Fremsat den 8. oktober 2025 af Uddannelses- og forskningsministeren Christina Egelund

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

(Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.)

§ 1

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »professionsbacheloruddannelser«: »samt professionsmasteruddannelser«.

2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »samt«: »forsknings- og«.

3. Efter § 3 indsættes i kapitel 1:

»§ 3 a Professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet.

Stk. 2. Professionsmasteruddannelser skal øge de studerendes viden om og forståelse af fagområdernes og professionernes praksis samt praksisrettet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til at tage ansvar for at analysere, vurdere og løse problemstillinger og komplekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddannelserne bidrage til videreudvikling af professionen og udvikling af ny viden om faget.

Stk. 3. Uddannelserne skal afspejle et videngrundlag, der er baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.«

4. I overskriften til kapitel 2 ændres »Varighed« til: »Normering«.

5. § 4, 1. pkt., affattes således: »Erhvervsakademiuddannelser er normeret til 90-150 ECTS-point.«

6. § 4, 3. pkt., affattes således: »Praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point.«

7. § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Professionsbachelor­uddannelser er normeret til 180-195 ECTS-point, men kan have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point.«

8. § 5, stk. 1, 3. pkt., affattes således: »Praktikken skal udgøre mindst 30 ECTS-point.«

9. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »det sidste 1½ år« til: »de sidste 90 ECTS-point«.

10. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »Der indgår mindst 3 måneders praktik« til: »Praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point«.

11. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a Professionsmasteruddannelser er normeret til 75 ECTS-point.«

12. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Selvstændige overbygningsuddannelser er normeret til mindst 90 ECTS-point, hvoraf praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point. Selvstændige overbygningsuddannelser skal sammen med den adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse have en samlet normering på 180-240 ECTS-point.«

13. I § 7, stk. 2, ændres »det sidste 1½ år« til: »de sidste 90 ECTS-point«.

14. § 7 c ophæves.

15. I § 8 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Institutioner, der udbyder professionsmasteruddannelser, kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.«

16. Efter § 10 a indsættes i kapitel 3:

»§ 10 b En institution kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse omfattet af denne lov, hvis deres adgangsgivende gymnasiale eksamen eller erhvervsuddannelse ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen.«

17. Kapitel 5 ophæves.

18. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 12:

»12) Praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser for studerende, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse.«

19. Bilag 1 ophæves.

§ 2

I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, lov nr. 675 af 17. juni 2025 og § 2 i lov nr. 754 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

1. Efter § 18 a indsættes:

»§ 18 b Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af professionsmasteruddannelser, jf. § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, og kan i den forbindelse fravige denne lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf. kapitel 4.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 14 og 19, træder i kraft den 1. juli 2027.

Stk. 3. § 18 b i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 31. december 2028.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 26. marts 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark.

Dette lovforslag følger op på dele af aftalen og har bl.a. til formål at give professionshøjskolerne mulighed for at udvikle og udbyde nye professionsmasteruddannelser på 75 ECTS-point som praksisnære overbygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet.

Det foreslås endvidere som et led i en ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelserne, at professionsbacheloruddannelserne som udgangspunkt vil skulle tilrettelægges med en kortere varighed svarende til 15 ECTS-point.

Med henblik på at understøtte, at de studerende har de nødvendige praktiske forudsætninger for at gennemføre en teknisk erhvervsakademiuddannelse, foreslås det desuden, at der etableres praktikum (værkstedskurser) for studerende, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse.

En del virksomheder oplever i dag rekrutteringsudfordringer, særligt inden for de tekniske og it-faglige områder. Det foreslås derfor at give mulighed for at oprette nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser.

Herudover foreslås det at indføre mulighed for, at erhvervsakademier og professionshøjskoler - på linje med universiteterne - kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere i forbindelse med behandling af ansøgning om optag på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Med henblik på en harmonisering af terminologien vedrørende uddannelsernes varighed og normering foreslås det at ændre lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, så angivelsen af uddannelsernes varighed i tid ændres til normering i ETCS-point, sådan at terminologien flugter med det, der anvendes i de regler, som er udstedt i medfør af loven, og som i øvrigt anvendes i forhold til uddannelserne på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Det foreslås endvidere at ændre lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastlægge en særlig godkendelsesprocedure for de nye professionsmasteruddannelser, der skal etableres i de kommende år som opfølgning på aftalen.

Endelig foreslås det, som led i en omprioritering af ressourcer fra statslig administration til borgernær velfærd, at nedlægge Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

2. Baggrund

Professionsbacheloruddannelserne er i dag præget af en række udfordringer, som har betydning for, hvor mange der tager en professionsbacheloruddannelse, og hvor dygtige dimittenderne er, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Uddannelserne, blandt andet på velfærdsområdet, fremstår ikke attraktive nok, og søgningen til uddannelserne falder. Samtidig falder flere fra i løbet af uddannelsen. Endelig peger de nyuddannede på, at uddannelserne ikke ruster dem godt nok til deres efterfølgende arbejdsliv.

På erhvervsakademiuddannelserne oplever de studerende også, at de ikke føler sig klædt godt nok på til arbejdsmarkedet. Desuden indebærer den opdelte uddannelsesstruktur på området forskellige udfordringer i forhold til den faglige sammenhæng i uddannelsesforløbene. Endelig kommer de studerende med meget forskellige forudsætninger, hvilket stiller krav til uddannelsernes tilrettelæggelse mv.

Formålet med aftalen af 26. marts 2025 er derfor bl.a. at prioritere midler til at gøre de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til mere attraktive uddannelsesvalg med flere forskellige uddannelsesveje og udviklingsmuligheder gennem hele livet. Reformen skal bidrage til at skabe et uddannelseslandskab, hvor der er bedre balance mellem forskellige slags uddannelser, og hvor der er attraktive uddannelser i hele landet. Et mere fleksibelt uddannelseslandskab med flere muligheder, og hvor alle uddannelser åbner døre til at uddanne og udvikle sig gennem hele arbejdslivet. Partierne bag aftalen er således enige om, at hovedformålet med reformen er at styrke kvaliteten og det faglige niveau på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne.

Med reformen skal de studerende blandt andet have flere timer og mere vejledning, og der skal skabes nye og bedre muligheder for at uddanne sig gennem hele livet.

Ambitionen med reformen er også, at flere får lyst til at vælge de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Der skal derfor være bedre mulighed for at uddanne sig gennem hele livet gennem attraktive uddannelsestilbud til studerende uanset baggrund, alder og livssituation.

Herudover bliver der nye muligheder for efteruddannelse for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannede, så de undervejs i livet gratis har mulighed for at dygtiggøre sig eller foretage et sporskifte.

Der åbnes også for flere engelsksprogede uddannelsespladser inden for især tekniske og it-faglige områder, som landets virksomheder efterspørger.

Reformen indebærer et særligt højt løft af en række velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser, som blandt andet indebærer bedre simulations- og værkstedsfaciliteter på sundhedsuddannelserne og flere midler til uddannelse af praktikvejledere på socialrådgiver- og pædagoguddannelserne.

Herudover indebærer reformen, at der skal oprettes nye praksisrettede professionsmasteruddannelser på velfærdsområdet, så eksempelvis lærere og pædagoger får bedre muligheder for at videreuddanne sig inden for deres fag.

Med dette lovforslag følges der op på dele af aftalens centrale elementer, herunder fastlægge de overordnede retlige rammer for nye professionsmasteruddannelser, ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser, praktikum for studerende på tekniske erhvervsakademiuddannelser og udbud af flere uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. Det er hensigten, at der efterfølgende skal gennemføres yderligere lovgivning med henblik på at gennemføre andre elementer i reformen.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser

3.1.1. Gældende ret

Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem, hvor formålet er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering. Der henvises til § 1 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor­uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner.

Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Der henvises til lovens § 3, stk. 2.

Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har professionsbacheloruddannelser en varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog § 6. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 6 måneder.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal efter lovens § 8 tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen af 26. marts 2025 om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, at partierne er enige om, at der skal være bedre videreuddannelsesmuligheder for professionsbachelorer inden for velfærdsfagene, der ønsker at tage en overbygningsuddannelse målrettet arbejdet i den borgernære velfærdssektor.

Med reformaftalen er partierne derfor enige om, at der skal oprettes nye praksisrettede professionsmasteruddannelser målrettet professionsbachelorer. Det følger af aftalen, at professionsmasteruddannelserne skal udbydes af professionshøjskolerne og indplaceres på niveau 7 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring med en praksisnær profil, som afspejler arbejdsmarkedets behov på velfærdsområderne.

Det foreslås på den baggrund, at der i kapitel 1 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes en ny § 3 a, som vil give mulighed for at etablere nye praksisrettede professionsmasteruddannelser.

Med det foreslåede § 3 a, stk. 1, bliver det fastslået, at professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer på velfærdsområdet. Forslaget indebærer, at de nye professionsmasteruddannelser, der vil skulle udvikles og udbydes af professionshøjskolerne, vil blive målrettet professionsbachelorer inden for de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser, herunder læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen.

Det er herunder hensigten, at også ansøgere med en ældre uddannelse inden for samme velfærdsområde, der er gennemført efter de dagældende regler i lov om mellemlange videregående uddannelser, skal have adgang til de nye professionsmasteruddannelser. Der kan desuden være andre faggrupper med relevant beskæftigelse, som efter en konkret vurdering vil kunne blive optaget på en professionsmasteruddannelse.

Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i lovens § 22, stk. 1, nr. 5, vil fastsætte nærmere regler om adgang til uddannelserne.

Med det foreslåede § 3 a, stk. 2, skal professionsmasteruddannelser øge de studerendes viden om og forståelse af fagområdernes og professionernes praksis, samt praksisrettet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til at tage ansvar for at analysere, vurdere og løse problemstillinger og komplekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddannelserne bidrage til videreudvikling af professionen og udvikling af ny viden om faget.

Med forslaget får de nye professionsmasteruddannelser deres egen profil og gradstypebeskrivelse, som er i tråd med aftalens ønske om at styrke de praksisrettede videregående uddannelser.

Det er hensigten, at uddannelses- og gradstypebeskrivelser vil blive udviklet med inddragelse af relevante interessenter, som vil kunne bidrage med viden om de opgaver og funktioner, som dimittenderne skal være med til at løse efter gennemført professionsmasteruddannelse.

Det foreslås herudover i § 3 a, stk. 3, at uddannelserne skal afspejle et videngrundlag, der er baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.

De nye professionsmasteruddannelser indplaceres på niveau 7 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring og vil med forslaget skulle have en praksisnær profil ved at fokusere på løsning af komplekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Der udvikles en særskilt gradstypebeskrivelse for professionsmastergraden, som bygger oven på gradstypebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.

De nye professionsmasteruddannelser vil dermed være en videreuddannelsesmulighed på et højere niveau end professionsbachelor- og diplomuddannelserne, som begge er på niveau 6 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring (bachelorniveau).

Der er hensigten, at professionsmasteruddannelsernes videngrundlag vil skulle være forsknings- og udviklingsbaseret samt praksis- og professionsrettet. Professionsmasteruddannelserne vil dermed adskille sig fra universiteternes kandidatuddannelser ved at have et krav om praksistilknytning i videngrundlaget. I forhold til praksistilknytning vil uddannelserne ikke indeholde praktik, men vil i stedet indeholde tilrettelæggelse af praksisrettede elementer.

Professionsbachelorer, som ønsker at tage en kandidat- eller masteruddannelse på niveau 7, har i dag kun mulighed for at videreuddanne sig på universitetet. Med forslaget vil der blive mulighed for, at lærere, pædagoger og andre med uddannelser rettet mod velfærdsområderne kan tage en praksisrettet videreuddannelse på højere niveau målrettet arbejdet i den borgernære velfærdssektor på en professionshøjskole. Det er ambitionen, at oprettelsen af professionsmasteruddannelserne vil understøtte, at flere af de professionsbachelorer, der videreuddanner sig, efterfølgende vælger at blive i faget og bidrage til udvikling af professionen. Det er også ambitionen, at de nye videreuddannelsesmuligheder kan være med til at understøtte, at professionsbacheloruddannelserne på velfærdsområdet bliver mere attraktive - og i forlængelse heraf, at flere unge vil søge disse uddannelser.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal efter de gældende regler tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Med henblik på at give mulighed for, at også de nye professionsmasteruddannelser vil kunne tilrettelægges, så der bliver mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, hvis dette skulle vise sig hensigtsmæssigt, forslås det, at der indsættes et nyt § 8, stk. 2, som vil indebære, at institutioner, der udbyder professionsmasteruddannelser, kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Det er med den politiske aftale forudsat, at der etableres i alt 300 pladser på professionsmasteruddannelser i 2026 stigende til 650 uddannelsespladser ved fuld indfasning i 2028 fordelt på fire til seks professionsmasteruddannelser, herunder en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger. På længere sigt fastsættes et årligt tilgangsloft på 1.200 pladser. Der vil således være mulighed for, at en eventuel ændret efterspørgsel fra arbejdsmarkedet løbende kan føre til tilpasninger af uddannelsesudbud. Ønsker professionshøjskoler i fremtiden at oprette yderligere professionsmasteruddannelsesudbud ud over de 650 pladser, skal relevansen af de nye uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser vurderes efter samme proces som for øvrige videregående uddannelser.

Det følger herudover af reformaftalen, at professionsmasteruddannelserne i første omgang skal oprettes som ordinære uddannelser på heltid med mulighed for at modtage SU og med en normering på 75 ECTS-point.

På den baggrund foreslås det med dette lovforslags § 1 nr. 11, at der indsættes en ny § 5 a, hvor det fremgår, at professionsmasteruddannelser er normeret til 75 ECTS-point.

I økonomien bag aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne er det lagt til grund, at professionsmasteruddannelsen på 75 ECTS-point vil skulle tilrettelægges over to semestre efterfulgt af en afsluttende opgave, der skrives henover sommeren.

Endelig følger det af aftalen, at det på sigt er hensigten, at uddannelserne også vil skulle udbydes på deltid målrettet personer i beskæftigelse på velfærdsområdet.

3.2. Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser

3.2.1. Gældende ret

Efter § 3, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser skal professionsbacheloruddannelser give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner.

Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Der henvises til lovens § 3, stk. 2.

Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har professionsbacheloruddannelser en varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog § 6. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 6 måneder.

Det fremgår af bemærkningerne til § 5 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at angivelsen af, at professionsbacheloruddannelser almindeligvis har en varighed på op til 4 år, ville indebære, at eksisterende udbud af diplomingeniøruddannelser, der ved lovens ikrafttræden var tilrettelagt med en varighed på 4 ½ år, fortsat ville kunne videreføres uændret.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 5, at bestemmelsen ikke har til formål at give generel adgang til at tilrettelægge professionsbacheloruddannelser med en varighed, der er længere end 4 år. Der henvises til Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, L 25 som fremsat, side 814.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser regler om uddannelserne. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter herunder efter § 22, stk. 1, nr. 6, regler om anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS), hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. Der er med hjemmel i lovens § 22 fastsat generelle tværgående regler i bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i en række uddannelsesspecifikke bekendtgørelser.

Professionsbacheloruddannelserne har almindeligvis en varighed på 3½ år (210 ECTS-point). Dog har enkelte professionsbacheloruddannelser en varighed på 3 år (180 ECTS-point). Dette gælder f.eks. for uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 172 af 19. februar 2023 om uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Tilsvarende har enkelte professionsbacheloruddannelser en varighed på 4 år (240 ECTS-point). Dette gælder f.eks. uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, jf. § 2 i bekendtgørelse af lov nr. 707 af 11. juni 2024 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Endelig udbydes diplomingeniøruddannelsen i Global Business og Teknologi med en normering på 270 ECTS-point.

3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som et led i aftalen af 26. marts 2025 om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark er der aftalt en ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelserne. Det følger herunder af aftalen, at aftalepartierne ønsker, at professionsbacheloruddannelserne i højere grad skal have fokus på professionsfagligheden og den praksis, uddannelserne retter sig mod.

For at understøtte mere praksisrettede professionsbacheloruddannelser fremgår det af aftalen, at det nuværende bachelorprojekt fremover skal have karakter af en kortere, mere praksisrettet professionsfaglig bacheloreksamen, og at omfanget af eventuelle ikke-praksisorienterede teoretiske elementer skal undersøges og reduceres, hvor det viser sig relevant og under hensyn til at opretholde og styrke uddannelsernes kvalitet og niveau, herunder adgangen til videreuddannelse på kandidatniveau.

Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at professionsbacheloruddannelserne som udgangspunkt vil skulle tilrettelægges med 15 færre ECTS-point i forhold til i dag blandt andet som følge af en kortere, afsluttende opgave og en enklere studieindretning.

Dog fremgår det af aftalen, at den nye tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelserne ikke vil skulle omfatte diplomingeniøruddannelserne og professionsbacheloruddannelsen i bygningskonstruktion (bygningskonstruktør) samt professionsbacheloruddannelser, der i dag er af tre års varighed (180 ECTS-point).

Det fremgår desuden, at med reformen af læreruddannelsen fra 2022 er en række af elementerne fra aftalen, herunder en kortere og mere praksisrettet afsluttende opgave, allerede implementeret. Der lægges derfor op til, at der tages stilling til spørgsmålet om tilrettelæggelsen af læreruddannelsen i 2028. Aftalepartierne har i aftalen noteret sig, at læreruddannelsen er omfattet af et særskilt forlig. Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen vil dermed ikke være omfattet af den nye tilrettelæggelse.

Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser således, at det vil følge af bestemmelsen, at professionsbacheloruddannelser er normeret til 180-195 ECTS-point, men kan have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point.

De fleste professionsbacheloruddannelser er i dag tilrettelagt med en normering på 210 ECTS-point (3 ½ år). Med den aftalte reduktion på 15 ECTS-point vil de fleste professionsbacheloruddannelser fremover skulle have en normering på 195 ECTS-point.

Professionsbacheloruddannelser med en normering på 180 ECTS-point (3 år) vil med aftalen skulle udbydes uden reduktion i ECTS-point. Også diplomingeniøruddannelserne og professionsbacheloruddannelsen i bygningskonstruktion vil med aftalen udbydes uden reduktion i ECTS-point. Der er i dag enkelte professionsbacheloruddannelser normeret til 240 ECTS-point, herunder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og professionsbacheloruddannelsen som skov- og landskabsingeniør.

De professionsbacheloruddannelser, der i dag har en varighed på op til 4 år (240 ECTS-point), og som ikke er undtaget fra kravet om en reduktion på 15 ECTS-point, vil som de øvrige uddannelser skulle tilrettelægges med en reduktion på 15 ECTS-point.

Med forslaget om, at professionsbacheloruddannelser kan have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point, gives der mulighed for fortsat udbud af eksisterende diplomingeniøruddannelse med en normering, som overstiger 240 ECTS-point. Det skal dog bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke har til formål at give mulighed for nye udbud af professionsbacheloruddannelser med en normering, som overstiger 240 ECTS-point.

Det er hensigten, at den nye tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelserne vil skulle træde i kraft, så den får virkning fra og med sommeroptaget 2026 med undtagelse af pædagoguddannelsen og de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Uddannelses- og forskningsministeren vil som hidtil ved bekendtgørelse fastsætte regler om uddannelserne i medfør af bemyndigelsen i lovens § 22, stk. 1, herunder om, hvornår den nye tilrettelæggelse vil skulle træde i kraft for de enkelte uddannelser.

Endelig bemærkes, at det følger af aftalen, at reformen ikke omfatter uddannelserne på det maritime område og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

3.3. Praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1689 af 13. august 2021 om adgangsregulering ved videregående uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med videregående uddannelser.

De nærmere regler om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 46 af 21. januar 2025 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen). Adgangskravene kan efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. pkt., være en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse (generelt adgangskrav).

Det fremgår endvidere af adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at adgang til en uddannelse forudsætter, at ansøgeren opfylder de adgangskrav, der er fastsat i bilag 1. Det fremgår herunder af bilag 1, hvilke specifikke adgangskrav ved de enkelte erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser som henholdsvis ansøgere med en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse skal opfylde.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser regler om uddannelserne. Ministeren kan herunder fastsætte regler om adgang, jf. lovens § 22, stk. 1, nr. 5.

3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Alle studerende skal have gode muligheder for at gennemføre en erhvervsakademiuddannelse - uanset hvilken ungdomsuddannelse de har gennemført. Studerende med gymnasial baggrund har dog ikke samme erfaring med og viden om relevante praktiske og tekniske forhold som ansøgere med en gennemført erhvervsuddannelse, og det øger frafaldsrisikoen - navnlig på de tekniske erhvervsakademiuddannelser. Knap en tredjedel af de studerende med en gymnasial ungdomsuddannelse falder fra på de tekniske erhvervsakademiuddannelser inden for det første år, mens det for studerende med en erhvervsuddannelse gælder for knap en sjettedel.

Med aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark er partierne enige om, at der fra og med sommeroptaget 2026 skal etableres praktikum (værkstedskurser) på de tekniske erhvervsakademiuddannelser for studerende, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse. Praktikum skal understøtte, at de studerende klædes på med de nødvendige praktiske forudsætninger for at gennemføre en teknisk erhvervsakademiuddannelse.

På den baggrund foreslås det, at der i § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes et nyt nr. 12, hvorefter ministeren fastsætter regler om praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser for studerende, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler i en bekendtgørelse, herunder om målgruppe, formål og tilrettelæggelse. Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at praktikum vil være obligatorisk for studerende, der er optaget på en teknisk erhvervsakademiuddannelse på baggrund af en gymnasial eksamen, og som ikke har en gennemført erhvervsuddannelse eller på anden vis har opnået praktiske kompetencer forud for optag på uddannelsen.

Der udbydes i dag en række forskellige tekniske erhvervsakademiuddannelser, som i varierende grad forudsætter viden om relevante praktiske og tekniske forhold. Det vil således ikke nødvendigvis være alle tekniske erhvervsakademiuddannelser, hvor det vil være relevant at udvikle praktikum til.

Det er forventningen, at der for eksempel vil kunne blive udviklet praktikum på erhvervsakademiuddannelserne til automationsteknolog, energiteknolog og produktionsteknolog.

Praktikum vil eksempelvis kunne bestå af grundlæggende værkstedsteknik og værkstedslære samt andre grundlæggende forudsætninger, der er relevante i forhold til at kunne gennemføre en teknisk erhvervsakademiuddannelse.

Det er hensigten, at der vil blive informeret om praktikum i forbindelse med ansøgning om optag på de udvalgte tekniske erhvervsakademiuddannelser, og at det vil være institutionerne, som vurderer, om den enkelte studerende, som får tilbudt en uddannelsesplads på en teknisk erhvervsakademiuddannelse, vil skulle gennemføre kurset.

Med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse, er det forudsat i aftalen, at udviklingen af forløbene vil ske i samarbejde med erhvervsakademier, professionshøjskoler og centrale interessenter på området. Det vil herunder skulle afklares, i hvilket omfang forløbet vil kunne tilrettelægges henholdsvis inden og efter den ordinære studiestart.

Det er endvidere forudsat med forslaget, at der skal være mulighed for SU inden for klippekortet under praktikum. Til den enkelte videregående uddannelse, der gives SU til inden for klippekortet, gives der som udgangspunkt et antal måneder med SU (klip), der svarer til den normerede uddannelsestid. For de studerende, der samlet set får en længere normeret uddannelsestid som følge af praktikum, kan der inden for rammerne af de gældende SU-regler fastsættes en individuel normeret studietid, således at støttetiden tillægges ét klip.

3.4. Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser

3.4.1. Gældende ret

Ifølge § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser udbydes erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov på dansk. Dog kan uddannelsesudbud, der fremgår af lovens bilag 1, udbydes på engelsk. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere i særlige tilfælde godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af bilag 1, udbydes på et andet sprog end dansk.

Bestemmelsen om, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser som hovedregel skal udbydes på dansk, blev indsat ved lov nr. 2622 af 28. december 2021 om regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der trådte i kraft den 1. januar 2022. Loven fulgte op på "Aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser" af 25. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti og havde til formål at nedbringe SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indeholdt forud for denne lovændring ikke bestemmelser, der regulerede uddannelsernes udbudssprog, undervisningssprog eller lignende.

Bestemmelsen i lovens § 7 c, stk. 1, hvorefter erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk, omfatter erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der er tilrettelagt på heltid, hvilket vil sige uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, der finansieres med fuldt statstilskud.

Uddannelsesinstitutionernes mulighed for at udbyde efter- og videreuddannelse efter reglerne i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, eller lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, er således ikke omfattet af bestemmelserne om dansk som udbudssprog.

Efter lovens § 7 c, stk. 2, er det alene de uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, der kan udbydes på engelsk. Det fremgår af bilaget, hvilke uddannelsesinstitutioner der kan udbyde konkrete engelsksprogede uddannelser.

Det fremgår herunder af bemærkningerne til lov nr. 2622 af 28. december 2021, at der ved angivelsen af de konkrete undtagelser er lagt vægt på, at de engelsksprogede studerende på fagområdet har god beskæftigelse, uddannelsen er unik, uddannelsen/fagområdet har en væsentlig betydning for udbudsstedet, uddannelsen/fagområdet har en særlig betydning for det regionale arbejdsmarked, samt at uddannelsen/fagområdet vil være vanskelig at opretholde på dansk, f.eks. pga. sin geografiske placering. De undtagne uddannelsesudbud svarer til ca. 650 studiepladser. Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 59 som fremsat, side 5.

Det fremgår endvidere af § 22, stk. 1, nr. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelseselementer, der udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som den samlede uddannelse udbydes på.

Bestemmelsen blev ligeledes indsat ved lov nr. 2622 af 28. december 2021 og indebærer, at der i uddannelsesbekendtgørelser kan fastsættes regler om, at der i uddannelser, der er godkendt med dansk som udbudssprog, vil kunne indgå elementer, der gennemføres på et andet undervisningssprog. Bestemmelsen har primært til formål at gøre det muligt for uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, at indgå i gensidigt forpligtende udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner i udlandet og dermed understøtte, at studerende på disse uddannelser kan deltage i udveksling som en del af deres uddannelse, jf. lovens § 8.

Endelig fremgår det af § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af loven.

3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

En del virksomheder oplever i dag rekrutteringsudfordringer. Særligt inden for de tekniske og it-faglige områder er der blandt virksomhederne efterspørgsel på, at internationale studerende kan uddanne sig og arbejde i landet.

Aftalepartierne er derfor enige om at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at oprette 800 nye uddannelsespladser fra sommeroptaget 2027 på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. De ekstra pladser kan både være på nye og eksisterende uddannelser.

Det følger endvidere af aftalen, at de nye uddannelsespladser vil skulle oprettes uden for København og Aarhus og inden for STEM-/IT-området, herunder det maritime område på uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj blandt de nyuddannede og ledigheden lav. Samtidig skal det være uddannelser, hvor der er en forventning om, at mange af de studerende vælger at blive i Danmark og arbejde.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil skulle følge udmøntningen af de ekstra uddannelsespladser og indgå i dialog med institutionerne herom, herunder med fokus på, om de kriterier, som ligger til grund for aftalen, efterleves. Det forudsættes med aftalen, at aftalekredsen vil modtage en opfølgning på, hvordan de nye studiepladser er udmøntet.

Det foreslås at ophæve § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser vil dermed, som forud for vedtagelsen af lov nr. nr. 2622 af 28. december 2021 om regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, ikke indeholde bestemmelser, der regulerer, at uddannelser, som er omfattet af denne lov, udbydes på dansk. Det vil heller ikke fremgå af loven, hvilke uddannelser der kan udbydes på engelsk.

Dog vil uddannelses- og forskningsministeren med forslaget fortsat kunne fastsætte regler i medfør af lovens § 22, stk. 1, nr. 3, om uddannelseselementer, der udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som den samlede uddannelse udbydes på.

Det forudsættes, at der fortsat vil være en styring af engelsksprogede studiepladser på de videregående uddannelser, der både tager højde for den nuværende begrænsning på 650 uddannelsespladser på engelsksprogede uddannelser, der følger af Aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser fra 2021, og de 800 nye engelsksprogede uddannelsespladser i aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark. Det forudsættes herunder, at de godkendte uddannelsesudbud, som fremgår af bilag 1 i loven, fortsat vil kunne udbydes.

Det forventes, at styringen af engelsksprogede uddannelsesudbud kan varetages inden for rammerne af reglerne for dimensionering af uddannelser i medfør af den gældende § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministen kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af denne lov.

3.5. Mulighed for at opkræve depositum af visse udenlandske studerende ved behandling af ansøgning om optagelse på en uddannelse

3.5.1. Gældende ret

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indeholder ikke bestemmelser, der giver institutioner omfattet af loven mulighed for at opkræve depositum af udenlandske studerende ved behandling af ansøgning om optagelse på en uddannelse.

På universitetsområdet fremgår det af universitetslovens § 26, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, at universitetet kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen.

3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Når studerende søger om optagelse på en uddannelse, skal den enkelte institution i videst mulig udstrækning sikre, at alle studerende reelt har de kvalifikationer og forudsætninger, der fremgår af deres ansøgning. Dette kan f.eks. være faglige kundskaber og engelskkundskaber, hvis uddannelsen eller væsentlige dele af uddannelsen udbydes på engelsk.

Det har i praksis vist sig meget ressourcekrævende for institutionerne at behandle ansøgninger fra udenlandske ansøgere, idet der pågår et stort arbejde med at sikre, at de studerende har de kvalifikationer og forudsætninger, som fremgår af deres dokumentation i form af eksempelvis eksamensbeviser. Dette skyldes bl.a., at den fremsendte dokumentation kan være meget omfangsrig, at dokumentationen modtages på et fremmedsprog, der kan være vanskeligt at oversætte, eller at dokumentationen er svær at få verificeret ved de udstedende institutioner. I praksis er der en række af disse ansøgere, som viser sig at være ukvalificerede.

Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har derfor efterspurgt en mulighed for at opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere, da institutionerne også i udstrakt grad behandler ansøgninger fra udenlandske ansøgere fra tredjelande.

Derfor følger det af aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, at partierne er enige om at indføre mulighed for, at erhvervsakademier og professionshøjskoler - på linje med universiteterne - kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere i forbindelse med behandling af ansøgning om optagelse på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 10 b­ i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der vil indebære, at institutionerne kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse omfattet af loven, hvis deres adgangsgivende gymnasiale eksamen eller erhvervsuddannelse ikke er dansk. Depositummet vil med forslaget kun blive betalt tilbage til de ansøgere, som får tilbud om optagelse på den søgte uddannelse.

Det er hensigten, at bestemmelsen kun vil omfatte visse udenlandske ansøgere. Det vil sige ansøgere fra tredjelande, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske ansøgere.

Det vil med forslaget være frivilligt for den enkelte institution, om institutionen vil anvende muligheden for at opkræve depositum. Det forudsættes, at depositummet fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med sagsbehandlingen. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på baggrund af institutionernes seneste års regnskab eller det forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten for depositummet skal justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance. Der henvises til Finansministeriets budgetvejledning 2021, afsnit 2.3.1.

Det vil være forventningen, at institutionerne med forslaget vil modtage færre åbenlyst grundløse ansøgninger, og at institutionernes administrative arbejde vil blive lettet.

3.6. Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

3.6.1. Gældende ret

I kapitel 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er der fastsat regler om Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (herefter rådet). De nærmere regler om rådet er fastsat i lovens §§ 18-21.

Rådet består af en række centrale interessenter og organisationer på uddannelsesområdet og har til opgave at rådgive uddannelses- og forskningsministeren om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Det fremgår af lovens § 18, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren nedsætter rådet, der består af indtil 21 medlemmer. Endvidere udpeger uddannelses- og forskningsministeren formanden, der skal have særlig indsigt i de uddannelsesområder, som rådgivningen omfatter. Der henvises til lovens § 18, stk. 2.

De nærmere regler for måden, hvorpå uddannelses- og forskningsministeren udpeger medlemmer, fremgår af lovens § 18, stk. 3-5. I lovens § 18, stk. 6 er der fastsat nærmere regler om, hvordan rådets medlemmer kan beskikkes af uddannelses- og forskningsministeren.

I lovens § 19 fremgår nærmere regler om rådets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationers mulighed for at nedsætte uddannelsesudvalg samt regler om sekretariatsbistand til uddannelsesudvalgene.

De nærmere regler om rådets rådgivningsfunktion over for uddannelses- og forskningsministeren, herunder en oplistning af hvilke forhold, rådet rådgiver om, fremgår af lovens § 20. Det følger af bestemmelsen, at rådet bl.a. rådgiver uddannelses- og forskningsministeren om uddannelserne, herunder om uddannelsernes udvikling, generelle spørgsmål om udbuddet af uddannelser i forhold til dokumenterede behov på arbejdsmarkedet, generelle konsekvenser for uddannelserne som følge af nye eller ændrede behov på arbejdsmarkedet, formål og strukturelle rammer og adgangskrav m.v.

Af lovens § 21 fremgår der endvidere nærmere regler om, hvor og hvordan rådet holder møder samt øvrige arbejdsgange i rådet, herunder fastsættelse af forretningsorden og nedsættelse af underudvalg og Uddannelses- og Forskningsministeriets rolle med varetagelsen af sekretariatsfunktionerne for rådet.

3.6.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen besluttede i august 2024 at omprioritere ressourcer fra statslig administration til borgernær velfærd, og det forudsætter, at statslige opgaver må nedprioriteres eller helt bortfalde.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrager til omprioriteringen ved blandt andet at reducere administrative opgaver, herunder med forslaget om at nedlægge Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.

Med henblik på at bidrage til en omprioritering af ressourcer fra statslig administration til borgernær velfærd foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 17, at kapitel 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophæves. Det foreslåede indebærer således, at Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser nedlægges, og at lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fremover ikke vil indeholde bestemmelser om Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og dets opgaver.

Det er ministeriets vurdering, at rådets opgaver, herunder rådgivningsfunktionen for uddannelses- og forskningsministeren, vil kunne håndteres gennem den løbende dialog, som uddannelses- og forskningsministeren og ministeriet har med diverse relevante interessenter på området.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er forventningen, at der med reformen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne vil blive åbnet for smidigere rammer for dialog, idet reformen medfører et længerevarende implementeringsarbejde i samarbejde med aktørerne om uddannelserne. De relevante aktører inddrages generelt tæt i udviklingen af de enkelte uddannelser, eksempelvis via de lokale uddannelsesudvalg og lignende.

3.7. Normering i ECTS-point

3.7.1. Gældende ret

Reglerne om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes varighed, struktur og sprog fremgår af kapitel 2 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Det fremgår af §§ 4-7 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelsernes omfang er fastsat som varighed i år og måneder.

Det fremgår herunder af lovens § 4, at erhvervsakademiuddannelser varer fra 1½ til 2½ år som heltidsuddannelse. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 3 måneder.

Tilsvarende fremgår det af lovens § 5, stk. 1, at professionsbacheloruddannelser har en varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog § 6. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 6 måneder.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter i medfør af § 22, stk. 1, nr. 6, regler om uddannelserne, herunder om anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS).

ECTS (European Credit Transfer System) er en fælles europæisk standard for kvantitative opgørelser af studieforløb på videregående uddannelse, hvor 60 ECTS-point udgør et års heltidsstudier.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS) er udmøntet i tværgående bekendtgørelser samt i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, hvor ECTS-point er angivet som norm for omfanget af eksempelvis det enkelte fag, uddannelseselement eller semester.

Det fremgår således eksempelvis af § 7 i bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at et uddannelseselement er en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et uddannelseselement skal omfatte mindst 5 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

3.7.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den forslåede ordning

Med henblik på en harmonisering af terminologien vedrørende uddannelsernes varighed og normering foreslås det at ændre lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, så angivelsen af uddannelsernes varighed i tid ændres til normering i ETCS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier, sådan at terminologien flugter med det, der anvendes i de regler, som er udstedt i medfør af loven og som i øvrigt anvendes i forhold til uddannelserne på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Forslaget vil indebære, at det vil fremgå såvel af lovens bestemmelser som bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, at uddannelsernes normering fastsættes i ECTS-point.

Det bemærkes, at der med forslaget vil være tale om en teknisk ændring af loven, og at forslaget ikke vil indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.

3.8. Særlige procedurer for godkendelse af nye professionsmasteruddannelser

3.8.1. Gældende ret

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutio­ner gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet og for akkreditering af disse uddannelsesinstitutioners uddannelser. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021 som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, lov nr. 675 af 17. juni 2025 og § 2 i lov nr. 754 af 20. juni 2025 (herefter akkrediteringsloven).

Det følger af akkrediteringslovens § 6, at uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.

En positiv institutionsakkreditering giver uddannelsesinstitutionen mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse uddannelser er prækvalificeret og godkendt, jf. lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende uddannelser, jf. § 9, stk. 1, 1. pkt., i akkrediteringsloven.

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Efter lovens § 19, stk. 1, nedsætter uddannelses- og forskningsministeren et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om principielle spørgsmål knyttet hertil.

Det følger af akkrediteringslovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen.

Der er fastsat nærmere regler om akkreditering og prækvalifikation m.v. i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1772 af 5. september 2021 og bekendtgørelse nr. 1228 af 9. oktober 2023. Prækvalifikationskriterierne fremgår af bekendtgørelsens bilag 4.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, at de videregående uddannelsesinstitutioner ansøger Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om prækvalifikation af nye uddannelser, uddannelsesudbud og uddannelsesfilialer.

Der skal bl.a. søges om prækvalifikation, før en uddannelsesinstitution opretter en ny videregående uddannelse eller ændrer udbudssproget i en eksisterende uddannelse fra dansk til et fremmedsprog, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1.

Ansøgning om prækvalifikation kan indgives to gange årligt. Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgningsfristens udløb, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Efter de gældende regler står RUVU for at foretage en vurdering af behov og relevans samt sammenhæng i uddannelsessystemet ved en prækvalifikation af uddannelsesinstitutionernes ansøgninger om nye uddannelser og uddannelsesudbud.

Det følger af bekendtgørelsens § 18, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen offentliggør ansøgningerne og forelægger dem for RUVU senest 15 hverdage efter ansøgningsfristens udløb. Styrelsen kan som betingelse for rettidig afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 4, fastsætte endelig frist for indgivelse af supplerende oplysninger. RUVU vurderer ansøgningerne i forhold til de relevante kriterier i bekendtgørelsens bilag 4 og afgiver en begrundet vurdering til styrelsen senest 15 hverdage efter forelæggelsen.

Styrelsen udarbejder indstilling til uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af RUVU's vurdering. Styrelsen kan tillige indhente supplerende faglig rådgivning i medfør af § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Efter bekendtgørelsens § 20, stk. 1, træffer ministeren på baggrund af gennemført prækvalifikation afgørelse om godkendelse eller foreløbig godkendelse. Ministeren kan derudover meddele afslag på godkendelse.

Med § 2, nr. 1, i lov nr. 754 af 20. juni 2025 blev der indsat en ny § 18 a i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023 og lov nr. 675 af 17. juni 2025. Med ændringen fastslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af nye bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og kan i den forbindelse fravige denne lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf. kapitel 4.

Ændringen træder i kraft den 1. juli 2026 og ophæves igen den 31. december 2031.

3.8.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i implementering af aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark vil der skulle udvikles og godkendes fire til seks nye professionsmasteruddannelser. Det fremgår af den politiske aftale, at der vil skulle etableres i alt 300 uddannelsespladser i 2026 stigende til 650 uddannelsespladser ved fuld indfasning i 2028 fordelt på fire til seks professionsmasteruddannelser, herunder en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger.

Professionshøjskolerne vil skulle udarbejde en udviklingsplan for hver professionsmasteruddannelse, hvor det dokumenteres, hvorledes videngrundlaget for de nye uddannelser på niveau 7 forventes løftet. Dette skal ske ved udfyldelse af en række specifikke kriterier for videngrundlag udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i dialog med interessentkredsen som led i det særskilte udviklingsspor for professionsmasteruddannelserne.

Det forventes, at det som led i den særlige godkendelsesproces vil blive fastsat, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal foretage en sagsbehandling af professionshøjskolernes ansøgninger om godkendelse og på den baggrund udarbejde en indstilling til ministeren med henblik på ministerens afgørelse.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 18 b i akkrediteringsloven, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af professionsmasteruddannelser, jf. § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, og kan i den forbindelse fravige denne lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf. lovens kapitel 4.

Det bemærkes, at den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte professionshøjskoler, der har opnået en positiv institutionsakkreditering. Det indebærer, at der for den enkelte professionshøjskole er foretaget en ekstern kvalitetsvurdering med fokus på professionshøjskolens løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.

Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på baggrund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne udbyde uddannelsen.

Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ som følge af, at det med aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark er aftalt, at der skal udvikles og udbydes nye professionsmasteruddannelser, der skal udbydes af professionshøjskolerne. Det er forventningen, at de nye uddannelser vil skulle udvikles og udbydes løbende i perioden fra 2026-2028.

Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangsklausul, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 b automatisk ophæves den 31. december 2028, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

Ønsker professionshøjskoler i fremtiden at oprette yderligere professionsmasteruddannelsesudbud ud over de 650 pladser, skal relevansen af de nye uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser vurderes efter samme proces som for øvrige videregående uddannelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget udmønter dele af aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark.

Det fremgår bl.a. af lovforslaget, at der skal oprettes, udvikles og udbydes nye praksisrettede professionsmasteruddannelser. Initiativet forventes at medføre statslige merudgifter på 4 mio. kr. (2025-pl) i 2026 stigende til 98 mio. kr. (2025-pl) fra 2030 og frem.

Der fremgår også af lovforslaget, at man skal tilrettelægge professionsbacheloruddannelser med 15 ECTS-point færre end i dag med undtagelse af diplomingeniøruddannelserne og professionsbacheloruddannelsen i bygningskonstruktion samt professionsbacheloruddannelser, der i dag er af tre års varighed (180 ECTS). Initiativet vedrørende den nye tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser forventes at medføre statslige mindreudgifter på 4 mio. kr. (2025-pl) i 2029 stigende til 293 mio. kr. (2025-pl), når reformen er fuldt indfaset i 2032.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der skal etableres praktikum for studerende på tekniske erhvervsakademiuddannelser, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse. Initiativet om at etablere praktikum forventes at medføre statslige merudgifter på 1 mio. kr. (2025-pl) i 2026 stigende til 4 mio. kr. (2025-pl) fra 2027 og frem.

Fra sommeroptaget 2027 gives der med lovforslaget ligeledes mulighed for at oprette 800 nye uddannelsespladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Oprettelsen af nye engelsksprogede uddannelsespladser forventes at medføre statslige merudgifter på 2 mio. kr. (2025-pl) i 2027 stigende til 92 mio. kr. (2025-pl) fra 2031 og frem.

Med lovforslaget åbnes der også mulighed for, at institutionerne kan opkræve et depositum af visse udenlandske studerende for behandling af ansøgninger om optagelse på en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse. Hidtil har institutionerne behandlet alle udenlandske ansøgninger om optagelse på uddannelserne gratis. Initiativet kan i meget begrænset omfang medføre statslige mindreudgifter.

Udover lovforslagets formål med at udmønte dele af reformaftalen, indeholder lovforslaget også et forslag om, at nedlægge Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser. Dette initiativ forventes at medføre statslige mindreudgifter på 0,7 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.

Lovforslaget kræver implementering i Uddannelses- og Forskningsministeriet samt på de videregående uddannelsesinstitutioner. Der er med aftalen afsat 3 mio. kr. årligt i perioden 2025-2028 til implementering og administration af aftalen i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Lovforslaget vil hverken have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommuner eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni til den 21. august 2025 (59 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Ankestyrelsen, Arkitektskolen Aarhus, BUPL Copenhagen Business School, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Råd, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsakademier Studenterorganisation, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Tandplejere, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, DI, Djøf, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt Fælles Forbund - 3F, FH-Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Fredericia Maskinmesterskole, HK/Stat, Ingeniørforeningen IDA, IT-Universitetet i København, Jordemoderforeningen, Jordemoderstuderendes Landsorganisation, KL, Kost og Ernæringsforbundet, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Lærerstuderendes Landskreds, Landsforeningen af kliniske tandteknikere, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Optikerforeningen, Organisation for Professionshøjskolestuderende, Professionshøjskolen Absalon, Pædagogisk Psykologisk Forening, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Radiografrådet, Radiografstuderende i Danmark, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Voksen og Efteruddannelse, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Skoleskibet Georg Stage, SMV Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studenterforum UC, Studerendes Udvalg i Danske Bioanalytikere, Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, TEKNIQ, Teknisk Landsforbund, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem.

Formålet med et samordnet videregående uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering, jf. lovens § 1, stk. 2.

Det foreslås, at i § 1, stk. 1, indsættes efter »professionsbacheloruddannelser« »samt professionsmasteruddannelser«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at uddannelses- og forskningsministeren - på linje med erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser - tilrettelægger professionsmasteruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem.

Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvori det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser om professionsmasteruddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at formålet med et samordnet videregående uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering.

Det foreslås, at i § 1, stk. 2, indsættes efter »samt« »forsknings- og«.

Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås indsat en ny § 3 a om nye professionsmasteruddannelser, hvori det fremgår, at uddannelserne vil skulle afspejle et videngrundlag, der er baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.

Med den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 2, vil det fremgå, at videngrundlaget som følge af de nye professionsmasteruddannelser vil blive udvidet til at omfatte et forskningsbaseret videngrundlag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner.

Efter lovens § 3, stk. 2, skal uddannelserne kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Det foreslås, at der efter § 3 indsættes en ny § 3 a i kapitel 1, som giver mulighed for at etablere nye praksisrettede professionsmasteruddannelser.

Det foreslås i § 3 a, stk. 1, at professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet.

Det foreslåede indebærer, at de nye professionsmasteruddannelserne som praksisnære overbygningsuddannelser vil blive målrettet professionsbachelorer inden for de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser, herunder læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen.

Det er herunder hensigten, at også ansøgere med en ældre uddannelse inden for samme velfærdsområde, der er gennemført efter de da gældende regler i lov om mellemlange videregående uddannelser, skal have adgang til de nye professionsbacheloruddannelser. Der kan desuden være andre faggrupper med relevant beskæftigelse, som efter en konkret vurdering vil kunne blive optaget på en professionsmasteruddannelse.

Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i lovens § 22, stk. 1, nr. 5, vil fastsætte nærmere regler om adgang til uddannelserne.

Med det foreslåede § 3 a, stk. 2, skal professionsmasteruddannelser øge de studerendes viden om og forståelse af fagområdernes og professionernes praksis, samt praksisrettet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til at tage ansvar for at analysere, vurdere og løse problemstillinger og komplekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddannelserne bidrage til videreudvikling af professionen og udvikling af ny viden om faget.

Med forslaget får de nye professionsmasteruddannelser deres egen profil og gradstypebeskrivelse, som er i tråd med aftalens ønske om at styrke de praksisrettede videregående uddannelser.

Det foreslås i § 3 a, stk. 3, at uddannelserne skal afspejle et videngrundlag, der er baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.

De nye professionsmasteruddannelser vil med forslaget blive indplaceret på niveau 7 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring og vil skulle have en praksisnær profil ved at fokusere på løsning af komplekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Der udvikles en særskilt gradstypebeskrivelse for professionsmastergraden, som bygger oven på gradstypebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.

De nye professionsmasteruddannelser vil dermed være en videreuddannelsesmulighed på et højere niveau end professionsbachelor- og diplomuddannelserne, som begge er på niveau 6 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring (bachelorniveau).

Der er hensigten, at professionsmasteruddannelsernes videngrundlag vil skulle være forsknings- og udviklingsbaseret samt praksis- og professionsrettet.

Professionsmasteruddannelserne vil dermed adskille sig fra universiteternes kandidatuddannelser ved at have et krav om praksistilknytning i videngrundlaget.

I forhold til praksistilknytning vil uddannelserne ikke indeholde praktik, men vil i stedet indeholde tilrettelæggelse af praksisrettede elementer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Kapitel 2 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har overskriften »Varighed, struktur og sprog«.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, at ændre overskriften til kapitel 2, så det vil fremgå, at »Varighed« ændres til »Normering«.

Forslaget har til formål at afspejle de foreslåede ændringer i fastsættelsen af uddannelserne omfang fra en varighed i tid til en normering i ECTS-point.

Der henvises til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 5-10, 12 og 13.

Til nr. 5 og 6

Det fremgår af § 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at erhvervsakademiuddannelser varer fra 1½ til 2½ år som heltidsuddannelse. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 3 måneder.

Det foreslås, at nyaffatte § 4, 1. pkt., så det vil fremgå, at erhvervsakademiuddannelser er normeret til 90-150 ECTS-point.

Det foreslås endvidere, at nyaffatte § 4, 3. pkt., så det vil fremgå, at praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point.

Det foreslåede vil indebære, at den kvantitative opgørelse af erhvervsakademiuddannelser - herunder uddannelsernes praktikdel - fremover vil blive angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har professionsbacheloruddannelser en varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog § 6.

De fleste professionsbacheloruddannelser er i dag tilrettelagt med en varighed på 3 1/2 år (210 ECTS-point), hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 3.2.1.

Det følger af aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark, at professionsbacheloruddannelserne som udgangspunkt fremover vil skulle tilrettelægges med 15 færre ECTS-point end i dag.

Med dette lovforslag foreslås det endvidere, at normeringen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, vil skulle fastsættes i ECTS-point. Det henvises til lovforslagets pkt. 3.7.

Det foreslås på den baggrund, at nyaffatte lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., hvorefter det vil fremgå, at professionsbacheloruddannelser er normeret til 180-195 ECTS-point, men kan have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point.

Den foreslåede ændring vil indebære, at de fleste professionsbacheloruddannelser vil skulle tilrettelægges med en normering på 195 ECTS-point. Det vil herunder sige, at også de professionsbacheloruddannelser, der i dag har en varighed på 3 ½ år (210 ECTS-point), som udgangspunkt vil skulle tilrettelægges med en normering på 195 ECTS-point.

Det er dog hensigten, at professionsbacheloruddannelser fortsat skal kunne udbydes med et varierende antal ECTS-point. Det er således forudsat med aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, at den nye tilrettelæggelse med 15 færre ECTS-point ikke vil skulle omfatte diplomingeniøruddannelserne og professionsbacheloruddannelsen i bygningskonstruktion (bygningskonstruktør) samt professionsbacheloruddannelser, der i dag er af tre års varighed (180 ECTS-point).

Med den foreslåede nyaffattelse af § 5, stk. 1, 1 pkt., vil professionsbacheloruddannelser fortsat kunne have en varighed på op til almindeligvis 240 ECTS-point, hvilket svarer til de nuværende tilrettelæggelser over 4 år som heltidsuddannelse. Forslaget vil dermed også give mulighed for, at der vil kunne oprettes nye professionsbacheloruddannelser med en normering på 240 ECTS-point.

Der udbydes i dag enkelte professionsbacheloruddannelser med en varighed på 4 år (240 ECTS-point), herunder professionsbacheloruddannelsen som skov- og landskabsingeniør. Professionsbacheloruddannelser med en normering på 240 ECTS-point, som ikke er undtaget fra kravet om en reduktion på 15 ECTS-point, vil som de øvrige uddannelser skulle tilrettelægges med en reduktion på 15 ECTS-point.

Med forslaget om, at professionsbacheloruddannelser kan have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point, gives der mulighed for fortsat udbud af eksisterende diplomingeniøruddannelse med en normering, som overstiger 240 ECTS-point. Det skal dog bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke har til formål at give mulighed for nye udbud af professionsbacheloruddannelser med en normering, som overstiger 240 ECTS-point.

Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren i medfør af den gældende bemyndigelse i lovens § 22, stk. 1, vil justere normeringen i ECTS-point for professionsbacheloruddannelser, som vil skulle udbydes med 15 færre ECTS-point i de respektive uddannelsesbekendtgørelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 og pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8-10

Det fremgår af § 5, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at praktikken skal have en varighed af mindst 6 måneder.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8, at ændre § 5, stk. 1, 3. pkt., så det fremgår, at praktikken skal udgøre mindst 30 ECTS-point.

Det fremgår endvidere af lovens § 5, stk. 2, at uddannelserne kan tilrettelægges således, at mindst det sidste 1½ år af uddannelsen kan anvendes som overbygning på relevante erhvervsakademiuddannelser. Der indgår mindst 3 måneders praktik i den del af uddannelsen, der anvendes som overbygning.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 9, at i § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »det sidste 1½ år« til »de sidste 90 ECTS-point«.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 10, at i § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »Der indgår mindst 3 måneders praktik« til »Praktikken udgør mindst 15 ECTS-point«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at den kvantitative opgørelse af professionsbacheloruddannelser - herunder uddannelsernes praktikdel - fremover vil blive angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det foreslås, at der efter § 5 indsættes en ny § 5 a, hvor det fremgår, at professionsmasteruddannelser er normeret til 75 ECTS-point.

Forslaget betyder, at de nye oprettede professionsmasteruddannelser bliver normeret til 75 ECTS-point.

Forslaget skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser om professionsmasteruddannelser. Forslaget er samtidig en følge af aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, hvor det fremgår, at professionsmasteruddannelserne er normeret til 75 ECTS-point.

Professionsmasteruddannelserne vil med forslaget i første omgang blive oprettet som ordinære uddannelser på heltid med mulighed for at modtage SU.

På sigt er det dog forventningen, at uddannelserne også vil skulle udbydes på deltid målrettet personer i beskæftigelse på velfærdsområdet.

Til nr. 12

Efter § 6, stk. 2, har selvstændige overbygningsuddannelser som heltidsuddannelse en varighed af mindst 1½ år, inklusive mindst 3 måneders praktik, og skal sammen med de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser have en samlet varighed fra 3 til almindeligvis 4 år, jf. § 5, stk. 1.

Det foreslås at nyaffatte § 6, stk. 2, så det vil fremgå, at selvstændige overbygningsuddannelser er normeret til mindst 90 ECTS-point, hvoraf praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point. Selvstændige overbygningsuddannelser skal sammen med den adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse have en samlet normering på 180-240 ECTS-point.

Forslaget vil indebære, at den kvantitative opgørelse af professionsbacheloruddannelser - herunder uddannelsernes praktikdel - fremover vil blive angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter § 7, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser skal uddannelser, der tilrettelægges efter stk. 1, tillige være tilrettelagt således, at det sidste 1½ år eller mere kan anvendes som overbygning til relevante erhvervsakademiuddannelser, jf. § 5, stk. 2.

Det foreslås, at i § 7, stk. 2, ændres »det sidste 1½ år« til »de sidste 90 ECTS-point«.

Det foreslåede vil indebære, at den kvantitative opgørelse af erhvervsakademiuddannelser - herunder uddannelsernes praktikdel - fremover vil blive angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.

De uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan efter lovens § 7 c, stk. 2, udbydes på engelsk. Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end dansk, jf. § 7 c, stk. 3.

Lovens § 7 c blev indsat ved lov nr. 2622 af 28. december 2021 om regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der trådte i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås, at § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophæves.

Med forslaget om at ophæve § 7 c vil det fremover ikke fremgå, at uddannelser omfattet af loven skal udbydes på dansk.

Der er allerede i dag hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren i medfør af lovens § 25 kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 19.

Til nr. 15

Det fremgår af § 8 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Med henblik på at etablere mulighed for, at også de nye professionsmasteruddannelser vil kunne tilrettelægges, så en del af uddannelsen gennemføres i udlandet, foreslås det, at indsætte et nyt § 8, stk. 2, som vil indebære, at institutioner, der udbyder professionsmasteruddannelser, kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Til nr. 16

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indeholder ikke bestemmelser, der giver institutioner, der udbyder uddannelse omfattet af loven, mulighed for at opkræve depositum af udenlandske studerende ved behandling af ansøgning om optagelse på en uddannelse.

Det foreslås, at der efter § 10 a indsættes en ny § 10 b i kapitel 3, hvorefter institutionerne kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse omfattet af denne lov, hvis deres adgangsgivende gymnasiale eksamen eller erhvervsuddannelse ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen.

Ved visse udenlandske ansøgere forstås udenlandske ansøgere fra tredjelande, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske ansøgere for så vidt angår gratis ansøgning om optagelse til en uddannelse.

Det vil med forslaget være frivilligt for den enkelte institution, om institutionen vil anvende muligheden for at opkræve depositum. Det forudsættes, at depositummet fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med sagsbehandlingen. Mindst en gang årligt vurderes det, blandt andet på baggrund af institutionernes seneste års regnskab eller det forventede resultat af årets regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten for depositummet skal justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem indtægter og omkostninger skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance. Der henvises til Finansministeriets budgetvejledning 2021, afsnit 2.3.1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Kapitel 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har overskriften »Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser«. Bestemmelserne om rådets opgaver, sammensætning m.v. fremgår af §§ 18-21 i loven.

Det følger herunder af § 18, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren nedsætter Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, der består af indtil 21 medlemmer.

Det følger endvidere af lovens § 20, at rådet blandt andet rådgiver uddannelses- og forskningsministeren om uddannelserne, herunder om uddannelsernes udvikling, generelle spørgsmål om udbuddet af uddannelser i forhold til dokumenterede behov på arbejdsmarkedet, generelle konsekvenser for uddannelserne som følge af nye eller ændrede behov på arbejdsmarkedet, formål og strukturelle rammer og adgangskrav m.v.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 3.6.1.

Det foreslås, at kapitel 5 ophæves.

Det foreslåede indebærer, at Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser nedlægges.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med videregående uddannelser.

De nærmere regler om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er fastsat i bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen). Det fremgår herunder af § bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. pkt., at adgangskravene kan være en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser regler om uddannelserne, og herunder fastsætte regler om adgang, jf. lovens § 22, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes nyt nr. 12, hvorefter ministeren fastsætter regler om praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser for studerende, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse.

Det foreslåede vil indebære, at der vil kunne fastsættes regler i en bekendtgørelse om praktikum. Det er forventningen, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler, herunder om målgruppe, formål og tilrettelæggelse. Det forventes desuden, at der vil blive fastsat regler om, at praktikum vil være obligatorisk for studerende, der er optaget på en teknisk erhvervsakademiuddannelse på baggrund af en gymnasial eksamen, og som ikke har en gennemført erhvervsuddannelse eller på anden vis har opnået praktiske kompetencer forud for optag på uddannelsen.

Praktikum vil eksempelvis kunne bestå af grundlæggende værkstedsteknik og værkstedslære samt andre grundlæggende forudsætninger, der er relevant for deltagelsen på den tekniske uddannelse.

Der udbydes i dag en række forskellige tekniske erhvervsakademiuddannelser, som i varierende grad forudsætter viden om relevante praktiske og tekniske forhold. Det vil således ikke nødvendigvis være alle tekniske erhvervsakademiuddannelser, hvor det vil være relevant at udvikle praktikum til.

Det er forventningen, at der for eksempel vil kunne blive udviklet praktikum på erhvervsakademiuddannelserne til automationsteknolog, energiteknolog og produktionsteknolog.

Det er hensigten, at der vil blive informeret om praktikum i forbindelse med ansøgning om optag på tekniske erhvervsakademiuddannelser, og at det vil være institutionerne, som vurderer, om den enkelte studerende, som får tilbudt en uddannelsesplads på en teknisk erhvervsakademiuddannelse, vil skulle gennemføre kurset.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det følger af § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelser omfattet af loven skal udbydes på dansk.

Dog kan uddannelsesudbud, der fremgår af lovens bilag 1, udbydes på engelsk. Det fremgår specifikt af bilag 1, hvilke uddannelsesinstitutioner og udbudssteder der kan udbyde specifikke engelsksprogede uddannelsesudbud.

Det foreslås at ophæve bilag 1.

Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 14, hvori det foreslås, at § 7 c ophæves.

Til § 2

Til nr. 1

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Efter lovens § 19, stk. 1, nedsætter uddannelses- og forskningsministeren et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om principielle spørgsmål knyttet hertil.

Det følger af lovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen.

Det foreslås, at der efter § 18 a i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner indsættes en ny § 18 b, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af professionsmasteruddannelser, jf. § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, og at ministeren i den forbindelse skal kunne fravige akkredite­ringslovens bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf. lovens kapitel 4.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig mod uddannelser, der udvikles og oprettes som led i implementering af aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark. Øvrige nye professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser vil således som hidtil være omfattet af de almindelige regler om prækvalifikation og godkendelse i akkrediteringslovens kapitel 4.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om den særlige godkendelsesprocedure. Det forventes, at det vil blive fastsat i akkredite­ringsbekendtgørelsen, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal behandle professionshøjskolernes ansøgninger om godkendelse og på den baggrund udarbejde en indstilling til ministeren med henblik på ministerens afgørelse.

Det forventes i den forbindelse fastsat, at professionshøjskolerne vil skulle indsende grundoplysninger til styrelsen om den enkelte professionsmasteruddannelser, herunder udbudssted, adgangskrav, fagbetegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v. samt en kort beskrivelse af, hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter har været inddraget i udformningen af uddannelsen. Grundoplysningerne vil bl.a. blive brugt til en legalitetskontrol, takstfastsættelse samt registrering hos Danmarks Statistik, ligesom ved den nuværende proces for prækvalifikation.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte professionshøjskoler, der har opnået en positiv institutionsakkreditering.

Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på baggrund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne udbyde uddannelsen.

Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ som følge af, at det med aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark er aftalt, at det skal udvikles og udbydes nye professionsmasteruddannelser med en ny særskilt gradstype. Det er forventningen, at de nye uddannelser vil skulle udvikles og udbydes løbende i perioden fra 2026-2028.

Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangsklausul, der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 b automatisk ophæves den 31. december 2028, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 3, stk. 3.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 14 og 19, træder i kraft den 1. juli 2027.

Det foreslåede vil indebære, at det med virkning fra 1. juli 2027 ikke længere vil fremgå, at uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser skal udbydes på dansk.

Forslaget vil endvidere indebære, at bilag 1 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som indeholder en udtømmende oversigt over, hvilke uddannelser der kan udbydes på engelsk, ophæves.

Det foreslås i stk. 3, at § 18 b i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, som affattet ved denne lovs § 2, ophæves den 31. december 2028.

Forslaget vil indebære, at den foreslåede bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 b automatisk ophæves den 31. december 2028, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner gælder ikke Færøerne og Grønland.

De foreslåede ændringer vil derfor ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov