Fremsat den 8. oktober 2025 af erhvervsministeren Morten Bødskov

Forslag

til

Lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe

(Statslig låneramme, udvidelse af forsikringsdækning og ændring af hvilke skibe, der er omfattet af loven m.v.)

§ 1

I lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe, som ændret ved lov nr. 1174 af 19. december 2003 og § 11 i lov nr. 1432 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under dansk flag« til: »bruttotonnage på 20 eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er optaget i skibsregistret«.

2. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 8:

»8) Skibe, som i medfør af sølovens §§ 24 og 25 er optaget i et udenlandsk skibsregister med ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end det danske.«

3. I § 5, stk. 1, indsættes efter »rederierne«: », jf. dog stk. 2«.

4. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Er statens dækning efter § 7, stk. 1, nr. 1, brugt, udpeges formanden for Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse af rederierne.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

5. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »udarbejder«: »forretningsorden,«.

6. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab.«

7. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »udarbejde«: »forretningsorden,«.

8. I § 5 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Bestyrelsen kan efter erhvervsministerens godkendelse delegere administrationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører og indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet. Delegation og kontraktindgåelse efter 1. pkt. kan ske, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.«

9. § 6, stk. 1, affattes således:

»Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for følgende værdier:

1) Skibets kaskotakst med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for at være takseret krigskaskoforsikringsværdi.

2) Skibets krigs-P&I-dækning, der fastsættes til en dækningssum svarende til skibets takserede krigskaskoforsikringsværdi efter nr. 1.«

10. I § 7 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Staten stiller en låneramme på 6 mia. kr. til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet, hvis erhvervsministeren træffer beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet for skibe, jf. § 1.«

11. § 9 affattes således:

»§ 9. Forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet efter denne lov er fritaget for afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer.«

12. I § 10, stk. 1, indsættes efter »skal ske«: »til Krigsforsikringsinstituttet«.

13. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Bevisvanskeligheder, der kan henføres til ugrundet forsinkelse af anmeldelsens fremsættelse, kommer skadelidte til skade.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

14. § 10, stk. 4, ophæves.

15. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Efter modtagelse af en skadesanmeldelse foretager Krigsforsikringsinstituttet snarest muligt en registrering og vurdering af de opståede skader.

Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttet skal snarest muligt efter registrerings- og vurderingsforretningen give skadelidte oplysninger om resultatet af registreringen og vurderingen.

Stk. 3. Krigsforsikringsinstituttet afholder udgifter forbundet med registreringen og vurderingen.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om skadelidtes adgang til at kræve omvurdering af de opståede skader, om frister for at kræve omvurdering, og om hvem der skal foretage omvurdering.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at omvurdering kan finde sted på Krigsforsikringsinstituttets foranledning og om frister for at underrette skadelidte om, at omvurdering vil finde sted.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om afholdelse af de udgifter, der er forbundet med omvurdering efter regler udstedt i medfør af stk. 4 og 5.

§ 10 b. Erstatningen for krigskaskoskader udbetales til ejeren, medmindre andre over for Krigsforsikringsinstituttet har anmeldt sig som berettiget til erstatningen eller har en tinglyst ret over det forsikrede skib. De anmeldte eller tinglyste rettighedshavere fyldestgøres i så fald forud for ejeren under hensyn til rangfølgen af deres rettigheder.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader.

§ 10 c. Fordringer mod Krigsforsikringsinstituttet forældes efter 3 år efter reglerne i forældelsesloven.

§ 10 d. Panterettigheder og andre rettigheder i krigsforsikrede skibe forfalder ikke til udbetaling som følge af, at det forsikrede forringes eller går til grunde ved krigsskade.

Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan bestemme, at forfaldstiden for renter, afdrag og andre ydelser, der forfalder i indtil et år fra skadens indtræden, udskydes i indtil et år, dog senest indtil det tidspunkt, hvor erstatningen kan kræves udbetalt. Må det forsikrede ikke antages at være behæftet ud over sin værdi ved skadens indtræden, kan forfaldstiden på tilsvarende måde for senere ydelser udskydes for et år ad gangen på det vilkår, at de ydelser, for hvilke forfaldstiden tidligere er udskudt, betales. Rettighedshaverne skal have meddelelse fra Krigsforsikringsinstituttet om, at reglerne i 1. og 2. pkt. vil blive bragt i anvendelse.

Stk. 3. I tilfælde af krigsskade kan panthaverne uden fortabelse af fortrinsretten meddele henstand med betalingen af renter og lignende ydelser indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt helt eller delvis. Tidsfristen i tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. pkt., regnes i så fald fra dette tidspunkt.

§ 10 e. Med de ændringer, som følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter, finder reglerne i lov om forsikringsaftaler tilsvarende anvendelse med hensyn til forhold, som omfattes af denne lov.«

16. I § 12, stk. 1, ændres »ervervsministeren« til: »erhvervsministeren«.

17. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlige begæringer, anmeldelser m.v., som efter denne lov skal indgives til Krigsforsikringsinstituttet eller til private aktører, der har fået delegeret opgaver i medfør af § 5, stk. 6, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører anviser, herunder digital selvbetjening, samt at kommunikation til og fra Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører i den forbindelse skal foregå digitalt.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at redernes betaling af bidrag, jf. § 8, skal ske digitalt, herunder ved anvendelse af bestemte digitale betalingsløsninger.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 12 b. Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regnskab, der skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav til regnskaber.«

§ 2

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I fredstid tegner rederierne krigsforsikringer efter behov på det private forsikringsmarked. Sådanne forsikringer dækker sejlads i særlige områder, f.eks. på nuværende tidspunkt sejlads i Adenbugten.

Det er imidlertid en gennemgående klausul i alle krigsforsikringer, at disse bortfalder øjeblikkeligt eller opsiges med kort varsel (branchens normale varsel er på 7 dage) i tilfælde af udbrud af stormagtskrig (krig mellem to eller flere af de faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA) og for danske skibes krigsforsikringer også ved en krig med dansk deltagelse. Det skyldes, at risikoen for skader på skibe antages at stige markant i tilfælde af sådanne krige.

Da skibe i praksis ikke kan sejle uden krigsforsikringer, vil en stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse have den direkte og meget mærkbare konsekvens, at samtlige danske skibe må søge nærmeste havn. Det skyldes, for det første, international og national regulering, som kræver, at skibene skal være forsikrede for at måtte sejle, og for det andet, at skibenes panthavere normalt vil kræve, at skibene til enhver tid er forsikrede, da al gæld i skibet i praksis forfalder til øjeblikkelig betaling, hvis et skib sejler uden forsikring.

I medfør af den nuværende lov om krigsforsikring af skibe kan erhvervsministeren i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse aktivere Krigsforsikringsinstituttet med henblik på at understøtte den fortsatte drift af den danske handelsflåde. Loven blev vedtaget i 1997 og der er behov for en række opdateringer for at sikre, at Danmark har et Krigsforsikringsinstitut, der er operationelt både finansielt og forsikringsmæssigt, hvis det aktiveres, således at den danske handelsflåde fortsat vil kunne operere under f.eks. en stormagtskrig eller en krig med dansk deltagelse og bidrage til at sikre kritisk forsyning til civilsamfundene i Danmark, Grønland og Færøerne.

Med lovforslaget foreslås en indsættelse af en statslig lånegaranti på 6 mia. kr. ved aktivering af Krigsforsikringsinstituttet. Lånerammen skal medvirke til, at instituttet har adgang til tilstrækkelig likviditet ved aktivering. Lånet vil blive tilbagebetalt med de bidrag, som rederne skal indbetale ved aktivering af instituttet (præmieindbetalinger). Endvidere foreslås forsikringsdækningen under Krigsforsikringsinstituttet udvidet til også at omfatte forsikringsdækning af skibes ansvar for skader og tab med hensyn til bl.a. besætning, passagerer og last, der følger af krig eller krigslignende handlinger (krigs-P&I-dækning). Et skib kan ikke sejle uden sådanne krigsansvarsforsikringer.

Der foreslås desuden indsat en hjemmel til, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet med erhvervsministerens godkendelse bl.a. kan delegere administrationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører, der har det nødvendige beredskab, internationale kontorer og netværk af samarbejdspartnere til at sikre et operationelt krigsforsikringsinstitut øjeblikkeligt efter aktivering. Endvidere foreslås afgrænsningen af hvilke skibe, der er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet, opdateret som følge af ændringer i sølovens regler om optagelse af skibe under dansk flag. Endelig foreslås mindre ændringer vedrørende instituttets bestyrelses virke, regnskabsaflæggelse, digital kommunikation m.v. samt indarbejdelser af bestemmelser fra lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som lov om krigsforsikring af skibe før blot har henvist til.

Ændringerne har til formål at gøre Krigsforsikringsinstituttet operationelt, så det ved udbrud af krig vil være muligt at stille krigsforsikringer til rådighed med kort varsel for den danskflagede handelsflåde.

Ordningen skal udmøntes i overensstemmelse med EU-statsstøttereglerne.

En operationalisering af Krigsforsikringsinstituttet skal ses i lyset af den aktuelle geopolitiske sikkerhedssituation, hvor andre lande er i krig.

Det bemærkes, at både Norge og Det Forenede Kongerige har fuldt etablerede Krigsforsikringsordninger, der er klar til aktivering ved nedbrud af det private forsikringsmarked.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Statslig låneramme til Krigsforsikringsinstituttet

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe, som ændret ved lov nr. 1174 af 19. december 2003 og § 11 i lov nr. 1432 af 21. december 2005 (herefter lov om krigsforsikring af skibe), at ethvert rederi er forpligtet til at lade skibe, der er omfattet af lovens § 1, forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden.

Det fremgår af lovens § 3, stk. 2, at ved krigsskade forstås skade opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som følge af stormagtskrig, hvorved forstås indbyrdes krig mellem to eller flere stormagter (Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA), samt oprør eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige, uanset hvor de måtte finde sted.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i loven, at erhvervsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt Krigsforsikringsinstituttets forsikringsmæssige ansvar skal anses for at være indtrådt, og hvornår det skal ophøre (forsikringstiden).

Krigsforsikringsinstituttet er således hvilende, indtil det bliver aktiveret af erhvervsministeren efter § 3, stk. 3.

En aktivering vil ske, hvis det kommercielle krigsforsikringsmarked er ophørt som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som følge af en stormagtskrig.

For så vidt angår statens bidrag til dækningen, fremgår det af lovens § 7, stk. 1, at indtrufne krigsskader på skibe og Krigsforsikringsinstituttets administrationsudgifter ved aktivering dækkes af staten med 2/3 inden for et beløb på 2 mia. kr. Resten dækkes af bidrag fra rederne efter reglerne i lovens § 8. Maksimumbeløbet for statens dækning reguleres årligt i overensstemmelse med nettoprisindekset, første gang den 1. januar 1999.

De 2 mia. kr., der udgør statens bidrag til dækningen, er hensatte, opsparede rederbidrag fra det tidligere Krigsforsikringsinstitut. Rederne betalte også i fredstid løbende forsikringspræmie til dette institut. Dette tidligere institut blev nedlagt med lov om krigsforsikring af skibe i 1997, og instituttets formue ud over de 2 mia. kr. blev likvideret og udbetalt til rederne, forsikringsselskaber og banker.

Den årlige regulering af det nuværende, hvilende krigsforsikringsinstituts formue og dermed statens bidrag til dækningen på 2 mia. kr. siden 1999 har betydet, at beløbet i 2024 var ca. 3,3 mia. kr.

Det følger af lovbemærkningerne til lovens § 7, jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4837, at når statens forpligtelse på 2 mia. kr. (nu 3,3 mia. kr.), er brugt op, dækkes de øvrige skader og administrationsomkostninger af redernes bidrag.

For så vidt angår redernes bidrag til dækningen af krigsskader og administrationsudgifter, fremgår det af lovens § 8, stk. 1, at rederne ved forsikringstidens indtræden, dvs. når Krigsforsikringsinstituttet aktiveres, skal indbetale foreløbige forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet, der fastsættes af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse for hver enkelt rejse med skibene eller for et bestemt tidsrum. Bidraget reguleres løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne erstatningskrav eller forventningerne herom. En eventuel reassurancepræmie indgår også i det samlede bidrag. Efter § 8, stk. 2, justeres forsikringsbidragene af bestyrelsen, når dette under hensyn til forandrede forhold må anses for påkrævet. Præmieforhøjelse kan foretages med et rimeligt varsel. Efter § 8, stk. 3, 1. og 2. pkt., pålignes der endelige forsikringsbidrag fra rederne ved forsikringstidens ophør, såfremt redernes andel af dækningen ikke fuldt ud dækkes af de foreløbige bidrag fra rederne. De endelige forsikringsbidrag pålignes de skibe, der har været forsikret i forsikringstiden, i forhold til det tidsrum, i hvilket de har været forsikret, og i forhold til de betalte forsikringsbidrag, og uanset om skibene er gået tabt eller er blevet beskadiget.

Det fremgår af lovbemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4834, at der ved lovens fremsættelse i 1997 om det nuværende, hvilende krigsforsikringsinstitut var indledt forhandlinger om en videreførelse af en på daværende tidspunkt eksisterende genforsikringsaftale med Det Forenede Kongerige for 80 % af danske skibes forsikringsværdi. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at hvis aftalen med Det Forenede Kongerige ikke kunne videreføres efter likvidationen af den daværende krigsforsikring af danske skibe, og etableringen det nye Krigsforsikringsinstitut, så måtte der etableres en løsning, hvorefter det nye Krigsforsikringsinstitut ville kunne blive bæredygtigt, uden at der dermed skete yderligere forhøjelser af redernes forsikringspræmier, som følge af aftalens bortfald.

Aftalen med Det Forenede Kongerige blev ikke videreført, hvilket indebærer, at der ikke længere eksisterer en genforsikringsaftale for Krigsforsikringsinstituttet.

Det bemærkes afslutningsvist, at selv om folkeretten i dag bruger begrebet væbnet konflikt og ikke begrebet krig, så anvendes begrebet "krigsforsikring" m.v. fortsat i loven, da dette begreb anvendes i den gældende forsikringsterminologi. Der er således tale om ligestillede begreber.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Krigsforsikringsinstituttet vil skulle være funktionsdygtigt og have den nødvendige likviditet til at udbetale erstatninger for indtrufne krigsskader fra det tidspunkt Krigsforsikringsinstituttet aktiveres. Først ved aktiveringen begynder rederierne imidlertid at indbetale bidrag til dækning af instituttets udbetaling af erstatninger, og der vil derfor kunne opstå likviditetsmangel i en periode. Der vil derfor være behov for, at staten kan dække denne likviditetsmangel i denne periode mod forventet tilbagebetaling fra rederiernes bidrag efterfølgende.

Det er vanskeligt for Erhvervsministeriet at estimere skadesbilledet for skibe under dansk flag til erhvervsmæssigt brug, som en potentiel krig vil medføre, og dermed hvad der vil være et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i Krigsforsikringsinstituttet. Ministeriets bedste bud på et tilstrækkeligt kapitalgrundlag er et års forventede udbetalinger af erstatninger. Ministeriets bedste estimat på et års forventede udbetalinger af erstatninger er 6 mia. kr. Beregningen er foretaget af Danske Rederier på baggrund af skadeshistorikken fra 2. verdenskrig. I denne beregning indgår en hændelsesfrekvens på 3 pct. pr. år, og en gennemsnitlig skadesstørrelse på 80 pct. af skibets egen værdi samt andre skader, som skibet er ansvarlig for til en værdi svarende til 60 pct. af skibets egen værdi. På baggrund af ovenstående anslår Danske Rederier således det årlige skadesomfang til ca. 6 mia. kr. Overslaget er udtryk for det bedst mulige skøn, da der er mange usikkerheder forbundet med at konstruere et realistisk krigsscenarie, herunder krigens parter.

Erhvervsministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at instituttets formue på nu 3,3 mia. kr. ikke udgør et tilstrækkelig kapitalgrundlag til at udbetale erstatninger for indtrufne krigsskader fra det tidspunkt Krigsforsikringsinstituttet aktiveres.

Det er på den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at der vil være behov for, at staten i tillæg til instituttets formue på 3,3 mia. kr. kan dække en likviditetsmangel på 6 mia. kr. i en periode. Ved aktiveringen af Krigsforsikringsinstituttet vil rederiernes bidrag kunne fastsættes således, at rederiernes årlige indbetalinger svarer til det forventede årlige skadesniveau på 6 mia. kr., så rederiernes bidrag i løbet af år 1 efter instituttets aktivering vil kunne sikre, at kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt til at absorbere udbetalinger af erstatninger i år 2 og så fremdeles.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe, hvorefter staten stiller en låneramme på 6 mia. kr. til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet, hvis erhvervsministeren træffer beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet for skibe efter lovens § 1. Med oprettelse skal forstås aktivering.

Denne ordning vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttet vil kunne trække på en låneramme på 6 mia. kr. i den periode, hvor rederiernes bidrag endnu ikke kan dække den 1/3 af Krigsforsikringsinstituttets udbetalinger af erstatninger, som rederne skal dække, samt alle udbetalinger af erstatninger ud over statens dækning, som rederne også skal dække, jf. lovens § 7, stk. 1. Eventuelle træk på lånerammen vil Krigsforsikringsinstituttet tilbagebetale efterfølgende gennem rederiernes bidrag.

Ordningen vil sikre, at Krigsforsikringsinstituttet kan udbetale krigsskadeserstatninger til rederierne fra det tidspunkt, hvor instituttet aktiveres, så driften af den danske handelsflåde kan fortsætte og forsyningssikkerheden til civilsamfundene i Danmark, Færøerne og Grønland sikres, med færrest mulige forstyrrelser. Formålet er endvidere at sikre Danmarks generelle økonomiske interesse i at holde den danske handelsflåde sejlende.

Lånerammen skal således sikre, at Krigsforsikringsinstituttet i år 1 vil have midler til rådighed til at dække krigsskader fra den første dag, hvor instituttet aktiveres, og i hele år 1. Redernes indbetalinger af bidrag i løbet af år 1 vil derefter skulle sikre, at de 6 mia. kr. fortsat er til rådighed fra begyndelsen af år 2, år 3 osv. Instituttet vil således have tre forskellige konti at trække på, når det skal dække krigsskader: Konto nr. 1: Instituttets formue på 3,3 mia. kr., konto nr. 2: redernes løbende bidrag og konto nr. 3: statens låneramme på 6 mia. kr. Krigsskader vil skulle dækkes med 2/3 af instituttets formue fra konto nr. 1 indtil de 3,3 mia. kr. er brugt op og resten vil skulle dækkes af redernes løbende indbetalinger i konto nr. 2. En kaskoskade på et skib som følge af krig på f.eks. 150 mio. kr. vil således skulle dækkes med 100 mio. kr. fra konto nr. 1, formuen, og 50 mio. kr. fra konto nr. 2, redernes bidrag. Hvis der er mindre end 50 mio. på konto nr. 2, laves et træk på konto nr. 3, lånerammen, for det manglende beløb. Herefter vil konto nr. 2, redernes bidrag, stå i nul indtil konto nr. 3, lånerammen, er fyldt op til 6 mia. igen, via redernes løbende bidrag, hvorefter redernes løbende bidrag herefter vil gå ind på konto nr. 2. Når konto nr. 1, instituttets formue, er brugt op vil konto nr. 2, redernes bidrag, efterfølgende blive anvendt til alle betalinger, herunder sikring af, at konto nr. 3, lånerammen er fyldt op til 6 mia. igen.

I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 3 år, og skaderne fordeler sig ujævnt over opkrævningsperioderne. I eksemplet kan Krigsforsikringsinstituttet trække på lånerammen på 6 mia. kr. for at dække skadesudbetalingerne og opretholde forsikring af skibene. Krigsforsikringsinstituttet vil efterfølgende tilbagebetale træk på lånerammen, og rederierne vil fortsætte med at indbetale præmier efter instituttets deaktivering, indtil lånet er tilbagebetalt.

I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 4 uger, men skaderne fordeler sig skævt over opkrævningsperioderne, og skaderne overstiger redernes indbetaling over hele perioden. Her sker der et træk på lånerammen i uge 1 og 2 for de beløb, der skal til for at udrede redernes andel. Redernes løbende indbetalinger når ikke at dække trækket på lånerammen. Efter 4 uger deaktiveres instituttet, og der indsættes ca. 1,3 mia. kr. som instituttets nye formue. Rederne fortsætter med at indbetale præmie, indtil trækket på lånerammen er dækket.

Er det ikke muligt at dække alle krigsskader 100 %, bestemmer den gældende § 8, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at skaderne alene dækkes forholdsmæssigt.

Den nærmere udformning af den endelige finansieringsmodel for redernes bidrag vil skulle drøftes af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse med rederierne. Staten vil have udpeget flertallet i bestyrelsen, da både formand, næstformand og to medlemmer af instituttets bestyrelse skal udpeges af erhvervsministeren, mens tre medlemmer udpeges af rederierne i medfør af den gældende § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe. Efter den gældende § 5, stk. 4, kan udpegning af bestyrelsen ske i fredstid umiddelbart efter lovens ikrafttrædelse.

Det bemærkes, at da rederier er fleksible med hensyn til valg af flag, kan der være en risiko for, at rederierne vil flage skibe ud i tilfælde, hvor de bliver pålagt at betale et stort bidrag tilbage til Krigsforsikringsinstituttet efter endt forsikringsperiode. Som beskrevet under pkt. 2.1.1. reguleres redernes bidrag løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne erstatningskrav eller forventningerne herom. En høj skades- og udbetalingsfrekvens vil derfor medføre en stigning i bidragene. For at mindske risikoen for udflagning som følge af en stigning i bidragene, vil der i finansieringsmodellen for redernes bidrag blive fastsat vilkår, som muliggør, at Krigsforsikringsinstituttet kan kræve udeståender fra rederier indfriet til fulde, hvis de f.eks. ønsker at flage ud eller bliver taget under konkursbehandling. Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, i lov om krigsforsikring af skibe, kan forfaldne bidrag fra rederne endvidere inddrives ved udpantning. Der vil ligeledes blive fastsat vilkår i finansieringsmodellen med henblik på at undgå "strategisk indflagning", f.eks. ved at udenlandske skibe søger mod det danske skibsregister for at opnå forsikring.

Ved en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet vil der skulle tages stilling til den udgiftspolitiske håndtering af et statsligt lån i en krigssituation, herunder de nærmere vilkår for lånet og evt. finansiering af statsfinansielle risici forbundet hermed.

Hvis skadessituationen måtte vise sig at afvige væsentligt fra overslagene i dette lovforslag, og den foreslåede statslige låneramme ikke længere rækker til at understøtte Krigsforsikringsinstituttet, vil der være behov for en politisk stillingtagen til en eventuel udvidelse af lånerammen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.2. Krigs-P&I-forsikring omfattes af Krigsforsikringsinstituttets dækning

2.2.1. Gældende ret

Den gældende lov om krigsforsikring af skibe omfatter alene forsikringsdækning af skibes kaskoskader som følge af krig eller krigslignende handlinger, altså forsikring for de skader som det forsikrede skib selv påføres i krigstid.

Det fremgår således af § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for at være takseret kaskoforsikringsværdi. Det fremgår endvidere af § 6, stk. 2, at for skibe, der ikke er kaskoforsikret, fastsættes værdien med udgangspunkt i den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været kaskoforsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.

For så vidt angår de nærmere policevilkår for krigsforsikringen fremgår det af lovens § 5, stk. 3, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet bl.a. udarbejder policevilkår for krigsforsikringen, som godkendes af erhvervsministeren. Det følger af § 5, stk. 4, at bestyrelsen kan udarbejde bl.a. policevilkår, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet.

Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke bestemmelser om forsikringsdækning af skibes ansvar for skader og tab, der følger af krig eller krigslignende handlinger, med hensyn til bl.a. besætning, passagerer og last.

Skibe er omfattet af en række lovpligtige ansvarsforsikringer for skibes ansvar og visse andre tab i forbindelse med driften af skibe. En sådan forsikring dækker bl.a. reders og skibets registrerede ejers ansvar for skader på besætning og passagerer, ansvar for skader på lasten, ansvar for omkostninger til oprydning og erstatning ved spild af bunkerolie eller tung lastolie, og ansvar for fjernelse af skibsvraget i tilfælde af forlis. Denne type ansvarsforsikring kaldes af historiske årsager P&I-forsikring (efter protektion og indemnitetsforsikring, eller det oftere anvendte engelske begreb "Protection and Indemnity insurance"). Begrebet P&I-forsikring anvendes således i søforsikring af søforsikringsselskaber verden over og vil derfor også blive anvendt i dette lovforslag.

P&I-forsikring er lovpligtigt for skibe på en række områder, bl.a. på baggrund af en række søretlige konventioner, som Danmark har ratificeret og implementeret. Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 9. april 2024, indeholder således bestemmelser om lovpligtige forsikringer vedrørende besætningen. Søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 29. juni 2023, med senere ændringer, indeholder ligeledes en række bestemmelser om lovpligtige forsikringer. Det drejer sig bl.a. om sølovens kapitel 7 a om forsikring for søretlige krav, der implementerer konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav af 1976 som ændret ved protokol i 1996, kapitel 8 a om forsikring til dækning af vragfjernelse, der implementerer Nairobikonventionen af 2007 om fjernelse af vrag, kapitel 9 a om forsikring for skade forvoldt af bunkerolie, der implementerer den internationale konvention om civilretligt ansvar for forurening ved bunkerolie af 2001, og kapitel 10 om forsikring for skade forvoldt af tung lastolie, der implementerer den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skade ved olieforurening af 1992. Endvidere indeholder Athenforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer, og sølovens kapitel 15, bestemmelser om forsikring vedrørende bl.a. tilskadekomne passagerer, der implementerer den internationale Athenkonvention om befordring til søs af passagerer og deres bagage af 1974.

Ifølge konventionerne og søloven må skibe ikke sejle uden at have disse forsikringer og uden at have de konventionsforsikringscertifikater ombord fra deres flagstat, der bekræfter, at forsikringsdækningen opfylder konventionens krav. Uden certifikaterne kan skibene endvidere ikke anløbe havne hos stater, der er parter til samme internationale konventioner, og skibene kan bortvises fra disse staters havne. Danmark har endelig som flagstat pligt til selv at tilbageholde skibe på dansk flag, der ikke har den påkrævede forsikringsdækning.

En krigs-P&I-forsikring dækker ansvar for skader og tab for bl.a. besætning og passagerer og skader på last, som følge af krig og krigslignende hændelser. Ved køb af en kommerciel krigsforsikring købes krigskasko- og krigs-P&I-forsikring for skibet normalt i en samlet pakke, dog med en sum for hver. Følger den tegnede krigsforsikring Nordisk Søforsikringsplan, hvilket den som hovedregel gør, indgår bl.a. kollisionsansvarsforsikring også i krigsforsikringen med en selvstændig sum.

Det fremgår af § 9 i lov om krigsforsikring af skibe, at dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er oprettet i medfør loven, er stempelfrie.

P&I-forsikringer er afgiftspligtige efter lov om afgift af skadesforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1880 af 9. december 2020 med senere ændringer, men vil som følge af gældende ret automatisk blive omfattet af fritagelsen i § 9 i lov om krigsforsikring af skibe, hvis Krigsforsikringsinstituttet aktiveres.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at lov om krigsforsikring af skibe bør udvides til også at omfatte krigs-P&I-dækning for skader og tab, der følger af krig eller krigslignende handlinger, med hensyn til bl.a. besætning, passagerer og last ved aktivering af Krigsforsikringsinstituttet i det omfang de internationale konventioner og anden lovgivning kræver dette. Ligeledes vil der kunne være behov for dækning af kollisionsansvar som følge af en kollision med et andet skib, eller et sammenstød med en genstand, f.eks. en bøje, hvor skaden følger af krig eller krigslignende handlinger.

Krigsforsikringsinstituttet bør således kunne påtage sig at dække ansvar for tab og skader, der ellers ville være omfattet af skibets normale krigs-P&I-forsikring, indeholdende en dækning af kollisionsansvar også. Hvis det kommercielle krigsforsikringsmarked bryder sammen, og Krigsforsikringsinstituttet aktiveres, vil Krigsforsikringsinstituttet dermed kunne yde krigs-P&I-forsikring på lignende vilkår, som det kommercielle marked for krigs-P&I-forsikring før nedbruddet, dog med den tilføjelse, at det måske ikke er muligt for Krigsforsikringsinstituttet at yde samme dækningssum for alle typer af ansvar for tab og skade ved krig eller krigslignende handlinger, som det kommercielle marked tilbød, og på betingelse af, at krigen eller de krigslignende handlinger er omfattet af lovens § 3, stk. 2, samt af de udarbejdede policevilkår efter lovens § 5, stk. 3, og ikke er dækket af anden forsikring.

Dette skal sikre, at ved et nedbrud af det private krigsforsikringsmarked vil skibene forsat have den nødvendige krigsforsikringsdækning i form af både krigskasko- og krigs-P&I-dækning fra Krigsforsikringsinstituttet i tilfælde af aktivering, med henblik på den fortsatte drift af den danske handelsflåde og dermed sikring af forsyningssikkerheden til civilsamfundene i Danmark, Færøerne og Grønland. Dette vil endvidere sikre Danmarks generelle økonomiske interesse i at holde den danske handelsflåde sejlende.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe affattes således, at Krigsforsikringsinstituttet ved aktivering vil omfatte både dækning af kaskoskader på skibet og P&I-skader og tab med hensyn til bl.a. besætning, passagerer og last, der følger af krig eller krigslignende handlinger.

Det foreslås, at § 6, stk. 1, affattes således, at medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for de værdier, der er fastsat i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2. Det foreslås, at § 6, stk. 1, nr. 1, affattes således, at skibe forsikres for skibets kaskotakst med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for at være takseret krigskaskoforsikringsværdi. Dette vil være en videreførelse af den gældende ordlyd i § 6, stk. 1. Det foreslås, at § 6, stk. 1, nr. 2, affattes således, at skibe forsikres for skibets krigs-P&I-dækning, der fastsættes til en dækningssum svarende til skibets kaskotakst med tillæg af kaskointeresse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at et skib vil være krigs-P&I-forsikret for en sum, der svarer til den sum, skibet er krigskaskoforsikret for efter de gældende regler i lov om krigsforsikring af skibe, altså en fordobling af dækningssummen. En større dansk færge, der er kaskoforsikret for 500 mio. kr., vil således blive krigskaskoforsikret for 500 mio. kr. og i tillæg hertil krigs-P&I-forsikret for besætnings- og passagerskader m.m. for 500 mio. kr. i Krigsforsikringsinstituttet.

Det er hensigten, at krigs-P&I-forsikringen også kan indeholde en vis forsikring for kollisionsansvar som følge af en kollision med et andet skib eller en genstand, hvor skaden er følger af krig eller krigslignende handlinger. Det bemærkes endvidere, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet efter den foreslåede § 6, stk. 1, efter aftale med forsikringstageren vil kunne forhøje eller nedsætte krigs-P&I-forsikringsværdien. Dette medfører tillige en mulighed for ved aftale at forhøje dækning af kollisionsansvar for skibe, der skal sejle i særligt udsatte områder, hvor lokal lovgivning måtte medføre et behov herfor.

Det bemærkes endvidere, at overstiger de dækningsberettigede krav under krigs-P&I-dækningssummen ved en skade, vil der kunne trækkes på krigskaskodækningssummen i det omfang, denne ikke er udtømt.

Det bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor skibene fortsat også vil have deres almindelige P&I-forsikring, der vil dække ansvar for skader og tab, der ikke følger af krig eller krigslignende handlinger, f.eks. hvis et besætningsmedlem ved et uheld skærer fingeren i sit almindelige arbejde.

Krigs-P&I-forsikringen vil dække ansvar for skader og tab, der følger af krig eller krigslignende handlinger, som f.eks. et militært droneangreb på et dansk skib fra en fremmed magt, hvor passagerer eller besætning kommer til skade. Hvad der kan udgøre krigslignende handlinger, vil udvikle sig over tid. Anvendelsen af militære droner og militære cyberangreb i moderne krige er eksempler på dette.

Det er hensigten, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse skal indarbejde krigs-P&I-forsikringsdækningen i de policevilkår for Krigsforsikringsinstituttet, som bestyrelsen skal udarbejde, og som erhvervsministeren skal godkende efter den gældende § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe. Bestyrelsen skal herunder tage stilling til udstrækningen af krigs-P&I-dækningen, også for så vidt angår dækning af kollisionsansvar. Bestyrelsen skal endvidere tage stilling til, hvad der falder under definitionerne af krigskasko og krigs-P&I, henholdsvis.

I visse tilfælde vil krigs-P&I-forsikringsdækningen efter lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., søloven, m.fl. være en subsidiær forpligtelse for Krigsforsikringsinstituttet, idet anden lovgivning pålægger ansvar for tab og skader - også når disse følger af krig eller krigslignende handlinger. Det følger f.eks. af § 10 i lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, at personer, der udfører arbejde om bord på fartøjer af enhver art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, er berettigede efter denne lov i forbindelse med skader, der opstår som følge af krigshandlinger. Det samme gælder fiskerikontrolskibe og havundersøgelsesskibe. Krigs-P&I-forsikringsdækningen vil endvidere være subsidiær i forhold til alle andre forsikringsdækninger.

Det er endvidere hensigten, at undtagelserne og begrænsningerne for krigs-P&I-forsikringsdækning skal være de samme som undtagelserne og begrænsningerne i reglerne i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., søloven, Athenforordningen m.fl. på baggrund af bl.a. de internationale konventioner. F.eks. fastsætter sølovens § 192, at skibets registrerede ejer er ansvarsfri for en olieskade, som er en følge af krig eller krigslignende handlinger. Dette for at begrænse eksponeringen af Krigsforsikringsinstituttet. Krigs-P&I-dækningen under Krigsforsikringsinstituttet vil således ikke dække oprydningen af en olieforurening fra et dansk tankskib, der er forårsaget af en krigslignende handling mod tankskibet, hvis det samme ansvarsgrundlag, som anført i sølovens § 192 og den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skade ved olieforurening 1992, er gældende ved oliespildet.

Det skal bemærkes, at tilføjelse af krigs-P&I-dækning under Krigsforsikringsinstituttet vil betyde, at den absolutte maksimale erstatning for den samlede danske handelsflådes hændelige undergang som følge af krig er langt større, end hvis den alene omfatter kasko. Eksponeringen af Krigsforsikringsinstituttet for så vidt angår krigs-P&I-dækning vil dog være mindre som følge af undtagelserne og begrænsningerne for dækning beskrevet ovenfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere at ændre formuleringen af stempelfritagelsen for dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet i § 9 i lov om krigsforsikring af skibe, så § 9 i stedet henviser til den gældende lov om afgift af skadesforsikringer. Videreførelsen af fritagelsen i § 9 i lov om krigsforsikring af skibe vil automatisk medføre, at krigs-P&I-forsikringer er fritaget for afgift.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

2.3. Delegation af administration og opgaver til private aktører

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at bl.a. § 38, stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1485 af 12. december 2018, finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Det følger af henvisningen i § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, til § 38, stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, at krigsskader på skibe kan anmeldes til et dansk forsikringsselskab, hvis en anmeldelse på grund af forholdene må frygtes ikke at kunne komme frem til Krigsforsikringsinstituttet. Danske forsikringsselskaber og udenlandske forsikringsselskaber, der virker i Danmark, skal endvidere registrere og vurdere krigsskader efter anmodning fra Krigsforsikringsinstituttet.

Lov om krigsforsikring af skibe indeholder derimod ikke bestemmelser om, at bestyrelsen af Krigsforsikringsinstituttet kan delegere hele administrationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører og indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I tilfælde af en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet vil der være behov for en organisation, der øjeblikkeligt kan tage imod henvendelser fra skibe med kaskoskader som følge af krig eller krigslignende handlinger, hvor end i verden skibene befinder sig, tage stilling til dækning og yde skibene assistance både med hensyn til f.eks. at finde et værft med den fornødne kapacitet og kompetence til at udbedre skaden, forhandle kontrakt, sikre betaling af værftet og levere den fornødne tekniske bistand, f.eks. rekvirering af slæbebådsassistance til at nå værftet og skibsinspektører til at inspicere skader og udbedring. Ligeledes vil der være behov for en organisation, der øjeblikkeligt kan tage imod henvendelser fra skadelidte, i tilfælde af et krigs-P&I-forsikringsansvar, vurdere forsikringsdækningen af disse krav, træffe afgørelse om dækning og sikre betaling af dækkede krav, hvor end i verden, dette ansvar er pådraget, og kravene opstået.

Ovenstående vil kræve, at der etableres en organisation med det nødvendige 24-timers beredskab, netværk af internationale kontorer og verdensomspændende netværk af samarbejdspartnere med kort varsel.

Det vil derfor være nødvendigt at delegere administrationen af Krigsforsikringsinstituttets assistance og skadesbehandling til f.eks. et eller flere eksisterende private søforsikringsforsikringsselskaber, der har forretningssted i Danmark og allerede har etableret et sådant beredskab, kontorer og netværk, eller til en eller flere andre private aktører med forretningssted i Danmark, der har den nødvendige størrelse, organisation, kompetencer og ressourcer til at påtage sig opgaven.

Endvidere vil der længe før en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet foreligge en større og kompleks opgave for bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet med hensyn til at forberede, organisere og vedligeholde Krigsforsikringsinstituttet, så instituttet vil kunne aktiveres med meget kort varsel. Bestyrelsen vil skulle udarbejde og vedligeholde policevilkår (dækning), fastsætte præmier (redernes bidrag), etablere og vedligeholde et ledelsessystem, m.v. Til dette arbejde vil bestyrelsen have behov for at kunne trække på en række specialiserede kompetencer inden for forsikringsjura, forsikringsmatematik, m.v. Ligeledes skal bestyrelsen ved en aktivering kunne udstede dækningsbekræftelser og præmieopkrævninger samt håndtere anbringelse af instituttets eventuelle midler. Forberedelsen og eksekveringen af dette vil også kræve specialiserede kompetencer.

Bestyrelsen vil derfor have behov for at kunne indgå kontrakter med forskellige leverandører om varetagelse af forsikringsjuridiske opgaver, aktuarmæssige opgaver, statiske opgaver, finansielle opgaver, IT-mæssige opgaver m.v. for bestyrelsen.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 5 i lov om krigsforsikring af skibe indsættes som et nyt stk. 6, at bestyrelsen efter erhvervsministerens godkendelse kan delegere administrationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører og indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet. Delegation og kontraktindgåelse kan ske, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet jf. § 1. Med oprettelse skal forstås aktivering.

For så vidt angår delegationen til private aktører af administrationen af Krigsforsikringsinstituttet er det hensigten, at det er den praktiske håndtering af assistance og skadesbehandling efter de policevilkår, som bestyrelsen har udarbejdet, der vil kunne delegeres med erhvervsministerens godkendelse. Delegation vil ske til et eller flere eksisterende private søforsikringsforsikringsselskaber. Alternativt kan der delegeres til en eller flere andre private aktører, der har den nødvendige størrelse, organisation, kompetencer og ressourcer til at påtage sig opgaven. Muligheden for at delegere til flere søforsikringsselskaber eller flere andre private aktører skal sikre, at opgaven kan spredes ud på flere ressourcer, på grund af det korte varsel ved aktivering.

Det bemærkes, at fastsættelse af selve de policevilkår, som søforsikringsselskabet eller en anden privat aktør skal administrere efter, og fastsættelse af redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet, vil blive varetaget af bestyrelsen for instituttet og godkendt af erhvervsministeren i medfør af de gældende §§ 5 og 8 i lov om krigsforsikring af skibe.

De kontrakter om varetagelse af opgaver for Krigforsikringsinstituttet, som bestyrelsen med erhvervsministerens godkendelse vil kunne indgå med private aktører, vil kunne være bistand til udarbejdelse af policevilkår, beregning af redernes bidrag, organisering af Krigsforsikringsinstituttet, m.v.

De søforsikringsselskaber, administrationen delegeres til, skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed efter lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, og være registreret hos Erhvervsstyrelsen efter samme lov. De skal endvidere bevare denne tilladelse under delegationen. Der kan delegeres til udenlandske søforsikringsselskaber, der har etableret et forretningssted i Danmark i forvejen. Søforsikringsselskabet skal endvidere have en størrelse, organisation og erfaring med krigskasko eller krigs-P&I-forsikringer i fredstid, der sikrer, at det kan håndtere administrationen af Krigsforsikringsinstituttet i krigstid med kort varsel. Det samme gælder de private aktører i øvrigt, som administrationen delegeres til. Det bemærkes, at der sandsynligvis kun er et begrænset antal aktører i Danmark, der kan leve op til disse betingelser.

Delegationen kan ske og kontrakter indgås med erhvervsministerens godkendelse, uanset at der ikke er truffet beslutning om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet efter § 1, med henblik på at Krigsforsikringsinstituttet kan være klar til at blive aktiveret med kort varsel.

Det bemærkes, at såfremt udbudsreglerne kræver, at en sådan delegation eller indgåelse af kontrakter sendes i udbud, vil et sådant udbud blive gennemført. Et udbud vil også kunne gennemføres, uanset at der ikke er truffet beslutning om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet efter § 1 i loven.

Det bemærkes endeligt, at Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af forvaltningsloven i medfør af § 1, stk. 2, nr. 1, i forvaltningsloven, hvorefter loven gælder for al virksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. Krigsforsikringsinstituttet er endvidere omfattet af offentlighedsloven i medfør af § 3, stk. 1, nr. 1, hvorefter loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. De private aktører, der delegeres til, vil være underlagt samme forvaltningsretlige regler og principper på linje med Krigsforsikringsinstituttet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

2.4. Hvilke skibe, der er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at efter erhvervsministerens beslutning oprettes et krigsforsikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under dansk flag.

Reglerne for registrering af skibe under dansk flag i skibsregistret fremgår af kapitel 1 og 2 i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 29. juni 2023. Sølovens regler om optagelse af skibe under dansk flag i skibsregistret har undergået en række ændringer siden 1997, hvor lov om krigsforsikring af skibe blev vedtaget.

Skibe med dansk ejer, jf. sølovens § 1, kan anmeldes til optagelse i skibsregistret og sejle under dansk flag under de i søloven nærmere fastsatte regler. Begrebet "skibsregisteret" omfatter såvel færdigbyggede skibe registreret i Skibsregister (DAS) som i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Alle skibe med dansk ejer og en bruttotonnage på 20 eller mere skal anmeldes til registrering i enten Skibsregisteret (DAS) eller Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Pramme, lægtere m.fl. som ikke er forsynet med maskineri til fremdrivning skal anmeldes til registrering i enten DAS eller til optagelse i Fartøjsfortegnelsen., jf. søloven § 11, stk. 3. Det bemærkes, at alle skibe med dansk ejer, jf. søloven § 1, kan undlades anmeldt til eller kan udslettes fra registrering i et dansk register med henblik på registrering i et andet register og således under et andet flag, jf. søloven § 17, stk. 5.

Skibe med udenlandsk ejer kan i medfør af regler fastsat i medfør af sølovens § 2 optages i skibsregisteret og sidestilles ved ejer-registrering i enhver henseende med danske skibe og sejle under dansk flag. Dog således, at der er krav om økonomisk aktivitet og en udpeget kontakt i Danmark. Krav, som ikke stilles til danske ejere.

Handelsskibe, som er ejerregistrerede i et andet lands register og således under et andet lands flag, og hvis ejer ikke er dansk, kan med en dansk eller udenlandsk befragter af skibet registreres som bareboat-ind i skibsregisteret efter sølovens §§ 22 og 23 og sejle under dansk flag i den periode, som registreringen af bareboat-ind varer, og således være underlagt dansk jurisdiktion i samme periode med de rettigheder og pligter, der følger heraf.

Som følge af disse regler er der i dag i skibsregistret et ikke ubetydeligt antal skibe med en udenlandsk ejer og skibe, som er registreret som bareboat-ind med udenlandsk befragter under dansk flag.

Endvidere kan skibe registreret i DAS eller DIS i medfør af sølovens regler i §§ 24 og 25 midlertidigt føre et andet registers flag i forbindelse med en registrering som bareboat-ud. Ved en registrering som bareboat-ud til et andet flag underlægges skibet denne flagstats jurisdiktion i en periode med de rettigheder og pligter, der følger heraf.

Ethvert ejer-registreret skib kan endelig anmeldes til udslettelse af skibsregisteret efter de gældende regler i § 17 i søloven.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Aktiveringen af Krigsforsikringsinstituttet skal sikre den fortsatte drift af hele den danske handelsflåde og sikre forsyningssikkerheden til civilsamfundene i Danmark, Færøerne og Grønland. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at de skibe, som til enhver tid er optaget i skibsregisteret og sejler under dansk flag, skal være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet i tilfælde af aktivering, så skibene kan fortsætte driften og sikre forsyningssikkerheden, uagtet om ejeren er dansk eller om der er tale om en udenlandsk ejer.

Da en registrering som bareboat-ud betyder, at et skib optaget i skibsregisteret ikke sejler under dansk flag, men midlertidigt er underlagt en anden flagstats jurisdiktion i en periode med de rettigheder og pligter, der følger heraf, er det Erhvervsministeriets vurdering, at sådanne skibe bør udtrykkeligt undtages fra at være omfattet af lov om krigsforsikring.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ændre § 1, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, således, at skibe med en bruttonage på 20 eller derover, der anvendes erhvervsmæssig brug og er optaget i skibsregistret, vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet. Begrebet "skibsregisteret" omfatter såvel færdigbyggede skibe registreret i DAS som i DIS.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skibe, der til enhver tid er optaget i skibsregisteret, som anvendes til erhvervsmæssig brug, med en bruttotonnage på 20 eller derover, vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet for skibe, når erhvervsministeren beslutter at aktivere instituttet.

Dansk kontrollerede skibe, med en bruttotonnage på 20 eller derover, der flager ind under dansk flag og optages i skibsregisteret, efter at erhvervsministeren beslutter at aktivere Krigsforsikringsinstituttet for skibe, vil således tillige blive omfattet af Krigsforsikringsinstituttet.

Også skibe, der er registreret som bareboat-ind i skibsregisteret efter sølovens §§ 22 og 23 og sejler under dansk flag, vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet i den periode registreringen af bareboat-ind varer.

At et skib er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet vil indebære, at skibets rederi i medfør af § 3, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, er forpligtet til at lade skibet forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i den forsikringstid, som erhvervsministeren fastsætter.

Det foreslås endvidere, at § 1, stk. 2, i lov om krigsforsikring af skibe ændres således, at loven ikke omfatter skibe, der i medfør af sølovens §§ 24 og 25 er registreret som bareboat-ud og således er optaget i et udenlandsk skibsregister med ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end det danske.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skibe, som anvendes til erhvervsmæssig brug, med en bruttotonnage på 20 eller derover, men som er registreret som bareboat-ud i skibsregisteret, ikke vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet for skibe, når erhvervsministeren beslutter at aktivere instituttet, i den periode registeringen af bareboat-ud varer. Undtagelsen varer således kun så længe registreringen af bareboat-ud består.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2.5. Udskiftning af formand og krav om forretningsorden og regnskab m.v.

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.

Det fremgår endvidere af § 5, stk. 3, at bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af erhvervsministeren. Efter § 5, stk. 4, kan bestyrelsen udpeges og udarbejde vedtægter og policevilkår, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

Krigsforsikringsinstituttet konstituerede sig i 1997 med en bestyrelse. Bestyrelsen var bredt sammensat af repræsentanter for Staten, forsikringsbranchen og rederne. Bestyrelsen er formelt stadig nedsat, men der har dog ikke været nogen aktivitet eller været afholdt møder i en årrække i bestyrelsen. Bestyrelsen har været hvilende ligesom Krigsforsikringsinstituttet.

Det følger af lovbemærkningerne til § 5, jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4836, at såfremt statens bidrag på 2 mia. kr. (nu 3,3 mia. kr.) er brugt op, ændres bestyrelsens sammensætning således, at valget af formanden afspejler redernes interesser. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1. for så vidt angår statens bidrag til dækningen efter den gældende lov.

Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af Rigsrevisionens revision i henhold til rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012, hvorefter Rigsrevisors revision omfatter regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning. Den gældende lov indeholder dog ikke særskilte regler om krav til Krigsforsikringsinstituttets aflæggelse af regnskab.

For så vidt angår digital kommunikation, indeholder den gældende lov om krigsforsikring af skibe ikke særskilte, generelle regler om digital kommunikation eller regler om, at betaling af redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet skal ske digitalt.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at bestyrelsen vil skulle genudpeges efter en eventuel ikrafttrædelse af lovforslaget.

Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at forudsætningen i lovbemærkningerne til § 5, jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4836, om, at bestyrelsens sammensætning ændres således, at valget af formanden afspejler redernes interesser, såfremt statens bidrag til dækningen på 2 mia. kr. (nu 3,3 mia. kr.) er brugt op, bør fremgå af lovens tekst.

Det er herudover Erhvervsministeriets vurdering, at det bør fremgå tydeligt af § 5, stk. 3 og 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet også skal udarbejde en forretningsorden, der skal godkendes af erhvervsministeren, og at forretningsordenen tillige kan udarbejdes, uanset at der ikke er truffet beslutning om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.

Idet Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af Rigsrevisionens revision i henhold til rigsrevisorloven i tilfælde af aktivering, er det endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at det bør fremgå af § 5, stk. 3, i loven, at de vedtægter, som bestyrelsen udarbejder, skal indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab.

Det er endelig Erhvervsministeriets vurdering, at der i lov om krigsforsikring af skibe bør indsættes regler om digital kommunikation og regler om, at betaling af redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet skal ske digitalt. Endvidere bør der indsættes en bestemmelse om krav til Krigsforsikringsinstituttets regnskabsaflæggelse.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 5 indsættes som nyt stk. 2, at hvis statens bidrag til dækningen efter § 7, stk. 1, nr. 1, er brugt, udpeges formanden for Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse af rederierne.

Det foreslåede nye stk. 2 vil medføre, at hvis der indtræffer et tidspunkt, hvor instituttets formue og dermed statens bidrag til dækningen på 3,3 mia. kr. er opbrugt, og indtrufne skader derefter alene skal dækkes af bidrag fra rederne efter lovens § 8, så vælges formanden for Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse af rederierne, således at valget af formand afspejler redernes interesser. Instituttets bestyrelse vil i så fald bestå af 7 medlemmer, hvor formanden og 3 medlemmer er udpeget af rederierne, mens næstformanden og 2 medlemmer er udpeget af erhvervsministeren.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere at tilføje ordet forretningsorden til de dokumenter bestyrelsen skal udarbejde efter den gældende § 5, stk. 3 og 4, i loven, uanset at der ikke er truffet afgørelse om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet skal udarbejde en forretningsorden for bestyrelsens arbejde, og at bestyrelsen kan udarbejde denne forretningsordenen, uanset at der ikke er truffet afgørelse om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5 og 7, og bemærkningerne hertil.

Herudover foreslås det, at det i den gældende § 5, stk. 3, tilføjes, at de vedtægter, som bestyrelsen udarbejder, skal indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab. Endvidere foreslås, at der indsættes en ny § 12 b i loven, hvorefter Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regnskab, der skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav til regnskaber.

Den foreslåede tilføjelse til den gældende § 5, stk. 3, vil medføre, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab. Erhvervsministeriet forventes at inddrage Rigsrevisionen, inden ministeren godkender vedtægterne. Den foreslåede nye § 12 b vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttets regnskab følger årsregnskabslovens krav til regnskaber.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Endelig foreslås det, at der i loven indsættes en § 12 a med hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation til og fra Krigsforsikringsinstituttet og private aktører og regler om digital betaling.

For nærmere om digital kommunikation henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

2.6. Ophør af henvisninger til lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 37, § 38, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, og §§ 39-42, 44 og 45 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse 1485 af 12. december 2018, finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Efter § 18, stk. 1, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, skal erstatningen for en krigsskade udbetales til ejeren af det forsikrede, med mindre andre har anmeldt sig som berettigede eller har tinglyst en ret over det forsikrede. I så fald fyldestgøres de berettigede forud for ejeren under hensyn til rangfølgen af deres rettigheder i medfør af § 18, stk. 3.

Efter § 19, stk. 3, forældes fordringer mod krigsforsikringsforbundene for fast ejendom og løsøre i løbet af 5 år efter reglerne i lov nr. 24 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Efter § 37 pålægges kommunale og andre offentlige myndigheder samt danske forsikringsselskaber og udenlandske forsikringsselskaber, der virker i Danmark, en pligt til at bistå krigsforsikringsforbundene. Efter § 38, stk. 1, 2. og 3. pkt., pålægges forsikringsselskabernes en pligt til at modtage anmeldelser af krigsskader. Efter § 38, stk. 2, kommer bevisvanskeligheder, der kan henføres til en ugrundet forsinkelse af anmeldelse af en krigsskade, skadelidte til skade. Efter § 39, stk. 1, 1. pkt., pålægges krigsforbundene en pligt til snarest mulig at registrere og vurdere de krigsskader, der er anmeldt til dem, og efter § 39, stk. 1, 2. pkt., pålægges en tilsvarende pligt på de forsikringsselskaber, der har modtaget en anmeldelse. Efter § 40 skal krigsforsikringsforbundene informere skadelidte snarest muligt om registreringen og vurderingen af krigsskaderne.

Efter § 41, stk. 1, kan skadelidte forlange en omvurdering foretaget indtil en måned efter, at skadelidte har modtaget oplysning on resultatet af registreringen og omvurderingen. Omvurderingen foretages af 3 personer, der er udnævnt af amtmanden for det amt, hvor skaden er sket, i København af kommunalbestyrelsen. Efter § 41, stk. 2, kan omvurdering endvidere finde sted på krigsforbundenes foranstaltning, såfremt de inden for samme tidsfrist giver skadelidte underretning om, at omvurderingen vil blive foretaget. Efter § 42, 1. pkt., afholder krigsforsikringsforbundene udgifter forbundet med registrering og vurdering af krigsskader, og efter § 42, 2. pkt., afholder krigsforsikringsforbundene ligeledes udgifter til omvurderinger. Såfremt en omvurdering, der er begæret af skadelidte, ikke fører til et gunstigere resultat for skadelidte, afholder skadelidte dog udgifterne til omvurderingen.

Efter § 44, stk. 1, forfalder panterettigheder og andre rettigheder i krigsforsikret fast ejendom og løsøre ikke til udbetaling som følge af, at det forsikrede forringes eller går til grunde ved krigsskade. Efter § 44, stk. 2, kan krigsforbundenes bestyrelser bestemme, at forfaldstiden for renter, afdrag og andre ydelser, der forfalder i indtil et år fra skadens indtræden, udskydes i indtil et år, dog længst indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt. Efter § 44, stk. 3, kan panthaverne i tilfælde af væsentlig krigsskade uden fortabelse af fortrinsretten meddele henstand med betalingen af renter og lignende ydelser indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt helt eller delvis.

Efter § 45 finder reglerne i lov nr. 129 af 15. april 1930 om forsikringsaftaler tilsvarende anvendelse med hensyn til forhold omfattet af loven med de ændringer, som følger af forholdets natur.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre blev vedtaget i 1969. Mens nogle af de bestemmelser i loven, som lov om krigsforsikring af skibe henviser til, fortsat er anvendelige, er andre til gengæld ikke længere tidssvarende. Dette gælder f.eks. § 19, stk. 3, og § 45, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, der henviser til henholdsvis den ophævede forældelseslov fra 1908, og til den ophævede forsikringsaftalelov fra 1930. Det gælder endvidere § 41, stk. 1, 2. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, hvorefter en omvurdering på skadelidtes forlangende af en krigsskade skal foretages af personer udnævnt af amtmænd, der ikke eksisterer længere.

Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at andre af de bestemmelser i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som lov om krigsforsikring af skibe henviser til, ikke længere vil være anvendelige eller tilstrækkelige i den form, de har nu, ved en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet. Det vil for eksempel ikke længere kunne forventes, at forsikringsselskaber, der ikke er søforsikringsselskaber, vil have de nødvendige kompetencer til at bistå Krigsforsikringsinstituttet med at vurdere en krigsskade på et skib, jf. § 39 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre. Et andet eksempel er, at den foreslåede udvidelse af Krigsforsikringsinstituttets dækning til også at omfatte krigs-P&I-forsikring, jf. pkt. 2.2.3. i lovforslaget, vil kræve en tydeliggørelse af, hvem en erstatning ved krigs-P&I-skader udbetales til.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 39, stk. 1, 1. pkt., § 40, § 42, 1. pkt., § 44 og § 45, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, indarbejdes som bestemmelser i lov om krigsforsikring af skibe, med enkelte tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter, og så de bliver tidssvarende i forhold til deres ordlyd fra 1969. Det foreslås endvidere, at der indsættes bemyndigelser i lov om krigsforsikring af skibe til, at § 41, stk. 1, 1. pkt., § 41, stk. 2, og § 42, 2. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre kan udstedes som regler i medfør af lov om krigsforsikring af skibe. Der henvises til pkt. 2.6.1. ovenfor for så vidt angår de gældende bestemmelsers indhold.

Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren bemyndiges til fastsætte regler om udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader, som følge af den foreslåede udvidelse af Krigsforsikringsinstituttets dækning til også at omfatte krigs-P&I-forsikring, jf. lovforslagets pkt. 2.2.3. Det er hensigten, at reglerne skal fastsættes på baggrund af et forslag fra bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet om udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader til skadelidte, der svarer til de regler, der finder anvendes ved udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader i fredstid.

Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvem der skal foretage omvurdering i tilfælde af, at skadelidte kræver det, eller i det tilfælde, at det sker på Krigsforsikringsinstituttets foranledning. Det er hensigten, at reglerne skal fastsættes på baggrund af et forslag fra bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet til en løsning, der kan omfatte omvurdering af både krigskaskoskader og krigs-P&I-skader.

Det foreslås, at indarbejdelsen sker dels ved et nyt stykke i den gældende § 10 i lov om krigsforsikring af skibe og dels ved indsættelsen af nye §§ 10 a-10 e i loven, der også vil indeholde de foreslåede bemyndigelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås som følge af ovenstående, at 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, ophæves. Med ophævelsen vil bestemmelsen i § 37 og bestemmelserne i § 38, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 39, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, ikke længere finde anvendelse for skibe. Der henvises til pkt. 2.6.1. ovenfor for så vidt angår bestemmelsernes indhold. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre vedbliver at gælde i uændret form for så vidt angår fast ejendom og løsøre.

3. Konsekvenser for Rigsfællesskabet

Lov om krigsforsikring af skibe gælder ikke for Færøerne, jf. § 17, stk. 1. Færøske skibe kan dog efter § 2, stk. 2, i loven optages i Krigsforsikringsinstituttet efter begæring fra Færøernes Landsstyre. Lovforslaget vil således have betydning for færøske skibe, hvis de optages i instituttet.

Lov om krigsforsikring af skibe kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland, med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger, jf. § 17, stk. 2. Lovforslaget vil således have betydning for Grønland, hvis loven med de ændringer lovforslaget medfører, sættes i kraft for Grønland og grønlandske skibe. For så vidt angår grønlandske skibe, så er et grønlandsk skib et skib, som er registreret i Skibsregisteret (DAS) og har hjemsted i Grønland og som derfor skal sejle under grønlandsk flag.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser

I den følgende tekst menes med begrebet fredstid, at Krigsforsikringsinstituttet ikke er aktiveret men hvilende, og med begrebet krigstid, at instituttet er aktiveret.

Forslaget vil i krigstid have væsentlige negative økonomiske konsekvenser for staten, idet lovforslaget indebærer en supplerende statslig låneramme på 6 mia. kr., som staten stiller til rådighed ved aktivering af Krigsforsikringsinstituttet i krigstid. Krigsforsikringsinstituttet vil tilbagebetale eventuelle træk på lånerammen efterfølgende gennem rederiernes bidrag, der opkræves fra og med aktivering af instituttet i krigstid.

Det bemærkes dog, at i fredstid vil staten ikke skulle yde midler eller stille låneramme til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet.

Der vil i forbindelse med aktivering af instituttet skulle tages stilling til den udgiftspolitiske håndtering af et statsligt lån i en krigssituation, herunder de nærmere vilkår for lånet og evt. finansiering af statsfinansielle risici forbundet hermed.

Med lovforslaget foreslås Krigsforsikringsinstituttets dækning udvidet til også at omfatte krigs-P&I-forsikringer, som ellers er afgiftspligtige efter lov om afgift af skadesforsikringer. Efter gældende ret ville det i krigstid ikke være muligt at tegne en P&I-forsikring hos Krigsforsikringsinstituttet, og dermed ville der ikke komme afgift ind fra disse forsikringer i krigstid. Krigsforsikringsinstituttets forsikringer er fritaget for afgift i medfør af § 9 i lov om krigsforsikring af skibe. Lovforslaget vil derfor ikke have provenumæssige konsekvenser.

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Det bemærkes, at ø-færger med en bruttotonnage på 20 eller derover vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet, og det vil dermed have den positive konsekvens, at færgerne vil kunne fortsætte sejladsen til de øer, de sejler til. Der er ved lovforslagets fremsættelse 55 ø-færger med en bruttotonnage på 20 eller derover.

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser

Forslaget vil i fredstid have negative implementeringskonsekvenser for staten. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse vil have behov for at indhente bl.a. forsikringsteknisk, -juridisk og -matematisk bistand til at udarbejde nye policevilkår for instituttet, nye vedtægter og forretningsorden for instituttets bestyrelse, beregne redernes bidrag og til udarbejdelse af aftale om delegation af administrationen af instituttet til en eller flere private aktører i tilfælde af aktivering. De negative implementeringsomkostninger i fredstid i forbindelse med at klargøre Krigsforsikringsinstituttet til en eventuel aktivering vil blive afholdt inden for Søfartsstyrelsens egen ramme.

Iværksættelsen af aftalen i krigstid om delegation af administrationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører i medfør af lovforslaget vil i krigstid medføre positive implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af reducerede offentlige administrative omkostninger. En delegation af administrationen vil sikre, at rederierne vil få deres forsikringskrav med hensyn til skader på skibene og erstatningskrav omfattet af instituttets krigs-P&I-dækning håndteret af allerede eksisterende og driftssikre systemer med det nødvendige beredskab.

For at understøtte en digital og effektiv kommunikation og betalingsordning mellem Krigsforsikringsinstituttet, de private aktører og rederierne m.fl. foreslås en hjemmel til digital kommunikation og digital betaling. Dette er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning, og forslaget understøtter således princip nr. 2 om digital kommunikation, sagsbehandling og anvendelse af eksisterende IT-løsninger og princip nr. 6, anvendelse af offentlig infrastruktur.

De øvrige principper om digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I fredstid vil lovforslaget ikke have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

I krigstid vil lovforslaget have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet rederierne ud over den gældende bidragspligt til Krigsforsikringsinstituttet for kaskoskader for skibe omfattet af instituttet også vil blive pålagt at betale bidrag til krigsforsikring af P&I-ansvar. De negative konsekvenser ved udvidelsen af Krigsforsikringsinstituttets dækning til også at omfatte krigs-P&I-forsikring modsvares dog af de positive konsekvenser, at rederierne dermed vil have adgang til den nødvendige krigsforsikring for at holde skibene i den danske handelsflåde i drift, da krigs-P&I-forsikring er en forudsætning for, at skibene kan sejle i det hele taget, hvis krig eller krigslignende handlinger bryder ud mellem Danmark og en fremmed magt eller i tilfælde af en stormagtskrig, hvorved forstås indbyrdes krig mellem to eller flere stormagter (krig mellem to eller flere af de faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA), samt oprør eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige, uanset hvor de måtte finde sted.

I krigstid vil lovforslaget have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet der i medfør af den statslige låneramme forventes at være tilstrækkelige midler til at sikre forsikringsdækning til skibene i den danske handelsflåde for krigsskader fra det tidspunkt, hvor Krigsforsikringsinstituttet aktiveres. Udbetaling af erstatning vil dermed forventeligt ikke skulle afvente, at rederierne har indbetalt tilstrækkelige midler i bidrag.

Det er ikke i fredstid muligt at kvantificere de positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i krigstid nærmere for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Der pågår et arbejde med at afdække eventuelle statsstøtteretlige problemstillinger. Ordningen skal udmøntes i overensstemmelse med EU-statsstøttereglerne.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. maj til den 2. juni (33 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Assuranceforeningen SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD), By & Havn, Centralorganisationen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S, DanPilot, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tursejlere, Datatilsynet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund - 3F Sømændene, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Forsikring og Pension, Færgesekretariatet, Gorrissen Federspiel, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Kommunernes Landsforening, Lederne Søfart, Marstal Navigationsskole, Martec, Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime, North Sea College, Offentligt Ansattes Organisationer, Radio Medical Danmark, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser/Maritime Uddannelser, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Småøernes Færgeselskaber, og Sø- og Handelsretten.

Loven har været forelagt for Grønland og Færøerne inden fremsættelsen i Folketinget. Fra Færøerne har Uttanríkis- og vinnumálaráðið svaret, at i henhold til § 2, stk. 2, i den gældende lov om krigsforsikring af skibe, kan færøske skibe efter begæring fra Færøernes Landsstyre optages i Krigsforsikringsinstituttet. I det fremsendte lovforslag bliver der ikke lagt op til ændringer af bestemmelsen i § 2, stk. 2, i loven. Der er ikke fra landsstyrets side nogen ønsker om, at der bliver lavet ændringer i den eksisterende ordning for færøske skibe. Uttanríkis- og vinnumálaráðið har ikke yderligere bemærkninger til forslaget. Grønlands Selvstyre har ikke afgivet bemærkninger på baggrund af forelæggelsen. Det bemærkes dog, at under den eksterne høring ovenfor oplyste Grønlands Departement for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter, at de ingen bemærkninger havde til lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe, som ændret ved lov nr. 1174 af 19. december 2003 og § 11 i lov nr. 1432 af 21. december 2005 (herefter lov om krigsforsikring af skibe), at efter erhvervsministerens beslutning oprettes et krigsforsikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under dansk flag.

Det foreslås, at i § 1, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, ændres »bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under dansk flag« til »bruttotonnage på 20 eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig brug og er optaget i skibsregistret«.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, hvorefter »bruttoregistertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20« ændres til blot »bruttotonnage på 20 eller derover« er en konsekvensrettelse som følge af en ændring i søloven, jf. lov nr. 40 af 19. december 2012 om ændring af bl.a. søloven. Skibe fik efter tidligere gældende målingsregler målt en bruttoregistertonnage (BRT). Bruttoregistertonnage blev i 1982 erstattet af bruttotonnage (BT), der beregnes på baggrund af en anden metode end bruttoregistertonnage (BRT). For ikke at skabe behov for ommålinger af de ældre fartøjer, er det valgt i søloven at sidestille bruttoregistertonnage (BRT) med registertonnage (BT). § 1, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe skal således også konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, hvorefter »registreringspligtige under dansk flag« ændres til »optaget i skibsregistret« følger ligeledes af ændringer i søloven siden 1997, hvor lov om krigsforsikring af skibe blev vedtaget. For sølovens gældende regler om optagelse af skibe under dansk flag i skibsregistret henvises til lovforslagets pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringen vil medføre, at alle skibe, der er optaget i skibsregisteret, med en bruttotonnage på 20 eller derover, som anvendes til erhvervsmæssig brug, vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet for skibe, når erhvervsministeren beslutter at oprette instituttet. Med oprette skal forstås aktivere.

Begrebet "skibsregisteret" omfatter såvel færdigbyggede skibe registreret i Skibsregister (DAS) som i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

Krigsforsikringsinstituttet for skibe vil således for det første omfatte færdigbyggede skibe med dansk ejer, der i medfør af sølovens § 1, jf. sølovens § 10, stk. 1, er optaget i skibsregistret og sejler under dansk flag. Dernæst vil det omfatte skibe med udenlandsk ejer, der er optaget i skibsregisteret i medfør af regler fastsat i medfør af sølovens § 2, og sejler under dansk flag. Sådanne skibe sidestilles ved registreringen i en hver henseende med de før nævnte skibe. Yderligere vil det omfatte skibe, der er optaget i skibsregisteret som registreret som bareboat-ind, jf. sølovens §§ 22 og 23 og som derfor sejler under dansk flag i den periode registreringen af bareboat-ind pågår, og således være underlagt dansk jurisdiktion i samme periode med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Endelig vil pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende, der kan optages i skibsregisteret i medfør af sølovens § 11, stk. 3, ligeledes være omfattet.

Dansk kontrollerede skibe, med en bruttotonnage på 20, der flager ind under dansk flag og optages i skibsregisteret, efter at erhvervsministeren beslutter at aktivere Krigsforsikringsinstituttet for skibe, vil således tillige blive omfattet af Krigsforsikringsinstituttet.

At et skib er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet for skibe vil indebære, at skibets rederi i medfør af § 3, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe er forpligtet til at lade skibet forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i den forsikringstid, som erhvervsministeren fastsætter.

Det bemærkes, at selv om folkeretten i dag bruger begrebet væbnet konflikt og ikke begrebet krig, så anvendes begrebet "krigsforsikring" m.v. fortsat i loven og lovforslaget, da dette begreb anvendes i den gældende forsikringsterminologi. Der er således tale om ligestillede begreber.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1-7, i lov om krigsforsikring af skibe, at loven ikke omfatter skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk. 1 og 2, ikke overstiger 1 mio. kr., lystfartøjer, fiskerfartøjer, jf. dog § 2, stk. 3, krigsskibe, skibe, der tilhører den danske stat, skibe, som staten overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe, og skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og redningsberedskabet, som ændret ved § 75 i lov nr. 1054 af 23. december 1992.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, indsættes som nr. 8, at lov om krigsforsikring ikke omfatter skibe, som i medfør af sølovens §§ 24 og 25 er optaget i et udenlandsk skibsregister med ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end det danske.

Den foreslåede ændring vil medføre, at skibe som anvendes til erhvervsmæssig brug, med en bruttotonnage på 20 eller derover, men som er registreret som bareboat-ud i skibsregisteret efter reglerne i sølovens §§ 24 og 25, ikke vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet for skibe, når erhvervsministeren beslutter at aktivere instituttet, i den periode registreringen af bareboat-ud varer. Undtagelsen varer så længe registreringen af bareboat-ud består.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at en registrering som bareboat-ud efter sølovens §§ 24 og 25 betyder, at et skib optaget i skibsregisteret midlertidigt er underlagt en anden flagstats jurisdiktion i en periode med de rettigheder og pligter, der følger heraf, og således i samme periode ikke er at betragte som en del af den danske handelsflåde underlagt dansk flagstatsjurisdiktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, efter »rederierne« indsættes », jf. dog stk. 2«.

Den foreslåede ændring skal gøre opmærksom på muligheden for, at der senere skal vælges en ny formand for bestyrelsen af Krigsforsikringsinstituttet, der afspejler redernes interesser, i medfør af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, nedenfor, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.

Det er følger af lovbemærkningerne til § 5, jf. Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4836, at bestyrelsens sammensætning ændres således, at valget af formanden afspejler redernes interesser, såfremt statens bidrag til dækningen på 2 mia. kr. er brugt op.

Det foreslås at, der i § 5 efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2 med følgende ordlyd: »Er statens dækning efter § 7, stk. 1, nr. 1, brugt, udpeges formanden for Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse af rederierne.«

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fremgår af selve lovens tekst, at bestyrelsens sammensætning ændres således, at valget af formanden afspejler redernes interesser, såfremt statens bidrag til dækningen på 2 mia. kr. (nu 3,3 mia. kr.) er brugt op, således som det er forudsat i lovbemærkningerne til den gældende § 5.

Den foreslåede bestemmelse, vil medføre, at hvis Krigsforsikringsinstituttet aktiveres, og instituttets formue og dermed statens bidrag til dækningen på 2 mia. (nu 3,3 mia. kr.) efter den gældende § 7, stk. 1, nr. 1, i loven bliver opbrugt i udbetalingerne af erstatninger for krigsskader, vil det have en konsekvens for valget af formand for bestyrelsen af instituttet. I så fald vil en ny formand skulle udpeges af rederierne. Det bemærkes, at det kun vil være formanden, der udskiftes. Det er hensigten, at proceduren valget af ny formand skal beskrives i de vedtægter, som bestyrelsen skal udarbejde efter den gældende § 5, stk. 3. Instituttets bestyrelse vil derefter bestå af 7 medlemmer, hvor formanden og 3 medlemmer er udpeget af rederierne, mens næstformanden og 2 medlemmer er udpeget af erhvervsministeren.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for så vidt angår instituttets formue og dermed statens bidrag til dækningen efter den gældende lov.

Til nr. 5

Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af erhvervsministeren.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, efter »udarbejder« indsættes »forretningsorden,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet skal udarbejde en forretningsorden for dens arbejde. Formålet med en forretningsorden er blandt andet at beskrive bestyrelsens opgaver og arbejdsform, og sikre, at arbejdet i bestyrelsen foregår på en hensigtsmæssig måde og på et oplyst grundlag, som der er enighed i bestyrelsen om. Det er endvidere hensigten, at forretningsordenen skal beskrive, hvor længe et bestyrelsesmedlem kan sidde, om et medlem kan genudpeges, m.v.

Den forretningsorden, der udarbejdes, vil skulle godkendes af erhvervsministeren.

Til nr. 6.

Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af erhvervsministeren.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt. »Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab.«

Den foreslåede tilføjelse vil medføre, at de vedtægter, bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet udarbejder, skal indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab. Erhvervsministeriet forventes at inddrage Rigsrevisionen, inden ministeren godkender vedtægterne.

Det bemærkes, at den foreslåede tilføjelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye § 12 b i loven, hvorefter Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regnskab, der skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav til regnskaber. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil, og pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen kan udpeges og udarbejde vedtægter og policevilkår, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, efter »udarbejde« indsættes »forretningsorden,«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, ovenfor, hvortil der henvises. Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet kan udarbejde en forretningsorden i fredstid, uden at instituttet er aktiveret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at bl.a. § 38, stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Det følger af henvisningen i § 10, stk. 4, lov om krigsforsikring af skibe, til § 38, stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, jf. lovbekendtgørelse nr. 1485 af 12. december 2018 med senere ændringer, at krigsskader på skibe kan anmeldes til et dansk forsikringsselskab, hvis en anmeldelse på grund af forholdene må befrygtes ikke at kunne komme frem til Krigsforsikringsinstituttet. Danske forsikringsselskaber og de i Danmark virkende udenlandske forsikringsselskaber skal endvidere registrere og vurdere krigsskader efter anmodning fra Krigsforsikringsinstituttet.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for så vidt angår den gældende lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.

Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke bestemmelser om, at bestyrelsen af Krigsforsikringsinstituttet kan delegere hele administrationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører og indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet.

Det foreslås, at der indsættes som § 5, stk. 6, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen efter erhvervsministerens godkendelse kan delegere administrationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører og indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen vil kunne delegere den praktiske håndtering af assistance og skadesbehandling efter de policevilkår, som bestyrelsen har udarbejdet, til et eller flere eksisterende private søforsikringsforsikringsselskaber. Alternativt vil bestyrelsen kunne delegere administrationen til en eller flere andre private aktører, der har den nødvendige størrelse, organisation, kompetencer og ressourcer til at påtage sig opgaven. Muligheden for at delegere til flere søforsikringsselskaber eller flere andre private aktører skal sikre, at opgaven kan spredes ud på flere ressourcer, da Krigsforsikringsinstituttet vil skulle kunne aktiveres med kort varsel.

Erhvervsministeren vil skulle godkende delegationen, før den foretages.

De søforsikringsselskaber, administrationen delegeres til, skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed efter lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, og være registreret hos Erhvervsstyrelsen efter samme lov. De skal endvidere bevare denne tilladelse under delegationen. Der kan delegeres til udenlandske søforsikringsselskaber, der har etableret et forretningssted i Danmark i forvejen. Søforsikringsselskabet skal endvidere have en størrelse, organisation og erfaring med krigskasko eller krigs-P&I-forsikringer i fredstid, der sikrer, at det kan håndtere administrationen af Krigsforsikringsinstituttet i krigstid med kort varsel. Det samme gælder de private aktører i øvrigt, som administrationen delegeres til. Det bemærkes, at der sandsynligvis kun er et begrænset antal aktører i Danmark, der kan leve op til disse betingelser.

Formålet med den foreslåede mulighed for delegation er at sikre, at administrationen af Krigsforsikringsinstituttet ved en aktivering med kort varsel kan varetages af et eller flere eksisterende private søforsikringsselskaber, der har forretningssted i Danmark, eller andre private aktører med forretningssted i Danmark, der allerede har etableret det nødvendige 24-timers beredskab, netværk af internationale kontorer og verdensomspændende netværk af samarbejdspartnere, der er nødvendigt for øjeblikkeligt efter aktiveringen at kunne tage imod henvendelser fra skibe med kaskoskader som følge af krig eller krigslignende handlinger, hvor end i verden skibene befinder sig, tage stilling til dækning og yde skibene assistance. Endvidere skal de kunne tage imod henvendelser fra skadelidte, tage stilling til dækning og yde assistance, i tilfælde af et krigs-P&I-forsikringsansvar for et skib.

Det bemærkes, at selve de policevilkår, som de private aktører skal administrere efter, vil blive fastsat af bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet og godkendt af erhvervsministeren i medfør af den gældende § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe. Redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet vil ligeledes blive fastsat af bestyrelsen i medfør af den gældende § 8 i loven.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at bestyrelsen vil kunne indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet med henblik på forberedelse og vedligeholdelse af Krigsforsikringsinstituttet, der skal kunne aktiveres med meget kort varsel.

Blandt de kontrakter om varetagelse af opgaver, som bestyrelsen vil kunne indgå, kan f.eks. være kontrakter om bistand til udarbejdelse af policevilkår, beregning af redernes bidrag, organisering af Krigsforsikringsinstituttet, m.v. Bestyrelsen vil i medfør af bestemmelsen således kunne indgå kontrakter med forskellige leverandører om varetagelse af forsikringsjuridiske opgaver, aktuarmæssige opgaver, statiske opgaver, finansielle opgaver, ITmæssige opgaver m.v.

Ligeledes kan bestyrelsen have behov for bistand fra specialiserede kompetencer til at varetage opgaver med hensyn til at udstede dækningsbekræftelser og præmieopkrævninger samt håndtere anbringelse af instituttets eventuelle midler ved en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.

Erhvervsministeren vil skulle godkende kontrakterne om varetagelse af opgaverne, før kontrakterne indgås.

Det bemærkes, at såfremt udbudsreglerne kræver, at en sådan delegation eller indgåelse af kontrakter sendes i udbud, vil et sådant udbud blive gennemført.

Det bemærkes endeligt, at Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af forvaltningsloven i medfør af § 1, stk. 2, nr. 1, i forvaltningsloven, hvorefter loven gælder for al virksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. Krigsforsikringsinstituttet er endvidere omfattet af offentlighedsloven i medfør af § 3, stk. 1, nr. 1, i offentlighedsloven, hvorefter loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. De private aktører, der delegeres til, vil være underlagt samme forvaltningsretlige regler og principper på linje med Krigsforsikringsinstituttet.

Det foreslås, at der indsættes som § 5, stk. 6, 2. pkt., at delegation og kontraktindgåelse efter 1. pkt. kan ske, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at delegation og kontraktindgåelse ikke skal afvente en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet, men kan ske snarest muligt efter lovforslagets ikrafttrædelse, med henblik på at sikre, at Krigsforsikringsinstituttet kan være funktionsdygtigt med kort varsel i tilfælde af en aktivering.

Et udbud vil også kunne gennemføres, uanset at der ikke er truffet beslutning om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

Det bemærkes, at erhvervsministeren tillige vil skulle godkende delegation og kontraktindgåelse, hvis delegation og kontraktindgåelse sker før, der er truffet beslutning om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for at være takseret kaskoforsikringsværdi.

Det fremgår endvidere af § 6, stk. 2, at for skibe, der ikke er kaskoforsikret, fastsættes værdien med udgangspunkt i den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været kaskoforsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.

Det foreslås at § 6, stk. 1, affattes således, at Krigsforsikringsinstituttets dækning omfatter både kaskoforsikring og krigs-P&I-forsikring.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, at medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for de værdier, der er fastsat som skibets kaskotakst med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for at være takseret krigskaskoforsikringsværdi.

Den foreslåede nyaffattelse angiver, hvorledes et skibs forsikringsmæssige kaskoværdi opgøres. Skibets forsikringsværdi er af betydning, når redernes bidragspligt skal beregnes, og når der skal beregnes en forsikringsgodtgørelse for skader.

Udgangspunktet er skibets kaskotakst med tillæg af forsikret kaskointeresse. Bestyrelsen kan dog efter aftale med forsikringstageren forhøje eller nedsætte forsikringsværdien.

Den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2, at medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for de værdier, der er fastsat som skibets krigs-P&I-dækning, der fastsættes til en dækningssum svarende til skibets takserede krigskaskoforsikringsværdi efter nr. 1.

For nærmere om P&I-forsikring henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at et skib som udgangspunkt også vil være krigs-P&I-forsikret for en sum, der svarer til den sum, skibet er krigskaskoforsikret for efter den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, altså en fordobling af dækningssummen. En større dansk færge, der er kaskoforsikret for 500 mio. kr., vil således blive krigskaskoforsikret for 500 mio. kr. og i tillæg hertil krigs-P&I-forsikret for besætnings- og passagerskader m.m. for 500 mio. kr. i Krigsforsikringsinstituttet.

Det er hensigten, at krigs-P&I-forsikringen også kan indeholde en vis forsikring for kollisionsansvar som følge af en kollision med et andet skib eller en genstand, hvor skaden følger af krig eller krigslignende handlinger.

Bestyrelsen kan efter aftale med forsikringstageren forhøje eller nedsætte krigs-P&I-forsikringsværdien. Dette medfører tillige en mulighed for ved aftale at forhøje dækning af kollisionsansvar for skibe, der skal sejle i særligt udsatte områder, hvor lokal lovgivning måtte medføre et behov herfor.

Krigs-P&I-forsikringen vil dække ansvar for skader og tab, der følger af krig eller krigslignende handlinger, som f.eks. et militært droneangreb på et dansk skib fra en fremmed magt, hvor passagerer eller besætning kommer til skade. Hvad der kan udgøre krigslignende handlinger, vil udvikle sig over tid. Anvendelsen af militære droner og militære cyberangreb i moderne krige er eksempler på dette.

Det bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor skibene fortsat også vil have deres almindelige P&I-forsikring, der vil dække ansvar for skader og tab, der ikke følger af krig eller krigslignende handlinger, f.eks. hvis et besætningsmedlem ved et uheld skærer fingeren i sit almindelige arbejde på skibet.

Det er hensigten, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse skal indarbejde krigs-P&I-forsikringsdækningen i de policevilkår for Krigsforsikringsinstituttet, som bestyrelsen skal udarbejde, og som erhvervsministeren skal godkende efter den gældende § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe. Bestyrelsen skal herunder tage stilling til udstrækningen af krigs-P&I-dækningen, også for så vidt angår dækning af kollisionsansvar. Bestyrelsen skal endvidere tage stilling til, hvad der falder under definitionerne af krigskasko henholdsvis krigs-P&I.

I visse tilfælde vil krigs-P&I-forsikringsdækningen efter lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 9. april 2024, søloven, m.fl. være en subsidiær forpligtelse for Krigsforsikringsinstituttet, idet anden lovgivning pålægger ansvar for tab og skader - også når disse følger af krig eller krigslignende handlinger. Det følger f.eks. af § 10 i lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, at personer, der udfører arbejde om bord på fartøjer af enhver art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, er berettigede efter denne lov i forbindelse med skader, der opstår som følge af krigshandlinger. Det samme gælder fiskerikontrolskibe og havundersøgelsesskibe. Krigs-P&I-forsikringsdækningen vil endvidere være subsidiær i forhold til alle andre forsikringsdækninger.

Det er endvidere hensigten, at undtagelserne og begrænsningerne for krigs-P&I-forsikringsdækning skal være de samme som undtagelserne og begrænsningerne i reglerne i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., søloven, Athenforordningen, m.fl. på baggrund af bl.a. de internationale konventioner. Dette for at begrænse eksponeringen af Krigsforsikringsinstituttet. Eksempelvis fastsætter sølovens § 192 på baggrund af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skade ved olieforurening 1992, at skibets registrerede ejer er ansvarsfri for en olieskade, som er en følge af krig eller krigslignende handlinger. Krigs-P&I-dækning under Krigsforsikringsinstituttet vil således tilsvarende ikke dække oprydningen af en olieforurening fra et dansk tankskib, der er forårsaget af en krigslignende handling mod tankskibet, hvis det samme ansvarsgrundlag, som anført i sølovens § 192 og den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skade ved olieforurening 1992, er gældende ved oliespildet.

Det skal bemærkes, at tilføjelse af krigs-P&I-dækning under Krigsforsikringsinstituttet vil betyde, at den absolutte maksimale erstatning for den samlede danske handelsflådes hændelige undergang som følge af krig er langt større, end hvis den alene omfatter kaskodækning. Eksponeringen af Krigsforsikringsinstituttet for så vidt angår krigs-P&I-dækning vil dog være mindre som følge af undtagelserne og begrænsningerne for dækning beskrevet ovenfor.

Det bemærkes endvidere, at overstiger de dækningsberettigede krav under krigs-P&I-dækningssummen ved en skade, vil der kunne trækkes på krigskaskodækningssummen i det omfang, denne ikke er udtømt.

Til nr. 10

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om krigsforsikring af skibe, at Krigsforsikringsinstituttet kan optage lån til udredning af erstatninger og afholdelse af administrationsudgifter.

Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke særskilte bestemmelser om en statslig låneramme, der stilles til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet, hvis erhvervsministeren træffer beslutning om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet for skibe efter lovens § 1.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe, hvorefter staten stiller en låneramme på 6 mia. kr. til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet, hvis erhvervsministeren træffer beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet for skibe, jf. § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i tilfælde af aktivering vil Krigsforsikringsinstituttet kunne trække på en låneramme på 6 mia. kr. i den periode, hvor rederiernes bidrag endnu ikke kan dække den 1/3 af Krigsforsikringsinstituttets udbetalinger af erstatninger, som rederne skal dække, samt alle udbetalinger af erstatninger ud over statens dækning, som rederne også skal dække, jf. lovens § 7, stk. 1. Eventuelle træk på lånerammen vil Krigsforsikringsinstituttet tilbagebetale efterfølgende gennem rederiernes bidrag.

Denne ordning vil sikre, at Krigsforsikringsinstituttet kan udbetale krigsskadeserstatninger til rederierne fra det tidspunkt, hvor instituttet aktiveres, så driften af den danske handelsflåde kan fortsætte og forsyningssikkerheden til civilsamfundene i Danmark, Færøerne og Grønland sikres, med færrest mulige forstyrrelser. Formålet er endvidere at sikre Danmarks generelle økonomiske interesse i at holde den danske handelsflåde sejlende.

Lånerammen skal således sikre, at Krigsforsikringsinstituttet i år 1 vil have midler til rådighed til at dække krigsskader fra den første dag, hvor instituttet aktiveres, og i hele år 1. Redernes indbetalinger af bidrag i løbet af år 1 vil derefter skulle sikre, at de 6 mia. kr. fortsat er til rådighed fra begyndelsen af år 2, år 3 osv. Instituttet vil således have tre forskellige konti at trække på, når det skal dække krigsskader: Konto nr. 1: Instituttets formue på 3,3 mia. kr., konto nr. 2: redernes løbende bidrag og konto nr. 3: statens låneramme på 6 mia. kr. Krigsskader vil skulle dækkes med 2/3 af instituttets formue fra konto nr. 1 indtil de 3,3 mia. kr. er brugt op og resten vil skulle dækkes af redernes løbende indbetalinger i konto nr. 2. En kaskoskade på et skib i medfør af krig på f.eks. 150 mio. kr. vil således skulle dækkes med 100 mio. kr. fra konto nr. 1, formuen, og 50 mio. kr. fra konto nr. 2, redernes bidrag. Hvis der er mindre end 50 mio. på konto nr. 2, laves et træk på det manglende beløb på konto nr. 3, lånerammen. Herefter vil konto nr. 2, redernes bidrag, stå i nul, indtil konto nr. 3, lånerammen, er fyldt op til 6 mia. igen, via redernes løbende bidrag, hvorefter redernes løbende bidrag herefter vil gå ind på konto nr. 2. Når konto nr. 1, instituttets formue, er brugt op vil konto nr. 2, redernes bidrag, efterfølgende blive anvendt til alle betalinger, herunder sikring af, at konto nr. 3, lånerammen, er fyldt op til 6 mia. igen.

I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 3 år, og skaderne fordeler sig ujævnt over opkrævningsperioderne. I eksemplet kan Krigsforsikringsinstituttet trække på lånerammen på 6 mia. kr. for at dække skadesudbetalingerne og opretholde forsikring af skibene. Krigsforsikringsinstituttet vil efterfølgende tilbagebetale træk på lånerammen, og rederierne vil fortsætte med at indbetale præmier efter instituttets deaktivering, indtil lånet er tilbagebetalt.

I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 4 uger, men skaderne fordeler sig skævt over opkrævningsperioderne, og skaderne overstiger redernes indbetaling over hele perioden. Her sker der et træk på lånerammen i uge 1 og 2 for de beløb, der skal til for at udrede redernes andel. Redernes løbende indbetalinger når ikke at dække trækket på lånerammen. Efter 4 uger deaktiveres instituttet, og der indsættes ca. 1,3 mia. kr. som instituttets nye formue. Rederne fortsætter med at indbetale præmie, indtil trækket på lånerammen er dækket.

Er det ikke muligt at dække alle krigsskader 100 %, følger det af den gældende § 8, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at skaderne alene dækkes forholdsmæssigt.

Den nærmere udformning af den endelige finansieringsmodel for redernes bidrag vil skulle drøftes af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse med rederierne. Staten vil have udpeget flertal i bestyrelsen, da både formand, næstformand og to medlemmer af instituttets bestyrelse skal udpeges af erhvervsministeren, mens tre medlemmer udpeges af rederierne i medfør af den gældende § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe. Efter den gældende § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, kan udpegning af bestyrelsen ske i fredstid umiddelbart efter lovens ikrafttrædelse.

Det bemærkes, at da rederier er fleksible med hensyn til valg af flag og registrering som bareboat-ud, kan der være en risiko for, at rederierne vil flage skibe ud i tilfælde, hvor de bliver pålagt at betale et stor bidrag tilbage til Krigsforsikringsinstituttet efter endt forsikringsperiode. Som beskrevet under pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger reguleres redernes bidrag løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne erstatningskrav eller forventningerne herom. En høj skades- og udbetalingsfrekvens vil derfor medføre en stigning i bidragene. For at mindske risikoen for udflagning, vil der i finansieringsmodellen for redernes bidrag blive fastsat vilkår, som muliggør, at Krigsforsikringsinstituttet kan kræve udeståender fra rederier indfriet til fulde, hvis de f.eks. ønsker at flage ud eller bliver taget under konkursbehandling. Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, i lov om krigsforsikring af skibe, kan forfaldne bidrag fra rederne endvidere inddrives ved udpantning. Der vil ligeledes blive fastsat vilkår i finansieringsmodellen med henblik på at undgå "strategisk indflagning" for at opnå forsikring.

Der pågår et arbejde med at afdække eventuelle statsstøtteretlige problemstillinger. Ordningen skal udmøntes i overensstemmelse med EU-statsstøttereglerne.

Ved en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet vil der skulle tages stilling til den udgiftspolitiske håndtering af et statsligt lån i en krigssituation, herunder de nærmere vilkår for lånet og evt. finansiering af statsfinansielle risici forbundet hermed.

Hvis skadessituationen måtte vise sig at afvige væsentligt fra overslagene i dette lovforslag, og den foreslåede statslige låneramme ikke længere rækker til at understøtte Krigsforsikringsinstituttet, vil lånerammen skulle udvides.

Endelig bemærkes, at hvis instituttets formue på 3,3 mia. kr. bliver opbrugt, vil der ikke blive tilført yderligere midler. Et eventuelt restbeløb, som måtte forefindes i instituttet ved en senere deaktivering, forventes at skulle omdannes til en nye formue. Et eventuelt restbeløb fra redernes bidrag, som ikke er nødvendige til at tilbagebetale træk på lånerammen, vil blive udbetalt til rederne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 9 i lov om krigsforsikring af skibe, at dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er oprettet i medfør af denne lov, er stempelfrie.

Det foreslås, at § 9 affattes således, at forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet efter denne lov er fritaget for afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer.

Den foreslåede nyaffattelse er en konsekvens af, at begrebet stempelafgift ikke længere eksisterer. Lov om stempelafgift blev ophævet 1. januar 2013 ved ikrafttrædelsen af lov nr. 551 af 18. juni 2012 om afgift af skadesforsikringer.

Den foreslåede nyaffattelse af § 9 vil medføre en fortsat fritagelse for afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1880 af 9. december 2020 med senere ændringer, for forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet.

Til nr. 12

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at anmeldelse af krigsskade skal ske uden ugrundet ophold og senest 1 måned efter, at skadelidte er blevet vidende om skadens opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse.

Det foreslås, at der i § 10, stk. 1, efter »skal ske« indsættes »til Krigsforsikringsinstituttet«.

Den foreslåede ændring vil være en videreførelse af den gældende ordning, hvorefter en anmeldelse af en krigsskade skal ske til Krigsforsikringsinstituttet.

Til nr. 13

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at anmeldelse af krigsskade skal ske uden ugrundet ophold og senest 1 måned efter, at skadelidte er blevet vidende om skadens opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse.

Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at bl.a. § 38, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Det følger af § 38, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, jf. lovbekendtgørelse nr. 1485 af 12. december 2018 med senere ændringer, at bevisvanskeligheder, der kan henføres til ugrundet forsinkelse af en anmeldelse af en krigsskades fremsættelse, kommer skadelidte til skade.

Det foreslås at, der i § 10 i lov om krigsforsikring af skibe efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2 med følgende ordlyd: »Bevisvanskeligheder, der kan henføres til ugrundet forsinkelse af anmeldelsens fremsættelse, kommer skadelidte til skade.«

Formålet med det foreslåede nye stk. 2 er at indarbejde bestemmelsen i § 38, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Det foreslåede nye stk. 2 vil medføre, at bevisvanskeligheder ved en krigsskade, der skyldes en ugrundet forsinkelse med hensyn til anmeldelsen af krigsskaden, vil komme skadelidte til skade. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, nedenfor, hvortil der henvises. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 37, § 38, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, og §§ 39-42, 44 og 45, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer, finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af denne lov med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for så vidt angår indholdet af disse bestemmelser i den gældende lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, jf. lovbekendtgørelse 1485 af 12. december 2018.

Det foreslås, at § 10, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 13, og 15, hvorefter en række af de bestemmelser i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som lov om krigsforsikring af skibe henviser til, indarbejdes direkte i lov om krigsforsikring af skibe eller i regler udstedt i medfør af lov om krigsforsikring af skibe.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 10, stk. 4, vil de bestemmelser, der henvises til i § 10, stk. 4, som ikke indarbejdes i lov om krigsforsikring af skibe ved lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, eller i regler udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelser, der foreslås indsat ved lovforslagets § 1, nr. 15, ikke længere finde anvendelse for skibe. Det gælder bestemmelsen i § 37 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, der vedrører bistand til Krigsforsikringsinstituttet fra kommunale myndigheder, andre offentlige myndigheder og danske og her i landet virkende udenlandske forsikringsselskaber. Det samme gælder forsikringsselskabernes pligt til at modtage anmeldelser af opståede skader og registrere og vurdere disse opståede skader, jf. bestemmelserne i § 38, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 39, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 13 og nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre vedbliver at gælde i uændret form for så vidt angår fast ejendom og løsøre.

Til nr. 15

Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, at § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 37, § 38, stk. 1, 2. og 3. pkt. og stk. 2, og §§ 39-42, 44 og 45, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer, finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af denne lov med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for så vidt angår indholdet af disse bestemmelser i den gældende lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre

Det foreslås, at der i lov om krigsforsikring af skibe indsættes nye §§ 10 a-10 e.

Formålet med de foreslåede nye §§ 10 a-10 e er, at bestemmelserne i § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 39, stk. 1, 1. pkt., § 40, § 42, 1. pkt., § 44 og § 45, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, indarbejdes som bestemmelser i lov om krigsforsikring af skibe, med enkelte tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter, og så de bliver tidssvarende i forhold til deres ordlyd fra 1969. Det foreslås endvidere, at der indsættes bemyndigelser til, at § 41, stk. 1, 1. pkt., § 41, stk. 2, og § 42, 2. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre kan udstedes som regler udstedt i medfør af lov om krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. og 2.6.3. for så vidt angår lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 10 a)

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 1, at efter modtagelse af en skadesanmeldelse foretager Krigsforsikringsinstituttet snarest muligt en registrering og vurdering af de opståede skader.

Formålet med den foreslåede § 10 a, stk. 1, er at indarbejde bestemmelsen i § 39, stk. 1, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttet skal sikre, at anmeldte krigsskader registreres og vurderes snarest muligt efter, at Krigsforsikringsinstituttet har modtaget skadesanmeldelserne. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1266.

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 2, at Krigsforsikringsinstituttet snarest muligt efter registrerings- og vurderingsforretningen skal give skadelidte oplysninger om resultatet af registreringen og vurderingen.

Formålet med den foreslåede § 10 a, stk. 2, er at indarbejde bestemmelsen i § 40 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttet snarest muligt skal give skadelidte underretning om resultatet af registreringen og vurderingen af den anmeldte krigsskade. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1266.

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 3, at Krigsforsikringsinstituttet afholder udgifter forbundet med registreringen og vurderingen.

Formålet med den foreslåede § 10 a, stk. 3, er at indarbejde bestemmelsen i § 42, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udgifter forbundet med Krigsforsikringsinstituttets registrering og vurdering af krigsskader, afholdes af Krigsforsikringsinstituttet. Dette er en videreførelse af gældende ret. Udgifterne vil således indgå i instituttets administrationsudgifter.

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om skadelidtes adgang til at kræve omvurdering af de opståede skader, om frister for at kræve omvurdering, og om hvem der skal foretage omvurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om skadelidtes adgang til at kræve omvurdering, herunder tidsfrister herfor, og om hvem, der skal foretage omvurdering.

Det er hensigten, at de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 10 a, stk. 4, vil videreføre reglerne i § 41, stk. 1, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe. Det er således hensigten, at fastsætte, at skadelidte indtil 1 måned efter, at skadelidte har modtaget oplysning om resultatet af registreringen og vurderingen af en anmeldt krigsskade, kan henvende sig til Krigsforsikringsinstituttet og kræve omvurdering foretaget.

For så vidt angår fastsættelsen af regler om, hvem der skal foretage omvurderingen, er det hensigten, at den nyligt udpegede bestyrelse for Krigsforsikringsinstituttet efter lovforslagets ikrafttrædelse vil skulle foreslå en løsning for, hvem der skal foretage omvurderingen, i forbindelse med bestyrelsens arbejde med at opdatere policevilkår og vedtægter om bl.a. opgørelser af skader, erstatning m.v. Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i § 10 a, stk. 4, forventes at ske på baggrund af dette forslag. Løsningen skal omfatte omvurdering af både krigskasko-skader og krigs-P&I-skader, være faglig og uafhængig, og for mere komplekse sager, f.eks. teknisk krævende skader på skibe eller tvister om P&I-ansvar, med adgang til personer med den nødvendige ekspertise.

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 5, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at omvurdering kan finde sted på Krigsforsikringsinstituttets foranledning og om frister for at underrette skadelidte om, at omvurdering vil finde sted.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Krigsforsikringsinstituttet selv kan foranledige en omvurdering af en krigsskade og om frister for Krigsforsikringsinstituttets underretning af skadelidte om, at omvurdering vil finde sted.

Det er hensigten, at de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 10 a, stk. 5, vil videreføre reglerne i § 41, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe. Det er således hensigten at fastsætte, at omvurdering kan finde sted på Krigsforsikringsinstituttets foranledning. Det er endvidere hensigten at fastsætte, at Krigsforsikringsinstituttet skal give skadelidte underretning om, at der vil blive foretaget omvurdering, inden 1 måned efter, at skadelidte har modtaget oplysning om resultatet af registreringen og vurderingen af en anmeldt krigsskade. Baggrunden for instituttets adgang til at begære omvurdering er det ønskelige i at nå frem til så vidt muligt ensartede vurderinger for samme art af skader, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1266-67.

Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 6, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om afholdelse af de udgifter, der er forbundet med omvurdering efter regler udstedt i medfør af stk. 4 og 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om afholdelse af de udgifter, der er forbundet med omvurdering krævet af skadelidte efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 10 a, stk. 4, og omvurdering på Krigsforsikringsinstituttets egen foranledning efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 10 a, stk. 5.

Det er hensigten, at de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 10 a, stk. 6, vil videreføre reglerne i § 42, 2. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe. Det er således hensigten at fastsætte, at udgiften ved omvurdering afholdes af Krigsforsikringsinstituttet. Det er endvidere hensigten at fastsætte, at såfremt en omvurdering begæret af skadelidte ikke fører til et gunstigere resultat for skadelidte, afholdes udgiften dog af skadelidte. Baggrunden for en regel om, at skadelidte skal afholde udgiften ved omvurdering, såfremt denne ikke fører til et gunstigere resultat for skadelidte, er begrundet i det ønskelige i at afskære ubeføjede begæringer om omvurdering, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267.

(Til § 10 b)

Det følger af den foreslåede § 10 b, stk. 1, 1. pkt., at erstatningen for krigskaskoskader udbetales til ejeren, medmindre andre over for Krigsforsikringsinstituttet har anmeldt sig som berettiget til erstatningen eller har en tinglyst ret over det forsikrede skib.

Formålet med den foreslåede § 10 b, stk. 1, 1. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 18, stk. 1, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tredjemands interesser varetages ved udbetalingen af erstatningen for en krigskaskoskade. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1261.

Det følger af den foreslåede § 10 b, stk. 1, 2. pkt., at de anmeldte eller tinglyste rettighedshavere fyldestgøres i så fald forud for ejeren under hensyn til rangfølgen af deres rettigheder.

Formålet med den foreslåede § 10 b, stk. 1, 2. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 18, stk. 3, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tredjemands interesser varetages ved udbetalingen af erstatningen for en krigskaskoskade. Det bemærkes, at efterstående panthaveres tilgodehavender vil rykke op i tilfælde, hvor foranstående prioriteter ekstraordinært nedbringes som følge af udbetaling af erstatning for krigsskader. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1261.

Det følger af den foreslåede § 10 b, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter regler om udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil fastsætte regler om udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader til skadelidte.

Det er hensigten, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet vil skulle foreslå regler om udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader til skadelidte, der svarer til de regler, der finder anvendelse ved udbetaling af erstatning for krigs-P&I-skader i fredstid, herunder regler, der følger af de internationale konventioner, som Danmark har ratificeret og implementeret. Udmøntningen af den foreslåede § 10 b, stk. 2, forventes at ske på baggrund af dette forslag fra bestyrelsen.

(Til § 10 c)

Det følger af den foreslåede § 10 c, at fordringer mod Krigsforsikringsinstituttet forældes efter 3 år efter reglerne i forældelsesloven.

Formålet med den foreslåede § 10 c er at indarbejde en bestemmelse i lov om krigsforsikring af skibe om forældelse af fordringer mod Krigsforsikringsinstituttet med en opdateret henvisning til forældelseslovens regler, der kan træde i stedet for henvisningen i § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe, til § 19, stk. 3, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fordringer mod Krigsforsikringsinstituttet forældes efter 3 år efter reglerne i forældelsesloven, i stedet for i løbet af 5 år efter § 19, stk. 3, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre. Dette vil gøre det muligt for instituttet at afslutte sin virksomhed i passende tid efter krigstilstandens ophør.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 10 d)

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 1, at panterettigheder og andre rettigheder i krigsforsikrede skibe ikke forfalder til udbetaling som følge af, at det forsikrede forringes eller går til grunde ved krigsskade.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 1, er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 1, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre skadelidte imod, at panterettigheder og andre rettigheder forfalder ved opstået krigsskade. Med andre rettigheder tænkes især på rettigheder i henhold til betinget skøde og på fordringer, som er sikret ved ejendomsforbehold. Panteretten og andre rettigheder i de skadede værdier består imidlertid fortsat og vil også bestå efter skibets reparation. Såfremt udbetaling af erstatningen finder sted, sikres pantekreditorernes og andre berettigedes interesser ved bestemmelserne i den foreslåede § 10 b, stk. 1. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267.

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 2, 1. pkt., at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan bestemme, at forfaldstiden for renter, afdrag og andre ydelser, der forfalder i indtil et år fra skadens indtræden, udskydes i indtil et år, dog senest indtil det tidspunkt, hvor erstatningen kan kræves udbetalt.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 2, 1. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 2, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Selv om gælden ikke forfalder på grund af skaden, vil den kunne forfalde på grund af manglende betaling af ydelserne, hvis erlæggelse kan være vanskeliggjort på grund af krigsskaden. Det vil derfor også være påkrævet at give mulighed for udskydelse af forfaldstiden eller for henstand med betaling af ydelser på gælden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse gives hjemmel til at bestemme, at forfaldstiden for renter, afdrag og andre ydelser, der forfalder i indtil et år fra skadens indtræden, udskydes i indtil et år, dog senest indtil det tidspunkt, hvor erstatningen kan kræves udbetalt. Anvendelsen af bestemmelsen vil medføre, at fristen i tinglysningsloven § 40, stk. 4, 1. pkt., først regnes fra det udskudte forfaldstidspunkt, hvorved panteretten for renterne vil kunne bevares med fortrinsret frem for efterfølgende eller sideordnede panthavere i indtil 2 år fra det oprindelige forfaldstidspunkt. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267-68.

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 2, 2. pkt., at må det forsikrede ikke antages at være behæftet ud over sin værdi ved skadens indtræden, kan forfaldstiden på tilsvarende måde for senere ydelser udskydes for et år ad gangen på det vilkår, at de ydelser, for hvilke forfaldstiden tidligere er udskudt, betales.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 2, 2. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 2, 2. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse på tilsvarende måde som efter den foreslåede § 10 d, stk. 2, 1. pkt., vil kunne udskyde forfaldstiden for senere ydelser for et år ad gangen på det vilkår, at de ydelser, for hvilke forfaldstiden tidligere er udskudt, bliver betalt. Det vil dog være en betingelse, at det forsikrede ikke må antages at være behæftet ud over sin værdi. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267-68.

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 2, 3. pkt., at rettighedshaverne skal have meddelelse fra Krigsforsikringsinstituttet om, at reglerne i 1. og 2. pkt. vil blive bragt i anvendelse.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 2, 3. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 2, 3. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at rettighedshaverne skal have meddelelse om, at de foreslåede bestemmelser i § 10 d, stk. 2, 1. og 2. pkt., vil blive bragt i anvendelse. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267-68, blot med de nødvendige ændringer i ordlyden i forhold til ordlyden i § 44, stk. 2, 3. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, der skal sikre, at der bliver tale om en forudgående meddelelse fra Krigsforsikringsinstituttet om, at de foreslåede bestemmelser i § 10 d, stk. 2, 1. og 2. pkt., vil blive bragt i anvendelse.

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 3, 1. pkt., at i tilfælde af krigsskade kan panthaverne uden fortabelse af fortrinsretten meddele henstand med betalingen af renter og lignende ydelser indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt helt eller delvis.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 3, 1. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 3, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at panthaverne kan give henstand med betalingen af renter og lignende ydelser uden fortabelse af fortrinsretten. Henstanden med renter og lignende ydelser kan gives indtil det tidspunkt, hvor erstatningen kan kræves udbetalt helt eller delvis. Bestemmelsen omfatter ikke afdrag, idet der for disse kan gives henstand uden fortabelse af fortrinsretten. Baggrunden for at erstatningens forfaldstid og ikke reparationens tilendebringelse foreslås som skæringstidspunkt, er, at den betydelig længere tid, der ellers ville gå, ville kunne føre til, at skibsfinansierende institutioners evne til at yde henstand ville kunne overskrides og til, at efterstående panthaveres stilling ville blive for svækket, hvis restancer med renter kunne påløbe med fortrinsret gennem for lang tid. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1268.

Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 3, 2. pkt., at tidsfristen i tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. pkt., i så fald regnes fra dette tidspunkt.

Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 3, 2. pkt., er at indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 3, 3. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i tilfælde af at panthaverne meddeler henstand med betalingen af renter og lignende ydelser efter den foreslåede § 10 d, stk. 3, 1. pkt., indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt, regnes tidsfristen i tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. pkt., i så fald fra dette tidspunkt. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1268.

(Til § 10 e)

Det følger af den foreslåede § 10 e, at med de ændringer, som følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter, finder reglerne i lov om forsikringsaftaler tilsvarende anvendelse med hensyn til forhold, som omfattes af denne lov.

Formålet med den foreslåede § 10 e er at indarbejde bestemmelsen i § 45 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre i lov om krigsforsikring af skibe i en tidssvarende version og med en opdateret henvisning til lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015 med senere ændringer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i lov om forsikringsaftaler kan finde tilsvarende anvendelse med hensyn til forhold, som omfattes af lov om krigsforsikring af skibe, med de ændringer, som følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter. Baggrunden er, at lov om krigsforsikring af skibe bygger på forsikringsmæssige principper, og det vurderes derfor hensigtsmæssigt at optage en henvisning til de almindelige regler, som forsikringsaftaleloven indeholder, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1268.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære at f.eks. § 51 i lov om forsikringsaftaler vedrørende sikkerhedsforanstaltninger vil kunne finde anvendelse på konkrete erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring af skibe. § 51 i lov om forsikringsaftaler regulerer den situation, at der i en forsikringsaftale er givet pålæg om forholdsregler, der skal iagttages for at forebygge en forsikringsbegivenhed eller formindske skadens omfang. Har den sikrede gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn til overholdelsen af sådant pålæg, har den sikrede kun krav mod forsikringsselskabet, hvis det kan godtgøres, at forsikringsbegivenhedens indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelse af disse forskrifter. Fremgår der således pålæg om sikkerhedsforanstaltninger i de policevilkår, som skal udarbejdes for Krigsforsikringsinstituttet efter den gældende § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe, vil § 51 i lov om forsikringsaftaler kunne anvendes med hensyn til vurderingen af erstatningskrav, hvor den sikrede har gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn til at overholde sådanne pålæg om sikkerhedsforanstaltninger.

Til nr. 16

Det fremgår af § 12 i lov om krigsforsikring af skibe, at ervervsministeren bestemmer, hvornår Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed.

Det foreslås, at der i § 12, foretages følgende rettelse: »ervervsministeren« rettes til »erhvervsministeren«.

Der er tale om en rettelse af en stavefejl i lovteksten.

Til nr. 17

Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke særskilte, generelle regler om digital kommunikation eller regler om, at betaling af redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet skal ske digitalt.

Loven indeholder endvidere ikke krav til Krigsforsikringsinstituttets regnskabsaflæggelse.

(Til § 12 a)

Det foreslås, at der efter § 12 indsættes en ny § 12 a om digital kommunikation og digital betaling og en ny § 12 b om kravene til Krigsforsikringsinstituttets regnskabsaflæggelse.

Det følger af den foreslåede § 12 a, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlige begæringer, anmeldelser m.v., som efter denne lov skal indgives til Krigsforsikringsinstituttet eller til private aktører, der har fået delegeret opgaver i medfør af § 5, stk. 6, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører anviser, herunder digital selvbetjening, samt at kommunikation til og fra Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører i den forbindelse skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om, at alle skriftlige begæringer, anmeldelser m.v. til Krigsforsikringsinstituttet og til private aktører, der har fået delegeret administrationen af Krigsforsikringsinstituttet eller opgaver, efter den foreslåede § 5, stk. 6, om forhold, som er omfattet af loven, skal foregå digitalt og ved anvendelsen af bestemte digitale løsninger, herunder at skriftlige henvendelser ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at Krigsforsikringsinstituttet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at digital kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige skal udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation fremover foregår digitalt. Baggrunden herfor er blandt andet et ønske om at sikre hurtigere kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige, hurtig og effektiv service fra myndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos både virksomhederne m.v. og myndighederne.

Af de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 12 a, stk. 1, er det hensigten, at det vil komme til at fremgå, hvem der er omfattet af forpligtelsen til at kommunikere digitalt med Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører, om forhold, som er omfattet af loven, og om hvilke forhold, samt ved hjælp af hvilke digitale løsninger. Der vil i den forbindelse også kunne fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation, og der vil kunne fastsættes regler om, at der i visse tilfælde kan ske fritagelse fra pligten til at benytte digital kommunikation.

Der vil desuden i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om, at Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører, om forhold, som er omfattet af loven, kan sende meddelelser til virksomheders digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovbekendtgørelse nr. 686 af 14. april 2021 om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det følger af den foreslåede § 12 a, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at redernes betaling af bidrag, jf. § 8, skal ske digitalt, herunder ved anvendelse af bestemte digitale betalingsløsninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at redernes betaling af bidrag til Krigsforsikringsinstituttet efter § 8 i loven i tilfælde af aktivering af instituttet skal ske digitalt og ved anvendelsen af bestemte digitale betalingsløsninger. Bemyndigelsen skal forstås således, at den også giver adgang til at fastsætte regler om fritagelse for, at betaling af bidrag skal ske digitalt.

Det følger af den foreslåede § 12 a, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en meddelelse vil anses for at være kommet frem til Krigsforsikringsinstituttet og private aktører, der har fået delegeret administrationen af Krigsforsikringsinstituttet eller opgaver efter den foreslåede § 5, stk. 6, på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører, dvs. når Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse vil anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

(Til § 12 b)

Det følger af den foreslåede § 12 b, at Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regnskab, der skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav til regnskaber.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttet skal aflægge regnskab, og dette regnskab skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav til regnskaber.

Det bemærkes, at Krigsforsikringsinstituttet ikke er omfattet af årsregnskabsloven, og at det alene er årsregnskabslovens krav om udarbejdelse af regnskab og årsrapport, der finder anvendelse.

Det bemærkes endvidere, at Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af Rigsrevisionens revision i henhold til rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012, hvorefter Rigsrevisors revision omfatter regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning.

Til § 2

Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette vil ske ved en bekendtgørelse om lovens ikrafttræden.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt følger af, at der pågår et arbejde med at afdække eventuelle statsstøtteretlige problemstillinger. Ordningen skal udmøntes i overensstemmelse med EU-statsstøttereglerne. Såfremt Europa-Kommissionen skal godkende den statslige låneramme, vil loven tidligst kunne træde i kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger.

Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, at loven ikke gælder for Færøerne. De foreslåede ændringer vil derfor ikke gælde for Færøerne. Det bemærkes dog, færøske skibe efter § 2, stk. 2, i loven kan optages i Krigsforsikringsinstituttet efter begæring fra Færøernes Landsstyre. Lovforslaget vil således have betydning for færøske skibe, hvis de optages i Krigsforsikringsinstituttet.

Det fremgår af § 17, stk. 2, i lov om krigsforsikring af skibe, at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Denne anordningshjemmel vil kunne anvendes til at sætte de foreslåede ændringer i kraft sammen med hovedloven.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov