Fremsat den 8. oktober 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter1)

(Udskydelse af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed og afregistrering af revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering)

§ 1

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23. september 2024, som ændret ved § 17 i lov nr. 1602 af 17. december 2024, § 2 i lov nr. 1668 af 30. december 2024 og § 68 i lov nr. 52 af 28. januar 2025, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023« til: »dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence, EU-tidende, L af 16. april 2025«.

2. Efter § 99 a indsættes:

»§ 99 b. For store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse C, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, har § 99, stk. 2, og § 99 a først virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Det samme gælder for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, og som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. januar 2027, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.

Stk. 2. For små og mellemstore virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, der er i regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, har § 99, stk. 2, og § 99 a først virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. januar 2028, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.

Stk. 3. Uanset stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., kan virksomheder, der er omfattet af stk. 1 og 2, for regnskabsår, der begynder før den 1. januar 2028, vælge at udarbejde deres bæredygtighedsrapportering efter § 99 a.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab. Ved opgørelse af antal heltidsbeskæftigede, jf. stk. 1, 2. pkt., anvendes antallet af heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed.

Stk. 5. For virksomheder, der er omfattet af stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.

Stk. 6. Ved afregistrering efter stk. 5 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven, § 11, stk. 2, og § 19 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og § 75 a, 3. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, ikke anvendelse.

Stk. 7. Afregistrering efter stk. 5 kan ikke foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december 2025.«

3. I § 102, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 99, stk. 3« til: »§ 99, stk. 2«

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 9. juni 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

1. Efter § 193 a indsættes:

»§ 193 b. For virksomheder, der er omfattet af § 193 a, stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.

Stk. 2. Ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.

Stk. 3. Afregistrering efter stk. 1 kan ikke foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december 2025.«

§ 3

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 711 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

1. Efter § 187 a indsættes før overskriften før § 188:

»§ 187 b. For virksomheder, der er omfattet af § 187 a, stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.

Stk. 2. Ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.

Stk. 3. Afregistrering efter stk. 1 kan ikke foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december 2025.«

§ 4

I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 75 i lov nr. 52 af 28. januar 2025 og senest ved § 5 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

1. Efter § 154 a indsættes før overskriften før § 155:

»§ 154 b. For virksomheder, der er omfattet af § 154 a, stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.

Stk. 2. Ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.

Stk. 3. Afregistrering efter stk. 1 kan ikke foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december 2025.«

§ 5

Loven træder i kraft den 31. december 2025.

§ 6

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. §§ 2 og 4 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence (herefter Stop-the-clock-direktivet).

Formålet med Stop-the-clock-direktivet er at udskyde virkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (herefter bæredygtighedsdirektivet) med to år for de næste to bølger af virksomheder, som i dag er omfattet fra henholdsvis regnskabsåret 2025 og 2026. Det vil sige, at virkningstidspunktet udsættes til henholdsvis regnskabsåret 2027 og 2028. Udskydelsen sker med henblik på at give tid til at revidere bæredygtighedsdirektivet og forenkle de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) med det formål at reducere de administrative byrder forbundet med bæredygtighedsrapportering og derigennem styrke EU's konkurrenceevne.

Forhandlingerne i EU om forenkling af bæredygtighedsdirektivet, herunder en væsentlig reduktion i antallet af virksomheder, der fremadrettet omfattes af krav om rapportering, er igangsat. Forventningen er, at en ændring til direktivet kan vedtages inden udgangen af 2025, hvorefter den nationale implementering går i gang. Forenklingen af standarderne forventes afsluttet i løbet af 2026.

Lovforslaget gennemfører "Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om udskydelse af bæredygtighedsrapportering i to år for visse virksomheder" af 29. april 2025.

Udskydelsen af virkningen af bæredygtighedsdirektivet finder anvendelse for store virksomheder i regnskabsklasse C samt børsnoterede og statslige aktieselskaber med 500 ansatte eller derunder. Børsnoterede mikrovirksomheder er ikke omfattet af bæredygtighedsdirektivet og dermed heller ikke forslaget om udskydelse af virkningstidspunket.

Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med over 500 ansatte, der hører under første bølge af virksomheder, som skal rapportere om bæredygtighed, vil ikke blive påvirket af forslaget.

Udskydelsen påvirker alene tidspunktet for, hvornår visse af de virksomheder, der er omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering, skal begynde at rapportere fra og ikke indholdet af selve rapporteringen. Udskydelsen ændrer heller ikke på, hvilke virksomheder der skal rapportere om bæredygtighed. Det betyder, at de samme virksomheder, som oprindeligt var omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering, fortsat skal rapportere efter de samme krav, indtil disse måtte blive ændret som følge af den igangværende revision af bæredygtighedsdirektivet og den forventede forenkling af de europæiske rapporteringsstandarder.

Udskydelsen af virkningen af bæredygtighedsdirektivets anvendelsestidspunkt i medfør af Stop-the-clock-direktivet gælder tilsvarende for finansielle virksomheder, hvor virkningstidspunktet forventes reguleret i de af Finanstilsynet udstedte regnskabsbekendtgørelser, bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. og bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Som konsekvens af udskydelsen og for at undgå unødige byrder for virksomhederne indfører forslaget en overgangsbestemmelse, der muliggør afregistrering af bæredygtighedsrevisor uden særskilt vedtagelse af generalforsamlingen i det tilfælde, hvor virksomheden allerede har valgt en revisor i forventning om at skulle rapportere fra regnskabsåret 2025.

2. Baggrund

Bæredygtighedsdirektivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love. Loven trådte i kraft den 1. juni 2024. Den første bølge af virksomheder har rapporteret om bæredygtighed fra regnskabsåret 2024 i forbindelse med aflæggelsen af deres årsrapport. Den nationale implementering af bæredygtighedsdirektivets krav til bæredygtighedsrapportering er senest ændret ved lov nr. 52 af 28. januar 2025.

Der har i tiden efter vedtagelsen af bæredygtighedsdirektivet og den efterfølgende danske implementering været øget fokus på de geopolitiske udfordringer for EU og på de europæiske virksomheders konkurrenceevne over for resten af verdenen, jf. "The future of European competitiveness" fra september 2024 (Draghi-rapporten), der peger på, at EU's konkurrenceevne skal styrkes. Det har resulteret i et ønske fra Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd om at reducere de administrative omkostninger for virksomheder forbundet med blandt andet bæredygtighedsregulering og derigennem styrke den europæiske konkurrenceevne.

Stop-the-clock-direktivet er en del af en såkaldt forenklingsomnibuspakke bestående af tre forslag, som Europa-Kommissionen den 26. februar 2025 fremsatte. Pakken har til hensigt at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at forenkle krav i bæredygtighedsreguleringen og dermed reducere de administrative byrder forbundet hermed. Pakken skal bidrage til Kommissionens mål om 25 pct. byrdelettelse relateret til rapportering for store virksomheder og med 35 pct. for små og mellemstore virksomheder.

Med Stop-the-clock-direktivet udskydes virkningen af bæredygtighedsdirektivet med to år for de næste to bølger af virksomheder, der endnu ikke har rapporteret. Dette sker med henblik på at give de europæiske institutioner tid til at revidere bæredygtighedsdirektivet og Europa-Kommissionen tid til at revidere de europæiske standarder for rapportering, som også er en del af forenklingsomnibuspakken.

Siden 2009 har de største danske virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber været forpligtede til at rapportere om samfundsansvar. Reglerne er undervejs blevet justeret og udviklet i overensstemmelse med EU's direktiver. De seneste regler om redegørelse for samfundsansvar var en implementering af det såkaldte Non-financiel Reporting Directive fra 2014 (NFRD), som blev erstattet af bæredygtighedsdirektivet.

Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet i 2024 og indførslen af den trinvise indfasning af virkningstidspunktet blev det besluttet at lade de virksomheder, der ville blive omfattet af bæredygtighedsdirektivet, fortsætte med at udarbejde en redegørelse om samfundsansvar frem til, at de nye regler fik virkning.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udskydelse af rapporteringspligten

3.1.1. Gældende ret

Årsregnskabslovens § 99 a, om krav til rapportering om bæredygtighed, omfatter alle store virksomheder i regnskabsklasse C, alle børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder.

Reglerne indebærer en trinvis ikrafttræden af virkningstidspunktet og dermed rapporteringskravene. For store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte trådte rapporteringskravene i kraft for regnskabsår, der startede i 2024. Øvrige store virksomheder og børsnoterede virksomheder skal rapportere efter kravene for regnskabsår, der starter i 2025 eller senere. Børsnoterede SMV'er med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder vil efterfølgende blive omfattet af kravene for regnskabsår, der starter i 2026, men kan undlade at rapportere indtil 2028.

Indtil reglerne får virkning og virksomhederne skal rapportere efter bæredygtighedsdirektivet, skal de fortsætte med at udarbejde en redegørelse om samfundsansvar efter den tidligere § 99 a i årsregnskabsloven.

3.1.2. Stop-the-clock-direktivet

Stop-the-clock-direktivet udskyder virkningen af bæredygtighedsdirektivet med to år for de næste to bølger af virksomheder, som i dag er omfattet bæredygtighedsdirektivet fra henholdsvis regnskabsåret 2025 og 2026. Det vil sige, at virkningstidspunktet udsættes til henholdsvis regnskabsåret 2027 og 2028.

3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at bæredygtighedsrapportering kan give en konkurrencefordel for de virksomheder, som bidrager til den bæredygtige omstilling, skal rapporteringen fungere i praksis. Virksomhederne skal fokusere på at levere de oplysninger, som markedet efterspørger for at gøre det lettere at foretage grønne investeringer og undgå at bruge tid på indhentning af unødvendige data.

Det forslås at udskyde den trinvise ikrafttræden af rapporteringskravene vedrørende bæredygtighed i årsregnskabsloven med to år, for de virksomheder der endnu ikke har rapporteret.

Den foreslåede ændring vil medføre, at store virksomheder i regnskabsklasse C og store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med 500 ansatte eller derunder skal rapportere efter kravene for regnskabsår, der starter i 2027 eller senere. Børsnoterede SMV'er med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder vil efterfølgende blive omfattet fra regnskabsår, der starter i 2028 eller senere.

Den foreslåede ændring vil give virksomhederne mere tid til at omstille sig til de forventede nye og lempede krav for bæredygtighedsrapporteringen. En udskydelse af ikrafttrædelsen af rapporteringskrav for de næste to bølger af virksomheder, der endnu ikke har rapporteret, vil samtidig give den nødvendige tid til en gennemarbejdet revision af bæredygtighedsdirektivet og forenkling af de europæiske bæredygtighedsstandarder med henblik på at opnå en markant og reel byrdereduktion for danske og europæiske virksomheder.

Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet i 2024 og indførelsen af den trinvise indfasning af virkningstidspunktet blev det besluttet, at virksomheder, der ville blive omfattet af bæredygtighedsdirektivet, skulle fortsætte med at udarbejde en redegørelse om samfundsansvar indtil de nye regler får virkning. Kravet om redegørelse for samfundsansvar, blev indført som led i implementeringen af NFRD fra 2014, men siden 2009 har de største danske virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber været forpligtede til at rapportere om samfundsansvar efter særlige nationale regler. For at sikre kontinuitet for virksomhederne og regnskabsbrugerne foreslås det at videreføre denne overgangsordning.

Årsregnskabsloven giver virksomheder mulighed for at undlade at udarbejde en særskilt redegørelse for samfundsansvar, hvis de i stedet rapporterer efter specifikke internationale retningslinjer eller standarder. Samtidig er Erhvervsstyrelsen bemyndiget til at fastsætte regler for, hvilke internationale standarder, der kan anerkendes, og på hvilke betingelser disse kan anvendes. På nuværende tidspunkt omfatter disse FN's Global Compact, Global Reporting Initiative (GRI) samt Principperne for Ansvarlige Investeringer (PRI).

Kommissionen offentliggjorde den 30. juli 2025 henstillingen om frivillig bæredygtighedsrapportering (herefter VSME-standarden). VSME-standarden blev lanceret som en midlertidig løsning med henblik på at imødekomme det nuværende behov for bæredygtighedsrapportering blandt virksomheder uden for bæredygtighedsdirektivets anvendelsesområde. Formålet er at give virksomhederne mulighed for frivilligt at offentliggøre bæredygtighedsoplysninger i et forenklet og proportionelt format.

Medlemsstaterne opfordres til at støtte kendskabet til og anvendelsen af VSME med henblik på at mindske administrative byrder og øge ensartetheden af bæredygtighedsoplysninger. Det vurderes hensigtsmæssigt at tilføje VSME-standarden som en valgmulighed til de standarder, der kan anvendes som grundlag for at efterleve kravene til redegørelsen for samfundsansvar. Dette vil give virksomheder mulighed for at rapportere efter VSME og samtidig opfylde kravet om redegørelse for samfundsansvar uden yderligere byrder.

3.2. Overgangsordning for afregistrering af revisorer henholdsvis uafhængige erklæringsudbydere

3.2.1. Gældende ret

Efter § 135 c i årsregnskabsloven, § 193 a i lov om finansiel virksomhed, § 187 a i lov om forsikringsvirksomhed og § 154 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter skal en virksomhed, som er omfattet af pligten til at rapportere om bæredygtighed, lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Det er et krav, at den revisor eller uafhængige erklæringsudbyder, som virksomheden har valgt, henholdsvis udpeget, til at afgive erklæringen om bæredygtighedsrapportering registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter gældende regler i § 149 a i selskabsloven, § 11 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og § 75 a i lov om erhvervsdrivende fonde tilfalder kompetencen til at afsætte en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder den, der har valgt revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder. Afsættelse af en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder, som er valgt til at forsyne et kapitalselskabs bæredygtighedsrapportering med en erklæring, vil f.eks. skulle besluttes af generalforsamlingen, da det kun er dette organ, der kan vælge en sådan revisor henholdsvis uafhængig erklæringsudbyder.

Efter gældende regler i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde kan en revisor eller en uafhængig erklæringsudbyder alene afsættes før hvervets udløb, hvis der foreligger et begrundet forhold. I sådanne tilfælde skal virksomheden ved afregistreringen i Erhvervsstyrelsens it-system, sammen med anmeldelsen eller registreringen herom, vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets udløb. Tilsvarende skal revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets udløb, hurtigst muligt meddele dette til Erhvervsstyrelsen og vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er forventningen, at en række af de virksomheder, der efter gældende regler skulle have rapporteret om bæredygtighed for regnskabsåret 2025, forud for lovens ikrafttræden allerede, f.eks. på den ordinære generalforsamling, vil have valgt en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder til at skulle afgive erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering.

Som konsekvens af forslaget om at udskyde den trinvise virkning af rapporteringskravene vedrørende bæredygtighed med to år, for de virksomheder der endnu ikke har rapporteret, vil den eventuelt valgte revisor eller uafhængige erklæringsudbyder skulle afsættes igen. Med henvisning til at lovgrundlaget for beslutningen om valg af revisor henholdsvis uafhængig erklæringsudbyder er bortfaldet og for at undgå unødige byrder forbundet med afsættelsen for de berørte virksomheder, indfører forslaget en midlertidig ordning, der muliggør afsættelse uden særskilt beslutning af virksomhedens kompetente godkendelsesorgan - f.eks. generalforsamlingen i et kapitalselskab. Ligeledes muliggør forslaget at afregistrering i Erhvervsstyrelsens it-system kan ske uden, at der skal vedlægges fyldestgørende forklaring fra virksomheden, og dennes revisor eller uafhængige erklæringsudbyder, om årsagen til hvervets ophør.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet blev det vurderet, at reglerne kunne have mulige positive ligestillingsmæssige konsekvenser som følge af indførslen af krav om beskrivelse af virksomhedens mangfoldighedspolitik. En virksomhed, der er omfattet af reglerne om bæredygtighedsrapportering, vil kunne undlade at redegøre særskilt for sin mangfoldighedspolitik, hvis oplysningerne allerede fremgår af bæredygtighedsrapporteringen og opfylder de gældende krav.

Forslaget udskyder alene virkningstidspunktet for de næste virksomheder, der skal rapportere og ændrer ikke ved substansen af kravene til bæredygtighedsrapporteringen, herunder krav til beskrivelse af mangfoldighedspolitik. Forslaget om udskydelse af virkningstidspunktet for de næste virksomheder, der skal rapportere, vil udskyde de mulige positive ligestillingsmæssige konsekvenser.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller andre konsekvenser, da der udelukkende er tale om en udskydelse af virkningsdatoer. Af samme årsag har forslaget heller ingen implementeringskonsekvenser for stat, regioner og kommuner.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for forslaget, da der alene er tale om en udskydelse af virkningstidspunkter.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

En udskydelse af virkningstidspunktet har ingen direkte påvirkning af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ved måling af de administrative konsekvenser forudsættes fuld implementering og kendskab til reglerne, og da en udskydelse isoleret ikke ændrer ved substansen i de krav virksomhederne skal efterleve, vil forslaget ikke påvirke de direkte konsekvenser for erhvervslivet.

En udskydelse vil give virksomhederne mere tid til at omstille sig til forventede nye og lempede krav for bæredygtighedsrapporteringen.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring og vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet blev det vurderet at reglerne indirekte forventes at medføre positive klimakonsekvenser, idet de ville skabe gennemsigtighed om virksomheders bæredygtighedsoplysninger, så det ville blive lettere at foretage grønne investeringer.

Forslaget om udskydelse af virkningstidspunktet for de næste virksomheder, der skal rapportere, vil udskyde de forventede indirekte positive klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ved implementeringen af bæredygtighedsdirektivet blev det vurderet at reglerne indirekte forventes at medføre positive miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet de ville skabe gennemsigtighed om virksomheders bæredygtighedsoplysninger, så det vil blive lettere at foretage grønne investeringer.

Forslaget om udskydelse af virkningstidspunktet for de næste virksomheder, der skal rapportere, vil udskyde de forventede indirekte positive miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence.

Direktivet skal være gennemført i Danmark senest den 31. december 2025.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktivet under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og 114.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. maj 2025 til den 27. juni 2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 92-gruppen, Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Brancheforeningen Aktive Ejere i Danmark, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas, CEPOS, CONCITO, CSR Forum, Centralorganisationens Fællesudvalg, Cereda, Certificerende Organers Forum (COF), Copenhagen Business School, DANAK, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Iværksætterforening, Dansk Mode & Textil, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Færøske Departement, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, EG Eksportkreditfonden, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansforeningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet, Force Technology, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Interne revisorer, Forsikring & Pension, FSR - Danske Revisorer, Garantifonden for indskydere og investorer, Green Power Denmark, Grønlands Selvstyre, HK, IDA - Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet, IT-branchen, Komiteen for god Fondsledelse, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljømærkning Danmark, OXFAM IBIS, Red Barnet, Rigsadvokaten, økonomi og ledelse, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Rådet for bæredygtigt byggeri, SEGES, SMV Danmark, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, UN Global Compact, Verdens Skove, Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, Værdipapircentralen og WWF.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres således, at »og Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023« ændres til: »dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence, EU-tidende, L af 16. april 2025«.

Den ændrede affattelse vil medføre, at fodnoten vil indeholde en opdateret oversigt over gældende EU-forskrifter, som udgør årsregnskabslovens EU-retlige baggrund.

Til nr. 2

Bæredygtighedsdirektivet blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, som indsatte årsregnskabslovens § 99, stk. 2, og § 99 a. Årsregnskabslovens § 99 a, om virksomheders bæredygtighedsrapportering, er siden blevet ændret ved lov nr. 52 af 28. januar 2025.

Årsregnskabslovens § 99, stk. 2, fastsætter krav om, at store virksomheder skal medtage oplysninger om immaterielle nøgleressourcer i ledelsesberetningen og redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne immaterielle nøgleressourcer, og hvorledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden.

Årsregnskabslovens § 99 a fastsætter krav om, at store virksomheder skal rapportere om bæredygtighed i ledelsesberetningen.

Det fremgår af gældende regler i årsregnskabsloven, at for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse C, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, har § 99, stk. 2, og § 99 a virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. Det samme gælder for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, og som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre. For regnskabsår, der er påbegyndt inden den 1. januar 2025, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.

For små og mellemstore virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, har § 99, stk. 2, og § 99 a virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere. For regnskabsår, der er påbegyndt inden den 1. januar 2026, finder § 99 a samt regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.

§ 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018, fastsætter krav om redegørelse for samfundsansvar, som implementerer NFRD. Bestemmelsen giver medlemsstaterne ret til at fritage virksomheder fra at udarbejde en særskilt redegørelse for samfundsansvar, hvis rapporteringen sker efter internationale standarder eller retningslinjer, som opfylder direktivets krav. Efter årsregnskabsloven kan virksomheder benytte denne mulighed, og Erhvervsstyrelsen fastsætter, hvilke standarder der kan anerkendes. Dette er udmøntet i bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven (redegørelsesbekendtgørelsen), hvorefter FN's Global Compact, Global Reporting Initiative (GRI) og Principperne for Ansvarlige Investeringer (PRI) aktuelt kan anvendes som grundlag for redegørelsen for samfundsansvar.

Efter årsregnskabslovens § 135 c skal en virksomhed, som er omfattet af pligten til at rapportere om bæredygtighed i henhold til § 99 a, lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Det er et krav, at den revisor eller uafhængige erklæringsudbyder som virksomheden har valgt henholdsvis udpeget til at afgive erklæringen om bæredygtighedsrapportering, skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.

§ 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, fastsætter regler om valg henholdsvis udpegning, fratræden og afsættelse af revisorer og uafhængige erklæringsudbydere, som er valgt eller udpeget til at forsyne virksomhedens bæredygtighedsrapportering med en erklæring, jf. årsregnskabslovens § 135 c.

Efter gældende regler i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde tilfalder kompetencen til at afsætte en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder den, der har valgt revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder.

Eksempelvis vil afsættelse af en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder, som er valgt til at forsyne et kapitalselskabs bæredygtighedsrapportering med en erklæring, skulle besluttes af generalforsamlingen, da det kun er dette selskabsorgan, der kan vælge en sådan revisor eller uafhængig erklæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, hvorefter lovens § 144, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Efter gældende regler i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde, kan en revisor eller en uafhængig erklæringsudbyder alene afsættes før hvervets udløb, hvis der foreligger et begrundet forhold. I sådanne tilfælde skal virksomheden ved afregistreringen i Erhvervsstyrelsens it-system, sammen med anmeldelsen eller registreringen herom, vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets udløb. Tilsvarende skal revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets udløb, hurtigst muligt meddele dette til Erhvervsstyrelsen og vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør.

Det foreslås efter § 99 a at indsætte § 99 b.

Det foreslås i stk. 1, at for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse C, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, har § 99, stk. 2, og § 99 a først virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Det samme gælder for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, og som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. januar 2027, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse.

Det foreslåede har baggrund i artikel 1, litra a, nr. 1, i Stop-the-clock-direktivet, der ændrer bæredygtighedsdirektivets artikel 5, stk. 2, første afsnit, litra b, som fastsætter virkningstidspunktet for bæredygtighedsdirektivets artikel 1, med undtagelse af nr. 14, for blandt andet store virksomheder, jf. regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 4, samt store virksomheder af interesse for offentligheden, jf. regnskabsdirektivets artikel 2, nr. 1, som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre.

Efter artikel 1, litra a, nr. 1, i Stop-the-clock-direktivet, ændres bæredygtighedsdirektivets artikel 5, stk. 2, første afsnit, litra b, således, at virkningstidspunktet udskydes fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller derefter, til regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller derefter.

3. pkt. i det foreslåede stk. 1 vedrører overgangsordningen, som indebærer, at virksomheder, indtil de bliver omfattet af årsregnskabslovens § 99 a, fortsat skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar, jf. § 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018.

Efter § 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018, skal virksomheder udarbejde en redegørelse for samfundsansvar i henhold til en række kriterier fastsat i bestemmelsen. Dog giver bestemmelsen mulighed for, at virksomheder kan udarbejde redegørelsen for samfundsansvar i henhold til internationale retningslinjer og standarder. Erhvervsstyrelsen har i redegørelsesbekendtgørelsen fastsat, hvilke internationale standarder og retningslinjer, som redegørelsen for samfundsansvar kan udarbejdes efter, som i dag omfatter i dag FN's Global Compact, Global Reporting Initiative (GRI) og Principperne for Ansvarlige Investeringer (PRI).

I forbindelse med henstillingen om frivillig bæredygtighedsrapportering (VSME), som Kommissionen offentliggjorde den 30. juli 2025, vil VSME, blive tilføjet som en anerkendt standard på linje med FN's Global Compact, Global Reporting Initiative (GRI) og Principperne for Ansvarlige Investeringer (PRI). Dette vil give virksomheder mulighed for at anvende VSME som grundlag for at opfylde kravet om redegørelse for samfundsansvar under forudsætning af, at rapporteringen lever op til årsregnskabslovens krav til redegørelsen for samfundsansvar. For eksempel, vil rapportering efter VSME indholdsmæssigt skulle opfylde de oplysningskrav, der følger af reglerne om redegørelse for samfundsansvar, og rapporteringen vil fortsat skulle dække samme regnskabsperiode som årsrapporten.

I den forbindelse vil redegørelsesbekendtgørelsen blive ændret, så de trinvise virkningstidspunkter for, hvornår virksomheder ikke længere skal følge reglerne om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar, udgår. Derudover vil reglerne vedrørende offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018, udgå.

Samtidig vil Erhvervsstyrelsen udstede en ny bekendtgørelse, der særskilt fastsætter de nærmere regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar. Den nye bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar vil videreføre de gældende krav vedrørende § 99 a, som i dag er fastsat i redegørelsesbekendtgørelsen, dog med den ændring, at VSME tilføjes til rækken af standarder, som redegørelsen for samfundsansvar kan udarbejdes efter for at opfylde kravet i henhold til § 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018.

Det foreslåede § 99 b, stk. 1, vil medføre en toårig udskydelse af tidspunktet for, hvornår store børsnoterede virksomheder, der har mindre en 500 heltidsbeskæftigede og store virksomheder i regnskabsklasse C, vil blive omfattet af kravene i § 99, stk. 2, og § 99 a. De omfattede virksomheder vil således først skulle oplyse om immaterielle nøgleressourcer og rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. januar 2027, vil § 99 a med tilhørende bekendtgørelser, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018, skulle finde anvendelse.

Endvidere vil der blive fastsat nærmere regler om, at VSME anerkendes som en af de standarder, som redegørelsen for samfundsansvar vil kunne blive udarbejdet efter, for at opfylde kravet i henhold til § 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018.

Det foreslås i stk. 2, at for små og mellemstore virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, der er i regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, har § 99, stk. 2, og § 99 a først virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere.

Det foreslåede har baggrund i artikel 1, litra a, nr. 2, i Stop-the-clock-direktivet, der ændrer bæredygtighedsdirektivets artikel 5, stk. 2, litra c, som fastsætter virkningstidspunktet for bæredygtighedsdirektivets artikel 1, med undtagelse af nr. 14, for blandt andet små og mellemstore virksomheder, jf. regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 4, som er virksomheder af interesse for offentligheden, jf. regnskabsdirektivets artikel 2, nr. 1, litra a, og som ikke er mikrovirksomheder, jf. regnskabsdirektivets artikel 3, stk.1.

Efter artikel 1, stk. 1, litra a, nr. 2, i Stop-the-clock-direktivet, ændres bæredygtighedsdirektivets artikel 5, stk. 2, litra c, således at virkningstidspunktet udskydes fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller derefter, til regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller derefter.

2. pkt. i det foreslåede stk. 2 vedrører overgangsordningen, som indebærer, at virksomheder, indtil de bliver omfattet af årsregnskabslovens § 99 a, fortsat skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar, jf. § 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018. Efter bestemmelsen har virksomheder mulighed for at udarbejde redegørelsen for samfundsansvar efter internationale retningslinjer og standarder, der er fastsat i redegørelsesbekendtgøren.

I forbindelse med henstillingen om frivillig bæredygtighedsrapportering (VSME), som Kommissionen offentliggjorde den 30. juli 2025, vil VSME blive tilføjet som en anerkendt standard på linje med FN's Global Compact, Global Reporting Initiative (GRI) og Principperne for Ansvarlige Investeringer (PRI). . Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.

Det foreslåede § 99 b, stk. 2, vil medføre en toårig udskydelse af tidspunktet for, hvornår børsnoterede små og mellemstore virksomheder vil blive omfattet af kravene i årsregnskabslovens § 99, stk. 2, og § 99 a. De omfattede virksomheder vil således først skulle oplyse om immaterielle nøgleressourcer og rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. januar 2028, vil § 99 a med tilhørende bekendtgørelser, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018, skulle finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 3, at uanset stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., kan virksomheder, der er omfattet af stk. 1 og 2, for regnskabsår, der begynder før den 1. januar 2028, vælge at udarbejde deres bæredygtighedsrapportering efter § 99 a.

Stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., vedrører overgangsordningen, som indebærer, at virksomheder, indtil de bliver omfattet af årsregnskabslovens § 99 a, fortsat skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar, jf. § 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018.

§ 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018, skal virksomheder udarbejde en redegørelse for samfundsansvar. Efter bestemmelsen har virksomheder mulighed for at udarbejde redegørelsen for samfundsansvar efter internationale retningslinjer og standarder, der er fastsat i redegørelsesbekendtgøren.

I forbindelse med henstillingen om frivillig bæredygtighedsrapportering (VSME), som Kommissionen offentliggjorde den 30. juli 2025, vil VSME blive tilføjet som en anerkendt standard på linje med FN's Global Compact, Global Reporting Initiative (GRI) og Principperne for Ansvarlige Investeringer (PRI). . Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede stk. 1 og 2, der udskyder tidspunktet for, hvornår store virksomheder i regnskabsklasse C, store børsnoterede virksomheder, der har mindre en 500 heltidsbeskæftigede samt små og mellemstore børsnoterede virksomheder, omfattes af krav om bæredygtighedsrapportering, jf. § 99 a.

Med det foreslåede vil virksomheder, der i henhold til stk. 1 og 2, først bliver omfattet af årsregnskabslovens § 99 a for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere, henholdsvis den 1. januar 2028 eller senere, i stedet kunne vælge at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter § 99 a for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere. Herved vil de omfattede virksomheder få mulighed for at rapportere om bæredygtighed i overensstemmelse med den nye affattelse af § 99 a, der gennemfører bæredygtighedsdirektivet, før forpligtigelsen hertil indtræder. Samtidig vil de pågældende virksomheder blive fritaget fra at skulle udarbejde en redegørelse for samfundsansvar efter § 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018.

Det foreslåede § 99 b, stk. 3, vil medføre, at uanset bestemmelsens stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., vil virksomheder, der er omfattet af stk. 1 og 2, for regnskabsår, der begynder før den 1. januar 2028, kunne vælge at udarbejde deres bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabslovens § 99 a.

Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 finder anvendelse på modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab. Ved opgørelse af antal heltidsbeskæftigede, jf. stk. 1, 2. pkt., anvendes antallet af heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed.

Det foreslåede har baggrund artikel 1, litra a, i Stop-the-clock-direktivet, der ændrer artikel 5, stk. 2, litra b, som fastsætter virkningstidspunktet for bæredygtighedsdirektivets artikel 1, med undtagelse af nr. 14, for modervirksomheder i en koncern, jf. regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 7, som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre.

Bestemmelsen fastsætter, at de regler som følger af stk. 1- 3, skal finde tilsvarende anvendelse for modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab.

I det foreslåede er det præciseret, at opgørelsen af heltidsbeskæftigede ikke foretages på virksomhedsniveau, men ved en samlet opgørelse af heltidsbeskæftigede for modervirksomheden samt dennes dattervirksomheder. Idet opgørelsen skal medtage heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed, betyder det også, at koncernvirksomheder, der udeholdes af konsolideringen efter årsregnskabslovens § 114, vil skulle inkluderes i opgørelsen af koncernens antal heltidsbeskæftigede.

Det foreslåede § 99 b, stk. 4 vil medføre en toårig udskydelse af tidspunktet for, hvornår modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab, vil blive omfattet af kravene i årsregnskabslovens § 99, stk. 2, og § 99 a. Modervirksomheder vil uanset virkningstidspunktets udskydelse, for regnskabsår, der begynder før den 1. januar 2028, kunne vælge at udarbejde deres bæredygtighedsrapportering efter § 99 a.

Det foreslås i stk. 5, at for virksomheder, der er omfattet af stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 1, som udskyder tidspunktet for, hvornår store virksomheder i regnskabsklasse C samt store børsnoterede virksomheder, der har mindre en 500 heltidsbeskæftigede, vil blive omfattet af kravene i årsregnskabslovens § 99 a. Det foreslåede stk. 1 indebærer, at virksomheder, som efter gældende regler er forpligtet til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere, vil få udskudt denne forpligtelse med to år. De omfattede virksomheder vil dermed først skulle rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere.

Som konsekvens af udskydelsen af tidspunktet for rapporteringspligtens indtræden, udskydes tilsvarende virksomhedernes pligt til at vælge en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapporteringen, idet denne forpligtelse er direkte betinget af tidspunktet for virksomhedens udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen, jf. § 99 a.

Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at såfremt en stor virksomhed i regnskabsklasse C, som før den 31. december 2025, har valgt eller udpeget en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, stk. 1, § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil udskydelsen af rapporteringspligten, jf. det foreslåede stk. 1, kunne danne grundlag for afregistrering af den pågældende revisor eller erklæringsudbyder i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter det foreslåede vil det således ikke være nødvendigt, at virksomhedens kompetente godkendelsesorgan, eksempelvis generalforsamlingen i et kapitalselskab, træffer særskilt beslutning om afsættelse af den revisor eller uafhængige erklæringsudbyder, der er valgt eller udpeget til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. årsregnskabslovens § 135 c, idet virksomheden som følge af udskydelsen ikke længere vil være omfattet af rapporteringspligten for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 6, at ved afregistrering efter bestemmelsens stk. 5 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven, § 11, stk. 2, og § 19 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og § 75 a, 3 pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, ikke anvendelse.

Det foreslåede stk. 6 vil medføre, at ved afregistrering, jf. stk. 5, vil virksomheden ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til, hvorfor den valgte revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder afregistreres inden hvervets udløb. Tilsvarende vil revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets udløb, ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør, når dette meddeles til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 7, at afregistrering efter stk. 5 ikke kan foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december 2025.

Det foreslåede stk. 7 vil medføre, at de omfattede virksomheder vil kunne afregistrere revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder i henhold til stk. 5, frem til afholdelsen af førstkommende generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som afholdes efter den 31. december 2025, hvilket er datoen for lovforslagets ikrafttræden, jf. lovforslagets § 5.

Overgangsordningen i stk. 5-7, vil give store virksomheder mulighed for at kunne afregistrere en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder uden særskilt beslutning fra det kompetente godkendelsesorgan, idet det oprindelige lovgrundlag for valget er bortfaldet som følge af udskydelsen af rapporteringspligten.

Det bemærkes, at overgangsordningen alene finder anvendelse i en afgrænset periode, fra lovens ikrafttræden og frem til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan.

Såfremt en omfattet virksomheds regnskabsår følger kalenderåret, vil den ordinære generalforsamling typisk skulle finde sted i første halvår af 2026, da årsrapporten skal godkendes i perioden efter regnskabsårets udløb den 31. december 2025, og før fristens udløb for årsrapportens indberetning til Erhvervsstyrelsen den 30. juni 2026.

Er afregistreringen efter stk. 5 ikke sket forud for denne ordinære generalforsamling, vil afsættelse af revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder herefter skulle ske efter de almindelige regler i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde. Det vil sige, at det skal ske ved særskilt beslutning på generalforsamlingen og med vedlæggelse af en fyldestgørende forklaring i forbindelse med registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system, såfremt hvervet bringes til ophør inden udløb.

Til nr. 3

Årsregnskabslovens § 102 fastsætter, hvilke regler der gælder for udarbejdelse af årsrapporter, for virksomheder der er omfattet af regnskabsklasse D.

Stk. 3 oplister en række detailregler i årsregnskabsloven, som finder anvendelse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Stk. 6 præciserer, at hvor der er forskelle i kravene til mellemstore og store virksomheder, skal en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, uanset virksomhedens egen størrelse, følge reglerne for store virksomheder. Mikrovirksomheder med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS er forpligtet til at følge årsregnskabslovens regler for regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4. Dog fremgår det af § 102, stk. 7, at uanset stk. 3 finder § 99, stk. 3, og § 99 a ikke anvendelse for virksomheder, som opfylder størrelsesgrænserne for mikrovirksomheder, jf. § 22 a, stk. 1. Tilsvarende finder bestemmelserne i § 99 a, stk. 7-9, ikke anvendelse for store virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS.

Det foreslås i § 102, stk. 7, 1. pkt., at ændre »§ 99, stk. 3« til »§ 99, stk. 2«.

Den foreslåede ændring er en alene en lovteknisk rettelse af en henvisningsfejl i bestemmelsen. Med ændringen af stk. 7, 1. pkt., rettes henvisningen fra § 99, stk. 3, til § 99, stk. 2. Der er ved det foreslåede ikke tilsigtet en realitetsændring.

Det foreslåede i stk. 7, 1. pkt., vil medføre, at uanset bestemmelsens stk. 2 finder § 99, stk. 2, og § 99 a ikke anvendelse for virksomheder, som opfylder størrelsesgrænserne for mikrovirksomheder, jf. § 22 a.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 193 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en virksomhed, som har pligt til at udarbejde bæredygtighedsrapportering, skal lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Af bestemmelsens stk. 2 følger, at erklæring efter stk. 1 skal afgives af en revisor, som i henhold til revisorloven er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, eller gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. Kravet om en erklæring om bæredygtighedsrapportering blev indført ved lov nr. 480 af 22. maj 2024.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstater skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence (omnibus-direktivet) udskyder imidlertid ikrafttræden af bestemmelserne om bæredygtighedsrapportering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (bæredygtighedsdirektivet) for visse virksomheder.

Udskydelsen indebærer, at virksomheder, som efter gældende regler er forpligtet til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere, vil få udskudt denne forpligtelse med to år. De omfattede virksomheder vil dermed først skulle rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere.

Bestemmelserne om bæredygtighedsrapportering fremgår af §§ 160 og 161 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter m.fl.). Af § 181 i samme bekendtgørelse fremgår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne. Udskydelsen af virkningstidspunktet for visse virksomheder for kravene om bæredygtighedsrapportering vil blive indsat i regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter m.fl.

Som konsekvens af udskydelsen af tidspunktet for rapporteringspligtens indtræden, udskydes tilsvarende virksomhedernes pligt til at vælge en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapporteringen, idet denne forpligtelse er direkte betinget af tidspunktet for virksomhedens udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen, jf. § 193 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1, at for virksomheder, der er omfattet af § 193 a, stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at såfremt en stor virksomhed, der på balancetidspunktet ikke overskrider et gennemsnitligt antal ansatte på 500, som før den 31. december 2025 har valgt eller udpeget en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, stk. 1, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil udskydelsen af rapporteringspligten, jf. ovenfor, kunne danne grundlag for afregistrering af den pågældende revisor eller erklæringsudbyder i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter det foreslåede vil det således ikke være nødvendigt, at virksomhedens kompetente godkendelsesorgan, eksempelvis generalforsamlingen i et kapitalselskab, træffer særskilt beslutning om afsættelse af den revisor eller uafhængige erklæringsudbyder, der er valgt eller udpeget til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 193 a i lov om finansiel virksomhed, idet virksomheden som følge af udskydelsen ikke længere vil være omfattet af rapporteringspligten for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, at ved afregistrering efter stk. 1 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at ved afregistrering, jf. stk. 1, vil virksomheden ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til, hvorfor den valgte revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder afregistreres inden hvervets udløb. Tilsvarende vil revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets udløb, ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør, når dette meddeles til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 3, at afregistrering efter stk. 1 ikke kan foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december 2025.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at de omfattede virksomheder vil kunne afregistrere revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder i henhold til bestemmelsens stk. 1, frem til afholdelsen af førstkommende generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som afholdes efter den 31. december 2025, hvilket er datoen for lovforslagets ikrafttræden, jf. lovforslagets § 5.

Overgangsordningen i lovforslagets § 2, stk. 1-3, vil give de omfattede store virksomheder mulighed for at kunne afregistrere en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder uden særskilt beslutning fra det kompetente godkendelsesorgan, idet det oprindelige lovgrundlag for valget er bortfaldet som følge af udskydelsen af rapporteringspligten.

Det bemærkes, at overgangsordningen alene finder anvendelse i en afgrænset periode, fra lovens ikrafttræden og frem til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 187 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, at en virksomhed, som har pligt til at udarbejde bæredygtighedsrapportering, skal lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Af bestemmelsens stk. 2 følger, at erklæring efter stk. 1 skal afgives af en revisor, som i henhold til revisorloven er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, eller gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. Kravet om en erklæring om bæredygtighedsrapportering blev indført ved lov nr. 480 af 22. maj 2024.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstater skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence (Omnibus-direktivet) udskyder imidlertid ikrafttræden af bestemmelserne om bæredygtighedsrapportering jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (bæredygtighedsdirektivet) for visse virksomheder.

Udskydelsen indebærer, at virksomheder, som efter gældende regler er forpligtet til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere, vil få udskudt denne forpligtelse med to år. De omfattede virksomheder vil dermed først skulle rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere.

Bestemmelserne om bæredygtighedsrapportering fremgår af §§ 150 og 151 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (regnskabsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber m.fl.). I samme bekendtgørelse fremgår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne af § 181. Udskydelsen af virkningstidspunktet for visse virksomheder for kravene om bæredygtighedsrapportering vil blive indsat i regnskabsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber m.fl.

Som konsekvens af udskydelsen af tidspunktet for rapporteringspligtens indtræden, udskydes tilsvarende virksomhedernes pligt til at vælge en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapporteringen, idet denne forpligtelse er direkte betinget af tidspunktet for virksomhedens udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen, jf. § 187 a i lov om forsikringsvirksomhed.

Det foreslås i stk. 1, at for virksomheder, der er omfattet af § 187 a, stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at såfremt en stor virksomhed, der på balancetidspunktet ikke overskrider et gennemsnitligt antal ansatte på 500, som før den 31. december 2025, har valgt eller udpeget en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, stk. 1, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil udskydelsen af rapporteringspligten, jf. ovenfor, kunne danne grundlag for afregistrering af den pågældende revisor eller erklæringsudbyder i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter det foreslåede vil det således ikke være nødvendigt, at virksomhedens kompetente godkendelsesorgan, eksempelvis generalforsamlingen i et kapitalselskab, træffer særskilt beslutning om afsættelse af den revisor eller uafhængige erklæringsudbyder, der er valgt eller udpeget til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 187 a i lov om forsikringsvirksomhed, idet virksomheden som følge af udskydelsen ikke længere vil være omfattet af rapporteringspligten for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, at ved afregistrering efter bestemmelsens stk. 1 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at ved afregistrering, jf. stk. 1, vil virksomheden ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til, hvorfor den valgte revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder afregistreres inden hvervets udløb. Tilsvarende vil revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets udløb, ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør, når dette meddeles til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 3, at afregistrering efter stk. 1 ikke kan foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december 2025.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at de omfattede virksomheder vil kunne afregistrere revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder i henhold til bestemmelsens stk. 1, frem til afholdelsen af førstkommende generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som afholdes efter den 31. december 2025, hvilket er datoen for lovforslagets ikrafttræden, jf. lovforslagets § 5.

Overgangsordningen i lovforslagets § 3, stk. 1-3, vil give de omfattede store virksomheder mulighed for at kunne afregistrere en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder uden særskilt beslutning fra det kompetente godkendelsesorgan, idet det oprindelige lovgrundlag for valget er bortfaldet som følge af udskydelsen af rapporteringspligten.

Det bemærkes, at overgangsordningen alene finder anvendelse i en afgrænset periode, fra lovens ikrafttræden og frem til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 154 a, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som har pligt til at udarbejde bæredygtighedsrapportering, skal lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Af bestemmelsens stk. 2 følger, at erklæring efter stk. 1 skal afgives af en revisor, som i henhold til revisorloven er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, eller gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering. Kravet om en erklæring om bæredygtighedsrapportering blev indført ved lov nr. 480 af 22. maj 2024.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstater skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence (omnibus-direktivet) udskyder imidlertid ikrafttræden af bestemmelserne om bæredygtighedsrapportering jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (bæredygtighedsdirektivet) for visse virksomheder.

Udskydelsen indebærer, at virksomheder, som efter gældende regler er forpligtet til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere, vil få udskudt denne forpligtelse med to år. De omfattede virksomheder vil dermed først skulle rapportere om bæredygtighed for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere.

Bestemmelserne om bæredygtighedsrapportering fremgår af §§ 160 og 161 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter m.fl.). I samme bekendtgørelse fremgår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne af § 181. Udskydelsen af virkningstidspunktet for visse virksomheder for kravene om bæredygtighedsrapportering vil blive indsat i regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter m.fl.

Som konsekvens af udskydelsen af tidspunktet for rapporteringspligtens indtræden, udskydes tilsvarende virksomhedernes pligt til at vælge en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapporteringen, idet denne forpligtelse er direkte betinget af tidspunktet for virksomhedens udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen, jf. § 154 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås i stk. 1, at for virksomheder, der er omfattet af § 154 a, stk. 1, som før den 31. december 2025 har valgt en eller flere revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, jf. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kræver afregistrering af revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder ikke særskilt vedtagelse.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at såfremt en stor virksomhed, der på balancetidspunktet ikke overskrider et gennemsnitligt antal ansatte på 500, som før den 31. december 2025 har valgt eller udpeget en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, stk. 1, til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil udskydelsen af rapporteringspligten, jf. ovenfor, kunne danne grundlag for afregistrering af den pågældende revisor eller erklæringsudbyder i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter det foreslåede vil det således ikke være nødvendigt, at virksomhedens kompetente godkendelsesorgan, eksempelvis generalforsamlingen i et kapitalselskab, træffer særskilt beslutning om afsættelse af den revisor eller uafhængige erklæringsudbyder, der er valgt eller udpeget til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 154 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, idet virksomheden som følge af udskydelsen ikke længere vil være omfattet af rapporteringspligten for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, at ved afregistrering efter bestemmelsens stk. 1 finder § 149 a, stk. 2 og 3, i selskabsloven ikke anvendelse.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at ved afregistrering, jf. stk. 1, vil virksomheden ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til, hvorfor den valgte revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder afregistreres inden hvervets udløb. Tilsvarende vil revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets udløb, ikke skulle vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør, når dette meddeles til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 3, at afregistrering efter stk. 1 ikke kan foretages efter førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som er afholdt efter den 31. december 2025.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at de omfattede virksomheder vil kunne afregistrere revisor eller den uafhængige erklæringsudbyder i henhold til bestemmelsens stk. 1, frem til afholdelsen af førstkommende generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan, som afholdes efter den 31. december 2025, hvilket er datoen for lovforslagets ikrafttræden, jf. lovforslagets § 5.

Overgangsordningen i lovforslagets § 4, stk. 1-3, vil give de omfattede store virksomheder mulighed for at kunne afregistrere en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder uden særskilt beslutning fra det kompetente godkendelsesorgan, idet det oprindelige lovgrundlag for valget er bortfaldet som følge af udskydelsen af rapporteringspligten.

Det bemærkes, at overgangsordningen alene finder anvendelse i en afgrænset periode, fra lovens ikrafttræden og frem til afholdelsen af virksomhedens førstkommende ordinære generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan.

Til § 5

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 31. december 2025.

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato følger af Stop-the-clock-direktivet, hvorfor de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning vil blive fraveget.

Til § 6

Det foreslåede i § 6, angiver lovens territoriale gyldighedsområde.

Efter gældende regler kan årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Årsregnskabsloven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 625 af 23. juni 2008, som ændret ved kongelig anordning nr. 487 18. maj 2018 og anordning nr. 220 af 7. marts 2023.

Lov finansiel virksomhed er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1252 af 15. december 2004.

Efter gældende regler kan lov om finansiel virksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås i stk. 2, at § 2 om ændring af lov om finansiel virksomhed og § 4 om ændring af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Sagsområdet i det foreslåede §§ 1 og 3 er overtaget af de færøske myndigheder, og årsregnskabsloven og lov om forsikringsvirksomhed kan derfor ikke sættes i kraft for Færøerne.

Lov om finansiel virksomhed er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006.

Det forslåede i § 6 vil medføre, at lovens anvendelse i rigsfællesskabets selvstyrende områder kan ske i overensstemmelse med gældende kompetencefordeling og under hensyntagen til lokale forhold.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/794 af 14. april 2025 om ændring af direktiv (EU) 2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår de datoer, fra hvilke medlemsstaterne skal anvende visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence, EU-Tidende, L af 16. april 2025.