Fremsat 09-10-2025
Sat på dagsorden til 1. behandling 06-11-2025
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lovforslaget er en del af udmøntningen af Aftale om Sundhedsreform 2024 (sundheds reformaftalen), som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 15. november 2024.
Lovforslaget etablerer Digital Sundhed Danmark som en selvejende institution, som er ejet af stat, regioner og kommuner i fællesskab. Digital Sundhed Danmark samler en række af de opgaver med tilhørende ressourcer, der vedrører de fælles digitale løsninger, sundhedsdataregistre, cyber- og informationssikkerhed og infrastrukturer, der binder sundhedsvæsenet sammen, men som i dag er fordelt på mange aktører. Forslaget fastsætter rammerne for Digital Sundhed Danmarks virksomhed.
Lovforslaget etablerer endvidere af et selvstændigt Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Centeret skal styrke en national og tværgående koordinering af udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet.