For så vidt angår erhvervsdrivende fonde fremgår det af lov om erhvervsdrivende fonde § 33, stk. 1, at indskydes andre værdier i fonden, eller skal fonden overtage andre værdier end kontanter, skal der i forbindelse med stiftelsen udarbejdes en vurderingsberetning. Vurderingsberetningen skal indeholde 1) en beskrivelse af hvert indskud, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen og 3) en erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til grundkapitalen. Det fremgår af stk. 2, at vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan stifterne udpege godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor fonden skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd. Vurderingsmændene skal kunne foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller ledelsen forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv.

Skifteretten kan ligeledes udpege vurderingsmænd i forbindelse med fusion mellem erhvervsdrivende fonde efter reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde kapitel 11. Det fremgår af § 94, stk. 1, at en eller flere uvildige sagkyndige vurderingsmænd for hver af de fusionerende fonde udarbejder en skriftlig erklæring om, hvorvidt kreditorerne i den enkelte fond må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen i forhold til fondens nuværende situation. Det fremgår af stk. 2, at vurderingsmændene udpeges efter § 33, stk. 2, 3. pkt. Hvis de fusionerende fondes bestyrelser ønsker at benytte en eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter bestyrelsernes anmodning af skifteretten på det sted, hvor den fortsættende fond har sit hjemsted. § 33, stk. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende fonde.

Der henvises i lov om erhvervsdrivende fonde § 102, stk. 2, der vedrører fusioner mellem en fond og dens helejede datterselskaber, til § 33, stk. 2, hvilket medfører, at reglerne om udpegelse af vurderingsmænd også gælder i forbindelse med sådanne fusioner.

2.3.1.3.5. Likvidators afvisning af anmeldte fordringer

Skifteretten behandler spørgsmål om likvidators afvisning af anmeldte fordringer i forbindelse med opløsning ved likvidation af et kapitalselskab, erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar og en erhvervsdrivende fond.

Det fremgår af selskabslovens § 221, stk. 1, at ved registrering og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system efter § 220, stk. 1, opfordres kapitalselskabets kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator senest 3 måneder fra datoen for offentliggørelsen. Likvidator skal samtidig med anmeldelse af beslutningen om likvidation i henhold til § 220, stk. 1, meddele alle selskabets kendte kreditorer beslutningen.

Det fremgår af selskabslovens § 221, stk. 3, at kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev eller ved anden meddelelsesform, hvorved modtagelse kan dokumenteres med samme grad af sikkerhed. Kreditor skal underrettes om, at spørgsmålet skal indbringes for skifteretten senest 4 uger efter brevet m.v.s afsendelse, hvis afgørelsen ønskes anfægtet.

Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 20, at kapitel 14 i selskabsloven gælder for opløsning af virksomheder med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter, jf. dog § 20 a. Det følger heraf, at selskabslovens § 221, stk. 3, gælder ved opløsning af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.

Det fremgår af lov om erhvervsdrivende fonde § 110, stk. 1, at ved registrering og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system af bestyrelsens beslutning om at træde i likvidation, jf. § 107, stk. 1, opfordres fondens kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator senest 3 måneder fra datoen for offentliggørelsen. Det fremgår af stk. 3, at kan likvidator ikke anerkende en fordring som anmeldt, skal kreditor gives underretning herom. Kreditor skal underrettes om, at spørgsmålet skal indbringes for skifteretten på fondens hjemsted senest 4 uger efter underretningens afsendelse, hvis afgørelsen ønskes anfægtet.

2.3.1.3.6. Sikkerhedsstillelse

I forbindelse med fusion eller spaltning samt ved grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse træffer skifteretten efter anmodning afgørelse om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, hvis der mellem kapitelselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed herom.

Reglerne herom fremgår af selskabslovens § 243, stk. 4, § 252, jf. § 243, stk. 4, § 261, stk. 4, § 278, stk. 4, § 298, stk. 4, og § 318 f, stk. 4. Det fremgår af bestemmelserne, at sager om sikkerhedsstillelse indbringes for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted.

Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 21 a, stk. 3, § 21 b, stk. 3, § 21 c, stk. 1, og § 21 d, stk. 1, at bestemmelserne i selskabslovens § 243, stk. 4, § 252, jf. § 243, stk. 4, § 261, stk. 4, § 278, stk. 4, og § 298, stk. 4, finder anvendelse med de fornødne tilpasninger i forbindelse med fusion eller spaltning samt ved grænseoverskridende fusion eller spaltning af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar. Sager om sikkerhedsstillelse kan således indbringes for skifteretten på virksomhedens hjemsted.

Ved omdannelse af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber kan en sag om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, tilsvarende indbringes for skifteretten på virksomhedens hjemsted, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 211, stk. 4.

2.3.1.4. Retsplejelovens regler om meddelelser og forkyndelse af meddelelser

Retsplejelovens kapitel 17 (§§ 153-167) indeholder regler om meddelelser og forkyndelse af meddelelser fra retten, herunder om, hvilke meddelelser der skal gøres tilgængelige for rettens brugere via domstolenes sagsportal.

Det følger af § 153, stk. 1, 1. pkt., at stævning og ankestævning i borgerlige sager skal forkyndes. Forkyndelsesmåderne er angivet i § 155, stk. 1, nr. 1-6.

Efter § 155, stk. 1, nr. 1, kan forkyndelse ske ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen på en genpart af dokumentet eller, hvis forkyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighedens foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis (brevforkyndelse).

Efter nr. 2 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med eventuelle bilag ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital forkyndelse).

Efter nr. 3 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med eventuelle bilag gøres tilgængelig for den pågældende i en digital postkasse, der anvendes til sikker digital kommunikation med det offentlige (forenklet digital forkyndelse).

Efter nr. 4 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med eventuelle bilag sendes til den i brev med afleveringsattest (postforkyndelse).

Efter nr. 5 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med eventuelle bilag afleveres til den pågældende af en stævningsmand eller en anden dertil bemyndiget, jf. §§ 57 og 58 (stævningsmandsforkyndelse).

Efter nr. 6 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med eventuelle bilag telefonisk gives den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet og efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen (telefonforkyndelse).

Efter retsplejelovens § 155, stk. 2, kan forkyndelse efter stk. 1, nr. 1-5, anvendes, når der skal ske forkyndelse for foreninger, fonde og boer m.v.

De forskellige forkyndelsesformer er sideordnede. Det følger heraf, at en ret, der iværksætter forkyndelse, således vælger, på hvilken måde forkyndelse skal ske.

Retsplejeloven indeholder i §§ 156-156 c bestemmelser om, hvornår meddelelser anses for forkyndt ved brevforkyndelse, telefonforkyndelse, digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse. For så vidt angår postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse, indeholder retsplejelovens § 157 detaljerede regler om fremgangsmåden ved disse forkyndelsesformer.

Brevforkyndelse, digital forkyndelse og forenklet digital forkyndelse for selskaber, foreninger, fonde og boer m.v. (juridiske personer) kan efter retsplejelovens § 157 a, stk. 1, tillige ske for et direktionsmedlem, et bestyrelsesmedlem eller en anden, som har ansvar for den juridiske persons anliggender, på den juridiske persons postadresse eller digitale adresse. Forkyndelse kan endvidere ske for den juridiske persons ansatte på den juridiske persons postadresse eller digitale adresse. Retsplejelovens § 157 a, stk. 2, indeholder nærmere regler for postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse for selskaber, foreninger, fonde og boer m.v. (juridiske personer).

Ud over de ovennævnte almindelige forkyndelsesregler indeholder retsplejeloven bl.a. regler om forkyndelse i udlandet og i Statstidende. Forkyndelse i udlandet efter retsplejelovens § 158 kan kun ske, hvis det ikke er muligt at foretage forkyndelse her i landet. Forkyndelse i Statstidende kan ske, når ingen af retsplejelovens øvrige forkyndelsesformer giver mulighed for at gennemføre forkyndelsen, jf. retsplejelovens § 159. Efter retsplejelovens § 161 kan forkyndelse desuden ske for en advokat, som en part har antaget til at føre en sag.

Retsplejelovens § 162 fastsætter regler om, at når der i et retsmøde træffes beslutning om tidspunktet for et nyt møde eller for en retshandlings foretagelse, anses beslutningen for at være forkyndt for de personer, der er til stede i retsmødet. Beslutningen anses endvidere for at være forkyndt for personer, der har været lovligt tilsagt til mødet, men som enten er udeblevet eller uberettiget har forladt mødet, forinden beslutningen blev truffet.

Efter retsplejelovens § 163, stk. 1, er en forkyndelse gyldig, selv om meddelelsen ikke kommer til vedkommendes kundskab. Er det dokument, der skal forkyndes, kommet vedkommende i hænde, anses forkyndelse for sket, selv om forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne i §§ 155-157 a, jf. retsplejelovens § 163, stk. 2.

Det fremgår af retsplejelovens § 164, at medmindre andet er bestemt i den militære retsplejelov, sker forkyndelse for militærpersoner efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17, og at forkyndelse for personer, der er indkvarteret på militært område, dog altid kan ske ved den pågældendes militære afdelings foranstaltning.

Justitsministeren har i medfør af bemyndigelsen hertil i retsplejelovens § 165, stk. 1, 1. pkt., fastsat nærmere regler om forkyndelse i bekendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013 om forkyndelse.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2019-2022, at en stabil og fremtidssikret it-systemunderstøttelse er afgørende for, at domstolene kan møde brugerne professionelt og tidssvarende, have kortere sagsbehandlingstider, skabe mere ensartethed og sikre kvalitet og effektivitet. Værdier og mål fra strategien for 2019-2022 er fastholdt i Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2023-2027, hvor et strategisk indsatsområde er at sikre den fortsatte digitale udvikling af domstolene med fokus på de aktiviteter, der skaber mærkbar værdi for domstolenes brugere og ansatte.

Domstolenes nuværende it-systemer til straffe- og skiftebehandling (DSI-systemerne) er specialiserede fagsystemer, der har understøttet retternes sagsbehandling siden 1990'erne. DSI-systemerne er baseret på en platform, der ikke lever op til kravene til tidssvarende og digital sagsbehandling, ligesom supporten af systemerne forventeligt vil ophøre i 2027. Domstolsstyrelsen er derfor i gang med en modernisering af domstolenes it-systemer til understøttelse af straffe- og skifteretsområderne for at sikre driftsstabiliteten.

Domstolenes skifteportal er udviklet som led i digitaliseringen af skifteretsområdet og anvendes i dag til behandling af dødsboskiftesager, herunder anmeldelse af krav, tilgodehavender m.v. til skifteretten, og sager om tvangsopløsning.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende, at der etableres stabile og fremtidssikrede it-løsninger på hele skifteretsområdet for at sikre en fortsat sikker og tilfredsstillende drift på området.

Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes enslydende bestemmelser om digital behandling i konkursloven og ægtefælleskifteloven, som vil indeholde de ændringer, der er nødvendige for idriftsættelse af it-løsninger til behandling af insolvensskiftesager og sager om ægtefælleskifte m.v. Med henblik på at øge lovenes overskuelighed foreslås det desuden, at konkurslovens § 237 a, stk. 2, og ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, hvorefter skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til det, samt konkurslovens § 237 a, stk. 3, om digital kommunikation mellem kurator, rekonstruktør, tillidsmand, medhjælper og fordringshaver, flyttes til samme kapitler som de nye bestemmelser i henholdsvis konkursloven og ægtefælleskifteloven.

Der foreslås desuden ændringer af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, som indebærer, at domstolenes skifteportal vil skulle anvendes, når skifteretten behandler sager om reassumption, udnævnelse af granskningsmænd og udpegelse af vurderingsmænd.

Der foreslås desuden ændringer af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, således at tvister om likvidators afvisning af en anmeldt fordring for skifteretten i forbindelse med tvangsopløsning, jf. pkt. 2.3.1.3.5, vil skulle indbringes og behandles på domstolenes sagsportal efter reglerne i retsplejelovens § 148 a.

Det foreslås endvidere ændringer af selskabsloven og erhvervsvirksomhedsloven, således at tvister om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, i forbindelse med fusion og spaltning og ved grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse, jf. pkt. 2.3.1.3.6, ligeledes vil skulle indbringes og behandles på domstolenes sagsportal efter reglerne i retsplejelovens § 148 a.

Dette vil betyde, at skifterettens behandling af tvister om likvidators afvisning af en anmeldt fordring for skifteretten i forbindelse med tvangsopløsning, og om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig i forbindelse med fusion og spaltning og ved grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse, vil skulle foregå på samme måde som behandlingen af tvister i henhold til konkurslovens § 243 og behandlingen af enkelttvister og selvstændige sager i henhold til ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2. Det betyder, at behandlingen vil skulle følge hovedprincipperne i retsplejelovens ordning, hvorefter tvister om krav mod boet og om boets behandling påkendes af skifteretten efter de almindelige regler om behandling af borgerlige sager for byretten.

De foreslåede ændringer, der understøtter udvidelsen af domstolenes skifteportal med it-løsninger til behandling af ovennævnte skiftesager, indebærer, at begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering, anmodninger om ægtefælleskifte m.v., anmodninger til skifteretten om reassumption, udnævnelse af granskningsmænd og udpegelse af vurderingsmænd samt kæremål fremover vil skulle indgives på domstolenes skifteportal. Behandlingen af disse sager i skifteretterne, landsretterne og Højesteret vil skulle ske digitalt på skifteportalen.

Det foreslåede vil desuden medføre, at Domstolsstyrelsen vil skulle fastsætte det nærmere tidspunkt for, hvornår skifteportalen for så vidt angår insolvensskiftesagerne, sagerne om ægtefælleskifte m.v. og skiftesagerne omfattet af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde skal tages i brug af skifteretterne, og hvornår skifteportalen, for så vidt angår behandling af appelsager, tages i brug af henholdsvis landsretterne og Højesteret.

Brugere, der ønsker at henvende sig til skifteretten, landsretterne og Højesteret i en skiftesag, vil på samme måde som i dag kunne tilgå domstolenes skifteportal enten via en brugergrænseflade på internettet eller via et API (en såkaldt »system-til-system-løsning«).

Når de nye it-løsninger til behandling af insolvensskiftesager, sager om ægtefælleskifte m.v. og skiftesager omfattet af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde er taget i brug af skifteretterne, vil brugerne skulle kommunikere digitalt med skifteretten på domstolenes skifteportal. Tilsvarende vil gøre sig gældende for brugerne af skifteportalen i appelsager, når it-løsningerne er taget i brug af henholdsvis landsretterne og Højesteret. Alle sagsskridt vil skulle foregå via skifteportalen, og skifterettens, landsrettens og Højesterets afgørelser og meddelelser vil skulle gives til brugerne via skifteportalen.

Brugerne vil skulle give begæringer, anmodninger, oplysninger, opgørelser, underretninger, indberetninger, redegørelser, klager og andre meddelelser og dokumenter til skifteretten på domstolenes skifteportal. Bestemmelser i lovgivningen, hvorefter en bruger skal indgive, indsende, vedlægge eller indbringe en meddelelse, et bilag eller en klage til skifteretten i en skiftesag, vil fremover skulle forstås således, at brugeren skal give meddelelsen eller dokumentet til skifteretten på skifteportalen.

Appel af skifterettens afgørelser vil skulle ske på skifteportalen, dog vil kære og anke forsat også kunne ske mundtligt til retsbogen. Landsrettens afgørelser i kære- og ankesager vil tilsvarende skulle appelleres på skifteportalen. Skriftlig kommunikation mellem brugerne og landsretten henholdsvis Højesteret vil ligeledes skulle ske digitalt på skifteportalen.

I det omfang skifterettens beføjelser udøves af Sø- og Handelsretten, jf. konkurslovens § 4, selskabslovens § 8, erhvervsvirksomhedslovens § 4 b og § 7 i lov om erhvervsdrivende fonde, gælder de foreslåede ændringer tillige al skriftlig kommunikation med Sø- og Handelsretten samt dennes behandling af sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering samt sager om reassumption, udnævnelse af granskningsmænd eller udpegelse af vurderingsmænd.

Det foreslås, at en digital meddelelse, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten. Det vil sige på det tidspunkt, hvor meddelelsen kan behandles eller læses af skifteretten. Det vil i den sammenhæng være uden betydning, om skifteretten faktisk læser eller behandler meddelelsen. I sager, der behandles på skifteportalen, vil en meddelelse følgelig anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten på portalen. Hvis en sag eller bruger er undtaget fra at anvende skifteportalen, vil meddelelsen anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten i overensstemmelse med skifterettens eller retspræsidentens beslutning om, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

En aktør, der ikke selv har indgivet en anmodning eller begæring på domstolenes skifteportal, men som bliver tilknyttet en sag på portalen, vil modtage en meddelelse fra skifteretten om, at pågældende har adgang til sagen på portalen, og skifteretten vil i meddelelsen om anvendelse af portalen oplyse om muligheden for at blive undtaget fra at anvende portalen. Meddelelsen sendes via Digital Post. Hvis vedkommende er fritaget fra Digital Post, vil meddelelsen f.eks. kunne sendes med fysisk brev.

Skifteportalen vil alene understøtte kommunikation mellem skifteretten og brugerne af skifteportalen. En bruger af skifteportalen kan derfor ikke sende en meddelelse eller et dokument, der ikke angår skifteretten, til en anden bruger via portalen.

Der vil som hidtil ikke være krav om underskrift af meddelelser og dokumenter i de omhandlede skiftesager. Skifterettens afgørelser, retsbøger m.v. vil desuden, ligesom det er tilfældet for borgerlige sager, der efter retsplejelovens bestemmelser behandles på domstolenes sagsportal, fremover ikke blive underskrevet af skifteretten.

Det foreslås, at skifteretten fortsat i særlige tilfælde skal kunne stille krav om, at meddelelser og dokumenter til skifteretten forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skifteretten måtte være i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den angivne afsender.

Det foreslåede ændrer ikke på, at retsplejelovens regler om digital kommunikation i borgerlige retssager, herunder retsplejelovens § 148 a om domstolenes sagsportal, finder anvendelse ved skifterettens behandling af tvister i henhold til konkurslovens § 243 og enkelttvister og selvstændige sager i henhold til ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2.

Hvis en skyldner, ægtefælle eller andre, der i forbindelse med en skiftesag skal anvende domstolenes skifteportal, ikke ved skifterettens hjælp og vejledning vil være i stand til at anvende domstolenes skifteportal, vil skifteretten efter det foreslåede kunne undtage pågældende fra at anvende skifteportalen. Skifteretten vil skulle foretage en konkret vurdering af, om pågældende ikke vil være i stand til at anvende skifteportalen. Det forventes, at alle professionelle brugere, såsom kurator, rekonstruktør, medhjælper, bobehandler og advokater, som udgangspunkt vil være i stand til at anvende skifteportalen.

Skifteretten vil desuden efter forslaget kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer eller anmodninger.

Det foreslås, at skifteretten også i andre tilfælde skal kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles digitalt via domstolenes skifteportal, eller at visse meddelelser eller dokumenter ikke skal gives til skifteretten via skifteportalen. Det vil f.eks. være tilfældet i situationer, hvor hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det, eller hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser gør, at brugerne ikke kan anvende skifteportalen. Det foreslås, at skifteretten samtidig med en sådan beslutning vil skulle beslutte, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Hvis skifteportalen i særlige situationer, f.eks. på grund af lokale tekniske vanskeligheder eller udefrakommende årsager, i en periode ikke kan anvendes eller håndtere skifterettens sager eller visse af sagerne, foreslås det, at retspræsidenten skal kunne beslutte, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller at sagerne ikke skal behandles på skifteportalen i en begrænset periode, indtil problemerne er afhjulpet. Det foreslås, at retspræsidenten samtidig med en sådan beslutning vil skulle beslutte, hvordan meddelelser og dokumenter på anden vis skal gives til skifteretten i perioden, hvor skifteportalen ikke kan anvendes.

Det foreslås, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen. Desuden foreslås det, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, som gør, at en bruger ikke kan anvende skifteportalen.

Domstolsstyrelsen vil efter det foreslåede kunne fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udpege som kurator, beskikke som rekonstruktør eller tillidsmand, antage som medhjælper eller udpege som bobehandler skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug herfor og om skifterettens registrering og behandling af disse oplysninger.

Det foreslås, at der gives hjemmel til at fastsætte etapevis udrulning af de nye it-løsninger til behandling af skiftesager ved skifteretterne, herunder at justitsministeren skal kunne fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter, og at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte, hvornår de nye it-løsninger vil skulle anvendes i de forskellige retskredse og af de forskellige retsinstanser.

Der foreslås i øvrigt enkelte ændringer af konkursloven, ægtefælleskifteloven og retsplejeloven, der er en konsekvens af den foreslåede udvidede anvendelse af domstolenes skifteportal.

Det foreslås således, at bestemmelser i konkursloven og ægtefælleskifteloven, der som formkrav fastsætter, at anmodninger, klager m.v. skal indgives skriftligt til skifteretten, ændres, så det kommer til at fremgå, at de pågældende meddelelser fremover skal gives til skifteretten på domstolenes skifteportal. De omhandlede meddelelser vil fortsat ikke kunne gives mundtligt til skifteretten.

Det foreslås desuden, at regler i konkursloven, hvorefter skifteretten skal sende genparter af bekendtgørelser i Statstidende til kendte fordringshavere i forbindelse med en gældssaneringssag, ændres, således at meddelelser om bekendtgørelser vil skulle sendes til fordringshaverne via skifteportalen.

Justitsministerens bemyndigelse til at bestemme, at en begæring om gældssanering skal indgives på en særlig blanket, foreslås ændret, så det ikke længere forudsættes, at skyldneren skal anvende en blanket. Det foreslås, at begæringer om gældssanering fremover som udgangspunkt vil skulle indgives via domstolenes skifteportal, hvor brugerne vil skulle indføre nærmere angivne oplysninger i bestemte felter og på en bestemt måde, og ikke ved anvendelse af en blanket. Det foreslås desuden, at begæringen også vil skulle udfærdiges på en bestemt måde, f.eks. ved brug af en blanket, hvis en bruger er undtaget fra anvendelse af skifteportalen.

Desuden foreslås justitsministerens bemyndigelse efter retsplejelovens § 148 a, stk. 10, til at inddrage yderligere sager på domstolenes sagsportal begrænset, idet kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter konkurslovens § 243 og ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, behandles efter den borgerlige retspleje, fremover vil skulle behandles på domstolenes skifteportal og derfor ikke vil kunne inddrages på sagsportalen.

Det foreslås endelig, at det i konkursloven angives, at retsplejelovens regler om forkyndelse, herunder forenklet digital forkyndelse, finder anvendelse ved skifterettens forkyndelse af en konkursbegæring og indkaldelse til retsmøde for direktøren og vedkommende fordringshaver, således at dette kommer til at fremgå udtrykkeligt af loven.

Vedrørende ikrafttræden foreslås det, at de foreslåede bestemmelser om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om gældssanering, forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller ægtefælleskifte m.v. ikke skal finde anvendelse på begæringer og anmodninger indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. I tilfælde af at en kendelse om gældssanering er afsagt efter de hidtil gældende regler, foreslås det desuden, at spørgsmål om genoptagelse eller ophævelse af kendelsen behandles efter de hidtil gældende regler.

Ligeledes foreslås det, at de foreslåede bestemmelser om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om reassumption, anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd ikke skal finde anvendelse på sager, som er indbragt for eller indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden.

Det foreslås endvidere, at Domstolsstyrelsen skal kunne fastsætte regler om, at det foreslåede efter bestemmelsernes ikrafttræden ikke finder anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode. Yderligere foreslås det, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, at de foreslåede bestemmelser efter deres ikrafttræden ikke finder anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode, således at de nugældende regler finder anvendelse under disse behandlinger og i disse sager.

Det foreslås derudover, at skifteretten og landsretten skal kunne beslutte, at en sag, hvor begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering eller anmodning om ægtefælleskifte m.v. er indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, skal behandles efter de foreslåede regler.

Endelig foreslås det, at Domstolsstyrelsen skal kunne fastsætte regler om, at alle verserende skiftesager skal behandles efter de foreslåede regler om anvendelse af domstolenes skifteportal.

2.4. Digitalisering af anmodninger om oplysninger i dødsboskiftesager

2.4.1. Gældende ret

Regler om anvendelse af domstolenes skifteportal i dødsboskiftesager fremgår af § 2 i lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven (Revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger og digital behandling af sager om skifte af dødsboer). Det følger af lovens § 4, stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af reglerne, der vil blive indsat i dødsboskifteloven som §§ 3 a og 3 b. Ikrafttrædelsestidspunktet er endnu ikke fastsat.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 1, der endnu ikke er sat i kraft, at sager om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live, behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Videre fremgår det, at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om dødsboskiftesager skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde kan træffe beslutning om undtagelse fra anvendelse af skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 22 som fremsat, side 55, at al skriftlig kommunikation - dvs. meddelelser og dokumenter - der f.eks. udveksles mellem skifteretten og boets kontaktperson, midlertidig bobestyrer, bobestyrer, længstlevende ægtefælle og andre arvinger, legatarer, skifteværger m.v. vil skulle ske via skifteportalen. Det fremgår videre, at Skatteforvaltningen, pengeinstitutter, pensionsselskaber, kreditorer, debitorer m.v. tilsvarende vil skulle kommunikere skriftligt med skifteretten via skifteportalen, og at skifteportalen således med den foreslåede bestemmelse vil blive en samlet indgang til skifteretten for alle aktørerne i forbindelse med behandlingen af dødsboskiftesager.

Efter stk. 2 anses en digital meddelelse efter stk. 1 for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten på domstolenes skifteportal.

Det fremgår af stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteportalen.

Det fremgår af stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Reglerne om anvendelse af domstolenes skifteportal i dødsboskiftesager i dødsboskiftelovens § 3 a vil, i forbindelse med deres ikrafttrædelse, blive suppleret af dødsboskiftelovens § 10 a om anmeldelse af krav og tilgodehavender, med de ændringer der vil følge af § 2 i lov nr. 1464 af 10. december 2024, når denne sættes i kraft.

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, der ikke er trådt i kraft endnu, at fordringer og andre krav mod afdøde anmeldes til skifteretten. Fordringer og andre krav mod boet, som stiftes efter dødsfaldet, kan anmeldes til skifteretten. Anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3 a, stk. 3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde kan træffe beslutning om undtagelse eller udelukkes fra anvendelse af skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det fremgår af stk. 2, at tilgodehavender, der tilfalder boet, anmeldes til skifteretten eller til den person, som varetager boets interesser. Anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3 a, stk. 3-6 og 9.

Det fremgår af stk. 3, at den person, der varetager boets interesser, gør sig bekendt med anmeldte fordringer og andre krav, jf. stk. 1, tilgodehavender, der tilfalder boet, jf. stk. 2, og oplysninger om besiddelse af afdødes aktiver, jf. § 8, stk. 2, på domstolenes skifteportal, i det omfang anmeldelse eller oplysning er givet på portalen, jf. dog § 3 a, stk. 3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde kan træffe beslutning om undtagelse eller udelukkes fra anvendelse af skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 8, stk. 1, at indtil beslutning om boets behandlingsmåde er truffet, påhviler det enhver, der er i besiddelse af den afdødes aktiver, at opbevare disse på betryggende måde. Kan opbevaringen ikke ske uden væsentlige ulemper eller omkostninger, fritager skifteretten den pågældende for pligten. Det fremgår af stk. 2, 1. pkt., at oplysning om besiddelse af afdødes aktiver gives til skifteretten på domstolenes skifteportal eller til den person, som varetager boets interesser. Når § 2 i lov nr. 1464 af 10. december 2024 sættes i kraft, vil det fremgå af 2. pkt., at § 3 a, stk. 3-6 og 9, finde tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 114, stk. 2, at enhver, der har retlig interesse deri, kan få oplysning om boets behandlingsmåde hos skifteretten eller bobestyreren. Det fremgår af stk. 3, at retsplejelovens kapitel 3 a finder tilsvarende anvendelse på anmodninger om aktindsigt i boets dokumenter.

Retsplejelovens kapitel 3 a (§§ 41-41 h) regulerer anmodninger om aktindsigt.

Det følger af § 41, stk. 1, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser efter reglerne i §§ 41 a-41 c, 41 e og 41 g. Det følger af stk. 2, at den, der uden at være part har en særlig interesse i en sag, har endvidere ret til aktindsigt efter reglerne i §§ 41 d og 41 e.

Det følger af § 41 d, stk. 1, 1. pkt., at den, der har en individuel væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med bobehandlingen af dødsboskiftesager er det sædvanligt, at skifteretterne modtager en række forespørgsler om udlevering af oplysninger fra sagen. Forespørgslerne kan eksempelvis komme fra kreditorer, debitorer, banker, pensionskasser og forsikringsselskaber og angår typisk oplysninger om boets skifteform, boets kontaktperson, afdødes nærmeste pårørende og testamentariske forhold.

Forespørgslerne har karakter af anmodninger om aktindsigt i dødsboskiftesagen, og behandlingen af anmodningen er således ikke en del af den egentlige sagsbehandling i dødsboskiftesagen og dermed ikke omfattet af dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 1.

På grund af forespørgslernes hyppighed og nære sammenhæng med bobehandlingen af dødsboskiftesager ved skifteretterne er det Justitsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at forespørgslerne indgives på domstolenes skifteportal på samme måde som meddelelser m.v. om dødsboskiftesagen.

Det foreslås derfor at indføre en bestemmelse om, at skriftlige anmodninger om oplysninger om boets behandlingsmåde, om den person, som varetager boets interesse, og om andre oplysninger efter dødsboskiftelovens § 114, stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, skal indgives på domstolenes skifteportal. Bestemmelsen foreslås afgrænset til forespørgsler, der vedrører oplysninger i konkrete sager.

Det foreslås endvidere at ophæve § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024, der endnu ikke er sat i kraft, og i stedet nyaffatte de foreslåede bestemmelser i dødsboskiftelovens § 3 a og § 3 b, med det formål at ændre ordlyden i § 3 a, stk. 2, således at den svarer til ordlyden i retsplejelovens § 148 a, stk. 2, og de foreslåede, tilsvarende bestemmelser i retsplejeloven, selskabsloven, konkursloven og ægtefælleskifteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 og § 4, nr. 1. Det foreslåede vil ikke medføre nogen materielle ændringer.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets bestemmelser om et øget antal byretsdommere og landsdommere vurderes at medføre en merudgift for domstolene på op til 8,6 mio. kr. (2025-pl) i 2026 og 8,6 mio. kr. årligt fra 2027 og frem og kan henføres til udnævnelse af yderligere fem byretsdommere samt to landsdommere. Der er afsat finansiering til aflønning af dommerne med flerårsaftalen for domstolenes økonomi for perioden 2024-2027.

Lovforslagets bestemmelser om advokaters brug af domstolenes straffesagsportal til digital behandling af straffesager og om brug af domstolenes skifteportal i forbindelse med færdiggørelsen af digitaliseringen af skifterettens sager forudsætter afholdelse af udgifter til etablering og drift af domstolenes straffesagsportal samt til udvidelse og drift af domstolenes skifteportal. Domstolsstyrelsen igangsatte i 2021 på baggrund af en bevilling på 604,6 mio. kr. (2021-pl) udviklingen af nye it-løsninger til understøttelse af domstolenes behandling af straffe- og skiftesager, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg E, aktstykke nr. 26. Domstolenes udgifter forbundet med udvikling og implementering af de nye it-systemer afholdes inden for den af aktstykket allerede afsatte økonomi.

Lovforslagets § 1, nr. 12, om anvendelse af en ny it-løsning til understøttelse af kommunikationen mellem retterne og advokater i straffesager vil have visse implementeringskonsekvenser og driftsomkostninger for domstolene, idet forslaget vil indebære en omlægning af visse arbejdsgange samt tilpasning af byretternes, landsretternes og Højesterets kommunikation med advokater, der medvirker i straffesager. Domstolenes interne sagsbehandlingssystem vil kunne udvikles således, at det vil være nemt for retten at dele det sagsmateriale, som modtages fra anklagemyndigheden, med advokaterne via straffesagsportalen.

Det forventes desuden, at politiet og anklagemyndigheden vil have implementerings- og administrationsomkostninger i forbindelse med, at straffesagerne fremover vil skulle indleveres digitalt til retten. I forlængelse heraf kan det nævnes, at anklagemyndigheden ikke vil skulle anvende straffesagsportalen til kommunikation med retterne. Det forudsættes, at anklagemyndigheden indleverer straffesagerne digitalt til retterne fra lovens ikrafttræden via særskilte digitale løsninger som led i en aftale og et projekt mellem myndighederne i straffesagskæden om digitalisering af straffesager.

Endvidere vil udvidelsen af domstolenes eksisterende skifteportal med nye it-løsninger til understøttelse af behandlingen af de øvrige skiftesager have visse implementeringskonsekvenser for domstolene, idet anvendelsen af skifteportalen til behandling af sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering, ægtefælleskifte mv. vil indebære en omlægning af visse arbejdsgange samt tilpasning af skifteretternes, landsretternes og Højesterets betjening af og kommunikation med brugerne. Desuden vil den foreslåede ordning medføre positive administrative konsekvenser, idet nogle administrative opgaver, der i dag ligger hos skifteretten, vil bortfalde som følge af digitaliseringen af processerne. Samlet set vurderes forslaget at medføre en bedre og mere effektiv behandling af de omhandlede sager ved domstolene.

Det forventes i den forbindelse, at udvidelsen af domstolenes eksisterende skifteportal vil have implementerings- og driftsomkostninger for offentlige myndigheder, der måtte vælge at etablere en API-tilslutning til skifteportalen. API-tilslutning er en såkaldt »system-til-system-løsning«, der kan sende meddelelser digitalt til skifteretten samt modtage meddelelser fra skifteretten. Det vurderes, at en API-tilslutning på sigt vil medføre positive økonomiske konsekvenser for myndighederne i form af automatisering af dataudvekslinger, der hidtil er foregået ved manuel indtastning. Dette gælder særligt de myndigheder, der har regelmæssig interaktion med skifteretten.

Herudover forventes der at være implementeringsomkostninger hos de offentlige myndigheder, der måtte vælge ikke at etablere en API-tilslutning, idet visse arbejdsprocesser vil skulle omlægges til en manuel indtastning på skifteportalen. Arbejdsprocesserne har hidtil været præget af papir- og mailkorrespondance, hvorfor overgangen til indtastning på skifteportalen ikke forventes at ville påføre de pågældende myndigheder varige driftsomkostninger.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets bestemmelser om advokaters behandling af straffesager på domstolenes straffesagsportal og om behandling af skiftesager på domstolenes skifteportal er overvejet i forhold til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslagets foreslåede ændringer om digital adgang til straffesager for advokater er i overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation, hvorefter der indføres en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning og tilbydes et ikke-digitalt alternativ for de formentlig meget få advokater, som måtte have behov for dette. Denne del af lovforslaget vurderes desuden at være i overensstemmelse med princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur, herunder MitID. Det vurderes, at domstolenes straffesagsportal vil give de advokater, der medvirker i straffesager, én samlet indgang til retten samt et enkelt overblik over behandlingen af sagerne, hvilket vil være en fordel for advokaterne. Advokaterne skal alene én gang oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger for at sikre entydig identifikation af advokaten i forbindelse med oprettelsen af advokatens profil på straffesagsportalen. Profilen skal fremover anvendes til at logge ind på straffesagsportalen, hvor advokaten via sin profil får adgang til de straffesager, hvor advokaten er beskikket. Hermed får advokaten en smidig og sikker adgang til de straffesager, hvor advokaten repræsenterer en af sagens parter.

For så vidt angår lovforslagets foreslåede ændringer om digitalisering af skiftesager, er det i overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation, at der indføres en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning, og at der tilbydes et ikke-digitalt alternativ for de brugere, som måtte have behov for dette. Denne del af lovforslaget vurderes også at være i overensstemmelse med princip 3 om mulighed for automatisk sagsbehandling, da behandling af skiftesager via skifteportalen vil kunne lette sagsbehandlingen ved, at meddelelser registreres efter samme digitale model. Denne del af lovforslaget vurderes desuden at være i overensstemmelse med princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur, herunder MitID. Det vurderes, at domstolenes skifteportal vil give brugerne én samlet indgang til skifteretten samt et enkelt overblik over behandlingen af sagerne, hvilket vil være en fordel for brugerne.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets bestemmelser om brug af domstolenes straffesagsportal vil understøtte ensartede og digitaliserede sagsgange på tværs af embederne og forventes derfor også at ville medføre en forenkling af arbejdsgange og sagsbehandlingsskridt hos advokatvirksomhederne.

Der vil være økonomiske konsekvenser for de advokatvirksomheder, der måtte vælge at etablere en API-tilslutning til straffesagsportalen. API-tilslutning er en såkaldt »system-til-system-løsning«, der bl.a. kan sende og modtage meddelelser digitalt til og fra skifteretterne, landsretterne og Højesteret. Det vurderes, at en API-tilslutning på sigt vil medføre positive konsekvenser for advokatvirksomhederne i form af automatisering af dataudveksling, der hidtil er foregået ved manuel indtastning. Dette gælder særligt de større advokatvirksomheder med bl.a. beneficerede advokater, der har mange interaktioner med byretterne, landsretterne og Højesteret.

Advokatvirksomheder, der vælger ikke at gøre brug af en API-tilslutning, vil skulle indrette sig på nye sagsgange, hvilket kan kræve tid og ressourcer. Da mange advokatvirksomheder allerede i dag anvender digital selvbetjening, vurderes de negative administrative konsekvenser at være begrænsede.

Arbejdsprocesserne har hidtil været præget af papir- og mailkorrespondance, hvorfor overgangen til kommunikation via domstolenes straffesagsportal ikke forventes at ville påføre advokaterne varige øgede driftsomkostninger.

Lovforslagets bestemmelser om brug af domstolenes skifteportal til behandlingen af sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering, ægtefælleskifte m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1, kan understøtte ensartede og digitaliserede sagsgange på tværs af embederne, hvilket forventes at medføre en forenkling af flere arbejdsgange hos skifterettens samarbejdspartnere.

En række virksomheder, herunder advokatvirksomheder, har allerede taget domstolenes skifteportal i brug i forbindelse med indførelsen af skifteportalen i 2022 eller den efterfølgende udvidelse af anvendelsen af skifteportalen, der omfattede tvangsopløsningssager. Disse virksomheder vil skulle foretage nogle yderligere tilpasninger, fordi der tilføjes flere sagsområder, men udvidelsen af skifteportalen giver ligeledes virksomhederne flere digitale muligheder samlet på ét sted.

Der vil være økonomiske konsekvenser i form af implementerings- og driftsomkostninger for de dele af erhvervslivet, der måtte vælge at etablere en API-løsning. Det vurderes, at etablering af en API-tilslutning vil få positive konsekvenser for virksomheder, der har en hyppig interaktion med skifteretten.

Virksomheder, der vælger ikke at gøre brug af en API-tilslutning, vil skulle indrette sig på nye sagsgange, hvilket kan kræve tid og ressourcer. Da mange virksomheder allerede i dag anvender digital selvbetjening, vurderes de negative administrative konsekvenser at være begrænsede.

Uanset om virksomhederne vælger at gøre brug af en API-tilslutning eller en manuel brugergrænseflade, vurderes skifteportalen at kunne anvendes uden, at det vil få nævneværdige økonomiske konsekvenser. Det forventes, at fordelen ved én samlet indgang til skifteretterne, landsretterne og Højesteret og et bedre overblik over behandlingen af sagerne på domstolenes skifteportal på sigt vil opveje de negative økonomiske konsekvenser.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslagets samlede administrative konsekvenser for så vidt angår etablering af straffesagsportalen og den foreslåede udvidede anvendelse af skifteportalen ikke vil overstige 4 mio. kr. De er derfor ikke kvantificeret yderligere.

Lovforslagets bestemmelser om digitalisering af anmodning om oplysninger i dødsboskiftesager forventes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets bestemmelser om domstolenes brug af skifteportalen vil have ingen eller begrænsede negative administrative konsekvenser for borgerne, idet lovforslaget indebærer en begrænsning i borgernes mulighed for at vælge, hvordan de henvender sig til skifteretten i sagerne. En stor del af borgerne anvender allerede i dag digital selvbetjening. Digital selvbetjening indebærer en lettere og mere fleksibel borgerbetjening for de borgere, der har digitale kompetencer, herunder at al sagsinformation er samlet ét sted. De borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil som hidtil få den nødvendige vejledning fra skifteretterne. Borgere, der ikke ved skifterettens hjælp og vejledning vil være i stand til at anvende domstolenes skifteportal, vil af skifteretten kunne undtages fra at anvende portalen., jf. pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Lovforslagets bestemmelser om advokaters brug af domstolenes straffesagsportal skønnes ikke at have konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juli 2025 til den 22. august 2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Højesteret, Vestre Landsret, Østre Landsret, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Landsskatteretten, Procesbevillingsnævnet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Skatteankestyrelsen, 3F, Advokatrådet, Advokatnævnet, Ankenævnet for Forsikring, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ASE, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Copenhagen Business School (CBS), CBS Law, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Bedemænd, Danske Dødsboadvokater, Danske Familieadvokater, Danske Inkassoadvokater, Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Danske Seniorer, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Djøf Advokat, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, EjendomDanmark, Eksportkreditfonden, Erhvervslejernes Landsorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet A/S, FOA, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Familieretsadvokater, JAK Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Faste Værger i Danmark, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsvarets Auditørkorps, FRIE, FSR - danske revisorer, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Politiforening, Handelshøjskolen - Aarhus Universitet, HK Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HORESTA, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, KMD, Kooperationen - Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsdækkende Banker, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, LD Fonde, Lederne, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Pension Danmark, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rådet for Digital Sikkerhed, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), TEKNIQ, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

10. sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, 2. pkt., at Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og mindst 38 andre landsdommere.

Det foreslås i § 5, stk. 2, 2. pkt., at ændre »38« til »39«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at antallet af dommere ved Vestre Landsret forøges med 1 dommer fra en præsident og mindst 38 andre landsdommere til en præsident og mindst 39 andre landsdommere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, 2. pkt., at Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og mindst 38 andre landsdommere.

Det blev i forbindelse med lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.), der trådte i kraft den 1. juli 2014, tydeliggjort i bestemmelsen, at antallet af landsdommere i § 5, stk. 2, 2. pkt., er et minimumsantal. Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 3, i forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.), jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som fremsat, side 108, var tydeliggørelsen en konsekvens af, at der blev foreslået indført en form for puljedommerordning for landsretterne, hvorefter der kan udnævnes yderligere op til 4 landsdommere med henblik på at give mulighed for, at landsdommere kan overgå til ansættelse på deltid.

Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 2, 2. pkt., således at antallet af landsdommere ved Vestre Landsret fastsættes til en præsident og mindst 40 andre landsdommere.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at antallet af landsdommere ved Vestre Landsret ændres. Den foreslåede nyaffattelse viderefører herudover indholdet af § 5, stk. 2, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af retsplejelovens § 9, stk. 2, at Københavns Byret består af en præsident og mindst 39 andre dommere.

Det fremgår af stk. 3, at Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre dommere.

Det fremgår af stk. 4, at retterne i Aarhus og Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.

Det fremgår af stk. 5, at Retten i Aalborg og Retten på Frederiksberg består af en præsident og mindst 10 andre dommere.

Det fremgår af stk. 6, at Retten i Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre dommere.

Det fremgår af stk. 7, at retterne i Kolding og Sønderborg består af en præsident og mindst 8 andre dommere.

Det fremgår af stk. 8, at retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre dommere.

Det fremgår af stk. 9, at retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør består af en præsident og mindst 6 andre dommere.

Det fremgår af stk. 10, at retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.

Det fremgår af stk. 11, at Retten på Bornholm består af en præsident og mindst 1 anden dommer.

Det fremgår af stk. 12, at ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 44 dommere ved byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 8 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yderligere 6 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved Retten på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.

Det forslås, at § 9, stk. 2, affattes således, at Københavns Byret består af en præsident og mindst 42 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Københavns Byret, forhøjes med tre fra en præsident og mindst 39 andre dommere til en præsident og mindst 42 andre dommere.

Det forslås, at § 9, stk. 3, affattes således, at Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 16 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Glostrup, forhøjes med to dommere fra en præsident og mindst 14 andre dommere til en præsident og mindst 16 andre dommere.

Det foreslås, at § 9, stk. 4, affattes således, at Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg består af en præsident og mindst 12 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg, forhøjes med henholdsvis en og to dommere fra henholdsvis en præsident og mindst 11 andre dommere og en præsident og mindst 10 andre dommere til en præsident og mindst 12 andre dommere.

Det foreslås, at § 9, stk. 5, affattes således, at Retten i Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.

Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Odense.

Det foreslås, at § 9, stk. 6, affattes således, at retterne i Aalborg, Roskilde og Kolding består af en præsident og mindst 10 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved retterne i Roskilde og Kolding, forhøjes med henholdsvis en og to dommere fra henholdsvis en præsident og mindst 9 andre dommere og en præsident og mindst 8 andre dommere til en præsident og mindst 10 andre dommere. Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Aalborg.

Det foreslås, at § 9, stk. 7, affattes således, at retterne i Sønderborg og Næstved består af en præsident og mindst 8 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Næstved, forhøjes med en dommer fra en præsident og mindst 7 andre dommere til en præsident og mindst 8 andre dommere. Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes Retten i Sønderborg.

Det foreslås, at § 9, stk. 8, affattes således, at retterne i Randers, Hillerød, Lyngby og Viborg består af en præsident og mindst 7 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Viborg, forhøjes med to dommere fra en præsident og mindst 5 andre dommere til en præsident og mindst 7 andre dommere. Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved retterne i Randers, Hillerød og Lyngby.

Det foreslås, at § 9, stk. 9, affattes således, at retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster, Helsingør og Herning består af en præsident og mindst 6 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Herning, forhøjes med en dommer fra en præsident og mindst 5 andre dommere til en præsident og mindst 6 andre dommere. Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør.

Det foreslås, at § 9, stk. 10, affattes således, at retterne i Holstebro, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.«

Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved retterne i Holstebro, Horsens, Svendborg og Holbæk.

Det foreslås, at § 9, stk. 11, affattes således, at Retten på Bornholm består af en præsident og mindst 1 anden dommer.

Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved den gældende ordlyd, og derfor fastholdes det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved retten på Bornholm.

Det foreslås, at § 9, stk. 12, affattes således, at ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, kan der udnævnes højst yderligere 44 dommere ved byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 8 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yderligere 6 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved Retten på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at der i § 9, stk. 12, 1. pkt., efter »Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11« indsættes: »kan der« og efter »udnævnes«: »højst«. Det foreslås herved, at antallet af puljedommere i bestemmelsen ændres fra en landsdækkende normering til et loft over antallet på landsplan

Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 12, 2. pkt., er en videreførelse af muligheden for, at ansætte yderligere 8 dommere for at give mulighed for, at dommere kan gå på deltid, jf. § 51 a. Der er ikke pligt til at holde disse stillinger besat. Der ændres således ikke på denne del af bestemmelsen.

Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 12, 3. pkt., er en videreførelse af det fastsatte maksimumsantal af puljedommere, der kan fordeles ved de enkelte byretter. Der ændres således ikke på denne del af bestemmelsen.

Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 12, 4. pkt., er en videreførelse af, at Domstolsstyrelsen ved ledighed i en dommerstilling ved en ret bestemmer, ved hvilken ret stillingen skal placeres. Der ændres således ikke på denne del af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4-10

Retsplejelovens § 148 a indeholder regler om anvendelse af domstolenes sagsportal, der er et digitalt selvbetjeningssystem til behandling af borgerlige retssager.

Det fremgår af § 148 a, stk. 1, at borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud og sager om optagelse af bevis skal anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed. Enhver skriftlig meddelelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-7 og 12.

Det fremgår af stk. 4, at retten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis retten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende ikke må forventes at kunne anvende domstolenes sagsportal. Det fremgår videre, at retten kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Retten beslutter samtidig, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Efter stk. 5 kan retten, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det, beslutte, at en sag ikke skal anlægges og behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til retten ved anvendelse af domstolenes sagsportal. Retten beslutter samtidig, hvordan sagen skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Det fremgår af stk. 6, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes sagsportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at visse af eller alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på sagsportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles.

Efter stk. 7 kan retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende sagsportalen, beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten og sagens parter m.v.

Det foreslås i § 148 a, stk. 1, 1. pkt., at ændre »en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed« til »domstolenes sagsportal«.

Det foreslås i § 148 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »om sagen skal ske« til »til retten om sagen skal gives«.

Det foreslås i § 148 a, stk. 4, 3. pkt., at ændre »en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller« til »sagen skal anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og«.

Det foreslås i § 148 a, stk. 5, 2. pkt., at ændre »eller hvordan meddelelser eller« til »og hvordan meddelelser og«.

Det foreslås i § 148 a, stk. 6, 1. pkt., at ændre »visse af eller alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal« til »alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal anlægges og«.

Det foreslås i § 148 a, stk. 6, 2. pkt., at ændre »behandles« til »anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives«

Det foreslås i § 148 a, stk. 7, at ændre »sagsportalen, beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse eller et dokument« til »domstolenes sagsportal, beslutte, hvordan sagen skal anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter«.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre en ændring af gældende ret. Der er alene tale om, at § 148 a sprogligt bliver bragt i overensstemmelse med selskabslovens § 229 a, der foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 8 d, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, de foreslåede bestemmelser i konkurslovens § 6 a og ægtefælleskiftelovens § 8 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, samt dødsboskiftelovens § 3 a, der blev indført med § 2 i lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven. Herefter vil alle bestemmelser, der regulerer anvendelsen af henholdsvis domstolenes sagsportal og domstolenes skifteportal, have en ensartet ordlyd og samme begrebsanvendelse.

Til nr. 11

Det følger af retsplejelovens § 148 a, stk. 10, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a, anke og kære af afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles ved anvendelse domstolenes sagsportal.

Det foreslås at nyaffatte § 148 a, stk. 10, således at justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a, og anke og kære af afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, skal indleveres og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at justitsministeren ikke længere efter § 148 a, stk. 10, vil have bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles ved anvendelse domstolenes sagsportal.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter konkurslovens § 243 og ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, behandles efter den borgerlige retspleje, fremover vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvorfor der ikke længere vil være behov for at bemyndige justitsministeren til at træffe afgørelse om behandling af denne type sager på domstolenes sagsportal. Tilsvarende skal kæremål i andre sager end dem, der behandles i den borgerlige retsplejes former, jf. dødsboskiftelovens § 98, behandles på skifteportalen efter dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 1, som justitsministeren i medfør af § 4, stk. 2, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for.

Til nr. 12

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 11, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes sagsportal.

Det foreslås, at der i § 148 a, stk. 11, efter »domstolenes sagsportal« indsættes: », herunder om indførelse af data på sagsportalen«.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af gældende ret. Domstolsstyrelsens bemyndigelse omhandler således som hidtil den tekniske indførelse af data på domstolenes sagsportal.

Formålet med det foreslåede er, at § 148 a, stk. 11, sprogligt bliver bragt i overensstemmelse med dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 8, og selskabslovens § 229 a, stk. 10, der foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 8 d, stk. 10, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og 2. Bestemmelsen i § 148 a, stk. 11, vil desuden sprogligt komme til at svare til de foreslåede bestemmelser i konkurslovens § 6 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 13

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 12, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en sag skal anlægges eller hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes sagsportal ikke kan anvendes.

Det foreslås i § 148 a, stk. 12, at ændre »anlægges eller« til »anlægges, og«.

Forslaget indebærer udelukkende en sproglig justering af bestemmelsens ordlyd og vil ikke medføre ændring af gældende ret.

Til nr. 14

Det fremgår af retsplejelovens § 148 c, stk. 1, at krav om skriftlighed i strafferetsplejen ikke er til hinder for anvendelse af digital kommunikation eller anvendelse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder.

Det fremgår af stk. 2, at regler, der stiller krav om underskrift, ikke er til hinder for, at meddelelser sendes med Digital Post, hvis meddelelsen er forsynet med digital signatur.

Det foreslås at nyaffatte § 148 c, stk. 1, således at krav om skriftlighed i strafferetsplejen ikke er til hinder for anvendelse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder eller for, at meddelelser og dokumenter sendes til retten som digital kommunikation, jf. dog § 148 d, stk. 1.

Bestemmelsen vil indebære en sproglig justering af ordlyden, samt at adgangen til at sende meddelelser og dokumenter til retten som digital kommunikation er med forbehold for virkningen af den foreslåede bestemmelse i § 148 d, stk. 1, hvorefter straffesager, hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der medvirker en advokat, behandles ved anvendelse af domstolenes straffesagsportal, og enhver meddelelse fra en advokat skal gives på portalen, jf. dog undtagelsesmulighederne i § 148 d, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger dertil.

Det foreslås at nyaffatte § 148 c, stk. 2, således at retten kan bestemme, at en meddelelse til retten skal forsynes med original underskrift, når retten finder anledning til det.

Ændringen vil indebære, at retten i særlige tilfælde vil kunne stille krav om, at meddelelser og dokumenter til retten forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis retten måtte være i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den angivne afsender.

Ændringen vil endvidere indebære, at kravet i det gældende § 148 c, stk. 2, om, at meddelelser skal forsynes med digital signatur, afskaffes.

Bestemmelsen vil omfatte alle meddelelser, der bliver sendt til retten.

Den foreslåedes ordlyd svarer til dødsboskiftelovens § 3 b, konkurslovens § 237 a, stk. 2, der foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, idet indholdet af bestemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 b, jf. lovforslaget § 3, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Retterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med straffesagens parter, herunder forsvarere, bistandsadvokater og indgrebsadvokater, og meddelelser til retterne sendes oftest digitalt, f.eks. via e-mail og Digital Post.

Det foreslås, at der efter § 148 c indsættes ny § 148 d med regler om behandling af straffesager på domstolenes straffesagsportal.

Der foreslås i § 148 d, stk. 1, at straffesager, hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der medvirker en advokat, behandles ved anvendelse af domstolenes straffesagsportal. Enhver skriftlig meddelelse fra advokaten til retten om straffesagen skal gives på domstolenes straffesagsportal, jf. dog stk. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle straffesager, hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der medvirker en advokat som forsvarer, bistandsadvokat, indgrebsadvokat eller i en anden rolle, behandles ved anvendelse af domstolene straffesagsportal.

Ved »domstolenes straffesagsportal« forstås en digital indgang på internettet, som en advokat kan tilgå i forbindelse med rettens behandling af en straffesag. Kommunikationen mellem advokater og retten i en straffesag ved byretten, landsretten og Højesteret vil således fremover skulle ske digitalt via straffesagsportalen.

Bestemmelsen vil kun omfatte straffesager, som indbringes for retten af anklagemyndigheden, dvs. ved en begæring fra anklagemyndigheden eller ved et anklageskrift, jf. bestemmelserne i retsplejelovens § 718 og § 835. Private straffesager, der behandles efter reglerne i den borgerlige retspleje, vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Bestemmelsen vil desuden kun omfatte straffesager, hvori der medvirker en advokat, enten som forsvarer for sigtede eller tiltalte, som bistandsadvokat for forurettede eller dennes nære pårørende, jf. retsplejelovens kapitel 66 a eller som advokat for den, som et straffeprocessuelt indgreb retter sig mod, jf. f.eks. retsplejelovens § 754 c, stk. 4, § 784 og § 806, stk. 10, eller i en anden rolle. Bestemmelsen vil ligeledes omfatte sager om politiets mulige fravigelse af reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b, hvori der deltager advokater, der beskikkes for sigtede i medfør af retsplejeloven § 729 c, stk. 5.

Personer, der medvirker som forsvarer i en straffesag efter retsplejelovens § 730, stk. 2, 3. pkt., hvorefter retten undtagelsesvis kan tillade, at andre uberygtede personer over 18 år benyttes som forsvarere, vil ikke være omfattet af bestemmelsen og vil derfor skulle kommunikere med retten uden om straffesagsportalen, dvs. via e-mail, Digital Post eller fysisk brev.

Bestemmelsen vil medføre, at al skriftlig kommunikation om sagen - dvs. meddelelser og dokumenter - der udveksles mellem retten og en advokat i en straffesag, hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, vil skulle ske via straffesagsportalen. Straffesagsportalen vil med den foreslåede bestemmelse blive én samlet indgang til retten for alle advokater i forbindelse med behandlingen af straffesager.

Kravet om at anvende domstolenes straffesagsportal til skriftlig kommunikation med retten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra det tidspunkt, hvor retten - efter modtagelse af et anklageskrift eller en begæring fra anklagemyndigheden - har beskikket en forsvarer eller modtaget oplysning om en valgt forsvarer, og til rettens behandling af sagen er afsluttet. Bistandsadvokater og indgrebsadvokater vil på tilsvarende måde skulle anvende straffesagsportalen fra det tidspunkt, hvor de beskikkes af retten i forbindelse med en straffesag eller en begæring om indgreb i meddelelseshemmeligheden, som retten har modtaget fra anklagemyndigheden.

Bestemmelsen vil indebære, at appel af rettens afgørelser, der iværksættes af advokaten på vegne af sigtede, tiltalte eller forurettede, og som gives til byretten eller landsretten i appelsager, vil skulle ske på domstolenes straffesagsportal, medmindre anke eller kære sker mundtligt til retsbogen. Såfremt en advokat indgiver en skriftlig meddelelse om appel uden om straffesagsportalen, vil meddelelsen ikke blive anset for at være kommet frem, jf. den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 148 d, stk. 2, jf. stk. 1, og bemærkningerne til disse bestemmelser nedenfor, hvilket kan få betydning for overholdelse af appelfristen.

Bestemmelsen vil indebære, at en appelsag vil skulle behandles via straffesagsportalen. Dette vil bl.a. indebære, at advokater i forbindelse med appelsager vil skulle anvende straffesagsportalen, og at enhver skriftlig meddelelse fra en advokat til landsretten og Højesteret i en appelsag vil skulle ske på straffesagsportalen.

Hvis retten fra advokaten modtager en meddelelse eller et dokument i en sag uden om domstolenes straffesagsportal, anses meddelelsen ikke for at være kommet frem, og retten vil skulle henvise den pågældende til at anvende straffesagsportalen samt oplyse om muligheden for at blive undtaget fra at anvende straffesagsportalen i helt særlige situationer i medfør af den foreslåede § 148 d, stk. 3, jf. bemærkninger til denne bestemmelse nedenfor.

Det følger af henvisningen til de foreslåede § 148 d, stk. 3 og 4, at retten eller retspræsidenten i nærmere angivne tilfælde vil kunne træffe afgørelse om, at straffesagsportalen uanset det foreslåede i stk. 1 ikke skal anvendes, jf. bemærkninger til stk. 3 og 4 nedenfor.

Det foreslås i § 148 d, stk. 2, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten.

Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil således være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt med meddelelsen.

En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på straffesagsportalen eller på anden digital måde, når advokaten i helt særlige situationer er undtaget fra at anvende straffesagsportalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for retten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på straffesagsportalen. Hvis modtagelsestidspunktet ikke kan fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Hvis en sag eller bruger er undtaget fra at anvende straffesagsportalen, vil meddelelsen anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten i overensstemmelse med den beslutning om, hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives, som retten træffer i medfør af det foreslåede i § 148 d, stk. 3, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse straks nedenfor.

Der foreslås i § 148 d, stk. 3, at retten kan beslutte at undtage en advokat fra at anvende domstolene straffesagsportalen, hvis vedkommende i helt særlige situationer må forventes ikke at kunne anvende straffesagsportalen. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at retten samtidig beslutter, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Bestemmelsen vil indebære, at retten kan beslutte at undtage en advokat fra at anvende domstolene straffesagsportalen, hvis vedkommende i helt særlige situationer uanset vejledning derom fra retten må forventes ikke at kunne anvende straffesagsportalen, og at retten samtidig skal beslutte, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Det forventes, at alle advokater vil være i stand til at anvende straffesagsportalen. Advokater forventes derfor som udgangspunkt ikke at kunne blive undtaget fra kravet om at anvende straffesagsportalen, medmindre de er hjemmehørende i udlandet eller andre helt særlige forhold gør sig gældende.

Hvis en advokat ikke har mulighed for at få MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer, bør vedkommende undtages fra at anvende straffesagsportalen, idet adgang til portalen vil forudsætte anvendelse heraf. Retten vil kunne træffe beslutning om at undtage en advokat fra at anvende straffesagsportalen af egen drift eller efter anmodning fra advokaten. Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den pågældende advokats beskrivelse af baggrunden for ønsket om undtagelse. Der vil være situationer, hvor retten kan træffe beslutning om undtagelse uden at have hørt advokaten eller uden at modtage anmodning fra advokaten om undtagelse, navnlig hvis den pågældende tidligere har været undtaget.

Hvis advokaten derimod opfylder betingelserne for at få MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer, men ikke har fået det, vil manglende MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer ikke kunne begrunde undtagelse fra at anvende straffesagsportalen, og retten vil i så fald skulle vejlede advokaten om reglerne og vil herunder kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for nærmere vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende.

Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den pågældende advokats beskrivelse af baggrunden for ønsket om undtagelse. Der vil være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre advokaten eller uden at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været undtaget.

Rettens beslutning om at undtage en advokat fra at skulle anvende domstolenes straffesagsportal vil som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af hele sagen, idet beslutningen dog vil kunne omgøres efter retsplejelovens § 222, hvis omstændighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende straffesagsportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Beslutningen vil som udgangspunkt også have retsvirkning under en eventuel appel, men vil, for så vidt angår appelsagen, kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Bestemmelsen vil indebære, at retten samtidig med, at retten beslutter at undtage en advokat fra anvendelse af straffeportalen, vil skulle beslutte, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Det foreslås i § 148 d, stk. 4, at beslutning om, at domstolenes straffesagsportal ikke skal anvendes, endvidere kan træffes efter reglerne i § 148 a, stk. 5-7.

Bestemmelsen vil indebære, at retten henholdsvis retspræsidenten som følge af henvisningen til § 148 a, stk. 5-7, vil kunne beslutte, at domstolenes straffesagsportal ikke skal anvendes, når betingelserne i disse bestemmelser, der omhandler domstolenes sagsportal, er opfyldt.

Retten vil således i medfør af henvisningen til § 148 a, stk. 5, kunne beslutte, at en straffesag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til retten ved anvendelse af domstolenes straffesagsportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Retten vil samtidig skulle beslutte, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til retten.

Rettens beslutning om, at en straffesag ikke skal behandles på straffesagsportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til retten via straffesagsportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel appelsag, idet beslutningen, når omstændighederne taler for det, vil kunne omgøres efter retsplejelovens § 222, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende straffesagsportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det følger af henvisningen til § 148 a, stk. 6, at retspræsidenten i særlige situationer, herunder hvis en advokat ikke kan anvende domstolenes straffesagsportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at visse af eller alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på portalen. Retspræsidenten vil samtidig skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles.

Det foreslåede vil kunne finde anvendelse, hvor den enkelte rets sager eller visse af disse som følge af helt særlige tekniske vanskeligheder, eksempelvis systemnedbrud, ikke kan behandles på domstolenes sagsportal, jf. pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til § 148 a, stk. 6, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side 16.

Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende ret.

Hvis retspræsidenten beslutter, at alle eller visse af rettens sager i en begrænset periode ikke skal behandles på straffesagsportalen, vil retspræsidenten samtidig skulle beslutte, hvordan de omhandlede straffesager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til retten.

Når hindringen for at behandle sagerne på straffesagsportalen ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles på straffesagsportalen. Retspræsidenten vil træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.

Det følger af henvisningen til § 148 a, stk. 7, at retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en advokat ikke kan anvende sagsportalen, vil kunne beslutte, hvordan en straffesag skal anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten og sagens parter m.v.

Bestemmelsen vil medføre, at retten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at en sag skal anlægges og behandles, eller meddelelser m.v. skal gives til retten og sagens øvrige parter på anden måde end ved anvendelse af straffesagsportalen, f.eks. ved at sende en e-mail til retten. Hvor en beslutning efter det foreslåede, der træffes med henvisning til § 148 a, stk. 5 og 6, som udgangspunkt har retsvirkning for behandlingen af hele sagen, vil en beslutning med henvisning til § 148 a, stk. 7, vedrøre det konkrete sagsskridt uden betydning for sagens behandling i øvrigt. Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag eller kommunikation med retten ikke kan ske på straffesagsportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en advokat ikke kan tilgå eller logge ind på straffesagsportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til sine sager, eller hvor det af andre årsager ikke er muligt at anlægge en ny sag eller give meddelelser m.v. til retten via portalen. Bestemmelsen omfatter situationer, hvor vedkommende ikke kan anvende straffesagsportalen på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten med henvisning til § 148 a, stk. 6, har truffet en generel beslutning om, at straffesagsportalen ikke skal anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af det foreslåede, jf. pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til § 148 a, stk. 7, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, side 68.

Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en advokat på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved lov eller af retten, f.eks. fristen for anke eller kære af en afgørelse truffet af retten. I tilfælde, hvor retten kan udsætte en frist, vil retten i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne meddele advokaten fristudsættelse.

Retten vil kunne beslutte, at en advokat, der ikke kan anvende straffesagsportalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og meddelelser til andre parter i straffesagen.

Der foreslås i § 148 d, stk. 5, 1. pkt., at rettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret. Det foreslås i 2. pkt., at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Det foreslås i 3. pkt., at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.

Det foreslåede vil indebære, at en advokat, der efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 148 d, stk. 3, 1. pkt., jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, har fået afslag på en anmodning om ikke at anvende domstolenes straffesagsportal, ikke vil kunne kære rettens beslutning til landsretten, uden at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse hertil.

Der foreslås i § 148 d, stk. 6, at beslutninger efter stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 ikke kan indbringes for højere ret.

Bestemmelsen vil indebære, at rettens beslutninger efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, om hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives på domstolenes straffesagsportal, når retten har besluttet at undtage en advokat fra at anvende portalen efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at rettens beslutninger efter det foreslåede stk. 4, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, om ikke at anvende straffesagsportalen, ligeledes ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Det foreslås i § 148 d, stk. 7, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at andre personer eller myndigheder også skal anvende domstolenes straffesagsportal til behandling og kommunikation med retten i straffesager.

Bestemmelsen vil bemyndige justitsministeren til at fastsætte regler om, at straffesagsportalen også skal anvendes af andre personer end advokater eller af myndigheder til at give skriftlige meddelelser til retten og forsvareren i en straffesag.

Bemyndigelsen forudsættes udnyttet, hvis det tekniske og praktiske grundlag for, at også andre persongrupper eller myndigheder skal anvende straffesagsportalen til kommunikation med retten i straffesager, er til stede.

Der foreslås i § 148 d, stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af straffesagsportalen, herunder om indførelse af data på straffesagsportalen. Domstolsstyrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at andre personer eller myndigheder har mulighed for at anvende straffesagsportalen til at give skriftlige meddelelser til retten.

Bestemmelsen vil bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af straffesagsportalen, herunder om indførelse af data på portalen, samt om, at andre personer eller myndigheder har mulighed for at anvende portalen til at give skriftlige meddelelser til retten.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger der videregives til advokaterne på straffesagsportalen i straffesagerne, og hvilke oplysninger advokaterne skal give, når de anvender portalen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives og indføres på straffesagsportalen, herunder om oplysningerne skal indføres i bestemte felter eller på en bestemt måde. Bestemmelsen vil endvidere bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte regler, der nærmere regulerer, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyldes på straffesagsportalen, samt stiller tekniske krav til de data, der skal gives på portalen.

Bestemmelsen vil endvidere bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om, at andre personer eller myndigheder skal have mulighed for at anvende straffesagsportalen. Domstolsstyrelsen vil ikke med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsætte krav om, at de pågældende skal anvende straffesagsportalen.

Det foreslås i § 148 d, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes straffesagsportal ikke kan anvendes.

Bestemmelsen vil bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes straffesagsportal ikke kan anvendes. Domstolsstyrelsen vil herunder kunne fastsætte regler, der angiver, hvordan og hvornår en advokat kan sende en meddelelse til retten uden om domstolenes straffesagsportal, når det ikke er muligt at anvende portalen grundet tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.

Bestemmelsen giver alene Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan et dokument eller en meddelelse gives til retten i tilfælde af it-nedbrud.

Det foreslås i § 148 d, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at advokater, som efter stk. 1 skal anvende domstolenes straffesagsportal, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger. Domstolsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om retternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Bestemmelsen vil bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte regler om, at advokater, som efter det foreslåede stk. 1 skal anvende domstolenes straffesagsportal, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger, samt om retternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte en pligt for en advokat til at oplyse sit personnummer og give andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af advokaten i forbindelse med rettens og den pågældendes behandling af straffesagen.

Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne bestemme, hvordan advokatens oplysninger skal registreres og behandles af retterne.

Til nr. 16

Det fremgår af retsplejelovens § 886, 1 pkt., der angår nævningesager, at anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt af sagen, som skal indeholde de dokumenter, der er nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Efter 3. pkt. fastsætter Domstolsstyrelsen antallet af ekstrakter.

Det foreslås, at § 886, 3. pkt., ophæves.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 148 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, om indførelse af straffesagsportalen til kommunikation mellem retter og advokater i straffesager, der vil medføre, at dokumenter i straffesager, herunder ekstrakter i nævningesager, der behandles ved byretten, fremover vil skulle indgives digitalt, hvorfor der ikke meningsfuldt kan fastsættes et antal ekstrakter, der skal indgives til retten.

Til nr. 17

Det fremgår af retsplejelovens § 918, stk. 1, der angår ankesager ved landsretten, at anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt, der skal indeholde udskrift af byrettens dom, udskrift af retsbogen vedrørende hovedforhandlingen ved byretten og de dokumenter, der er nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Det fremgår af stk. 2, 3. pkt., at landsrettens præsident fastsætter antallet af ekstrakter.

Det foreslås, at § 918, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 148 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, om indførelse af straffesagsportalen til kommunikation mellem retter og advokater i straffesager, der vil medføre, at dokumenter i straffesager, herunder ekstrakter i ankesager ved landsretten, fremover vil skulle indgives digitalt, hvorfor der ikke meningsfuldt kan fastsættes et antal ekstrakter, der skal indgives til retten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger

Til § 2

Til nr. 1

Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med brugerne, og meddelelser til skifteretterne sendes ofte digitalt, f.eks. via e-mail og Digital Post.

Det fremgår af konkurslovens § 237 a, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår af stk. 2, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det. Der gælder således intet underskriftskrav i sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering, og kun i særlige tilfælde vil brugerne skulle forsyne meddelelser til skifteretten med original underskrift.

Efter konkurslovens § 237 a, stk. 3, 1. pkt., skal kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper kunne modtage meddelelser, der sendes som digital kommunikation. Efter 2. pkt. kan meddelelser til en fordringshaver sendes som digital kommunikation, hvis fordringshaveren har anmeldt sit krav til en af de i 1. pkt. nævnte personer ved anvendelse af digital kommunikation.

Kommunikationen med kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper foregår i dag primært via e-mail.

Det fremgår af konkurslovens § 243, at behandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, der følger af forholdets natur. Det betyder bl.a., at ved skifterettens behandling af tvister i insolvensskiftesager gælder retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a om domstolenes sagsportal.

(Til § 6 a)

Det foreslås, at der efter konkurslovens § 6 indsættes en ny § 6 a, der indebærer, at sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering som udgangspunkt vil skulle behandles på domstolenes digitale skifteportal i både skifteretterne, landsretterne og Højesteret. I det omfang skifterettens beføjelser udøves af Sø- og Handelsretten, jf. konkurslovens § 4, gælder de foreslåede ændringer tillige Sø- og Handelsrettens behandling af sagerne.

Det foreslås i § 6 a, stk. 1, at sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9.

Bestemmelsen vil indebære, at sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9, der indeholder undtagelser til udgangspunktet, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser nedenfor.

Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på internettet, som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifterettens behandling af en insolvensskiftesag, dvs. sager, hvor skifteretten har modtaget en begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en udvidet anvendelse af domstolenes eksisterende skifteportal. Behandlingen af insolvensskiftesager i skifteretten, landsretten og Højesteret vil således fremover skulle ske digitalt via skifteportalen.

Begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering vil skulle indgives til skifteretten på domstolenes skifteportal, på den måde som angives på skifteportalen. Al skriftlig kommunikation om sagen - dvs. meddelelser og dokumenter - der udveksles mellem skifteretten og skyldner, fordringshaver, kurator, rekonstruktør, medhjælper m.fl., vil skulle ske via skifteportalen. Skifteportalen vil med den foreslåede bestemmelse blive én samlet indgang til skifteretten for alle aktører i forbindelse med behandlingen af sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering. Anmeldelse af fordringer i gældssaneringsager vil i praksis normalt skulle ske til skifterettens medhjælper, men hvis fordringshaver i en gældssaneringssag skal anmelde fordringer mod en skyldner til skifteretten, vil fordringshaverne ligeledes skulle anvende skifteportalen.

Kravet om at anvende domstolenes skifteportal til skriftlig kommunikation med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering indgives til skifteretten på skifteportalen, til skifterettens behandling af sagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil skulle ske på skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt til retsbogen. Kæremål behandles ligeledes på skifteportalen.

Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument i en sag uden om domstolenes skifteportal, vil skifteretten skulle returnere meddelelsen eller dokumentet og vejlede den pågældende om at anvende portalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende portalen, jf. bemærkningerne til stk. 3 og 4 nedenfor.

Det foreslås i § 6 a, stk. 2, at en digital meddelelse skal anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.

Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor skifteretten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil således være uden betydning, hvornår skifteretten faktisk gør sig bekendt med meddelelsen.

En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende skifteportalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Det foreslås i § 6 a, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende portalen.

Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der er en del af sagen, f.eks. skyldner, fordringshaver, kurator, rekonstruktør, medhjælper og tillidsmand.

Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom kurator, rekonstruktør, medhjælper og advokater, vil være i stand til at anvende skifteportalen. Det forventes ligeledes, at virksomheder og myndigheder vil være i stand til at anvende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende portalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at kunne blive undtaget fra kravet om at anvende skifteportalen, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at anvende skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af portalen.

Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen kan træffes af egen drift eller på anmodning fra brugeren. Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den pågældende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren eller uden at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været undtaget.

Muligheden for at blive undtaget fra at anvende skifteportalen skal hovedsagelig imødekomme borgere med særlige behov. Der kan f.eks. være tale om borgere med særlige handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.fl.

Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende ikke har internetadgang eller adgang til en computer på sin bopæl. I sådanne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til en computer i skifteretten.

Er en borger i forvejen fritaget fra kravet om Digital Post fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en konkret vurdering, om borgeren kan anvende skifteportalen, og betingelserne for at fritage borgeren fra at anvende Digital Post i kommunikationen med offentlige myndigheder er ikke sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan henvende sig til skifteretten ved anvendelse af portalen.

Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer. Hvis en borger ikke har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende domstolenes skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som ikke kan anvende MitID eller anden relevant elektronisk identifikationsordning. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod opfylder betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv begrunde undtagelse. Skifteretten vil i så fald skulle vejlede brugeren om reglerne og vil herunder kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for nærmere vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende med vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende domstolenes skifteportal.

Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at skulle anvende skifteportalen vil som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af hele sagen, men beslutningen kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når omstændighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende portalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Beslutningen har som udgangspunkt også retsvirkning under en eventuel appel, men vil for så vidt angår appelsagen kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det foreslås i § 6 a, stk. 3, 2. pkt., at skifteretten endvidere kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender portalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer.

Bestemmelsen svarer retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., som indsat ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven m.v., hvorefter retten kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.

I overensstemmelse med, hvad der fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som fremsat, side 57, tager den foreslåede bestemmelse således sigte på ekstraordinære tilfælde, hvor en brugers anvendelse af skifteportalen på den angivne måde påfører domstolene og eventuelt modparten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i forhold til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har på portalen.

Bestemmelsen tager ikke sigte på tilfælde, hvor en bruger har vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i en konkret sag og eksempelvis indgiver irrelevante eller overflødige anmodninger i en verserende sag eller giver ufuldstændige svar på henvendelser fra retten, sådan at retten og eventuelt modparten skal bruge mere tid på sagen end ellers. Problemer af den karakter forudsættes stadig at skulle håndteres af retten gennem vejledning af brugeren og i yderste konsekvens, hvis det er nødvendigt og betingelserne er opfyldt, ved at give et advokatpålæg.

Det vil være en betingelse, at den pågældende bruger har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Det vil ikke være et krav, at det store antal ensartede begæringer er fremsat i den sag, hvor skifteretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen. De mange ensartede anmodninger vil også kunne bestå i, at brugeren anlægger mange ensartede retssager eller fremsætter mange ensartede anmodninger i en eller flere tidligere sager.

Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en eller flere sager ved andre skifteretter har fremsat et stort antal ensartede begæringer, hvis skifteretten har kendskab hertil, herunder hvis landsretten har henledt en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede begæringer, eller hvis Højesteret har henledt en landsrets eller en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede begæringer.

Det vil være en betingelse, at antallet af begæringer fra den pågældende bruger er stort, og at begæringerne er ensartede. Det vil ikke være et krav, at begæringerne er identiske. Betingelsen om, at begæringerne skal være ensartede, vil være opfyldt, når en begæring ikke i substansen adskiller sig fra en eller flere tidligere begæringer.

Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens skøn, om brugeren skal udelukkes fra at anvende skifteportalen. Skifteretten bør navnlig tage hensyn til, om en udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen forventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af domstolene, som brugerens adfærd medfører. Ved denne vurdering bør skifteretten også inddrage belastningen af andre skifteretter, herunder i givet fald appelinstanser.

Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hensigtsmæssigt i første omgang at advare brugeren om, at den pågældendes måde at anvende skifteportalen på kan føre til, at brugeren udelukkes fra at anvende portalen, hvis brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigtsmæssigt at udelukke brugeren fra at anvende portalen uden forudgående varsel. Det vil ikke være et krav, at brugeren har fået lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, før skifteretten træffer afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen i en konkret sag. Hvis brugeren fremsætter begæringer i flere sager, vil det derfor kunne være nødvendigt at træffe en særskilt beslutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen. Er begæringerne modtaget inden for en kortere periode, vil skifteretten imidlertid kunne basere sin beslutning om at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen i en senere sag på det grundlag, der forelå ved den tilsvarende beslutning i en tidligere sag. I sådanne tilfælde giver bestemmelsen således mulighed for at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen umiddelbart efter modtagelse af begæringen, uden at skifteretten behøver at foretage nye undersøgelser eller overvejelser i forhold til det grundlag, der forelå ved den tidligere afgørelse.

Det vil være op til skifterettens skøn, om skifteretten systematisk vil udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen i sager om begæringer, der modtages inden for en kortere tid, når først det er konstateret, at brugeren har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer, eller om skifteretten i en eller flere sager vil undlade at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen, fordi den eller de pågældende sager adskiller sig fra de andre sager, og brugeren foreløbig ikke i den eller de pågældende sager har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en bruger ud over selv at have indleveret et stort antal ensartede begæringer også er sagsdeltager i en sag, der ikke har noget med sagerne om de ensartede begæringer at gøre.

Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken en bruger kan udelukkes fra at anvende skifteportalen, når det er konstateret, at brugeren har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Det forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end 2 til 3 år ikke har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra at anvende skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Dette vil gælde i nye sager. Når en bruger med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne opretholdes, indtil sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor lang tid det måtte vare.

Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis det findes hensigtsmæssigt, jf. retsplejelovens § 222.

Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse beslutter at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten teknisk fjerne brugerens adgang til sagens funktioner på portalen. Det vil medføre, at brugeren ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive f.eks. anmodninger om kære i sagen.

Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anvendelsen af skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere ret, jf. konkurslovens § 249, 1. pkt., der foreslås ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 14 og 15.

Det foreslås i § 6 a, stk. 3, 3. pkt., at skifteretten samtidig beslutter, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med, at skifteretten efter det foreslåede § 6 a, stk. 3, 1. eller 2. pkt., træffer beslutning om at undtage eller udelukke en bruger fra skifteportalen, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser ovenfor, skal beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering, skal gives til skifteretten.

Det foreslås i § 6 a, stk. 4, 1. pkt., at skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Det foreslås i 2. pkt., at skifteretten samtidig beslutter, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Det foreslåede vil indebære, skifteretten vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering, skal gives til skifteretten.

Det forudsættes, at det foreslåede alene vil blive anvendt i ganske ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.

Skifteretten vil desuden efter bestemmelsen undtagelsesvis kunne beslutte, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt på domstolenes skifteportal. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de situationer, hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig overføre til portalen, eller hvor dokumenterne er så omfattende, at de teknisk ikke, eller kun meget vanskeligt, kan håndteres på portalen.

Skifterettens beslutning om, at en sag ikke skal behandles på skifteportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til skifteretten via skifteportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det foreslås i § 6 a, stk. 5, 1. pkt., at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Det foreslås i 2. pkt., at retspræsidenten samtidig beslutter, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Det foreslåede vil medføre, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, større udfald i it-infrastrukturen eller andre udefrakommende årsager, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på portalen, samt at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering, skal gives til skifteretten.

Det foreslåede forudsættes anvendt sjældent og omfatter som udgangspunkt ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl, f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydelser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at driftsforstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende skifteportalen.

Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende skifteret.

Når hindringen for at behandle sagerne på skifteportalen ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles på skifteportalen. Retspræsidenten vil skulle træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.

Det foreslås i § 6 a, stk. 6, 1. pkt., at skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, kan beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skifteretten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at en konkret sag skal behandles, og at meddelelser og dokumenter, herunder begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering, i den konkrete sag skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere på anden måde end ved anvendelse af skifteportalen.

Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag eller kommunikation med skifteretten ikke kan ske på skifteportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen virker, og den pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via portalen. Bestemmelsen vil også omfatte situationer, hvor brugerne ikke kan anvende skifteportalen på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, jf. bemærkningerne til denne ovenfor, har truffet en generel beslutning om, at portalen ikke skal anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en brugers egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke kan gennemføres via skifteportalen, vil ligeledes ikke være omfattet.

Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved lov eller af skifteretten, f.eks. fristen for kære af en afgørelse truffet af skifteretten. I tilfælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne meddele brugeren fristudsættelse.

Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed for at beslutte, at den bruger, der ikke kan anvende skifteportalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og meddelelser til andre.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærkningerne til disse henholdsvis ovenfor og nedenfor, hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil efter den foreslåede bestemmelse alene skulle træffe beslutning, hvis vedkommende retspræsident ikke har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte.

Det foreslås i § 6 a, stk. 6, 2. pkt., at skifteretten kan beslutte, at en anmeldelse af en fordring til skifteretten, jf. § 208 a, stk. 1, der er indgivet til skifteretten på anden måde end på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i de forventeligt ganske få situationer, der vil være omfattet af denne del af bestemmelsen, vil være muligt for skifteretten at beslutte, at en anmeldelse til skifteretten, jf. § 208 a, stk. 1, der foreslås ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, skal anses for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

Bestemmelsen vil alene kunne finde anvendelse, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt.

For det første omfatter bestemmelsen kun tilfælde, hvor skifteretten efter at have indledt en gældssaneringssag helt undtagelsesvis har besluttet, at fordringer mod en skyldner skal anmeldes til skifteretten, hvilket efter ændringen af § 208 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, vil skulle ske på domstolenes skifteportal. I praksis vil anmeldelse normalt skulle ske til skifterettens medhjælper, hvorfor denne betingelse antageligvis sjældent vil være opfyldt.

For det andet vil anmeldelse på skifteportalen skulle være forhindret af de tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der tillige er omfattet af bestemmelsens 1. pkt., jf. den ovenstående beskrivelse og afgrænsning heraf. Der vil f.eks. kunne være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen virker, og den pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via portalen.

For det tredje skal brugeren ikke med rimelighed have kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt. Betingelsen vil som udgangspunkt medføre, at anmeldelser, der indgives inden for skifterettens åbningstid, ikke vil være omfattede af bestemmelsen. Sender en fordringshaver således f.eks. anmeldelse til skifteretten via e-mail inden for skifterettens åbningstid, vil anmeldelsen ikke efterfølgende kunne anses at være kommet frem til skifteretten efter 2. pkt. Fordringshaveren bør i stedet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter bestemmelsens 1. pkt. og derefter - hvis skifteretten beslutter, at anmeldelse til skifteretten kan ske via e-mail - sende kravet til skifteretten via e-mail.

Det foreslåede i 2. pkt. forudsættes alene anvendt i tilfælde, hvor det ikke er muligt at anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt., fordi der, hvis anmeldelsen til skifteretten udsættes, vil ske overskridelse af en frist. Der vil hovedsagelig være tale om situationer, hvor det ikke er muligt at kontakte skifteretten inden for fristen for anmeldelse af en fordring mod skyldneren, jf. konkurslovens § 208, stk. 2, nr. 2, hvorefter skifteretten ved proklama indrykker én bekendtgørelse i Statstidende, der bl.a. skal indeholde oplysning om opfordring til enhver, der har en fordring mod skyldneren, til at anmelde fordringen inden 8 uger efter bekendtgørelsen (proklamafristen).

Det foreslåede i 2. pkt. skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser henholdsvis ovenfor og nedenfor, hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Det forudsættes, at skifteretten alene vil træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse, hvis vedkommende retspræsident ikke har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skulle anvendes, eller forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte.

Det foreslås i § 6 a, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på insolvensskiftesager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Bestemmelsen vil indebære, at appelsager behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten og Højesteret i en appelsag skal ske på skifteportalen. Hvis landsretten og Højesteret modtager en meddelelse i en insolvensskiftesag uden om skifteportalen, vil landsretten og Højesteret skulle vejlede den pågældende om at anvende portalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende portalen.

Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne undtage personer fra at bruge skifteportalen, herunder i tilfælde hvor vedkommende fik afslag på undtagelse i skifteretten, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende portalen. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender portalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles på domstolenes skifteportal, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til landsretten eller Højesteret ved anvendelse af portalen, hvis navnlig hensyn til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for en landsret eller Højesteret i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, vil kunne beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere. Landsretten eller Højesteret vil desuden kunne beslutte, at en anmeldelse af en fordring til skifteretten, jf. § 208 a, der er indgivet til skifteretten på anden måde end på domstolenes skifteportalen, skal anses for at være kommet frem til retten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende portalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

I vurderingen af, om der er grundlag for at tage beslutning med henvisning til stk. 3-6, vil landsretten og Højesteret skulle lægge vægt på de momenter, der er beskrevet i bemærkningerne til stk. 3-6 ovenfor.

Henvisningen til stk. 9 vil medføre, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det forslås i § 6 a, stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på skifteportalen.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger der videregives til brugerne af domstolenes skifteportal i insolvensskiftesager, og hvilke oplysninger brugerne af portalen skal give, når de anvender portalen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives og indføres på skifteportalen. En række af oplysningerne vil skulle indføres i bestemte felter og på en bestemt måde. Domstolsstyrelsen vil blive bemyndiget til nærmere at regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyldes på skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de data, som skal gives på portalen.

Det foreslås i § 6 a, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at fastsætte generelle regler, der angiver, hvordan og hvornår en bruger af domstolenes skifteportal kan sende en meddelelse til skifteretten uden om portalen, når det ikke er muligt at anvende portalen grundet tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.

Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes, hvis brugeren den pågældende dag har en frist til at foretage en handling, hvis nedbruddet eller driftsforstyrrelsen fortsætter eller opstår uden for skifterettens åbningstid, og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er identificeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.

Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle regler om, hvordan en bruger orienterer sig om skifteportalens aktuelle driftsstatus, herunder om der er opstået et nedbrud eller en driftsforstyrrelse på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at portalen ikke skal anvendes, og hvordan en meddelelse i så fald teknisk skal gives til skifteretten, f.eks. ved at sende en e-mail til skifteretten.

Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument teknisk gives til skifteretten i tilfælde af it-nedbrud.

Den foreslåede bestemmelse skal således ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6, jf. bemærkningerne til disse ovenfor, hvorefter vedkommende retspræsident henholdsvis skifteretten kan beslutte, at skifteportalen ikke skal anvendes i særlige situationer, herunder ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Domstolsstyrelsen vil efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene kunne fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer i visse nærmere afgrænsede tilfælde, mens retspræsidenterne vil kunne træffe en generel beslutning om, at portalen ikke skal anvendes i særlige situationer, hvor portalen ikke er tilgængelig for brugerne på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser også i andre tilfælde end angivet i reglerne fastsat af Domstolsstyrelsen kunne beslutte, hvordan en bruger teknisk skal give meddelelser og dokumenter til skifteretten, men vil ikke skulle træffe beslutning herom, hvis retspræsident har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes.

Det foreslås i § 6 a, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udpege som kurator, beskikke som rekonstruktør eller tillidsmand eller antage som medhjælper, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som kurator, beskikkelsen som rekonstruktør eller tillidsmand og antagelsen som medhjælper. Domstolsstyrelsen kan desuden fastsætte regler om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte en pligt for en kurator, rekonstruktør, tillidsmand eller medhjælper til at oplyse sit personnummer og give andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af kurator, rekonstruktør, tillidsmand eller medhjælper i forbindelse med skifterettens udpegning, beskikkelse eller antagelse af den pågældende til at varetage behandlingen af en insolvensskiftesag.

Domstolsstyrelsen vil desuden kunne fastsætte regler om, hvordan kurators, rekonstruktørs, tillidsmands og medhjælpers oplysninger registreres og behandles af skifteretterne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 6 b)

Det foreslås i § 6 b, stk. 1, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til konkurslovens § 237 a, stk. 2, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 13. Bestemmelsen vil medføre, alle regler om kommunikation med skifteretten samles i konkurslovens kapitel 1 om indledende bestemmelser, men vil ikke medføre ændringer af gældende ret.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten, i overensstemmelse med hvad der fremgår af bemærkningerne til § 237 a, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 81, fortsat i særlige tilfælde kan stille krav om, at meddelelser til skifteretten forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågældende part.

Bestemmelsen vil ikke ændre på, at retsplejelovens regler om digital kommunikation i borgerlige retssager finder anvendelse ved skifterettens behandling af tvister efter konkurslovens § 243.

Det foreslås i § 6 b, stk. 2, at kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper skal kunne modtage meddelelser, der sendes som digital kommunikation. Hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav til en af de personer, der er nævnt i 1. pkt., ved anvendelse af digital kommunikation, kan meddelelser til fordringshaveren sendes som digital kommunikation.

Bestemmelsen vil medføre, at kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper vil skulle kunne modtage meddelelser, der sendes som digital kommunikation, samt at meddelelser til fordringshaveren vil kunne sendes som digital kommunikation, hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav til kurator, rekonstruktør, tillidsmand eller medhjælper ved anvendelse af digital kommunikation.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til konkurslovens § 237 a, stk. 3, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 13, og vil, i overensstemmelse med bemærkningerne til § 237 a, stk. 3, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 181 som fremsat, side 203, indebære, at de nævnte personer fortsat skal kunne modtage digitale meddelelser såsom e-mails. Dette kan bl.a. være en meddelelse fra en fordringshaver, som ønsker at anmelde et krav via e-mail. Det vil være tilstrækkeligt, hvis de nævnte personer kan modtage digital kommunikation i form af e-mail, som overholder de databeskyttelsesretlige regler.

Bestemmelsen vil ikke ændre på, at retsplejelovens regler om digital kommunikation i borgerlige retssager finder anvendelse.

Bestemmelsen vil medføre, at alle regler om kommunikation med skifteretten samles i konkurslovens kapitel 1 om indledende bestemmelser, men vil ikke medføre ændringer af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af konkurslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering indgives skriftligt og så vidt muligt skal angive skyldnerens navn, personnummer og bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra hans erhvervsvirksomhed drives.

Det foreslås i § 7, stk. 1, 1. pkt., at ændre »skriftligt« til »på domstolenes skifteportal«.

Ændringen vil medføre, at begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering vil skulle indgives på domstolenes skifteportal og så vidt muligt skal angive skyldnerens navn, personnummer og bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra hans erhvervsvirksomhed drives.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter sager om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportalen, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen.

Ændringen vil medføre, at begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering vil skulle indgives på skifteportalen og f.eks. ikke vil kunne sendes til skifteretten via e-mail.

Den foreslåede ændring vil ikke berøre regler i konkursloven om udfærdigelsen af begæringer.

I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal, jf. det foreslåede § 6 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. det foreslåede § 6 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil skifteretten skulle bestemme, hvordan en begæring til skifteretten skal gives. Det forudsættes, at det i sådanne tilfælde fortsat vil være et formkrav, at begæringen skal være skriftlig.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af konkurslovens § 13 a, stk. 2, at en anmodning om forlængelse af en rekonstruktionsbehandling skal være skriftlig og indeholde en redegørelse for baggrunden for og formålet med forlængelsen.

Det foreslås i § 13 a, stk. 2, at ændre »være skriftlig« til »gives på domstolenes skifteportal«.

Ændringen vil indebære, at en anmodning om forlængelse af en rekonstruktionsbehandling vil skulle gives på domstolenes skifteportal og indeholde en redegørelse for baggrunden for og formålet med forlængelsen.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter sager om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering skal behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver anden skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen.

Ændringen vil medføre, at en anmodning om forlængelse af en rekonstruktionsbehandling vil skulle indgives på skifteportalen og f.eks. ikke vil kunne sendes til skifteretten via e-mail.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre bestemmelsens krav til udfærdigelsen af anmodningen.

I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af portalen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil skifteretten skulle bestemme, hvordan en anmodning om forlængelse til skifteretten skal gives. Det forudsættes, at det i sådanne tilfælde fortsat vil være et formkrav, at anmodningen om forlængelse skal være skriftlig. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af konkurslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at en fordringshavers konkursbegæring skal angive de omstændigheder, hvorpå begæringen støttes. Det fremgår af 2. pkt., at begæringen skal indgives i to eksemplarer.

Det foreslås, at § 23, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Ophævelsen vil medføre, at kravet om, at en fordringshavers konkursbegæring skal indgives i to eksemplarer, udgår.

Ændringen er en konsekvensændring af, at begæringer om konkurs efter den foreslåede § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, fremover vil skulle indgives på domstolenes skifteportal. Begæringer vil således skulle indgives digitalt på skifteportalen og vil ikke kunne gives til skifteretten som et fysisk dokument, medmindre brugeren er blevet undtaget fra at anvende portalen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og skifteretten har bestemt, at brugeren skal sende meddelelser til skifteretten med fysisk brev. I tilfælde, hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 4 i lovforslagets § 2, nr. 1, vil skifteretten tilsvarende kunne bestemme, hvordan en begæring skal gives til skifteretten.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af konkurslovens § 23, stk. 2, at skifteretten straks lader en begæring om konkurs forkynde for skyldneren og samtidig med mindst aftens varsel indkalder skyldneren og vedkommende fordringshaver til et møde i skifteretten, der så vidt muligt bør afholdes senest tre dage efter konkursbegæringens modtagelse

Efter konkurslovens § 23, stk. 3, kan forkyndelse af konkursbegæringen undlades, hvis skyldneren på anden måde er gjort bekendt med begæringen.

Det fremgår af konkurslovens § 23, stk. 5, at skifteretten kan tillægge skyldnerens udeblivelse uden lovligt forfald eller hans undladelse af at give fyldestgørende svar på skifterettens spørgsmål betydning som bevis for rigtigheden af fordringshaverens anbringender. Finder skifteretten i særlige tilfælde ikke på forsvarlig måde at kunne træffe afgørelse i spørgsmålet om konkurs uden skyldnerens tilstedeværelse, kan skifteretten bestemme, at skyldneren skal fremstilles af politiet.

Retsplejelovens kapitel 17 (§§ 153-167) indeholder regler om meddelelser og forkyndelse af meddelelser fra retten, herunder om forkyndelsesmåderne. For en nærmere gennemgang af disse regler henvises til pkt. 2.3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i konkurslovens § 23, at indsætte et nyt stk. 3, der fastsætter, at retsplejelovens §§ 155-159 og 161-165 finder tilsvarende anvendelse ved forkyndelse af konkursbegæringen og tidspunktet for konkursbegæringens foretagelse.

Bestemmelsen vil indebære, at retsplejelovens §§ 155-159 og 161-165 vil finde tilsvarende anvendelse ved forkyndelse af konkursbegæringen og tidspunktet for konkursbegæringens foretagelse, således at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at retsplejelovens regler om brevforkyndelse, digital forkyndelse, forenklet digital forkyndelse, postforkyndelse, stævningsmandsforkyndelse og telefonforkyndelse samt reglerne om forkyndelse i udlandet og i Statstidende m.v. finder tilsvarende anvendelse, når konkursbegæringen og tidspunktet for konkursbegæringens foretagelse forkyndes for skyldner og vedkommende fordringshaver. Da skifteretterne i dag i praksis forkynder konkursbegæringer m.v. i overensstemmelse med retsplejelovens regler om forkyndelse, indebærer forslaget en kodificering af den praksis for forkyndelse, som skifteretterne allerede anvender. Der er således ikke tilsigtet en ændring af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af konkurslovens § 108, stk. 2, 1. pkt., at skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Efter 2. pkt. skal begæring herom fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.

Det foreslås i § 108, stk. 2, 2. pkt., at ændre »skriftligt over for skifteretten« til »over for skifteretten på domstolenes skifteportal«.

Ændringen vil indebære, at begæring om skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg vil skulle fremsættes over for skifteretten på domstolenes skifteportal senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter sager om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering skal behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen som udgangspunkt skal gives på skifteportalen.

Ændringen vil medføre, at en begæring om skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg vil skulle indgives på domstolenes skifteportal og f.eks. ikke vil kunne sendes til skifteretten via e-mail.

Den foreslåede ændring vil ikke ændre reglerne i konkursloven om udfærdigelsen af begæringer.

I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil skifteretten skulle bestemme, hvordan en begæring skal gives. Det forudsættes, at det i sådanne tilfælde fortsat vil være et formkrav, at begæringen skal være skriftlig.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af konkurslovens § 202, stk. 1, at begæring om gældssanering skal ledsages af en opgørelse over skyldnerens aktiver og passiver, en fortegnelse over fordringshaverne, oplysning om skyldnerens og den øvrige husstands indkomst samt øvrige oplysninger af betydning for skifterettens afgørelse om, hvorvidt gældssaneringssag skal indledes. Begæringen skal ledsages af skyldnerens erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad skyldneren ejer og skylder. Efter stk. 2 kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal ledsage en begæring, og bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket.

Justitsministeren har i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 1133 af 6. juli 2022 om gældssanering. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal en begæring om gældssanering indgives på den blanket, der er medtaget som bilag 1 til bekendtgørelsen, og efter § 1, stk. 3, skal begæringen vedlægges de dokumenter, der er nævnt i blanketten.

Det fremgår af konkurslovens § 202, stk. 4, 1. pkt., at skifteretten afviser en begæring, der ikke opfylder kravene i stk. 1 eller i regler, der er fastsat i medfør af stk. 2.

Det foreslås i § 202, stk. 2, at ændre », hvilke oplysninger der skal ledsage en begæring, og kan bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket« til »udfærdigelse af en begæring om gældssanering og om, hvilke oplysninger der skal ledsage begæringen«.

Ændringen vil medføre, at justitsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om udfærdigelse af en begæring om gældssanering og om, hvilke oplysninger der skal ledsage begæringen, idet det ikke længere forudsættes, at skyldneren anvender en blanket, når begæringen indgives til skifteretten.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på domstolenes skifteportal. En begæring om gældssanering vil efter det foreslåede herefter som udgangspunkt skulle indgives på skifteportalen og ikke ved anvendelse af en blanket.

Justitsministeren forudsættes at foretage en ændring af bekendtgørelse nr. 1133 af 6. juli 2022 om gældssanering, hvorved der vil blive fastsat regler om, at en begæring, der indgives til skifteretten, skal udfærdiges på en bestemt måde, både i tilfælde hvor begæringen indgives på domstolenes skifteportal, og i tilfælde hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 8 og 9

Det fremgår af konkurslovens § 208, stk. 1, at proklama skal udstedes straks efter gældssaneringssagens indledning.

Det fremgår af stk. 2, at skifteretten ved proklama indrykker én bekendtgørelse i Statstidende. Bekendtgørelsen skal bl.a. indeholde oplysning om en person, til hvem anmeldelse skal ske, jf. stk. 2, nr. 3.

Det fremgår af stk. 3, 1. pkt., at genpart af bekendtgørelsen straks sendes til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt. Efter 2. pkt. skal genparten i de i § 197 a, stk. 1, nævnte tilfælde, hvorefter uafklarede forhold, der skyldes, at skyldneren m.fl. var under konkursbehandling, da skifteretten modtog forslaget om gældssanering, ikke er til hinder for afsigelse af kendelse om gældssanering, indeholde opfordring om at fremkomme med oplysninger om omstændigheder af betydning for afgørelsen efter § 197 a, stk. 2, hvorefter stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, og virksomhedens ledelse i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat nærmere angivne forpligtelser eller i øvrigt har undladt at lede virksomheden forsvarligt.

Efter stk. 4 kan skifteretten bestemme, at proklama tillige skal optages i lokale eller almindeligt læste blade.

Efter stk. 5 sender skifteretten straks efter gældssaneringssagens indledning meddelelse herom til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d.

Efter konkurslovens § 218, stk. 3, bekendtgør skifteretten straks udfaldet af en gældssaneringssag i Statstidende, når skyldnerens forslag tages helt eller delvis til følge. Genpart af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige kendte fordringshavere.

Det foreslås i § 208, stk. 3, 1. pkt., og § 218, stk. 3, 2. pkt., at ændre »Genpart af« til »Meddelelse om«.

Det foreslås i § 208, stk. 3, 2. pkt., at ændre »genparten« til »meddelelsen«.

Ændringerne i § 208, stk. 3, 1. og 2. pkt., vil medføre, at der, straks efter bekendtgørelsen om gældssaneringssagens indledning er blevet indrykket i Statstidende, frem for en genpart af bekendtgørelsen vil skulle sendes en meddelelse om bekendtgørelsen til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt, samt at meddelelsen, ligesom genparten efter gældende ret, i de i § 197 a, stk. 1, nævnte tilfælde skal indeholde opfordring om at fremkomme med oplysninger om omstændigheder af betydning for afgørelsen efter § 197 a, stk. 2.

Ændringen i § 218, stk. 3, 2. pkt., vil medføre, at der, når skyldnerens forslag helt eller delvis tages til følge, og skifteretten bekendtgør sagens udfald i Statstidende, frem for en genpart af bekendtgørelsen vil skulle sendes en meddelelse om bekendtgørelsen til samtlige kendte fordringshavere.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter alle insolvensskiftesager, herunder sager om gældssanering, skal behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, og hvorefter enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen som udgangspunkt skal gives på skifteportalen. Kommunikationen mellem skifteretten og fordringshaverne i forbindelse med en gældssaneringssag vil herefter skulle foregå via skifteportalen. Skifteretten vil efter det foreslåede ikke skulle sende genparter af bekendtgørelser i Statstidende til de kendte fordringshavere, men vil i stedet give meddelelser om bekendtgørelser til de pågældende via skifteportalen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af konkurslovens § 208 a, stk. 1, at anmeldelser skal være skriftlige og angive fordringshaverens fordring samt eventuelle krav på renter og omkostninger. En anmeldelse bør indeholde oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, en postadresse, hvortil senere henvendelser kan sendes, og en konto i et pengeinstitut, hvortil afdrag kan betales.

Det foreslås at ophæve § 208 a, stk. 1, 1. pkt., og i stedet indsætte, at anmeldelser skal være skriftlige. Hvis anmeldelse skal ske til skifteretten, skal anmeldelser indgives på domstolenes skifteportal. Anmeldelser skal angive fordringshaverens fordring samt eventuelle krav på renter og omkostninger.

Ændringen vil indebære, at hvis anmeldelse skal ske til skifteretten, skal anmeldelser indgives på domstolenes skifteportal, samt at anmeldelser ikke som hidtil skal indeholde oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, en postadresse, hvortil senere henvendelser kan sendes, og en konto i et pengeinstitut, hvortil afdrag kan betales.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter sager om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering skal behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen som udgangspunkt skal gives på skifteportalen.

Anmeldelser, der skal ske til andre end skifteretten, f.eks. skifterettens medhjælper, vil fortsat skulle være skriftlige. Anmeldelse af fordringer i gældssaneringsager vil i praksis normalt skulle ske til skifterettens medhjælper.

I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil skifteretten skulle bestemme, hvordan den skriftlige anmeldelse til skifteretten skal gives.

Bestemmelsen vil indebære, at anmeldelser af ordens- og bevismæssige grunde fortsat skal være skriftlige. En anmeldelse vil dog fortsat inden for fristen kunne fremsættes mundtligt ved et møde i skifteretten eller ved et møde hos skifterettens medhjælper, idet det fortsat forudsættes, at anmeldelsen i disse tilfælde tilføres gældssaneringssagens akter.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af konkurslovens § 208 a, stk. 3, at indsendes en anmeldelse af en fordring i to eksemplarer, tilbagesendes det ene med påtegning om modtagelsen.

Det fremgår af § 219, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten kan antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at udføre bl.a. den § 208 a, stk. 3, nævnte forretning.

Det foreslås at ophæve § 208 a, stk. 3.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter sager om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering skal behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen som udgangspunkt skal gives på domstolenes skifteportal. Efter det foreslåede vil kreditor således skulle anmelde en fordring til skifteretten på domstolenes skifteportal, hvis skifteretten efter at have indledt en gældssaneringssag helt undtagelsesvis har besluttet, at anmeldelse af fordringer skal ske til skifteretten. Skifteretten vil derfor ikke længere modtage et fysisk eksemplar af anmeldelsen, der kan tilbagesendes med en påtegning til kreditor.

I tilfælde, hvor skifteretten i medfør af § 219, stk. 1, har antaget en medhjælper, som kreditor skal anmelde sin fordring til, sender kreditorerne i dag kun i sjældne tilfælde en fysisk anmeldelse til medhjælperen. Kommunikationen mellem kreditor og medhjælperen er således allerede som udgangspunkt digital, og eksemplarer tilbagesendes derfor ikke med en påtegning om modtagelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af konkurslovens § 219, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten under en gældssaneringssag kan antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at udføre nærmere angivne forretninger, herunder at sørge for at tilbagesende det ene eksemplar af en anmeldelse af en fordring med en påtegning til fordringshaver, hvis anmeldelsen er indsendt i to eksemplarer, jf. konkurslovens § 208 a, stk. 3.

Det foreslås i § 219, stk. 1, 1. pkt., at »§ 208 a, stk. 3,« udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at konkurslovens § 208 a, stk. 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 11.

Den foreslåede ændring vil ikke i øvrigt medføre en ændring af gældende ret.

Til nr. 13

Kapitel 29 a i konkursloven indeholder i § 237 a regler om digital kommunikation.

Det fremgår af konkurslovens § 237 a, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. Efter stk. 2 kan skifteretten bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til det. Efter stk. 3 skal kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper kunne modtage meddelelser, der sendes som digital kommunikation, ligesom kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper kan sende meddelelser som digital kommunikation til en fordringshaver, der har anmeldt sit krav til en af dem ved anvendelse af digital kommunikation.

Det foreslås, at kapitel 29 a ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering som udgangspunkt vil skulle behandles på domstolenes digitale skifteportal. Da al skriftlig kommunikation efter det foreslåede fremover vil skulle foregå digitalt på skifteportalen, bliver § 237 a, stk. 1, overflødig.

Det foreslås, at der i § 6 b indføres regler med samme ordlyd og indhold som § 237 a, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Adgang til anke og kære af skifterettens afgørelser er reguleret i konkurslovens § 249.

Det fremgår af § 249, 1. pkt., at skifterettens afgørelser efter § 8, § 9 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 3 og 5, § 13 e, stk. 4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 164 a, stk. 1, ikke kan indbringes for højere ret.

Det foreslås at der i § 249, 1. pkt., efter »efter« indsættes: »§ 6 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6,«.

Indsættelsen vil indebære, at beslutninger efter det foreslåede § 6 a, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, fordi brugeren har fremsat et stort antal ensartede anmodninger på portalen, ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Indsættelsen vil ligeledes indebære, at skifterettens beslutninger efter de foreslåede bestemmelser i § 6 a, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4 og 6, og retspræsidentens beslutninger efter den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, om at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes, og om hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives, når skifteportalen ikke skal anvendes, ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Indsættelsen vil ikke i øvrigt medføre nogen ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger og § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 15

Det fremgår af konkurslovens § 249, stk. 1, 1. pkt., at skifterettens afgørelser efter § 8, § 9 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 3 og 5, § 13 e, stk. 4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 164 a, stk. 1, ikke kan indbringes for højere ret. Efter 2. pkt. gælder det samme afgørelser efter § 11 e, stk. 2 eller 5, § 12 a, stk. 1 eller 3, § 12 k, stk. 1, herunder jf. § 223, stk. 1, 2. pkt., eller § 13 a, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, og jf. § 13 d, stk. 3 og 5

Det foreslås i § 249 at indsætte to nye stykker.

Efter det foreslåede § 249, stk. 2, kan beslutninger efter § 6 a, stk. 3, 1. pkt. ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.

Bestemmelsen vil indebære, at en beslutning efter det foreslåede § 6 a, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret.

En bruger, der efter den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, har fået afslag på en anmodning om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen, vil således ikke kunne kære skifterettens beslutning til landsretten, uden at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås i § 249, stk. 3, at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.

Bestemmelsen vil indebære, at ansøgning om tilladelse til at kære en beslutning truffet efter konkurslovens § 6 a, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger og § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 3

Til nr. 1

Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med brugerne, og meddelelser til skifteretterne sendes ofte digitalt, f.eks. via e-mail og Digital Post.

Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår af stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

Der gælder således intet underskriftskrav i sager om ægtefælleskifte m.v., og kun i særlige tilfælde vil brugerne skulle forsyne meddelelser til skifteretten med original underskrift.

Det fremgår af ægtefællesskiftelovens § 2, stk. 4, at retsplejelovens regler om borgerlige sager finder anvendelse ved skifterettens behandling af sager efterægtefælleskiftelovens § 2, stk. 1 og 2. Ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 1, angår sager om enkelttvister, der opstår under den pågældende skifterets behandling af et bo efter § 1 eller under privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver, mens stk. 2 angår selvstændige sager mellem ægtefæller om kompensationskrav i særlige situationer og tilsidesættelse, ændring eller fortolkning af ægtefællers bodelingsaftaler. Det betyder, at ved skifterettens behandling af enkelttvister under en bobehandling og selvstændige sager i henhold til ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2, gælder retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a om domstolenes sagsportal.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 1 a i ægtefælleskifteloven om digital behandling.

(Til § 8 a)

Det foreslås i det ny kapitel 1 a at indsætte en ny bestemmelse som § 8 a.

Det foreslås i § 8 a, stk. 1, at sager om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i § 1 behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9.

Bestemmelsen vil indebære, at sager om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i § 1 vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes digitale skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på portalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9, der indeholder undtagelser til udgangspunktet, jf. bemærkninger hertil nedenfor.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at retsplejelovens regler om digital kommunikation i borgerlige retssager finder anvendelse ved skifterettens behandling af enkelttvister og selvstændige sager i henhold til § 2, stk. 4, jf. § 2, stk. 1 og 2.

Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på internettet, som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifterettens behandling af en sag om ægtefælleskifte m.v., dvs. sager, hvor skifteretten har modtage en anmodning om bistand til deling af ægtefællers fællesbo, opløsning af ægtefællers sameje om flere særejeaktiviteter, opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i forbindelse med samlivets ophør og opløsning af andre boer, herunder interessentskabsboer og lign., der ikke behandles efter konkursreglerne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en udvidet anvendelse af domstolenes eksisterende skifteportal. Behandlingen af sager om ægtefælleskifte m.v. i skifteretterne, landsretterne og Højesteret vil således fremover skulle ske digitalt via skifteportalen.

Anmodninger om ægtefælleskifte m.v. vil skulle indgives til skifteretten på domstolenes skifteportal på den måde, som angives på portalen. Al skriftlig kommunikation om sagen, dvs. meddelelser og dokumenter, der udveksles mellem skifteretten og parterne, bobehandleren, sagkyndige m.v. vil skulle ske via skifteportalen. Skifteportalen vil med den foreslåede bestemmelse blive én samlet indgang til skifteretten for alle aktørerne i forbindelse med behandlingen af sager om ægtefælleskifte m.v.

Kravet om at anvende domstolenes skifteportal til skriftlig kommunikation med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra anmodningen om bistand til ægtefælleskifte m.v. indgives til skifteretten på portalen, til skifterettens behandling af sagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil skulle ske på skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt til retsbogen. Kæremålet vil skulle behandles via skifteportalen.

Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument i en sag om ægtefælleskifte m.v. uden om domstolenes skifteportal, vil skifteretten skulle returnere meddelelsen eller dokumentet og vejlede den pågældende om at anvende portalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende portalen.

Det foreslås i § 8 a, stk. 2, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.

Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil således være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt med meddelelsen.

En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende portalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Det foreslås i § 8 a, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende portalen.

Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der er en del af sagen, f.eks. parter, bobehandler og sagkyndige.

Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom bobehandlere og advokater, vil være i stand til at anvende skifteportalen. Det forventes ligeledes, at virksomheder og myndigheder vil være i stand til at anvende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende portalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at kunne blive undtaget fra kravet om at anvende skifteportalen, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at anvende skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af portalen.

Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen vil kunne træffes af egen drift eller på anmodning fra brugeren. Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den pågældende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren eller uden at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været undtaget.

Muligheden for at blive undtaget fra at anvende skifteportalen skal hovedsagelig imødekomme borgere med særlige behov. Der kan f.eks. være tale om borgere med særlige handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.fl.

Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende ikke har internetadgang eller adgang til en computer på sin bopæl. I sådanne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til en computer i skifteretten.

Er en borger i forvejen fritaget fra kravet om Digital Post fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en konkret vurdering, om borgeren kan anvende skifteportalen, og betingelserne for at fritage borgeren fra at anvende Digital Post i kommunikationen med offentlige myndigheder er ikke sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan henvende sig til skifteretten ved anvendelse af skifteportalen.

Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer. Hvis en borger ikke har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende domstolenes skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som ikke kan anvende MitID eller anden relevant elektronisk identifikationsordning. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod opfylder betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv begrunde undtagelse. Skifteretten vil i så fald skulle vejlede brugeren om reglerne og vil herunder kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for nærmere vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende. .

Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende med vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende domstolenes skifteportal.

Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at skulle anvende skifteportalen vil som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af hele sagen, men beslutningen kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når omstændighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende skifteportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Beslutningen har som udgangspunkt også retsvirkning under en eventuel appel, men vil for så vidt angår appelsagen kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det foreslås i § 8 a, stk. 3, 2. pkt., at skifteretten endvidere kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender portalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.

Bestemmelsen svarer til retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., som indsat ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven m.v., hvorefter retten kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det følger heraf, i overensstemmelse med bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som fremsat, side 57, at bestemmelsen tager sigte på ekstraordinære tilfælde, hvor en brugers anvendelse af sagsportalen på den angivne måde påfører domstolene og eventuelt modparten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i forhold til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har på sagsportalen. Bestemmelsen tager ikke sigte på tilfælde, hvor en bruger har vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i en konkret sag og eksempelvis indgiver irrelevante eller overflødige anmodninger i en verserende sag eller giver ufuldstændige svar på henvendelser fra retten, sådan at retten og eventuelt modparten skal bruge mere tid på sagen end ellers. Problemer af den karakter forudsættes stadig at skulle håndteres af retten gennem vejledning af brugeren og i yderste konsekvens, hvis det er nødvendigt og betingelserne er opfyldt, ved at give et advokatpålæg.

Det er efter bestemmelsen en betingelse, at den pågældende bruger har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det vil ikke være et krav, at det store antal ensartede anmodninger er fremsat i den sag, hvor skifteretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen. De mange ensartede anmodninger vil også kunne bestå i, at brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger i en eller flere tidligere sager.

Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en eller flere sager ved andre skifteretter har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, hvis skifteretten har kendskab hertil, herunder hvis landsretten har henledt en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, eller hvis Højesteret har henledt en landsrets eller en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede anmodninger.

Det vil være en betingelse, at antallet af anmodninger fra den pågældende bruger er stort, og at anmodningerne er ensartede. Det vil ikke være et krav, at anmodningerne er identiske. Betingelsen om, at anmodningerne skal være ensartede, vil være opfyldt, når en anmodning ikke i substansen adskiller sig fra en eller flere tidligere anmodninger.

Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens skøn, om brugeren skal udelukkes fra at anvende skifteportalen. Skifteretten bør navnlig tage hensyn til, om en udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen forventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af domstolene, som brugerens adfærd medfører. Ved denne vurdering bør skifteretten også inddrage belastningen af andre skifteretter, herunder i givet fald appelinstanser.

Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hensigtsmæssigt i første omgang at advare brugeren om, at den pågældendes måde at anvende skifteportalen på kan føre til, at brugeren udelukkes fra at anvende portalen, hvis brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigtsmæssigt at udelukke brugeren fra at anvende portalen uden forudgående varsel. Det vil ikke være et krav, at brugeren har fået lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, før skifteretten træffer afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse giver alene mulighed for at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen i en konkret sag. Hvis brugeren fremsætter anmodninger i flere sager, vil det derfor kunne være nødvendigt at træffe en særskilt beslutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen.

Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken en bruger kan udelukkes fra at anvende skifteportalen, når det er konstateret, at brugeren har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end to til tre år ikke har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra at anvende skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Dette vil gælde i nye sager. Når en bruger med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne opretholdes, indtil sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor lang tid det måtte vare.

Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis det findes hensigtsmæssigt, jf. retsplejelovens § 222.

Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse beslutter at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten teknisk fjerne brugerens adgang til sagens funktioner på skifteportalen. Det vil medføre, at brugeren ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive f.eks. anmodninger om kære i sagen.

Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anvendelsen af skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere ret, jf. den foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 79, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.

Det foreslås i § 8 a, stk. 3, 3. pkt., at skifteretten samtidig beslutter, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med, at skifteretten efter det foreslåede stk. 3, 1. eller 2. pkt., træffer beslutning om at undtage eller udelukke en bruger fra skifteportalen, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser ovenfor, skal beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Det foreslås i § 8 a, stk. 4, at skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen vil indebære, skifteretten vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder anmodninger om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten, skal gives.

Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i ganske ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.

Skifteretten vil desuden efter den foreslåede bestemmelse undtagelsesvis kunne beslutte, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt på domstolenes skifteportal. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de situationer, hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig overføre til portalen, eller hvor dokumenterne er så omfattende, at de teknisk ikke, eller kun meget vanskeligt, kan håndteres på portalen.

Skifterettens beslutning efter om, at en sag ikke skal behandles på skifteportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til skifteretten via skifteportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det foreslås i § 8 a, stk. 5, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen vil medføre, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder anmodning om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen vil give retspræsidenten mulighed for at beslutte, at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes i særlige situationer, hvor kommunikation med skifteretten eller behandling af skifterettens sager eller visse af disse ikke kan ske på skifteportalen, f.eks. på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder større udfald på it-infrastrukturen, eller andre udefrakommende årsager.

Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter som udgangspunkt ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl, f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydelser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at driftsforstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende skifteportalen.

Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende skifteret.

Hvis retspræsidenten efter det foreslåede beslutter, at alle eller visse af skifterettens sager i en begrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, vil retspræsidenten samtidig skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Når hindringen for at behandle sagerne på skifteportalen ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles på skifteportalen. Retspræsidenten vil skulle træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.

Det foreslås i § 8 a stk. 6, at skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, kan beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og sagens parter m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skifteretten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at en konkret sag skal behandles, og at meddelelser og dokumenter, herunder anmodninger om ægtefælleskifte m.v., i den konkrete sag skal gives til skifteretten og sagens parter m.v. på anden måde end ved anvendelse af skifteportalen.

Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag eller kommunikation med skifteretten ikke kan ske på skifteportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen virker, og den pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via skifteportalen. Bestemmelsen vil også omfatte situationer, hvor brugerne ikke kan anvende skifteportalen på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, jf. bemærkningerne til denne ovenfor, har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en brugers egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke kan gennemføres via skifteportalen, vil ligeledes ikke være omfattet.

Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved lov eller af skifteretten, f.eks. fristen for kære af en afgørelse truffet af skifteretten. I tilfælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne meddele brugeren udsættelse af fristen.

Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed for at beslutte, at en bruger, der ikke kan anvende skifteportalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og meddelelser til andre.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærkningerne til disse henholdsvis ovenfor og nedenfor, hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil alene skulle træffe beslutning, hvis vedkommende retspræsident ikke har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte.

Det foreslås i § 8 a, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på sager om ægtefælleskifte m.v., der behandles af landsretterne og Højesteret.

Bestemmelsen vil indebære, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på insolvensskiftesager, der behandles af landsretterne og Højesteret, således at kæremål behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten og Højesteret i en kæresag skal ske på skifteportalen. Hvis landsretten og Højesteret modtager en meddelelse i en sag om ægtefælleskifte m.v. uden om skifteportalen, vil landsretten og Højesteret skulle vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I landsretten opstilles computere til brugerne, mens dette ikke er tilfældet i Højesteret.

Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne undtage personer fra at bruge skifteportalen, herunder i tilfælde hvor vedkommende fik afslag på undtagelse i skifteretten, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles på domstolenes skifteportal, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til landsretten eller Højesteret ved anvendelse af skifteportalen, hvis navnlig hensyn til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for en landsret eller Højesteret i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, vil kunne beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og sagens parter m.v.

I vurderingen af, om der er grundlag for at tage beslutning efter det foreslåede med henvisning til stk. 4-6, vil landsretten og Højesteret skulle lægge vægt på de momenter, der er beskrevet i bemærkningerne til stk. 4-6 ovenfor.

Henvisningen til stk. 9 vil medføre, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det forslås i § 8 a, stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på skifteportalen.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger der videregives til brugerne af domstolenes skifteportal i sager om ægtefælleskifte m.v., og hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen skal give, når de anvender skifteportalen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives og indføres på skifteportalen. En række af oplysningerne vil skulle indføres i bestemte felter og på en bestemt måde. Domstolsstyrelsen vil blive bemyndiges til nærmere at regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyldes på skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de data, som skal gives på skifteportalen.

Det foreslås i § 8 a, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at fastsætte generelle regler, der angiver, hvordan og hvornår en bruger af domstolenes skifteportal kan sende en meddelelse til skifteretten uden om skifteportalen, når det ikke er muligt at anvende skifteportalen grundet tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.

Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes, hvis brugeren den pågældende dag har en frist til at foretage en handling, og hvis et nedbrud eller en driftsforstyrrelse fortsætter eller opstår uden for skifterettens åbningstid, og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er identificeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.

Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle regler om, hvordan en bruger orienterer sig om skifteportalens aktuelle driftsstatus, herunder om der er opstået et nedbrud eller en driftsforstyrrelse på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at skifteportalen ikke skal anvendes, og hvordan en meddelelse i så fald teknisk skal gives til skifteretten, f.eks. ved at sende en e-mail til skifteretten.

Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument teknisk gives til skifteretten i tilfælde af it-nedbrud.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6, jf. bemærkningerne til disse ovenfor, hvorefter vedkommende retspræsident henholdsvis skifteretten kan beslutte, at skifteportalen ikke skal anvendes i særlige situationer, herunder ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Domstolsstyrelsen vil efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene kunne fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer i visse nærmere afgrænsede tilfælde, mens retspræsidenterne vil kunne træffe en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes i særlige situationer, hvor skifteportalen ikke er tilgængelig for brugerne på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser også i andre tilfælde end angivet i reglerne fastsat af Domstolsstyrelsen kunne beslutte, hvordan en bruger teknisk skal indgive en anmodning og give meddelelser og dokumenter til skifteretten, men vil ikke skulle træffe beslutning herom, hvis retspræsident har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes.

Det foreslås i § 8 a, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udpege som bobehandler, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som bobehandler og omskifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at fastsætte en pligt for en bobehandler til at oplyse sit personnummer og give andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af bobehandler i forbindelse med skifterettens udpegning af bobehandler til at varetage behandling af en sag om ægtefælleskifte m.v.

Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne fastsætte regler om, hvordan bobehandlerens oplysninger registreres og behandles af skifteretterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 8 b)

Det foreslås i det ny kapitel 1 a at indsætte en ny bestemmelse som § 8 b.

Det foreslås i § 8 b, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

Ændringen vil medføre, at alle regler om kommunikation med skifteretten samles i det foreslåede kapitel 1 a i ægtefælleskifteloven om digital behandling. Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af gældende ret.

Bestemmelsen vil, i overensstemmelse med bemærkningerne til ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 80, medføre, at skifteretten fortsat i særlige tilfælde kan stille krav om, at meddelelser til skifteretten forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågældende ægtefælle.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 29, stk. 2, at hver af ægtefællerne inden for en frist på 4 uger efter modtagelsen af udkastet til boopgørelse skriftligt kan gøre indsigelse til skifteretten over udkastet, herunder bobehandlerens indstilling vedrørende salær og fordeling af boomkostningerne.

Efter ægtefælleskiftelovens § 30, stk. 3, kan hver af ægtefællerne inden for en frist på 4 uger efter modtagelsen skriftligt gøre indsigelse til skifteretten over bobehandlerens indstilling vedrørende salær og fordeling af boomkostningerne. Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor bobehandleren har måttet afslutte sit arbejde, før der kan udfærdiges et udkast til boopgørelsen, jf. stk. 1 (afbrudt skifte).

Det foreslås i § 29, stk. 2, og § 30, stk. 3, at ændre »skriftligt gøre indsigelse til skifteretten« til »gøre indsigelse til skifteretten på domstolenes skifteportal«.

Ændringerne vil medføre, at en indsigelse mod bobehandlerens udkast til boopgørelsen eller indstilling vedrørende salær og fordeling af boomkostningerne vil skulle indgives på domstolenes skifteportal og ikke vil kunne sendes til skifteretten f.eks. via e-mail.

Ændringerne skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter sager om ægtefælleskifte m.v. behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på domstolenes skifteportal.

I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, vil skifteretten skulle bestemme, hvordan en indsigelse til skifteretten skal gives. Det forudsættes, at det i sådanne tilfælde fortsat vil være et formkrav, at indsigelsen skal være skriftlig.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 49, at klage over en bobehandlers behandling af boet, herunder over, at denne ikke fremmer behandlingen tilstrækkeligt, indgives skriftligt til skifteretten, der træffer afgørelse herom.

Det foreslås i § 49 at ændre »skriftligt« til »på domstolenes skifteportal«.

Ændringen vil medføre, at en klage over en bobehandlers behandling af boet, herunder over, at denne ikke fremmer behandlingen tilstrækkeligt, vil skulle indgives på domstolenes skifteportal og ikke vil kunne sendes til skifteretten f.eks. via e-mail.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter sager om ægtefælleskifte m.v. skal behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver anden skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på domstolenes skifteportal.

I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, vil skifteretten skulle bestemme, hvordan en klage til skifteretten skal gives. Det forudsættes, at det i sådanne tilfælde fortsat vil være et formkrav, at klagen skal være skriftlig.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Ægtefælleskiftelovens § 70 indeholder regler om digital kommunikation, og før bestemmelsen indeholder loven overskriften »Digital kommunikation«.

Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår af stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til det.

Det foreslås, at overskriften før § 70 ophæves.

Baggrunden for dette er, at det i lovforslagets § 3, nr. 5, jf. bemærkningerne dertil nedenfor, foreslås, at § 70 ophæves, da § 70, stk. 1, bliver overflødig som konsekvens af den foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter sager om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i ægtefælleskiftelovens § 1 behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, og da ordlyden i og indholdet af § 70, stk. 2, foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 b, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Overskriften før § 70 er herefter ikke længere retvisende og foreslås derfor ophævet.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår af stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til det.

Det foreslås, at § 70 ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter sager om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i ægtefælleskiftelovens § 1 behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Da al skriftlig kommunikation fremover vil skulle foregå digitalt på skifteportalen, bliver § 70, stk. 1, overflødig.

Ordlyden i og indholdet af § 70, stk. 2, flyttes til den foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 b, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Begrundelsen for forslaget er, at reglerne om kommunikation med skifteretten foreslås samlet i det foreslåede kapitel 1 a i ægtefælleskifteloven om digital behandling, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 79, at skifterettens afgørelser kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.

Det foreslås i § 79 efter »retsplejelovens kapitel 37« at indsætte: », jf. dog stk. 2 og 3«.

Ændringen vil medføre, at der fremover vil gælde de undtagelser til udgangspunktet om, at skifterettens afgørelser kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37, der følger af de foreslåede stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne dertil nedenfor.

Til nr. 7

Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 79, at skifterettens afgørelser kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.

Det foreslås, at der i § 79 at indsætte tre nye stykker.

Det foreslås i § 79, stk. 2, at afgørelser efter de foreslåede § 8 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6, ikke kan indbringes for højere ret.

Bestemmelsen vil indebære at beslutninger efter det foreslåede § 8 a, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 1, om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, fordi brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger på portalen, ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at skifterettens beslutninger efter de foreslåede bestemmelser i § 8 a, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4 og 6, og retspræsidentens beslutninger efter den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, om at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes, og om hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives, når portalen ikke skal anvendes, ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Bestemmelsen vil også omfatte beslutninger vedrørende sager, der behandles af landsretterne, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 8 a, stk. 7, ovenfor.

Det foreslås i § 79, stk. 3, at beslutninger efter § 8 a, stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.

Bestemmelsen vil indebære, at en beslutning efter det foreslåede § 8 a, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 1, om at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen, ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret.

En bruger, der har fået afslag på en anmodning om ikke at anvende skifteportalen, vil således ikke kunne kære skifterettens beslutning til landsretten, uden at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås i § 79, stk. 4, at ansøgning om tilladelse til at kære beslutninger omfattet af stk. 3, 1. pkt., skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.

Bestemmelsen vil indebære, at ansøgning om tilladelse til at kære en beslutning truffet efter konkurslovens § 8 a, stk. 3, 1. pkt. (jf. lovforslagets § 3, nr. 1), om at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen, skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.

Der henvises for så vidt angår forslagene til § 8 a, stk. 3-6, til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 4

Til nr. 1

Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med brugerne, og meddelelser til skifteretterne sendes ofte digitalt, f.eks. anmodninger om reassumption og udmeldelse af skønsmænd.

Det foreslås at der efter selskabslovens § 8 c i kapitel 1 a indsættes to nye bestemmelser som § 8 d og § 8 e med regler om anvendelse af domstolenes skifteportal i forbindelse med behandling af sager om tvangsopløsning, reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd, samt en ny bestemmelse som § 8 f, hvorefter skifterettens behandling af tvister efter selskabsloven vil skulle foregå på domstolenes sagsportal efter reglerne i retsplejelovens § 148 a.

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med, at selskabslovens § 229 a, der indeholder de gældende regler om behandling af tvangsopløsningssager ved anvendelse af skifteportalen, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Bestemmelserne vil indebære, at alle regler om digital kommunikation samles i selskabslovens kapitel 1 a om kommunikation.

(Til § 8 d)

Det foreslås i § 8 d, stk. 1, at skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9.

Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, samt at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen vil skulle gives på portalen med de undtagelser, der følger af de foreslåede stk. 3-6 og 9.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 1, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, dog således at det med forslaget ikke alene vil være sager, hvor Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse et selskab, jf. §§ 225 eller 226, der vil skulle behandles på domstolenes skifteportal, men også skifterettens sager om reassumption efter § 235, udpegelse af vurderingsmænd efter §§ 36 og 37 og udnævnelse af granskningsmænd efter § 150.

Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på internettet, som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifterettens behandling af en sag om tvangsopløsning, reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd.

Bestemmelsen vil medføre en udvidet anvendelse af domstolenes eksisterende skifteportal. Behandlingen af skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd i skifteretten, landsretten og Højesteret vil således fremover skulle ske digitalt via skifteportalen. I det omfang skifterettens beføjelser udøves af Sø- og Handelsretten, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4 b, gælder de foreslåede ændringer tillige Sø- og Handelsrettens behandling af sagerne.

Al skriftlig kommunikation, dvs. meddelelser og dokumenter, der udveksles mellem skifteretten og kapitalselskaber, medlemmer af selskabets ledelse, selskabets eventuelle revisor, advokater og andre rådgivere, som optræder på selskabets vegne, likvidator, kreditorer m.fl. vil skulle ske via skifteportalen. Skifteportalen vil således med den foreslåede bestemmelse også blive én samlet indgang til skifteretten for alle aktørerne i forbindelse med behandlingen af skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd.

Kreditorer, der ønsker at anmelde et krav mod et selskab under tvangsopløsning til skifteretten, eller debitorer, der ønsker at oplyse skifteretten om et tilgodehavende, der tilfalder selskabet under tvangsopløsning, vil fortsat skulle anvende skifteportalen. Det bemærkes i den forbindelse, at skifteretten ikke vil skulle føre en gældbog efter det foreslåede.

Kravet om at anvende skifteportalen til skriftlig kommunikation med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra Erhvervsstyrelsen anmoder skifteretten om at opløse et selskab eller fra anmodninger og begæringer indgives til skifteretten på portalen til skifterettens behandling af sagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil skulle ske på skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt til retsbogen. Kæremålet vil skulle behandles på skifteportalen.

Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument i en sag uden om skifteportalen, vil skifteretten skulle returnere meddelelsen og vejlede den pågældende om at anvende portalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende portalen.

Det foreslås i § 8 d, stk. 2, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.

Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil således være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt med meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 2, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, idet den foreslåede bestemmelses ordlyd dog er ændret, således at skifteportalen ikke nævnes, med henblik på at tydeliggøre, at den foreslåede bestemmelse også vil omfatte digitale meddelelser leveret uden om portalen, hvis en bruger eller sag er undtaget fra portalen. Herudover adskiller den foreslåede bestemmelse sig fra selskabslovens § 229 a, stk. 2, indholdsmæssigt, da det ikke alene vil være enhver digital meddelelse i tvangsopløsningssager, men også enhver digital meddelelse i skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd, der vil skulle anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor skifteretten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil fortsat være uden betydning, hvornår skifteretten faktisk gør sig bekendt med meddelelsen.

En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende skifteportalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunkt.

Det foreslås i § 8 d, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til selskabslovens § 229 a, stk. 3, 1. pkt., der foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at enhver bruger, der fremover vil skulle anvende skifteportalen efter den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 1, jf. bemærkninger til denne bestemmelse ovenfor, vil kunne undtages fra at anvende skifteportalen.

Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der er en del af sagen, f.eks. kapitalselskaber, medlemmer af selskabets ledelse, selskabets eventuelle revisor, advokater og andre rådgivere, som optræder på selskabets vegne, likvidator, kreditorer m.fl.

Det vil derfor fremover ikke alene være f.eks. den hidtidige direktør i det selskab, der er under tvangsopløsning, og eventuelle kreditorer og debitorer, der vil kunne undtages fra at anvende skifteportalen, men også alle brugere af skifteportalen i skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd.

Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom likvidator, advokater, revisorer, vil være i stand til at anvende domstolenes skifteportal. Det forventes ligeledes, at virksomheder og myndigheder vil være i stand til at anvende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende portalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at kunne blive undtaget fra kravet om at anvende skifteportalen, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at anvende skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af portalen.

Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal kan træffes af egen drift eller på anmodning fra brugeren. Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den pågældende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren eller uden at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været undtaget.

Muligheden for at blive undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal skal hovedsagelig imødekomme borgere med særlige behov. Der kan f.eks. være tale om borgere med særlige handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.fl.

Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende ikke har internetadgang eller adgang til en computer på sin bopæl. I sådanne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til en computer i skifteretten.

Er en borger i forvejen fritaget fra kravet om Digital Post fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en konkret vurdering, om borgeren kan anvende skifteportalen, og betingelserne for at fritage borgeren fra at anvende Digital post i kommunikationen med offentlige myndigheder er ikke sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan henvende sig til skifteretten ved anvendelse af skifteportalen.

Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer. Hvis en borger ikke har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende domstolenes skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som ikke kan anvende MitID eller anden relevant elektronisk identifikationsordning. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod opfylder betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv begrunde undtagelse. Skifteretten vil i så fald skulle vejlede brugeren om reglerne og vil herunder kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for nærmere vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende med vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende domstolenes skifteportal.

Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at skulle anvende skifteportalen vil som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af hele sagen. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det foreslås i § 8 d, stk. 3, 2. pkt., at skifteretten endvidere kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten får mulighed for at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, når brugeren anvender portalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.

Bestemmelsen svarer til retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., som indsat ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven m.v., hvorefter retten kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det følger heraf, i overensstemmelse med bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som fremsat, side 57, at bestemmelsen tager sigte på ekstraordinære tilfælde, hvor en brugers anvendelse af sagsportalen på den angivne måde påfører domstolene og eventuelt modparten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i forhold til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har på sagsportalen. Det fremgår videre, at forslaget ikke tager sigte på tilfælde, hvor en bruger har vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i en konkret sag og eksempelvis indgiver irrelevante eller overflødige anmodninger i en verserende sag eller giver ufuldstændige svar på henvendelser fra retten, sådan at retten og eventuelt modparten skal bruge mere tid på sagen end ellers. Problemer af den karakter forudsættes stadig at skulle håndteres af retten gennem vejledning af brugeren og i yderste konsekvens, hvis det er nødvendigt og betingelserne er opfyldt, ved at give et advokatpålæg.

Det er efter forslaget en betingelse, at den pågældende bruger har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det kræves ikke, at det store antal ensartede anmodninger er fremsat i den sag, hvor skifteretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen. De mange ensartede anmodninger kan også bestå i, at brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger i en eller flere tidligere sager.

Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en eller flere sager ved andre skifteretter har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, hvis skifteretten har kendskab hertil, herunder hvis landsretten har henledt en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, eller hvis Højesteret har henledt en landsrets eller en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede anmodninger.

Det er en betingelse, at antallet af anmodninger fra den pågældende bruger er stort, og at anmodninger er ensartede. Det er ikke et krav, at anmodningerne er identiske. Betingelsen om, at anmodningerne er ensartede, vil være opfyldt, når en anmodning ikke i substansen adskiller sig fra en eller flere tidligere anmodninger.

Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens skøn, om brugeren skal udelukkes fra at anvende skifteportalen. Skifteretten bør navnlig tage hensyn til, om en udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen forventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af domstolene, som brugerens adfærd medfører. Ved denne vurdering bør skifteretten også inddrage belastningen af andre skifteretter, herunder i givet fald appelinstanser.

Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hensigtsmæssigt i første omgang at advare brugeren om, at den pågældendes måde at anvende skifteportalen på kan føre til, at brugeren udelukkes fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigtsmæssigt at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen uden forudgående varsel. Det vil ikke være et krav, at brugeren har fået lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, før skifteretten træffer afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen i en konkret sag. Hvis brugeren fremsætter anmodninger i flere sager, vil det derfor kunne være nødvendigt at træffe en særskilt beslutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende skifte-portalen.

Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken en bruger kan udelukkes fra at anvende skifteportalen, når det er konstateret, at brugeren har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end 2-3 år ikke har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra at anvende skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Dette vil gælde i nye sager. Når en bruger med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne opretholdes, indtil sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor lang tid det måtte vare.

Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis det findes hensigtsmæssigt, jf. retsplejelovens § 222.

Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse beslutter at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten teknisk fjerne brugerens adgang til sagens funktioner på skifteportalen. Det vil medføre, at brugeren ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive f.eks. anmodninger om kære i sagen.

Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anvendelsen af skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere ret, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 8, og bemærkningerne dertil nedenfor.

Det foreslås i § 8 d, stk. 3, 3. pkt., at skifteretten samtidig beslutter, hvordan sagen skal behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med, at den træffer beslutning om, at en bruger ikke skal anvende domstolenes skifteportal, eller at en bruger udelukkes fra anvendelse af skifteportalen i en konkret sag, skal træffe beslutning om, hvordan sagen skal behandles og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering, skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 3, 3. pkt., der foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at enhver bruger, der fremover vil skulle anvende skifteportalen efter den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 1, vil kunne undtages fra at anvende skifteportalen.

Det foreslås i § 8 d, stk. 4, 1. pkt., at skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder anmodninger om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten, skal gives.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 4, der foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at den foreslåede bestemmelse ikke alene omfatter tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd.

Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i ganske ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.

Skifteretten vil desuden efter den foreslåede bestemmelse undtagelsesvis kunne beslutte, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt på domstolenes skifteportal. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de situationer, hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig overføre til skifteportalen, eller hvor dokumenterne er så omfattende, at de teknisk ikke, eller kun meget vanskeligt, kan håndteres på skifteportalen.

Skifterettens beslutning efter det foreslåede om, at en sag ikke skal behandles på skifteportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til skifteretten via skifteportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det foreslås i § 8 d, stk. 4, 2. pkt., at skifteretten samtidig beslutter, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med, at der træffes beslutning om, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det, vil skulle beslutter, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Det foreslås i § 8 d, stk. 5, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen vil medføre, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, samt at retspræsidenten samtidig skal beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 5, der foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at den foreslåede bestemmelse ikke alene omfatter tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd.

Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter som udgangspunkt ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl, f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydelser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at driftsforstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende skifteportalen.

Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende skifteret.

Når hindringen for at behandle sagerne på skifteportalen ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles på skifteportalen. Retspræsidenten vil træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.

Det foreslås i § 8 d, stk. 6, at skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende skifteportalen, kan beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende skifteportalen, vil kunne beslutte, hvordan en sag skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 6, der foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at den foreslåede bestemmelse ikke alene omfatter tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd.

Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag eller kommunikation med skifteretten ikke kan ske på skifteportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen virker, og den pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via skifteportalen. Bestemmelsen vil også omfatte situationer, hvor brugerne ikke kan anvende skifteportalen på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, jf. bemærkningerne til denne ovenfor. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en brugers egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke kan gennemføres via skifteportalen, vil ligeledes ikke være omfattet.

Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved lov eller af skifteretten, f.eks. fristen for kære af en afgørelse truffet af skifteretten. I tilfælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne meddele brugeren udsættelse af fristen.

Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed for at beslutte, at den bruger, der ikke kan anvende skifteportalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og meddelelser til andre.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 11, jf. bemærkningerne til disse henholdsvis ovenfor og nedenfor, hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil efter den foreslåede bestemmelse alene skulle træffe beslutning, hvis vedkommende retspræsident ikke har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte.

Det foreslås i § 8 d, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6 og 11 finder tilsvarende anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Bestemmelsen vil medføre, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-6 og 11 finder tilsvarende anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 7, der foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at bestemmelsen også henviser til og finder anvendelse for § 8 d, stk. 11, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, hvorefter Domstolsstyrelsen bemyndiges til at bestemme, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og ikke alene omfatter tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd.

Henvisningen til stk. 1 vil medføre, at kæremål i skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten og Højesteret i en kæresag skal ske på skifteportalen.

Hvis landsretten og Højesteret modtager en meddelelse i en sag uden om skifteportalen, vil landsretten og Højesteret skulle vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I landsretten opstilles computere til brugerne, mens dette ikke er tilfældet i Højesteret.

Henvisningen til stk. 2 vil medføre, at en digital meddelelse efter ovennævnte stk. 1 anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for landsretten eller Højesteret på domstolenes skifteportal.

Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne beslutte at undtage personer fra at bruge skifteportalen, herunder i tilfælde hvor vedkommende fik afslag på undtagelse i skifteretten, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Landsretten og Højesteret vil samtidig med, at der træffes beslutning med henvisning til stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles på domstolenes skifteportal, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til landsretten eller Højesteret ved anvendelse af skifteportalen, hvis navnlig hensyn til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for en landsret eller Højesteret i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, vil kunne beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og sagens parter m.v.

I vurderingen af, om der er grundlag for at tage beslutning efter det foreslåede med henvisning til stk. 4-6, vil landsretten og Højesteret skulle lægge vægt på de momenter, der er beskrevet i bemærkningerne til stk. 4-6 ovenfor.

Henvisningen til stk. 11 vil medføre, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det foreslås i § 8 d, stk. 8, at skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.

Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne indbringes for højere ret, samt at Procesbevillingsnævnet vil kunne meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 8, der foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at bestemmelsen ikke alene omfatter brugere i en tvangsopløsningssag, men også brugere, der har fået afslag på en anmodning om ikke at anvende skifteportalen i en skiftesag om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd. De pågældende vil ikke kunne kære skifterettens beslutning til landsretten, uden at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås i § 8 d, stk. 9, at beslutninger efter stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6 ikke kan indbringes for højere ret.

Bestemmelsen vil medføre, at beslutninger efter stk. 3, 2. og 3. pkt., om at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal og den samtidig beslutning om, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives, ikke vil kunne indbringes for højere ret. Bestemmelsen vil ligeledes indebære, at skifterettens beslutninger efter stk. 4 og 6, og retspræsidentens beslutninger efter den foreslåede bestemmelse 5 om at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes, og om hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives, når skifteportalen ikke skal anvendes, ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 9, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, dog således at beslutninger efter det foreslåede § 8 d, stk. 3, 2. pkt., om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, fordi brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger på skifteportalen, heller ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Bestemmelsen vil også omfatte beslutninger vedrørende sager, der behandles af landsretterne, jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 7 ovenfor.

Det foreslås i § 8 d, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på skifteportalen.

Bestemmelsen vil medføre, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på skifteportalen.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til selskabslovens § 229 a, stk. 10, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, dog således, at den nye bemyndigelsesbestemmelse også vil omfatte skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd og ikke alene tvangsopløsningssager.

Det foreslås i § 8 d, stk. 11, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil medføre, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 11, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, dog således, at Domstolsstyrelsens bemyndigelse med lovforslaget ikke alene vil omfatte tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at udstede en ny bekendtgørelse om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om tvangsopløsning af kapitalselskaber, erhvervsdrivende fonde og virksomheder med begrænset ansvar, idet bekendtgørelse nr. 256 af 13. marts 2024 vil bortfalde, når selskabslovens § 229 a, stk. 11, ophæves, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Det foreslås i § 8 d, stk. 12, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udnævne som likvidator, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som likvidator, og om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte en pligt for en person, som skifteretten påtænker at udnævne som likvidator, til at oplyse sit personnummer og give andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af likvidator i forbindelse med udnævnelsen af den pågældende.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 12, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne fastsætte regler om, hvordan likvidators oplysninger registreres og behandles af skifteretterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 8 e)

Det foreslås i § 8 e, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra det pågældende medlem af selskabets ledelse eller den pågældende kreditor.

(Til § 8 f)

Det foreslås i § 8 f, at skifterettens behandling af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.

Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens behandling af tvister vil foregå efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.

Den foreslåede bestemmelse svarer til konkurslovens § 243 og følger hovedprincipperne i retsplejelovens ordning, hvorefter tvister om krav mod boet og om boets behandling påkendes af skifteretten efter de almindelige regler om behandling af borgerlige sager for byretten.

Bestemmelsen vil omfatte tvister om likvidators afvisning af anmeldte fordringer i forbindelse med opløsning ved likvidation af et kapitalselskab omfattet af selskabslovens § 221, stk. 3, og tvister om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, omfattet af selskabslovens § 243, stk. 4, § 252, jf. § 243, stk. 4, § 261, stk. 4, § 278, stk. 4, § 298, stk. 4, og § 318 f, stk. 4.

Henvisningen til retsplejelovens regler om borgerlige sager omfatter retsplejelovens kapitel 1-5 og 13-39.

Bestemmelsen vil indebære, at tvister om afvisning af anmeldte fordringer og sikkerhed for fordringer vil skulle indbringes og behandles efter retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a med de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4-13, og forholdets natur.

Kreditor vil således skulle anlægge sagen ved indlevering af stævning til skifteretten på domstolenes sagsportal. Retsplejelovens almindelige regler om appel vil finde anvendelse på skifterettens afgørelse af sagen og på skifterettens afgørelser under sagens behandling. En sag om en tvist omfattet af det foreslåede vil skulle afgøres ved dom, og retsplejelovens almindelige regler om sagsomkostninger i kapitel 30 vil finde anvendelse, herunder således at den tabende part som udgangspunkt vil skulle betale sagsomkostninger til den vindende part.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Selskabslovens § 229 a indeholder bestemmelser om digital behandling af tvangsopløsningssager.

Det foreslås, at § 229 a ophæves.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslaget foreslås at flytte indholdet af selskabslovens § 229 a til den foreslåede bestemmelse i § 8 d, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, bemærkninger dertil, dog således at der samtidig tages højde for, at ikke kun sager om tvangsopløsning, men også skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd fremover vil skulle behandles på skifteportalen. Forslaget indebærer, at alle bestemmelser om anvendelse af domstolenes skifteportal vil blive samlet i selskabslovens kapitel 1 a om kommunikation.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås i erhvervsvirksomhedsloven i kapitel 1 a om kommunikation. efter § 5 c at indsætte tre nye bestemmelser som § 5 d, § 5 e og § 5 f.

(Til § 5 d)

Det foreslås i § 5 d, at skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d.

Bestemmelsen vil indebære, at skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd i sager omfattet af erhvervsvirksomhedslovens bestemmelser vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal efter selskabslovens § 8 d, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Henvisningen vil i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 1, indebære, at skifterettens behandling af skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd efter reglerne i erhvervsvirksomhedsloven vil skulle ske ved anvendelse af domstolenes skifteportal, samt at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen vil skulle gives på skifteportalen, dog med de med selskabslovens § 8 d, stk. 3-6 og 9, foreslåede undtagelser, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og bemærkninger dertil.

Henvisningen vil også i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 2, indebære, at en digital meddelelse skal anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.

En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende portalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Henvisningen vil herudover i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 3, indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende portalen, samt at skifteretten vil få mulighed for at udelukke en bruger fra at anvende portalen, hvis brugeren anvender portalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen vil endvidere i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 4, indebære, at skifteretten vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Henvisningen vil desuden i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 5, indebære, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Henvisningen vil yderligere i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 6, indebære, at skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende skifteportalen, vil kunne beslutte, hvordan en sag skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og portalens øvrige brugere.

Henvisningen vil også i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 7, indebære, at selskabslovens § 8 d, stk. 1-6 og 11, vil finde tilsvarende anvendelse på sager omfattet af den foreslåede bestemmelse, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Henvisningen vil herudover i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 8, indebære, at beslutninger truffet af skifteretten med henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne indbringes for højere ret, samt at Procesbevillingsnævnet vil kunne meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.

Henvisningen vil endvidere i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 9, indebære, at beslutninger truffet af skifteretten med henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 2. og 3. pkt., om at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal og den samtidige beslutning, hvordan sagen skal behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives, ikke vil kunne indbringes for højere ret. Henvisningen vil desuden indebære, at skifterettens beslutninger efter stk. 4 og 6, og retspræsidentens beslutninger efter den foreslåede bestemmelse 5 om at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes, og om hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives, når skifteportalen ikke skal anvendes, ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Henvisningen vil desuden i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 10, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på skifteportalen.

Henvisningen vil yderligere i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 11, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Endelig vil henvisningen i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 12, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udnævne som likvidator, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som likvidator, og om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Der henvises til bemærkningerne til selskabslovens § 8 d i bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til selskabslovens § 8 d svarer til henvisningen til selskabslovens § 229 a i erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 3, der foreslås ændret, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, dog således at det i den foreslåede bestemmelse ikke alene vil være sager, hvor Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar efter erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 1, der vil skulle behandles på domstolenes skifteportal, men også skifterettens sager om reassumption af virksomheder med begrænset ansvar og sager om udpegelse af vurderingsmænd i forbindelse med fusion eller spaltning samt ved grænseoverskridende fusion eller spaltning af virksomheder med begrænset ansvar.

(Til § 5 e)

Det foreslås i § 5 e, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra det pågældende medlem af selskabets ledelse eller den pågældende kreditor.

Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget til selskabslovens § 8 e, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

(Til § 5 f)

Det foreslås i § 5 f, at skifterettens behandling af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.

Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens behandling af tvister om krav mod boet og om boets behandling vil skulle foregå efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.

Bestemmelsen svarer til konkurslovens § 243 og den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 8 f, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og følger hovedprincipperne i retsplejelovens ordning, hvorefter tvister om krav mod boet og om boets behandling påkendes af skifteretten efter de almindelige regler om behandling af borgerlige sager for byretten.

Bestemmelsen vil omfatte tvister om likvidators afvisning af anmeldte fordringer som omhandlet i selskabslovens § 221, stk. 3, der efter erhvervsvirksomhedslovens § 20 gælder ved opløsning af virksomheder med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter, og tvister om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, som omhandlet i selskabslovens § 243, stk. 4, § 252, jf. § 243, stk. 4, § 261, stk. 4, § 278, stk. 4, og § 298, stk. 4, der efter erhvervsvirksomhedslovens § 21 a, stk. 3, § 21 b, stk. 3, § 21 c, stk. 1, og § 21 d, stk. 1, finder anvendelse med de fornødne tilpasninger i forbindelse med fusion eller spaltning samt ved grænseoverskridende fusion eller spaltning af virksomheder med begrænset ansvar. Desuden vil tvister om sikkerhedsstillelse i forbindelse med omdannelse af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber efter erhvervsvirksomhedslovens § 211, stk. 4, være omfattet af bestemmelsen.

Henvisningen til retsplejelovens regler om borgerlige sager omfatter retsplejelovens kapitel 1-5 og 13-39.

Bestemmelsen vil indebære, at tvister om afvisning af anmeldte fordringer og sikkerhed for fordringer vil skulle indbringes og behandles efter retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a, stk. 1, med de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4-13, og forholdets natur.

Kreditor vil således skulle anlægge sagen ved indlevering af stævning til skifteretten på domstolenes sagsportal. Retsplejelovens almindelige regler om appel vil finde anvendelse på skifterettens afgørelse af sagen og på skifterettens afgørelser under sagens behandling. En sag om en tvist omfattet af det foreslåede vil skulle afgøres ved dom, og retsplejelovens almindelige regler om sagsomkostninger i kapitel 30 vil finde anvendelse, herunder således at den tabende part som udgangspunkt skal betale sagsomkostninger til den vindende part.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Reglerne om tvangsopløsning af virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven fremgår af kapitel 6 (§§ 20 a-21).

Det fremgår af § 20 a, stk. 3, at tvangsopløsning gennemføres efter selskabslovens §§ 226-229 a med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.

Det foreslås i § 20 a, stk. 3, at ændre »§§ 226-229 a« til »§§ 226-229«.

Ændringen er en konsekvens af, at selskabslovens § 229 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås i lov om erhvervsdrivende fonde at indsætte tre nye bestemmelser som § 10 a, § 10 b og § 10 c i kapitel 2 om kommunikation.

(Til § 10 a)

Det foreslås i § 10 a, at skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d.

Bestemmelsen vil indebære, at skifterettens sager om tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Henvisningen vil i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 1, indebære, at skifterettens behandling af sager om tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd vil skulle ske, samt at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen vil skulle gives, på skifteportalen, dog med de med selskabslovens § 8 d, stk. 3-6 og 9, foreslåede undtagelser, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkninger dertil.

En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende portalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Henvisningen vil også i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 2, indebære, at en digital meddelelse skal anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.

Henvisningen vil herudover i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 3, indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende portalen, samt at skifteretten vil få mulighed for at udelukke en bruger fra at anvende portalen, hvis brugeren anvender portalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen vil endvidere i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 4, indebære, at skifteretten vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Henvisningen vil desuden i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 5, indebære, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på portalen. Retspræsidenten vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Henvisningen vil yderligere i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 6, indebære, at skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende skifteportalen, vil kunne beslutte, hvordan en sag skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og portalens øvrige brugere

Henvisningen vil også i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 7, indebære, at selskabslovens § 8 d, stk. 1-6 og 11, vil finde tilsvarende anvendelse på sager omfattet af den foreslåede bestemmelse, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Henvisningen vil herudover i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 8, indebære, at beslutninger truffet af skifteretten med henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne indbringes for højere ret, samt at Procesbevillingsnævnet vil kunne meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.

Henvisningen vil endvidere i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 9, indebære, at beslutninger truffet af skifteretten med henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 2. og 3. pkt., om at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal og den samtidige beslutning, hvordan sagen skal behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives, ikke vil kunne indbringes for højere ret. Henvisningen vil desuden indebære, at skifterettens beslutninger efter stk. 4 og 6, og retspræsidentens beslutninger efter stk. 5 om at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes, og om hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives, når portalen ikke skal anvendes, ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Henvisningen vil desuden i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 10, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på portalen.

Henvisningen til yderligere i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 11, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Endelig vil henvisningen i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 12, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udnævne som likvidator, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som likvidator, og om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Der henvises til bemærkningerne til selskabslovens § 8 d i bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til selskabslovens § 8 d svarer til henvisningen til selskabslovens § 229 a i den gældende bestemmelse i § 117 a i lov om erhvervsdrivende fonde, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 2, dog således at det med forslaget ikke alene vil være sager, hvor Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse en erhvervsdrivende fond efter § 115 i lov om erhvervsdrivende fonde, der vil skulle behandles på domstolenes skifteportal, men også skifterettens sager om reassumption efter § 121, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, og sager om udpegelse af vurderingsmænd efter § 33, stk. 2, § 94, stk. 2 og § 102, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde.

(Til § 10 b)

Det foreslås i § 10 b, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra det pågældende medlem af selskabets ledelse eller den pågældende kreditor.

Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget til selskabslovens § 8 e, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

(Til § 10 c)

Det foreslås i § 10 c, at skifterettens behandling af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.

Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens behandling af tvister om krav mod boet og om boets behandling vil skulle foregå efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.

Bestemmelsen svarer til konkurslovens § 243 og den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 8 f, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og følger hovedprincipperne i retsplejelovens ordning, hvorefter tvister om krav mod boet og om boets behandling påkendes af skifteretten efter de almindelige regler om behandling af borgerlige sager for byretten.

Bestemmelsen vil omfatte tvister om likvidators afvisning af anmeldte fordringer i forbindelse med opløsning ved likvidation af en erhvervsdrivende fond som omhandlet i § 110, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Henvisningen til retsplejelovens regler om borgerlige sager omfatter retsplejelovens kapitel 1-5 og 13-39.

Bestemmelsen vil indebære, at tvister om afvisning af anmeldte fordringer og sikkerhed for fordringer vil skulle indbringes og behandles efter retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a med de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4-13.

Kreditor vil således skulle anlægge sagen ved indlevering af stævning til skifteretten på domstolenes sagsportal. Retsplejelovens almindelige regler om appel finder anvendelse på skifterettens afgørelse af sagen og på skifterettens afgørelser under sagens behandling. En sag om en tvist omfattet af det foreslåede vil skulle afgøres ved dom, og retsplejelovens almindelige regler om sagsomkostninger i kapitel 30 vil finde anvendelse, herunder således at den tabende part som udgangspunkt skal betale sagsomkostninger til den vindende part.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 117 a i lov om erhvervsdrivende fonde, at ved tvangsopløsning af en erhvervsdrivende fond finder selskabslovens § 229 a tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at § 117 a ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at selskabslovens § 229 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Til § 7

Til nr. 1

Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med brugerne, og meddelelser til skifteretterne sendes ofte digitalt, f.eks. via e-mail og Digital Post.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår af stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til det. Der stilles således intet underskriftskrav i dødsboskiftesager, og kun i særlige tilfælde vil brugerne skulle forsyne meddelelser til skifteretten med original underskrift.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 98, retsplejelovens regler om borgerlige sager finder anvendelse, med de ændringer som angives i denne lov, eller som følger af forholdets natur. Det betyder bl.a., at ved skifterettens behandling af tvister i dødsboskiftesager gælder retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a om domstolenes sagsportal.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, at oplysning om besiddelse af afdødes aktiver gives til skifteretten på domstolenes skifteportal eller til den person, som varetager boets interesser. § 10 a, stk. 5-8 og 10, finder tilsvarende anvendelse.

I dødsboskiftelovens § 10 a er fastsat regler om anmeldelse af fordringer og andre krav samt tilgodehavender til skifteretten på skifteportalen. Bestemmelsen vil blive ændret, når justitsministeren sætter § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov. Det vil efter ikrafttrædelsen fremgå af § 10 a, stk. 1, at fordringer og andre krav mod afdøde anmeldes til skifteretten. Fordringer og andre krav mod boet, som stiftes efter dødsfaldet, kan anmeldes til skifteretten. Anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3 a, stk. 3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde kan træffe beslutning om undtagelse eller udelukkes fra anvendelse af skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det vil desuden fremgå af stk. 2, at tilgodehavender, der tilfalder boet, anmeldes til skifteretten eller til den person, som varetager boets interesser. Anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3 a, stk. 3-6 og 9.

Det vil endvidere fremgå af stk. 3, at den person, der varetager boets interesser, gør sig bekendt med anmeldte fordringer og andre krav, jf. stk. 1, tilgodehavender, der tilfalder boet, jf. stk. 2, og oplysninger om besiddelse af afdødes aktiver, jf. § 8, stk. 2, på domstolenes skifteportal, i det omfang anmeldelse eller oplysning er givet på skifteportalen, jf. dog § 3 a, stk. 3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde kan træffe beslutning om undtagelse eller udelukkes fra anvendelse af skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 2 a i dødsboskifteloven om digital behandling.

Der er i forhold til § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 alene tale om en ændring i § 3 a, stk. 2, jf. bemærkningerne nedenfor. § 3 a og § 3 b nyaffattes af lovtekniske grunde dog i deres helhed, samtidig med at § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 ophæves, jf. nærværende lovforslags § 8, nr. 1, og bemærkninger dertil.

(Til § 3 a)

Det foreslås i det ny kapitel 2 a at indsætte en ny bestemmelse som § 3 a.

Det foreslås i § 3 a, stk. 1, at sager om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live, behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9.

Bestemmelsen vil indebære, at sager om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live, vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9, der indeholder undtagelser til udgangspunktet, jf. bemærkninger hertil nedenfor.

Bestemmelsen vil ikke ændre på, at retsplejelovens regler om borgerlige sager, med de ændringer som angives i dødsboskifteloven, eller som følger af forholdets natur, finder anvendelse ved skifterettens behandling af tvister i dødsboskiftesager, jf. dødsboskiftelovens § 98.

Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på internettet, som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifterettens behandling af et dødsbo, dvs. ved den umiddelbare behandling af boet efter en afdød person samt af dødsboer, der genoptages.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en udvidet anvendelse af domstolenes eksisterende skifteportal. Behandlingen af dødsboskiftesager i skifteretten, landsretten og Højesteret vil således fremover skulle ske digitalt via skifteportalen. Al skriftlig kommunikation - dvs. meddelelser og dokumenter - der f.eks. udveksles mellem skifteretten og boets kontaktperson, midlertidig bobestyrer, bobestyrer, længstlevende ægtefælle og andre arvinger, legatarer, skifteværger m.v. vil skulle ske via skifteportalen. Tilsvarende vil Skatteforvaltningen, pengeinstitutter, pensionsselskaber, kreditorer, debitorer m.v. skulle kommunikere skriftligt med skifteretten via skifteportalen. Skifteportalen vil således med den foreslåede bestemmelse blive én samlet indgang til skifteretten for alle aktørerne i forbindelse med behandlingen af dødsboskiftesager.

Kravet om at anvende domstolenes skifteportal til skriftlig kommunikation med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra sagen oprettes på skifteportalen, til skifterettens behandling af sagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil skulle ske på skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt til retsbogen. Kæremålet vil skulle behandles via skifteportalen.

Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument i en dødsboskiftesag uden om domstolenes skifteportal, vil skifteretten skulle returnere meddelelsen eller dokumentet og vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 3 a, stk. 2, at en digital meddelelse skal anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.

Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil således være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt med meddelelsen.

En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende portalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 3, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog således at det vil være enhver digital meddelelse, ikke alene anmeldelser af krav og tilgodehavender på domstolenes skifteportal, der vil skulle anses for at være kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig for skifteretten.

En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende skifteportalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunkt.

Det foreslås i § 3 a, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende portalen.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5, 1. pkt., der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog således at bestemmelsen ikke alene angår undtagelse af en bruger fra at anmelde fordringer og andre krav mod afdøde, men anvendelse af domstolenes skifteportal efter den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, jf. bemærkningerne dertil ovenfor.

Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der er en del af dødsboskiftesagen, f.eks. boets kontaktperson, længstlevende ægtefælle og andre arvinger, bobestyrer, legatarer, værger samt eventuelle kreditorer og debitorer.

Det vil derfor fremover ikke alene være den person, der giver oplysning om besiddelse af afdødes aktiver, jf. dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, anmeldere af krav og tilgodehavender, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1 og 2, og kontaktpersonen, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 4, der kan undtages fra at anvende skifteportalen, men alle brugere af skifteportalen.

Det forventes, at alle professionelle brugere, såsom bobestyrer, advokater og inkassoselskaber, vil være i stand til at anvende domstolenes skifteportal. Det forventes ligeledes, at virksomheder og myndigheder vil være i stand til at anvende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende skifteportalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at kunne blive undtaget fra kravet om at anvende skifteportalen, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at anvende skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af skifteportalen.

Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal kan træffes af skifteretten af egen drift eller på anmodning fra brugeren. Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den pågældende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren eller uden at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været undtaget.

Muligheden for at blive undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal skal hovedsagelig imødekomme borgere med særlige behov. Der kan f.eks. være tale om borgere med særlige handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.v.

Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra adgang til en computer, f.eks. på grund af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende ikke har internetadgang eller adgang til en computer på sin bopæl. I sådanne tilfælde vil den pågældende ofte kunne få adgang til en computer i skifteretten.

Er en bruger i forvejen undtaget fra kravet om Digital Post fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at brugeren ikke kan anvende domstolenes skifteportal. Det vil imidlertid fortsat være en konkret vurdering, om brugeren kan anvende skifteportalen, og betingelserne for at fritage brugeren fra at anvende Digital Post i kommunikationen med offentlige myndigheder er ikke sammenfaldende med vurderingen af, om brugeren kan henvende sig til skifteretten ved anvendelse af skifteportalen.

Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer. Hvis en borger ikke har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende domstolenes skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som ikke kan anvende MitID eller anden relevant elektronisk identifikationsordning. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod opfylder betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv begrunde undtagelse. Skifteretten vil i så fald skulle vejlede brugeren om reglerne og vil herunder kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for nærmere vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende med vejledning vil kunne være i stand til at anvende domstolenes skifteportal.

Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at skulle anvende skifteportalen vil som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af hele sagen, men beslutningen kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når omstændighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende skifteportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Beslutningen har som udgangspunkt også retsvirkning under en eventuel appel, men vil for så vidt angår appelsagen kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det foreslås i § 3 a, stk. 3, 2. pkt., at skifteretten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.

Bestemmelsen svarer til retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., som indsat ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven m.v., hvorefter retten kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det følger heraf, i overensstemmelse med bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som fremsat, side 57, at bestemmelsen tager sigte på ekstraordinære tilfælde, hvor en brugers anvendelse af skifteportalen på den angivne måde påfører domstolene og eventuelt modparten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i forhold til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har på skifteportalen. Bestemmelsen tager ikke sigte på tilfælde, hvor en bruger har vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i en konkret sag og eksempelvis indgiver irrelevante eller overflødige anmodninger i en verserende sag eller giver ufuldstændige svar på henvendelser fra retten, sådan at retten og eventuelt modparten skal bruge mere tid på sagen end ellers. Problemer af den karakter forudsættes stadig at skulle håndteres af retten gennem vejledning af brugeren og i yderste konsekvens, hvis det er nødvendigt og betingelserne er opfyldt, ved at give et advokatpålæg.

Det er efter bestemmelsen en betingelse, at den pågældende bruger har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det vil ikke være et krav, at det store antal ensartede anmodninger er fremsat i den sag, hvor skifteretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen. De mange ensartede anmodninger vil også kunne bestå i, at brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger i en eller flere tidligere sager.

Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en eller flere sager ved andre skifteretter har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, hvis skifteretten har kendskab hertil, herunder hvis landsretten har henledt en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, eller hvis Højesteret har henledt en landsrets eller en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede anmodninger.

Det vil være en betingelse, at antallet af anmodninger fra den pågældende bruger er stort, og at anmodningerne er ensartede. Det vil ikke være et krav, at anmodningerne er identiske. Betingelsen om, at anmodningerne skal være ensartede, vil være opfyldt, når en anmodning ikke i substansen adskiller sig fra en eller flere tidligere anmodninger.

Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens skøn, om brugeren skal udelukkes fra at anvende skifteportalen. Skifteretten bør navnlig tage hensyn til, om en udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen forventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af domstolene, som brugerens adfærd medfører. Ved denne vurdering bør skifteretten også inddrage belastningen af andre skifteretter, herunder i givet fald appelinstanser.

Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hensigtsmæssigt i første omgang at advare brugeren om, at den pågældendes måde at anvende skifteportalen på kan føre til, at brugeren udelukkes fra at anvende portalen, hvis brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigtsmæssigt at udelukke brugeren fra at anvende portalen uden forudgående varsel. Det vil ikke være et krav, at brugeren har fået lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, før skifteretten træffer afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse giver alene mulighed for at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen i en konkret sag. Hvis brugeren fremsætter anmodninger i flere sager, vil det derfor kunne være nødvendigt at træffe en særskilt beslutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen.

Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken en bruger kan udelukkes fra at anvende skifteportalen, når det er konstateret, at brugeren har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end to til tre år ikke har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra at anvende skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Dette vil gælde i nye sager. Når en bruger med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne opretholdes, indtil sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor lang tid det måtte vare.

Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis det findes hensigtsmæssigt, jf. retsplejelovens § 222.

Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse beslutter at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten teknisk fjerne brugerens adgang til sagens funktioner på skifteportalen. Det vil medføre, at brugeren ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive f.eks. anmodninger om kære i sagen.

Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anvendelsen af skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere ret, jf. dødsboskiftelovens § 105, stk. 2, med de ændringer som vil følge, når justitsministeren sætter § 2, nr. 17, i lov nr. 1464 af 10. december 2024, jf. samme lovs § 4, stk. 2.

Det foreslås i § 3 a, stk. 3, 3. pkt., at skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten, samtidig med at skifteretten efter det foreslåede stk. 3, 1. eller 2. pkt., træffer beslutning om at undtage eller udelukke en bruger fra skifteportalen, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser ovenfor, vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Det foreslås i § 3 a, stk. 4, at skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Bestemmelsen vil indebære, skifteretten vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder anmodninger om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten, skal gives.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 6, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog således at det med forslaget vil være hele behandlingen af dødsboskiftesagen samt alle meddelelser og dokumenter, ikke kun anmeldelser af fordringer og andre krav mod afdøde, der vil kunne være omfattet af bestemmelsen.

Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i ganske ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.

Skifteretten vil desuden efter den foreslåede bestemmelse undtagelsesvis kunne beslutte, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt på domstolenes skifteportal. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de situationer, hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig overføre til portalen, eller hvor dokumenterne er så omfattende, at de teknisk ikke, eller kun meget vanskeligt, kan håndteres på portalen.

Skifterettens beslutning efter om, at en sag ikke skal behandles på skifteportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til skifteretten via skifteportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det foreslås i § 3 a, stk. 5, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen vil medføre, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder anmodning om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 7, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog således at retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse for alle eller visse af skifterettens dødsboskiftesager, ikke alene anmeldelser m.v., vil kunne beslutte, at domstolenes skifteportal ikke skal behandles på skifteportalen.

Bestemmelsen vil give retspræsidenten mulighed for at beslutte, at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes i særlige situationer, hvor kommunikation med skifteretten eller behandling af skifterettens sager eller visse af disse ikke kan ske på skifteportalen, f.eks. på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder større udfald på it-infrastrukturen, eller andre udefrakommende årsager.

Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter som udgangspunkt ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl, f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydelser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at driftsforstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende domstolenes skifteportal.

Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende skifteret.

Når hindringen for at behandle sagerne på domstolenes skifteportal ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles på skifteportalen. Retspræsidenten vil træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.

Det foreslås i § 3 a, stk. 6, 1. pkt., at skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, kan beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 8, 1. pkt., der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, dog således at den foreslåede bestemmelse ikke er alene angår anmeldelser m.v., idet skifteretten vil kunne beslutte, hvordan en sag skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag eller kommunikation med skifteretten ikke kan ske på skifteportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen virker, og den pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via skifteportalen. Bestemmelsen vil også omfatte situationer, hvor brugerne ikke kan anvende skifteportalen på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, jf. bemærkningerne til denne ovenfor, har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en brugers egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke kan gennemføres via skifteportalen, vil ligeledes ikke være omfattet.

Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved lov eller af skifteretten, f.eks. fristen for anmeldelse af krav mod afdøde, jf. dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 2 (proklamafristen). I tilfælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne meddele brugeren udsættelse af fristen.

Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed for at beslutte, at en bruger, der ikke kan anvende skifteportalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og meddelelser til andre.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærkningerne til disse henholdsvis ovenfor og nedenfor, hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil alene skulle træffe beslutning, hvis vedkommende retspræsident ikke har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte.

Det foreslås i § 3 a, stk. 6, 2. pkt., at skifteretten kan beslutte, at en anmeldelse af en fordring eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til skifteretten på anden måde end på skifteportalen, skal anses for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, hvis brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne beslutte, at en anmeldelse af en fordring eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til skifteretten på anden måde end på skifteportalen, skal anses for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, hvorefter en anmeldelse på domstolenes skifteportal anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvis brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt. om at beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 8, 2. pkt., der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Det foreslås i § 3 a, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på dødsboskiftesager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Bestemmelsen vil indebære, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på dødsboskiftesager, der behandles af landsretterne og Højesteret, således at kæremål behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten og Højesteret i en kæresag skal ske på skifteportalen. Hvis landsretten og Højesteret modtager en meddelelse i en dødsboskiftesag uden om skifteportalen, vil landsretten og Højesteret skulle returnere meddelelsen og vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I landsretten opstilles computere til brugerne, mens dette ikke er tilfældet i Højesteret.

Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne undtage personer fra at bruge skifteportalen, herunder i tilfælde hvor vedkommende fik afslag på undtagelse i skifteretten, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger, vil henholdsvis landsretten og Højesteret kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles på domstolenes skifteportal, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til landsretten eller Højesteret ved anvendelse af skifteportalen, hvis navnlig hensyn til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for en landsret eller Højesteret i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, vil kunne beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne beslutte, at en anmeldelse af en fodring eller andet mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til landsretten eller Højesteret på anden måde end på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet frem til landsretten eller Højesteret, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

Henvisningen til stk. 9 vil medføre, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det foreslås i § 3 a, stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på skifteportalen.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger der videregives til brugerne af domstolenes skifteportal i dødsboskiftesager, og hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen skal give, når de anvender skifteportalen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives og indføres på skifteportalen. En række af oplysningerne vil skulle indføres i bestemte felter og på en bestemt måde. Domstolsstyrelsen vil blive bemyndiges til nærmere at regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyldes på skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de data, som skal gives på skifteportalen.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 9, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, dog således at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil omhandle hele behandlingen af dødsboskiftesagen og ikke alene anmeldelser af krav og tilgodehavender.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at ændre bekendtgørelse nr. 1708 af 11. december 2023 om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om skifte af dødsboer, der indeholder regler om bl.a., hvordan fordringer og andre krav anmeldes på skifteportalen.

Det foreslås i § 3 a, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at fastsætte generelle regler, der angiver, hvordan og hvornår en bruger af domstolenes skifteportal kan sende en meddelelse til skifteretten uden om skifteportalen, når det ikke er muligt at anvende skifteportalen grundet tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.

Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes, hvis brugeren den pågældende dag har en frist til at foretage en handling, og hvis et nedbrud eller en driftsforstyrrelse fortsætter eller opstår uden for skifterettens åbningstid, og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er identificeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.

Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle regler om, hvordan en bruger orienterer sig om skifteportalens aktuelle driftsstatus, herunder om der er opstået et nedbrud eller en driftsforstyrrelse på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at skifteportalen ikke skal anvendes, og hvordan en meddelelse i så fald teknisk skal gives til skifteretten, f.eks. ved at sende en e-mail til skifteretten.

Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument teknisk gives til skifteretten i tilfælde af it-nedbrud.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 10, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, dog vil Domstolsstyrelsen med lovforslaget bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument, ikke alene anmeldelser af krav og tilgodehavender, teknisk gives til skifteretten i tilfælde af it-nedbrud.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at ændre bekendtgørelse nr. 1708 af 11. december 2023 om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om skifte af dødsboer.

Det foreslås i § 3 a, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som bobestyrer, og om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at fastsætte en pligt for en bobestyrer til at oplyse sit personnummer og give andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af bobestyrer i forbindelse med skifterettens udpegning af bobestyrer til at varetage behandling af en dødsboskiftesag.

Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne fastsætte regler om, hvordan bobestyrerens oplysninger vil kunne registreres og behandles af skifteretterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 3 b)

Det foreslås i det ny kapitel 2 a at indsætte en ny bestemmelse som § 3 b, hvorefter skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 2, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 19, i lov nr. 1464 af 10. december kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov.

Skifteretten vil således, jf. bemærkningerne til dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 79, fortsat i særlige tilfælde kunne stille krav om, at meddelelser til skifteretten skal forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågældende arving.

Ovennævnte vil medføre, at alle regler om kommunikation med skifteretten i dødsboskiftesager samles i det foreslåede kapitel 2 a i dødsboskifteloven om digital behandling.

Til nr. 2

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 114, stk. 2, at enhver, der har retlig interesse deri, kan få oplysning om boets behandlingsmåde hos skifteretten eller bobestyreren. Det fremgår af stk. 3, at retsplejelovens kapitel 3 a finder tilsvarende anvendelse på anmodninger om aktindsigt i boets dokumenter.

Retsplejelovens kapitel 3 a (§§ 41-41 h) regulerer anmodninger om aktindsigt.

Det følger af § 41, stk. 1, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser efter reglerne i §§ 41 a-41 c, 41 e og 41 g. Det følger af stk. 2, at den, der uden at være part har en særlig interesse i en sag, endvidere har ret til aktindsigt efter reglerne i §§ 41 d og 41 e.

Det følger af § 41 d, stk. 1, 1. pkt., at den, der har en individuel væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.

Det foreslås i dødsboskiftelovens § 114 at indsætte et nyt stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at anmodning om oplysninger om boets behandlingsmåde, jf. stk. 2, anmodning om oplysninger om den person, som varetager boets interesser, og andre anmodninger efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, der indgives skriftligt i konkrete sager omfattet af dødsboskiftelovens § 1, skal indgives til skifteretten på domstolenes skifteportal.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at anmodning om oplysninger om boets behandlingsmåde, jf. stk. 2, anmodning om oplysninger om den person, som varetager boets interesser, og andre anmodninger efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, der indgives skriftligt i konkrete sager omfattet af dødsboskiftelovens § 1, vil skulle indgives til skifteretten på domstolenes skifteportal.

Det betyder, at det bliver obligatorisk at indgive en skriftlig anmodning om oplysning om boets behandlingsmåde, det vil sige skifteformen, på skifteportalen.

Ligeledes vil en anmodning om oplysninger om den person, som varetager boets interesser, og andre anmodninger, der indgives skriftligt i konkrete sager efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, skulle indgives på skifteportalen.

Bestemmelsen vil omfatte alle anmodninger om dokumenter i konkrete dødsboskiftesager, for eksempel anmodninger om oplysning nærmeste pårørende og oplysning om testamentariske forhold. Anmodninger om aktindsigt, der ikke angår en konkret dødsbosag, f.eks. anmodning om statistiske oplysninger om dødsboskiftesager, vil ikke være omfattet af bestemmelsen og af kravet om anvendelse af skifteportalen.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at § 3 a, stk. 3-6 og 9, finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen vil indebære, at dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 3-6 og 9, når de bliver sat i kraft, jf. pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger, vil finde tilsvarende anvendelse på anmodninger om aktindsigt efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt.

Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 3, vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten vil endvidere kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 4, vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte, at en sag om aktindsigt omfattet af det foreslåede 1. pkt. ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 5, vil indebære, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager om aktindsigt omfattet af det foreslåede 1. pkt. i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på portalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 6, vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte, hvordan en sag om aktindsigt omfattet af det foreslåede 1. pkt. skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten, hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal. Skifteretten vil endvidere kunne beslutte, at en anmodning fremsat i en sag omfattet af det foreslåede 1. pkt. skal anses for at være kommet frem til skifteretten i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 9, vil indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Til § 8

Til nr. 1

Det følger af § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024, at der i dødsboskifteloven efter kapitel 2 indsættes et nyt kapitel 2 om digital behandling indeholdende nye bestemmelser i §§ 3 a og 3 b.

Det fremgår af § 4, stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. § 2, nr. 1. Bestemmelsen er ikke trådt i kraft. Der er ikke fastsat et ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelserne.

Det foreslås, at § 2, nr. 1, ophæves.

Forslaget er en konsekvens af det foreslåede i § 7, nr. 1, jf. bemærkningerne hertil.

Til § 9

Det foreslås i § 9, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i § 9, stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 2, 11, 14 og 15, og §§ 2-7. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Bestemmelsen vil indebære, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvornår forøgelsen af antallet af landsdommere ved Vestre Landsret med først en og sidenhen yderligere en landsdommer, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, skal træde i kraft. Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt er udpeget henholdsvis landsdommere fra Vestre landsret til Undersøgelseskommissionen om SKAT og Undersøgelseskommissionen om hjemsendelser i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-kommission II). Formålet er at sikre, at to af de ekstra stillinger, der med hjemmel i henholdsvis tekstanmærkning nr. 101. ad 11.41.02. og tekstanmærkning nr. 126. ad 11.41.02. på finanslovens § 11, er etableret ved Vestre Landsret i forbindelse med udpegningen af dommerne til undersøgelseskommissionerne, ikke bortfalder ved første ledighed i en fast stilling ved Vestre Landsret, efter dommerne er returneret til embedet.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvornår de foreslåede regler om anvendelse af domstolenes straffesagsportal henholdsvis domstolenes skifteportal i de sager, der er omfattet af loven, skal træde i kraft.

Bestemmelsen skyldes behovet for administrativt at kunne sætte de foreslåede bestemmelser i kraft for de enkelte sagsområder, når det tekniske og praktiske grundlag er til stede for udrulning af domstolenes nye it-systemer og derved forpligte de pågældende retsinstanser og øvrige aktører til at anvende henholdsvis domstolenes skifteportal i de resterende skiftesager og domstolenes straffesagsportal til behandlingen af straffesagerne omfattet af dette lovforslag.

Det forudsættes, at bestemmelserne vil blive sat i kraft, når det tekniske og praktiske grundlag som nævnt er til stede, uanset at dette vil fravige regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås i § 9, stk. 3, at § 1, nr. 14-17, ikke finder anvendelse på straffesager, hvor retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden før bestemmelsernes ikrafttræden. For sådanne straffesager finder de hidtil hældende regler anvendelse.

Bestemmelsen vil medføre, at § 1, nr. 14-17, ikke vil finde anvendelse i straffesager, hvor retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der medvirker advokat, før bestemmelsernes ikrafttræden. Sådanne straffesager vil skulle behandles efter de hidtil gældende regler. Hvis justitsministeren i medfør af § 9, stk. 2, 2. pkt., jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, fastsætter forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for bestemmelserne i § 1, nr. 14-17, vil det foreslåede gælde for hver bestemmelse særskilt. Appelleres en afgørelse i en straffesag, hvori de hidtil gældende regler finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler ligeledes finde anvendelse i appelsagen.

Det foreslås i § 9, stk. 4, at § 2 ikke finder anvendelse på begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandlinger, rekonstruktionsbehandlinger eller konkursbehandlinger indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bestemmelsen vil medføre, de hidtil gældende regler vil finde anvendelse i sager om begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandlinger, rekonstruktionsbehandlinger eller konkursbehandlinger indgivet før bestemmelsens ikrafttræden. Appelleres en afgørelse i en skiftesag, hvori de hidtil gældende regler finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler ligeledes finde anvendelse i appelsagen.

Det foreslås i § 9, stk. 5, at § 2 ikke finder anvendelse på begæringer om gældssanering indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse. Er en kendelse om gældssanering afsagt efter de hidtil gældende regler, skal spørgsmål om genoptagelse eller ophævelse af kendelsen behandles efter de hidtil gældende regler.

Bestemmelsen vil medføre, at § 2 ikke vil finder anvendelse på begæringer om gældssanering indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden, samt at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse på sådanne begæringer. Er en kendelse om gældssanering afsagt efter de hidtil gældende regler, vil spørgsmålet om genoptagelse eller ophævelse af kendelsen skulle behandles efter de hidtil gældende regler.

Dette medfører, at regler for sager om gældssanering i § 2 alene vil skulle finde anvendelse, hvor begæringen om gældssaneringen er indgivet til skifteretten efter bestemmelsens ikrafttræden. Er begæringen om gældssanering indgivet før bestemmelsens ikrafttræden, eller opstår der spørgsmål om genoptagelse eller ophævelse af en kendelse om gældssanering afsagt efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler skulle finde anvendelse. Appelleres en afgørelse i en gældsaneringssag, hvori de hidtil gældende regler finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler ligeledes skulle finde anvendelse i appelsagen.

Det foreslås i § 9, stk. 6, at § 3 ikke finder anvendelse på anmodninger om ægtefælleskifte m.v. indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bestemmelsen vil medføre, at § 3 ikke vil finde anvendelse på anmodninger om ægtefælleskifte m.v. indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden, samt at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse for sådanne anmodninger.

Dette vil medføre, at § 3 alene vil finde anvendelse, hvor en anmodning i en sag om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i ægtefælleskiftelovens § 1 er indgivet til skifteretten efter bestemmelsens ikrafttræden. Bestemmelsen vil omfatte anmodninger om bistand til deling af ægtefællers fællesbo, opløsning af ægtefællers sameje om flere særejeaktiviteter, opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i forbindelse med samlivets ophør og opløsning af andre boer, herunder interessentskabsboer og lign., der ikke behandles efter konkursreglerne. Appelleres en afgørelse i en sag om ægtefælleskifte m.v., hvori de hidtil gældende regler finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler ligeledes skulle finde anvendelse i appelsagen.

Det foreslås i § 9, stk. 7, at § 4 ikke finder anvendelse på skifterettens sager om reassumption indbragt før bestemmelsens ikrafttræden og på anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd regler indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne sager og anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bestemmelsen vil medføre, at § 4 ikke vil finde anvendelse på sager om reassumption efter selskabslovens regler indbragt for skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden og på anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd efter selskabslovens regler indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden, og at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse for sådanne sager og anmodninger.

Dette vil medføre, at sager om reassumption, som er indbragt for skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden, og anmodninger om udpegelser af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd, som er indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden, ikke vil skulle behandles på domstolenes skifteportal. Appelleres en afgørelse i en sag om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd, hvori de hidtil gældende regler finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler ligeledes finde anvendelse i appelsagen.

Det foreslås i § 9, stk. 8, at §§ 5 og 6 ikke finder anvendelse på skifterettens sager om reassumption indbragt før bestemmelsernes ikrafttræden og på anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd indgivet til skifteretten før bestemmelsernes ikrafttræden. For sådanne sager og anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bestemmelsen vil medføre, at §§ 5 og 6 ikke vil finde anvendelse på sager om reassumption efter henholdsvis erhvervsvirksomhedslovens regler og regler i lov om erhvervsdrivende fonde indbragt før bestemmelsernes ikrafttræden og på anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd efter henholdsvis erhvervsvirksomhedslovens regler og regler i lov om erhvervsdrivende fonde indgivet til skifteretten før bestemmelsernes ikrafttræden, og at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse for sådanne sager og anmodninger

Dette vil medføre, at sager om reassumption, som er indbragt for skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden, og anmodninger om udpegelser af vurderingsmænd, som er indgivet til skifteretten før bestemmelsernes ikrafttræden, ikke vil skulle behandles på domstolenes skifteportal. Appelleres en afgørelse i en sag om reassumption eller udpegelse af vurderingsmænd, hvori de hidtil gældende regler finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler ligeledes finde anvendelse i appelsagen.

Det foreslås i § 9, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at § 1, nr. 11, 14 og 15, og §§ 2-7 efter bestemmelsernes ikrafttræden, jf. stk. 2, ikke finder anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode. For disse behandlinger og sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bestemmelsen vil medføre, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at § 1, nr. 11 og 14 og 15, og §§ 2-7 ikke skal finde anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode efter bestemmelsernes ikrafttræden, jf. stk. 2, hvorefter justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, 2, 11, 14 og 15, og §§ 2-7, og at de hidtil gældende regler anvendelse finder anvendelse for behandlinger og sager i disse retskredse og retsinstanser.

Bestemmelsen er begrundet i, at den praktiske udrulning af de nye it-systemer til understøttelse af straffe- og skifteretsområderne ved domstolene vil skulle ske i etaper. Det foreslås derfor, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte, hvornår de nye it-løsninger vil skulle anvendes i de forskellige retskredse og af de forskellige retsinstanser. Domstolsstyrelsen vil f.eks. kunne fastsætte bestemmelser om, at der i en pilotperiode alene vil blive stillet krav om og være mulighed for ved udvalgte retter at anvende domstolenes straffesagsportal til behandling af straffesager, herunder til kommunikation med retterne. Efter en sådan pilotperiode vil straffesagsportalen forventeligt i løbet af nogle måneder skulle anvendes til al skriftlig kommunikation med alle retter. Der vil alene blive stillet krav om og være mulighed for at anvende domstolenes skifteportal og domstolenes straffesagsportal til skriftlig kommunikation med de retskredse og retsinstanser, som har taget de nye it-løsninger i brug. Landsretterne og Højesteret forventes at tage de nye it-løsninger i brug senere end de øvrige retter.

Det foreslås i § 9, stk. 10, at byretten og landsretten kan beslutte, at straffesager, hvor anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden er modtaget før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter retsplejelovens §§ 148 c og 148 d, som affattet ved denne lovs i § 1, nr. 14 og 15.

Bestemmelsen vil medføre, at byretten eller landsretten vil kunne beslutte, at straffesager, hvor anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden er modtaget før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., jf. 1. pkt., hvorefter Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at § 1, nr. 11, 14 og 15, og §§ 2-7 ikke skal finde anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode efter bestemmelsernes ikrafttræden, skal behandles på straffesagsportalen efter retsplejelovens §§ 148 c og 148 d, som affattet ved denne lovs i § 1, nr. 14 og 15.

En sådan beslutning tænkes navnlig truffet, hvor byretten eller landsretten vurderer, at der vil være en ressourcemæssig gevinst forbundet med at lade en sag overgå til behandling på straffesagsportalen, f.eks. fordi sagen må forventes at versere i længere tid. Bestemmelsen vil medføre, at byretten henholdsvis landsretten vil skulle gøre sagen tilgængelig på straffesagsportalen, hvis der træffes beslutning om at lade en sag overgå til behandling på portalen.

Det foreslås i § 9, stk. 11, at skifteretten og landsretten kan beslutte, at en sag, hvor begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering er indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne i § 2.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten eller landsretten vil kunne beslutte, at en sag, hvor begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering er indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., jf. 1. pkt., hvorefter Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at § 1, nr. 11, 14 og 15, og §§ 2-7 ikke skal finde anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode efter bestemmelsernes ikrafttræden, skal behandles på skifteportalen efter de foreslåede bestemmelser i § 2.

En sådan beslutning tænkes navnlig truffet, hvor skifteretten eller landsretten vurderer, at der vil være en ressourcemæssig gevinst forbundet med at lade en sag overgå til behandling på skifteportalen, f.eks. fordi sagen må forventes at versere i længere tid. Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten henholdsvis landsretten vil skulle gøre sagen tilgængelig på skifteportalen, hvis der træffes beslutning om at lade en sag overgå til behandling på portalen.

Det foreslås i § 9, stk. 12, at skifteretten og landsretten kan beslutte, at sager om ægtefælleskifte m.v., hvor anmodningen om ægtefælleskifte m.v. er indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne i § 3.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten eller landsretten vil kunne beslutte, at sager om ægtefælleskifte m.v., hvor anmodningen om ægtefælleskifte m.v. er indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., jf. 1. pkt., hvorefter Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at § 1, nr. 11, 14 og 15, og §§ 2-7 ikke skal finde anvendelse i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat periode efter bestemmelsernes ikrafttræden, skal behandles på skifteportalen efter de foreslåede bestemmelser i § 3.

En sådan beslutning tænkes navnlig truffet, hvor skifteretten eller landsretten vurderer, at der vil være en ressourcemæssig gevinst forbundet med at lade en sag overgå til behandling på skifteportalen, f.eks. fordi sagen må forventes at versere i længere tid. Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten henholdsvis landsretten skal gøre sagen tilgængelig på skifteportalen, hvis der træffes beslutning om at lade en sag overgå til behandling på portalen,

Det foreslås i § 9, stk. 13, 1. pkt., at beslutninger truffet efter stk. 10-12 ikke skal kunne indbringes for højere ret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Bestemmelsen vil medføre, at beslutninger truffet af en ret efter stk. 10-12 om at lade en sag overgå til behandling på skifteportalen ikke vil kunne indbringes for højere ret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Det foreslås i 2. pkt., at Procesbevillingsnævnet dog kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret, og i 3. pkt., at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at beslutningen er truffet.

Bestemmelsen vil medføre, at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære af en beslutning truffet efter stk. 10-12 om at lade en sag overgå til behandling på skifteportalen, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret, forudsat ansøgning om kæretilladelse er indgivet til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.

Der foreslås i § 9, stk. 14, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at alle verserende straffesager og skiftesager skal behandles efter bestemmelserne i § 1, nr. 14 og 15, og §§ 2-7.

Bestemmelsen vil medføre, at Domstolsstyrelsen vil kunne bestemme, at alle verserende straffesager og skiftesager skal behandles efter bestemmelserne i de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 14 og 15, og §§ 2-7.

Det forudsættes, at denne mulighed alene vil blive udnyttet, når der resterer et mindre antal sager, som ikke behandles digitalt. Bestemmelsen vil desuden kunne anvendes, hvis de nuværende DSI-systemer ikke længere anvendes af domstolene.

Det vil påhvile skifteretterne, retterne, landsretterne og Højesteret at digitalisere de resterende sager.

Skifteretten eller retten vil i det tilfælde efter de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 148 d, stk. 4, jf. § 148 a, stk. 5, jf. henholdsvis lovforslagets § 1, nr. 15 og 7, konkurslovens § 6 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, og selskabslovens § 8 d, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, kunne beslutte, at en konkret sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det.

Til § 10

Det foreslås i § 10, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove, og lovforslagets § 1 skal derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at §§ 2-7 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at §§ 2, 3 og 7 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Færøerne har pr. 1. januar 2008 overtaget lovgivningskompetencen på selskabsområdet.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov