Fremsat den 8. oktober 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om undtagelse fra regulering på
Erhvervsministeriets ressort for internationale finansielle
institutioner med virke i Grønland
§ 1.
Erhvervsministeren kan, efter aftale med Naalakkersuisut,
fastsætte nærmere regler om undtagelse af
internationale finansielle institutioner, som Danmark er medlem af,
fra i Grønland gældende regulering på
områder, der ikke er overtaget af Grønland.
§ 2.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
I Danmark er visse internationale finansielle institutioner, som
Danmark er medlem af, undtaget fra visse typer regulering, herunder
f.eks. finansiel regulering. Det skyldes, at institutionernes virke
reguleres af EU-retsakter eller mellemstatslige aftaler, som
Danmark har tiltrådt.
Grønland er ikke medlem af EU og har dermed ikke
tiltrådt de EU-retsakter, som bl.a. regulerer visse
internationale finansielle institutioners virke. Tilsvarende kan
der være mellemstatslige aftaler om internationale
finansielle institutioners virke, som er tiltrådt af Danmark,
men ikke af Grønland. Der kan derfor opstå
situationer, hvor internationale finansielle institutioner, som
Danmark er medlem af, ikke har de samme rettigheder i
Grønland som i Danmark.
Det er hensigtsmæssigt for at understøtte
udviklingen i Grønland, at internationale finansielle
institutioner, som Danmark er medlem af, som f.eks. den
Europæiske Investeringsbank (EIB), kan tilbyde deres
produkter i Grønland inden for rammer, der er
sammenlignelige med institutionens rammer i andre lande,
institutionen opererer i. Derfor foreslås det at give
erhvervsministeren bemyndigelse til, efter aftale med
Naalakkersuisut, at fastsætte nærmere regler om
undtagelse af internationale finansielle institutioner, som Danmark
er medlem af, fra i Grønland gældende regulering
på områder, der ikke er overtaget af
Grønland.
Grønland er inddraget i lovgivningsprocessen i
overensstemmelse med de retningslinjer, der følger af
Statsministeriets vejledning nr. 9001 af 2. januar 2023 om
ministeriers behandling af sager vedrørende
Grønland.
2. Erhvervsministeren bemyndiges til at undtage
internationale finansielle institutioner fra regulering under
Erhvervsministeriets ressort
2.1. Gældende ret
Visse dele af reguleringen på erhvervsområdet er
ikke overtaget af Grønland og er dermed dansk
ansvarsområde under danske myndigheder.
Et eksempel er området for finansiel regulering, hvor
tilladelses- og tilsynskrav efter den finansielle regulering
henhører under erhvervsministerens ressort. Andre eksempler
er valuta- og pengepolitik, som ikke er overtaget af
Grønland. Eksemplificeringerne er ikke en udtømmende
opregning af områder på erhvervsministerens ressort,
som ikke er overtaget af Grønland.
Nedenfor gennemgås en række eksempler på
tilladelses- og tilsynskrav på det finansielle område,
som er sat i kraft for Grønland. Gennemgangen er ikke en
udtømmende opregning af, hvilken regulering eller
tilladelses- og tilsynskrav, som er sat i kraft for
Grønland.
I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning nr. 1252 af 15. december
2004, som senest ændret ved anordning nr. 858 af 26. juni
2024, følger det, at virksomheder, som bl.a. yder lån
for egen regning, skal have tilladelse som pengeinstitut. Af lov om
værdipapirhandel, som sat i kraft for Grønland ved
kongelig anordning nr. 839 af 17. august 2012, følger det,
at Finanstilsynet påser overholdelsen af anordningen og
regler, der er udstedt i medfør heraf. Anden finansiel
regulering kan indeholde lignende tilladelses- og tilsynskrav for
andre finansielle aktiviteter end dem, som er nævnt.
Formålet med de gældende tilladelses- og tilsynskrav er
at sikre en sund, stabil og velfungerende finansiel sektor med
henblik på at styrke tilliden til den grønlandske
økonomi, og at den finansielle sektor kan tilbyde
finansielle produkter eller ydelser til virksomheder og
husholdninger på et reguleret marked.
I Danmark er visse internationale finansielle institutioner, som
Danmark er medlem af, undtaget fra visse typer regulering, herunder
på Erhvervsministerens ressort, fordi institutionernes virke
i stedet reguleres ved EU-retsakter eller mellemstatslige aftaler,
som Danmark har tiltrådt. Et eksempel på en sådan
institution er EIB, der er oprettet med hjemmel i artikel 308 og
309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Organiseringen og reguleringen af EIBs aktiviteter er specificeret
i statutterne for EIB, som er et bilag til traktaten. EIB er derfor
ikke underlagt en række krav i dansk lovgivning, herunder
tilladelses- og tilsynskrav i den finansielle regulering, og
Finanstilsynet fører ikke tilsyn med EIBs aktiviteter i
Danmark.
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og
den tilknyttede særlige regulering af EIBs aktiviteter i EU
er ikke gældende i Grønland, da Grønland ikke
er medlem af EU og dermed ikke har tiltrådt traktaten. Dermed
vil en institution som EIB ikke med de nuværende regler
på Erhvervsministeriets ressort, der er sat i kraft for
Grønland, have de samme rettigheder i Grønland som i
Danmark.
Der er ikke i den eksisterende regulering på
Erhvervsministerens ressort, som er sat i kraft for
Grønland, hjemmel til undtagelse af internationale
finansielle institutioner, som Danmark er medlem af, fra de i
reguleringen fastlagte krav, f.eks. tilladelses- og tilsynskrav til
finansielle institutioner.
2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
For at understøtte investeringer i Grønland kan
Naalakkersuisut og andre offentlige eller private aktører
med aktiviteter i Grønland have interesse i at kunne modtage
finansiering og rådgivning i tilknytning hertil fra
internationale finansielle institutioner som f.eks. EIB.
Ofte vil det være en forudsætning for, at
internationale finansielle institutioner ønsker at udbyde
deres finansieringsprodukter i Grønland, at institutionerne
sikres samme undtagelser fra regulering på f.eks. det
finansielle område, når institutionen opererer i
Grønland, som institutionen har i Danmark og andre lande,
som institutionen opererer i.
Konkret ønsker Naalakkersuisut, at der kan indgås
en rammeaftale med EIB, der gør det muligt for EIB at yde
finansiering i Grønland. Det forudsætter, at EIB i
Grønland undtages fra visse typer regulering, herunder
på erhvervsministerens ressortområde, på samme
vis som EIB ikke er underlagt denne type regulering i andre lande,
som EIB opererer i, i og uden for EU, herunder i Danmark. Der
henvises til afsnit 2.1 i forhold til det retsgrundlag, EIB
opererer under inden for EU.
Der kan også være andre internationale finansielle
institutioner, som Danmark er medlem af, som har særlige
rettigheder stadfæstet ved internationale aftaler eller
traktater, som Danmark har tilsluttet sig, men som Grønland
ikke har tilsluttet sig, hvor der senere kan opstå
ønske om, at disse internationale finansielle institutioner
kan operere i Grønland.
Erhvervsministeriet finder det væsentligt, at
Grønland fremover kan sikres mulighed for at opnå
eventuelle fordele, som det grønlandske samfund kan
realisere ved at samarbejde med internationale finansielle
institutioner, som Danmark er medlem af. Der kan være tale om
institutioner, der opererer i Danmark som følge af det
danske medlemskab, som f.eks. EIB. Der kan også være
tale om, at der fremadrettet viser sig fordele for Grønland
ved, at andre internationale finansielle institutioner, som Danmark
er medlem af, får mulighed for at operere i Grønland
inden for rammer, der er sammenlignelige med institutionens rammer
i andre lande, som institutionerne opererer i. Den Europæiske
Bank for Genopbygning og Udvikling er et eksempel på en
international finansiel institution, som Danmark er medlem af, men
som ikke yder finansiering i Danmark.
Erhvervsministeriet finder det endvidere væsentligt, at
der etableres en fremtidssikret lovhjemmel, som kan sikre mulighed
for en smidig proces også i eventuelle fremtidige
tilfælde, hvor der fra grønlandsk side måtte
opstå ønske om, at der indgås aftale med en
international finansiel institution, som Danmark er medlem af, om
fritagelse fra i Grønland gældende regulering, som
ikke er overtaget af Grønland. De nærmere regler skal
kunne sikre den internationale finansielle institution
vilkår, der er sammenlignelige med institutionens
vilkår i øvrige lande, som institutionen opererer
i.
Erhvervsministeriet har overvejet hensigtsmæssigheden i at
specificere den konkrete lovgivning på erhvervsministerens
ressort, som internationale finansielle institutioner, som Danmark
er medlem af, kan undtages fra i Grønland, eller alternativt
at indarbejde sådanne undtagelsesmuligheder i alle relevante
love og love, som er sat i kraft ved kongelige anordninger, under
erhvervsministerens ressort. Imidlertid vil en sådan
løsning kunne vise sig mindre robust over tid. Dels fordi
der kan opstå fremtidige tilfælde, hvor der viser sig
behov for at fravige anden regulering end den, der er aktuel i
forhold til den konkrete forespørgsel vedrørende EIB.
Dels fordi der løbende udvikles lovgivning på nye
områder, som det tilsvarende kan vise sig relevant at undtage
fra.
Erhvervsministeriet vurderer derfor, at den mest
hensigtsmæssige måde at etablere en fremtidssikret
lovhjemmel på er, at erhvervsministeren bemyndiges til ved
bekendtgørelse at kunne fastsætte regler om undtagelse
af en international finansiel institution, som Danmark er medlem
af, fra relevante dele af den gældende lovgivning i
Grønland.
2.3. Den
foreslåede ordning
Den foreslåede ordning vil medføre, at
erhvervsministeren bemyndiges til, efter aftale med
Naalakkersuisut, at fastsætte nærmere regler om
undtagelse af internationale finansielle institutioner, som Danmark
er medlem af, fra i Grønland gældende regulering
på områder, der ikke er overtaget af Grønland.
De nærmere regler skal kunne sikre den internationale
finansielle institution vilkår, der er sammenlignelige med
institutionens vilkår i øvrige lande, som
institutionen opererer i.
Lovforslaget indebærer, at erhvervsministeren ved
bekendtgørelse, efter aftale med Naalakkersuitut, kan
undtage en international finansiel institution, som Danmark er
medlem af, fra i Grønland gældende regulering på
områder, som ikke er overtaget af Grønland. Der kan
f.eks. indebære, at den internationale finansielle
institution undtages fra den ellers gældende finansielle
lovgivning i Grønland, herunder f.eks. særlige
tilladelseskrav og tilsyn fra det danske Finanstilsyn, ligesom det
kan indebære, at den internationale finansielle institution
undtages fra visse andre krav på erhvervsministerens ressort,
som ellers er gældende i Grønland.
Lovforslaget skal sikre mulighed for, at internationale
finansielle institutioner, som Danmark er medlem af, kan udbyde
deres produkter i Grønland, såfremt der er
ønske herom fra Naaalakkersuisut, og interesse herfor fra
den pågældende internationale finansielle institution.
Det er hensigten med lovforslaget, at relevante internationale
finansielle institutioner skal kunne gives mulighed for at operere
i Grønland på vilkår, der er sammenlignelige med
de vilkår, den internationale finansielle institution har i
øvrige lande, som institutionen opererer i.
Lovforslaget indebærer, at erhvervsministeren ved
bekendtgørelse kan undtage en international finansiel
institution, som Danmark er medlem af, fra i Grønland
gældende regulering på områder, som ikke er
overtaget af Grønland. Den foreslåede lov vil
indebære, at der sikres mulighed for en smidig proces
også i eventuelle fremtidige tilfælde, hvor der fra
grønlandsk side måtte være ønske om, at
der indgås aftale med en international finansiel institution,
som Danmark er medlem af, om fritagelse fra i Grønland
gældende regulering på områder, som ikke er
overtaget af Grønland. De nærmere regler skal kunne
sikre den internationale finansielle institution vilkår, der
er sammenlignelige med institutionens vilkår i øvrige
lande, institutionen opererer i.
Endelig indebærer lovforslaget, at erhvervsministeren
alene efter aftale med Naalakkersuisut kan fastsætte
nærmere regler om undtagelse af internationale finansielle
institutioner, som Danmark er medlem af, fra i Grønland
gældende regulering på områder, der ikke er
overtaget af Grønland.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de
økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige ikke er vurderet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de
økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for
erhvervslivet ikke er vurderet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de
administrative konsekvenser for borgerne ikke er vurderet.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de
klimamæssige konsekvenser ikke er vurderet.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de
miljø- og naturmæssige konsekvenser ikke er
vurderet.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget ændrer ikke på Grønlands retlige
forhold til EU, jf. Traktat af 13. marts 1984 om ændring af
traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber
for så vidt angår Grønland. Lovforslaget vil
endvidere ikke medføre, at EU-institutioner uden
foregående aftale med Naalakkersuisut opnår anden
retsstilling end den, som gælder i dag.
9. Konsekvenser for verdensmålene
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor konsekvenser
for verdensmålene ikke er vurderet.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juni 2025
til den 4. juli 2025 (24 dage) været sendt i høring i
Grønland.
11. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Klimamæssige konsekvenser | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Ikke vurderet, fordi lovforslaget ikke
gælder i Danmark | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget ændrer ikke på
Grønlands retlige forhold til EU, jf. Traktat af 13. marts
1984 om ændring af traktaterne om oprettelse af De
Europæiske Fællesskaber for så vidt angår
Grønland. Lovforslaget vil endvidere ikke medføre, at
EU-institutioner uden foregående aftale med Naalakkersuisut
opnår anden retsstilling end den, som gælder i
dag. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i
relevant omfang også gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Visse dele af reguleringen på erhvervsområdet er
ikke overtaget af Grønland og er dermed dansk
ansvarsområde under danske myndigheder.
Et eksempel er området for finansiel regulering, hvor
tilladelses- og tilsynskrav efter den finansielle regulering
henhører under erhvervsministerens ressort. Andre eksempler
er valuta- og pengepolitik, som ikke er overtaget af
Grønland. Eksemplificeringerne er ikke en udtømmende
opregning af områder på erhvervsministerens ressort,
som ikke er overtaget af Grønland.
Nedenfor gennemgås en række eksempler på
tilladelses- og tilsynskrav på det finansielle område,
som er sat i kraft for Grønland. Gennemgangen er ikke en
udtømmende opregning af, hvilken regulering eller
tilladelses- og tilsynskrav, som er sat i kraft for
Grønland.
Efter gældende ret følger der blandt andet
tilladelses- og tilsynskrav efter lov om finansiel virksomhed og
lov om værdipapirhandel, som sat i kraft for
Grønland.
I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for
Grønland ved kongelig anordning nr. 1252 af 15. december
2004, som senest ændret ved anordning nr. 858 af 26. juni
2024, kan f.eks. nævnes § 7, hvorefter en virksomhed,
der udøver virksomhed, som består i fra offentligheden
at modtage indlån eller andre midler, der skal
tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning, skal have
tilladelse som pengeinstitut. Betingelserne for, at Finanstilsynet
kan give en tilladelse, følger af lovens § 14. Det vil
således være i strid med lov om finansiel virksomhed,
hvis en international finansiel institution udøver
aktiviteter omfattet af § 7 i Grønland uden den
fornødne tilladelse. Endvidere skal Finanstilsynet i
medfør af § 346, stk. 1, undersøge de
finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders
forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger
og ved inspektioner i den enkelte virksomhed. Dette
medfører, at Finanstilsynet fører løbende
tilsyn med aktiviteter reguleret af lov om finansiel
virksomhed.
Som et andet eksempel kan i lov om værdipapirhandel, som
sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 839 af
17. august 2012, nævnes § 83, hvoraf det følger,
at Finanstilsynet påser overholdelsen af anordningen og
regler, der er udstedt i medfør af anordningen.
Formålet med de gældende tilladelses- og tilsynskrav
er at sikre en sund, stabil og velfungerende finansiel sektor med
henblik på at styrke tilliden til den grønlandske
økonomi, og at den finansielle sektor kan tilbyde
finansielle produkter eller ydelser til virksomheder og
husholdninger på et reguleret marked.
Anden regulering, som er sat i kraft for Grønland, kan
indeholde andre krav, herunder tilladelses- og tilsynskrav for
andre aktiviteter Det afgørende for, hvorvidt der
gælder tilladelses- og tilsynskrav, vil være de
konkrete aktiviteter, som den internationale finansielle
institution vil udøve.
Forskellige lovkrav, herunder tilladelses- og tilsynskrav for
udøvelsen af forskelligartede finansielle aktiviteter,
herunder for eksempel långivning, gøres ikke
gældende i Danmark over for internationale finansielle
institutioner, hvis institutionen udøver sin virksomhed
på baggrund af EU-regulering, der er direkte gældende i
Danmark, eller på baggrund af mellemstatslige aftaler, som
Danmark har tiltrådt, og som undtager institutionen fra
nationale bestemmelser om f.eks. tilladelses- og tilsynskrav.
Herefter vil Finanstilsynet ikke kræve, at organisationen
eller institutionen opnår tilladelse til de
påtænkte aktiviteter, og vil ikke efterfølgende
føre løbende tilsyn hermed.
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og
den tilknyttede særlige regulering af EIBs aktiviteter i EU
er ikke gældende i Grønland, da Grønland ikke
er medlem af EU og dermed ikke har tiltrådt traktaten.
Der er ikke i den eksisterende regulering på
erhvervsministerens ressort, som er sat i kraft for
Grønland, hjemmel til undtagelse af internationale
finansielle institutioner, som Danmark er medlem af, fra de i
reguleringen fastlagte krav, f.eks. tilladelses- og tilsynskrav til
finansielle institutioner.
Det foreslås i § 1, at
erhvervsministeren bemyndiges til, efter aftale med
Naalakkersuisut, at fastsætte nærmere regler om
undtagelse af internationale finansielle institutioner, som Danmark
er medlem af, fra i Grønland gældende regulering
på områder, der ikke er overtaget af Grønland.
De nærmere regler skal kunne sikre den internationale
finansielle institution vilkår, der er sammenlignelige med
institutionens vilkår i øvrige lande, som
institutionen opererer i.
Det foreslåede medfører, at erhvervsministeren ved
bekendtgørelse, efter aftale med Naalakkersuitut, kan
undtage en international finansiel institution, som Danmark er
medlem af, fra i Grønland gældende regulering på
områder, som ikke er overtaget af Grønland. Det kan
f.eks. indebære, at den internationale finansielle
institution undtages fra den ellers gældende finansielle
lovgivning i Grønland, herunder f.eks. særlige
tilladelseskrav og underlæggelse af tilsyn fra
Finanstilsynet.
Den konkrete lovgivning, en international finansiel institution
undtages fra i henhold til bestemmelsen, kan variere over tid, da
der alene er tale om lovgivning på områder inden for
Erhvervsministerens ressort, som ikke er overtaget af
Grønland. Såfremt visse typer lovgivning hjemtages af
Grønland, vil en undtagelse fra lovgivningen for en
international finansiel institution således overgå til
at være grønlandsk kompetence og ikke længere
reguleres af denne bestemmelse. Såfremt der indføres
ny lovgivning på Erhvervsministerens ressort, som også
sættes i kraft i Grønland, vil dette blive omfattet af
bestemmelsen.
Erhvervsministerens bemyndigelse er ikke begrænset til
allerede eksisterende regulering inden for de dele af
erhvervsministerens ressortområde, der ikke er overtaget af
Grønland, og ændringer heraf, idet den også
omfatter fremtidig regulering inden for Erhvervsministerens
ressortområde, der ikke er overtaget af Grønland, hvis
reguleringen forhindrer, at den internationale finansielle
institution kan udbyde sine produkter i Grønland på
vilkår, der er sammenlignelige med vilkår i
øvrige lande, som institutionen opererer i.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre mulighed for, at
internationale finansielle institutioner, som Danmark er medlem af,
kan udbyde deres produkter i Grønland, såfremt der er
ønske herom fra det grønlandske Naaalakkersuisut, og
interesse herfor fra den pågældende internationale
finansielle institution.
Det forudsættes endvidere, at bestemmelsen alene vil kunne
bringes i anvendelse i de tilfælde, hvor der er en klar
tilkendegivelse fra den internationale finansielle institution om,
at dette er en forudsætning for, at institutionen vil udbyde
sine produkter i Grønland. Det er endvidere hensigten, at
bestemmelsen skal sikre den internationale finansielle institution
vilkår, der er sammenlignelige med de vilkår, den
internationale finansielle institution har i øvrige lande,
som institutionen opererer i.
Bestemmelsen vil kunne blive bragt i anvendelse i forhold til
internationale finansielle institutioner, der opererer i Danmark
som følge af det danske medlemskab af institutionen. Et
eksempel på en sådan institution er EIB, der er
oprettet med hjemmel i artikel 308 og 309 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. Organiseringen og
reguleringen af EIBs aktiviteter er specificeret i statutterne for
EIB, som er et bilag til traktaten. På denne baggrund er EIB
ikke underlagt en række krav i dansk lovgivning, herunder
bl.a. tilladelses- og tilsynskrav i den finansielle regulering, og
Finanstilsynet fører ikke tilsyn med EIBs aktiviteter i
Danmark.
Bestemmelsen kan også bringes i anvendelse i forhold til
internationale finansielle institutioner, som Danmark er medlem af,
men som ikke udøver aktiviteter i Danmark. Den
Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling er et eksempel
på en international institution, som Danmark er medlem af,
men som ikke opererer i Danmark
Den foreslåede bestemmelse vil sikre mulighed for en
smidig proces også i eventuelle fremtidige tilfælde,
hvor der fra grønlandsk side måtte være
ønske om, at der indgås aftale med en international
finansiel institution, som Danmark er medlem af, fra i
Grønland gældende regulering på områder,
som ikke er overtaget af Grønland. De nærmere regler
skal kunne sikre den internationale finansielle institution
vilkår, der er sammenlignelige med institutionens
vilkår øvrige lande, som institutionen opererer i.
Det foreslås, at erhvervsministeren alene efter aftale med
Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler, der
undtager internationale finansielle institutioner, som Danmark er
medlem af, fra i Grønland gældende regulering på
områder, der ikke er overtaget af Grønland.
Til §
2
Det foreslås i § 2, at
loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af et
ønske fra grønlandske side om, at der hurtigst
muligt, og gerne i starten af december 2025, kan indgås en
aftale med EIB, der giver EIB mulighed for at udbyde sine produkter
i Grønland, herunder yde finansiering til konkrete projekter
i Grønland.
Bestemmelsen om ikrafttrædelse ved bekendtgørelse i
Lovtidende i lovforslaget er begrundet i behovet for hurtigst
muligt at kunne imødekomme det grønlandske
ønske om at kunne give internationale finansielle
institutioner mulighed for at udbyde deres produkter i
Grønland og dermed for at kunne bidrage til
medfinansieringen af konkrete projekter i Grønland, hvor der
aktuelt pågår dialog med EIB om mulig medfinansiering
af et konkret grønlandsk projekt af betydelig
samfundsmæssig interesse.