Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love. (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er rigtigt, som titlen indikerer, at det her handler om en forhøjelse af den skattefri seniorpræmie. Det er en udløber af en aftale, vi lavede tilbage i 2023. Det, som det kort sagt går ud på, er, at vi har brug for, at dem, der kan og vil, bliver på arbejdsmarkedet, også selv om de rammer pensionsalderen, og vi har brug for, at de har en gevinst ved det. Faktisk har den her regering gjort meget for at sikre, at det kan svare sig at blive på arbejdsmarkedet, hvis man har kræfterne til det.

Vi har f.eks. fjernet modregningen, sådan at man ikke bliver modregnet, hvis man får pension og har en arbejdsindtægt ved siden af. Det synes jeg er rigtig godt. Nu forhøjer vi så også seniorpræmien, som er den, man får udbetalt, hvis man 1 år eller 2 år efter pensionsalderen stadig væk er på arbejdsmarkedet. Det synes jeg grundlæggende er et sundt princip, samtidig med at det selvfølgelig er rigtig vigtigt, ikke mindst med socialdemokratiske briller, at sikre en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for dem, som ikke kan og måske heller ikke kan nå helt til pensionsalderen. Så den balance er der i det.

Jeg synes, det er godt, at vi sikrer, at der er en gevinst ved at blive, hvis man har kræfterne til det, for vi har faktisk brug for, at flere seniorer har lyst til at blive. I den forbindelse har jeg også bare lyst til at opfordre arbejdsgiverne til at blive endnu bedre til at kigge i arbejdsløshedskøen efter nogle af de seniorer, som, hvis de bliver fyret sent i arbejdslivet, faktisk har lidt svært ved at komme tilbage i job, for vi har brug for dem, de har brug for være en del af et arbejdsfællesskab, har lyst til det stadig væk, og vi har i den grad brug for, at de får muligheden for at være det.

Så er der også nogle andre ting i den her lovgivning, som er sådan mere, man kan sige tekniske. Noget af det handler f.eks. om, at nogle af dem, der er fritaget for digital post, også andre steder, når de møder det offentlige, hurtigere skal kunne, om man så må sige, undgå det digitale. Det er klart, at hovedprincippet er, at man møder det offentlige digitalt, men der er nogle, som ikke har den mulighed, og som ikke har så nemt ved det, og som derfor skal have andre muligheder for at være ordentlig i kontakt med det offentlige.

Så er der nogle andre konsekvensrettelser og noget gammel strøm og nogle udløbere af nogle coronalovgivninger. Men det vigtigste er seniorpræmien i den her forbindelse. Og så er det også rigtigt, at der tidligere har været en diskussion om ældrechecken, ikke størrelsen på den – vi har jo forhøjet den permanent i den her regeringsperiode – men udbetalingstidspunktet. Vi har lyttet til, at der var kritik af, at det var vanskeligt for nogle af dem med få midler, hvis udbetalingstidspunktet blev flyttet med kort varsel, og derfor er det ikke en del af lovforslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

FH's næstformand, Nanna Højlund, har i dag et indlæg i A4, hvor overskriften er: »Seniorpræmien belønner skævt og uretfærdigt«. FH skriver også i deres høringssvar, at de godt kunne tænke sig en anden timeinddeling, sådan at man havde en større mulighed for at kunne give en seniorpræmie til mennesker, der ikke er i stand til at arbejde i mange timer, men i færre timer. Hvad mener hr. Jens Joel om det?

Ordføreren.

Jeg forstår sådan set godt det princip eller den pointe, der rejses i indlægget af fru Nanna Højlund, og jeg vil sige, at det jo altid er en balance. Seniorpræmien gives ligesom til dem, der bliver på arbejdsmarkedet, og i forhold til det der med at blive på arbejdsmarked kan man jo spørge: Er det så fuldtid? Der har man jo i lang tid i forhold til seniorpræmien haft det her princip om, at det var 30 timer om ugen. Men det er jo rigtigt, også qua nogle af de beslutninger, vi har truffet i den her regering, at hvis man faktisk arbejder, også selv om man arbejder færre timer, så er der jo, fordi der ikke længere er modregning, også en gevinst for dem, der kan bidrage i mindre grad på arbejdsmarkedet. Men selvfølgelig er det en helt legitim diskussion at tale om, hvad det er, at der skal til, for at man siger, at man bliver på arbejdsmarkedet. Altså, hvor meget skal man blive for at få udløst den præmie? Der følger vi jo de aftaler, vi har lavet tidligere omkring seniorpræmien, og som omhandler de 30 timer. Men jeg forstår det sådan set godt, og vi har i øvrigt også gjort noget for at sikre, at også dem, der ikke kan arbejde 30 timer, får en bedre tilskyndelse, fordi de eksempelvis ikke bliver modregnet, til at give et nap med på arbejdsmarkedet, også selv om det er i mindre grad. For det har vi også brug for at folk har lyst til.

Spørgeren.

Men kan hr. Jens Joel følge den her tankegang om, at det må være lidt surt at se på – hvis man i øvrigt har passet sit arbejde igennem et langt, hårdt arbejdsliv og efter pensionsalderen ikke er i stand til at arbejde helt op til de 30 timer, men måske kan bidrage med, det kunne være det halve, altså 15 timer – at den her ordning vil blive så skæv, at den uforholdsmæssigt vil belønne de mennesker, der med alle de undtagelser, der kan være, dog har jeg levet et lettere arbejdsliv, sådan at de er i stand til at arbejde mange timer efter pensionsalderen? Det var da bedre at finde en ordning, der var mere retfærdig og fair, ved at sige, at man også præmierer færre timer. Det var det ene.

Det andet er: Mener hr. Jens Joel, at de udgifter, der er her, står mål med det arbejdsudbud, som man mener at det vil give, altså på kun 100 mennesker?

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå diskussionen om, hvad det er, der ligesom udløser præmien, og jeg kan også godt forstå det, hvis FH synes, at man skulle kunne få præmien ved noget mindre. Men nu har vi bare aftalt, at det var de 30 timer, der var grænsen her, og så har vi i øvrigt gjort noget andet, nemlig at sikre, at hvis man eksempelvis ikke kan arbejde 30 timer, men man stadig væk gerne vil blive på arbejdsmarkedet, også efter pensionsalderen, så bliver man ikke modregnet. Men vi skal jo hele tiden holde balancen, også i forhold til nogle af dem, der har haft lange og hårde arbejdsliv, og jeg diskuterer jo ofte med hr. Karsten Hønge, hvordan vi kan sikre, at de kan få en værdig mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de ikke længere kan bidrage, og at de også kan gøre det uden at skulle komme med hatten i hånden nede på kommunekontoret.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak og går videre til den næste ordfører i rækken, hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Tak for ordet. En af de bærende søjler i Danmarks stærke økonomi er, at så mange danskere bliver ved med at bidrage, også efter de er nået folkepensionsalderen. Det er en gevinst for arbejdspladserne, for vores fællesskab og ikke mindst for den enkelte, der stadig har lyst og kræfter til at være en del af arbejdslivet.

Vi skal fortsat tilskynde til dette bidrag. Derfor tager vi med dette lovforslag et vigtigt skridt for at styrke det arbejdsfællesskab, som Danmark hviler på. Vi gør det mere attraktivt for seniorer at blive i job ved at løfte seniorpræmien i både første og andet år efter pensionsalderen. Det skal være tydeligt, at det betaler sig at fortsætte med at bidrage, når man stadig har lyst og kræfter. Forslaget bygger desuden på skattereformen fra 2023 og på det klare ønske fra regeringsgrundlaget om at styrke seniorpræmien.

Men jeg vil også gerne dvæle en smule ved vores økonomi – Danmarks økonomi. For når vi er i stand til at investere massivt i forsvaret, at løfte vores kernevelfærd og at gennemføre de største personskattelettelser i over 10 år, er det bl.a., fordi vi er lykkedes med at skabe et arbejdsmarked, hvor vores erfarne medborgere har lyst til at give en ekstra hånd med. Det er ikke kun seniorpræmien; der er også mange andre dele. Det vil jeg gerne have lov at løfte flaget for.

Med lovforslaget vil vi også gøre mødet med det offentlige lettere for de borgere, der er fritaget for digital post. Digitalisering giver frihed og nemmere adgang til det offentlige for langt de fleste, men vi skal have øje for, at enkelte borgere bliver klemt af krav om digital selvbetjening. Når en borger allerede er fritaget for digital post, giver det ikke mening at tvinge vedkommende gennem endnu en digital ansøgning – endnu en barriere – for også at blive fritaget for digital selvbetjening hos Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden. Det er en enkel, men vigtig forbedring. For hvorfor stille krav om digitale løsninger, når vi allerede ved, at borgeren ikke kan eller ikke ønsker at bruge de digitale kanaler. Det er unødigt bureaukrati, og det fjerner vi med lovforslaget.

Afslutningsvis indeholder lovforslaget nogle justeringer, så de borgere, der ikke automatisk blev visiteret til fleksjob i perioden 2015-2022, nu bliver skrevet korrekt ind i lovgivningen. Samtidig rydder lovforslaget op i de midlertidige og forældede regler fra coronatiden og i forbindelse med ukrainesituationen og arbejdsmarkedstiltag, der ikke længere er aktuelle. Endelig bliver det muligt for adopterede at vælge deres egen registrering i CPR-registeret, hvis de ønsker det.

Med de ord bakker Venstre op om lovforslaget. Jeg ser frem til det videre arbejde. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Næste ordfører i rækken er fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

I Danmarksdemokraterne mener vi, det er vigtigt, at flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet. De har en uvurderlig erfaring og spiller en stor rolle på mange arbejdspladser, også efter de har nået folkepensionsalderen. Det er både godt for samfundet og for virksomhederne. Derfor støtter vi, at den skattefri seniorpræmie bliver sat op, så det bliver endnu mere attraktivt at fortsætte med at arbejde for dem, der kan og vil.

Vi er også positive over for, at Udbetaling Danmark får mulighed for at fritage borgere for digital selvbetjening, hvis de i forvejen er fritaget for digital post. Det er kun sund fornuft. Samtidig mener vi dog, at der bør indføres en mere enkel og sammenhængende løsning, hvor man fritages en gang for alle, så man ikke skal søge om fritagelse flere forskellige steder i det offentlige.

Endelig bakker vi op om, at regeringen retter op på de tidligere fejl, så de borgere, der ikke er blevet vejledt godt nok om fleksydelsesordningen, kan blive tilmeldt med tilbagevirkende kraft uden at skulle betale de manglende bidrag. Det mener vi både er rimeligt og retfærdigt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak for talen. Den næste ordfører i rækken er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

SF støtter selvfølgelig mange ting, som kan gøre det mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet. Vi skal sørge for at finde ting, der virker, og som er økonomisk ansvarlige. Jeg synes i den grad, at vi skal stille langt større krav til arbejdsgiverne. Jeg synes, det skal med fra starten af, at – så vidt jeg kan se – den her lov, selv om udgifterne vil stige til op mod 1 mia. kr. i 2029, kun vil få ekstra 100 mennesker til at blive på arbejdsmarkedet. Der skal altså være et rimeligt forhold mellem de penge, vi bruger, og så den arbejdsudbudseffekt, vi forventer at få. Det var det samme, jeg påpegede, dengang vi overhovedet indførte de her seniorpræmier, for da var jeg nemlig også er ordfører på det. På det tidspunkt dengang, ville det lovforslag, så vidt jeg husker, koste ½ mia. kr., og arbejdsudbudseffekten, altså hvor mange mennesker man så kunne få til at blive eller træde ind på arbejdsmarkedet, var simpelt hen så marginal, at det kun var på en god dag med solskin og medvind på cykelstierne, at det faktisk gav nogen effekt. Det er den samme sådan kritiske tilgang, jeg har til det her. Skal vi blindt hæve præmierne, når vi ikke ser den der helt store effekt af det?

Umiddelbart lyder det jo godt at hæve seniorpræmierne, men ordningen hjælper altså mest dem, der i forvejen har det godt – dem, der stadig kan arbejde 30 timer om ugen, og som har sunde knæ, stærk ryg og et job, hvor man kan sidde ned og holde frokostpause. Men hvad med sosu'en, der har løftet hele livet, hvad med metalarbejderen, der fik ødelagt skulderen som 58-årig, eller pædagogen, der har stået i børnelarm i 40 år? De får ikke meget ud af en seniorpræmie, hvis de slet ikke kan holde til at arbejde de timer, der skal til for at optjene den. Fagbevægelsens Hovedorganisation har foreslået noget fornuftigt: Gør ordningen mere fleksibel; sænk timekravet, så flere kan være med; for et samfund, der vil have folk til at blive længere, må også udvise lidt forståelse for dem, der ikke bare kan løbe lige så hurtigt længere.

Netop i dag skriver næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund i mediet A4, og jeg citerer:

»Når vi i FH nærlæser tallene, kan vi se, at modtagerne af seniorpræmien har en gennemsnitlig indkomst på 650.000 kroner før skat og eksklusiv pension i 2024. Modtagerne er koncentreret i de rige kommuner, især i Nordsjælland. For eksempel opfyldte knap 30 procent af de 68-69-årige i Gentofte kravene til at få præmien i 2024, mens det kun gjaldt omkring otte procent i Sønderborg.«

FH's medlemmer får ikke den samme mulighed for at få seniorpræmien, er konklusionen. Det er også derfor, det er naturligt, at overskriften på Nanna Højlunds klumme i dag er: »Seniorpræmien belønner skævt og uretfærdigt«.

Nanna Højlund skriver videre i dagens A4:

»Derfor foreslår FH en mere retfærdig seniorpræmieordning ...«. »Vi foreslår, at man lægger seniorpræmien om, så man skal arbejde mindst to dage (14,8 timer) om ugen for at opnå adgang til seniorpræmien. På den måde belønner vi også dem, der kan og vil give et par gode dage – ikke kun dem, der kan holde til næsten fuldtid og i øvrigt har en god, høj indkomst i forvejen. Det er retfærdigt. Og det vil få seniorpræmien ud til flere, der faktisk har brug for den.«

Jeg må give Nanna Højlund ret. Det kan måske få lønmodtagere med hårde arbejdsliv til at arbejde et par dage om ugen, hvis de også får del i seniorpræmien. Så vil flere, både den faglærte og akademikeren, få en økonomisk gevinst ved at fortsætte på job efter pensionsalderen.

Så er der den her digitale del. Her kunne man næsten tro, at der er nogle politikere, der mener, at danskerne sådan set er klar med NemID og lynhurtigt wi-fi, men sådan er virkeligheden jo ikke. Selv de hjemløses landsorganisation har mindet os om, at det digitale Danmark ikke omfatter alle. Mange af udsatte borgere kan ikke bare anmode om fritagelse for digital selvbetjening. Mange af dem ved slet ikke, hvordan man anmoder om det. De har brug for mennesker, ikke systemer, og derfor foreslår SAND, at fritagelsen bliver automatisk, hvis man allerede er fritaget for digital post. Det synes jeg faktisk at vi skulle kunne blive enige om.

Derfor siger jeg, at hvis det her lovforslag bliver rettet til, så det bliver et tilbud til flere og rammer mere retfærdigt og giver et mere ansvarligt brug af pengene og også lige retter det her omkring den digitale afmelding til, kan vi også overveje at være med i SF.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste i ordførerrækken er hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Liberal Alliance er jo ikke med i personskadereformen, som dette forslag udspringer af, men det skal ikke afholde os fra at støtte op om de gode elementer, som trods alt var, og det her er et af de gode elementer. Lovforslaget har nemlig til formål at forhøje den skattefri seniorpræmie samt gennemføre en række regelforenklinger, herunder give Udbetaling Danmark mulighed for at fritage borgere for obligatorisk digital selvbetjening, selv hvis de i forvejen er fritaget for Digital Post. Det er sund fornuft.

Der ligger en rigtig stor ressource i vores seniorer, som i mange tilfælde gerne vil arbejde ekstra, som de har nået folkepensionsalderen. Lovforslaget her udvider den målgruppe, der kan modtage seniorpræmie, fordi arbejde udført i resten af rigsfællesskabet, også kommer til at tælle med, og det bliver lettere at tælle selvstændig erhvervsvirksomhed med, og på den måde vil der være flere, som vil være berettiget til det. Det synes vi er positivt. Seniorpræmien er nemlig en gulerod, som øger incitamentet til at blive i det arbejdende fællesskab tæt på fuldtid eller næsten fuldtid et par år længere.

Nu er det jo en ordning, der har eksisteret i en årrække, og som forberedelse til behandlingen i dag, var jeg inde at læse, hvem der modtager den. Og den største uddannelsesgruppe, som jeg i hvert fald så modtog den, var folk med en erhvervsfaglig uddannelse. Det var ca. 32 pct. af modtagerne, der havde det. Så jeg synes, det er ekstra dejligt, for vi har brug for erfarne hænder ude på arbejdsmarkedet, og vi kan vel ikke få mere erfarne hænder end seniorerne, som vi har derude. Så samlet set kan Liberal Alliance bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil spørge ordføreren, når nu han selv kom på banen, i forhold til at Liberal Alliance ikke er med i den store aftale om en personskattereform, og efterhånden som lovforslagene bliver fremsat: Hvilke elementer er det, Liberal Alliance ikke kan bakke op om, ud over det, der vedrører toptopskatten?

Ordføreren.

Jeg kan ikke huske den samlede personskattereform heroppe på talerstolen, men det var primært toptopskatten, som var det, der gjorde, at vi ikke kunne gå med.

Spørgeren.

Grunden til, jeg spørger, er jo, at det er en samlet personskattereform, der giver skattelettelser for 10 mia. kr. og et øget arbejdsudbud på over 5.000 mennesker og indebærer skattelettelser til enlige forsørgere, et nyt beskæftigelsesfradrag til seniorer før pensionsalderen og det, vi behandler i dag, for seniorer efter pensionsalderen. Så det var egentlig i virkeligheden en undren, i forhold til at man jo ikke kan få alt, hvad man gerne vil have, medmindre man har sine 90 mandater. Så jeg ville bare være sikker på, at det var toptopskatten, der var det altafgørende, for at Liberal Alliance sagde nej til en samlet aftale, der også indeholder de elementer, som jeg lige læste op.

Ordføreren.

Det er korrekt forstået. Liberal Alliance kunne ikke være med, fordi der var en toptopskat, og det er, fordi vi principielt er imod at lave dummebøder til meget højtlønnede ansatte, der er ude på det danske arbejdsmarked.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak og går videre i rækken af ordførere. Den næste er hr. Ammar Ali fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Med det her lovforslag tager vi endnu et vigtigt skridt for at styrke incitamentet til at blive længere på arbejdsmarkedet og også efter folkepensionsalderen.

For Moderaterne er det helt centralt, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor bakker vi naturligvis op om at hæve den her skattefri seniorpræmie. Desuden lægger lovforslaget her op til, at fra 2026 hæves førsteårspræmien med godt 5.000 kr. og fra 2029 med yderligere 9.000 kr. Andetårspræmien hæves fra 2026 med godt 3.000 kr. og fra 2029 med yderligere godt 5.000 kr. Den forhøjede præmie er en klar anerkendelse af de mange seniorer, der vælger at blive lidt længere på arbejdsmarkedet og bidrage med erfaring, stabilitet og vigtig arbejdskraft, som vi jo har brug for. Det er den arbejdskraft, som både det private og offentlige Danmark virkelig, virkelig har brug for.

Lovforslaget indeholder også forenklinger, som gør det lettere for ikkedigitale borgere at kommunikere med det offentlige. Det er også sund fornuft. Alle skal kunne få deres sager behandlet på en enkel og værdig måde, også dem, der ikke bruger de digitale løsninger. Derudover rydder lovforslaget op i en række gamle tekniske regler, så systemet bliver mere overskueligt.

Alt i alt er det et velafbalanceret forslag, der styrker arbejdsudbuddet, letter administrationen og viser respekt for seniorerne. Moderaterne støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Hr. Ammar Ali bandt store dele af sin tale op på, at det her jo virkelig vil betyde noget i forhold til at få folk til at arbejde længere, så hvad er arbejdsudbudeffekten af den her lov?

Ordføreren.

Det, der er det vigtige her, er, at vi jo ikke på forhånd kan vide, hvor mange seniorer der vil gøre brug af det her. Så derfor kan jeg ikke svare nøjagtigt på, hvad effekten er. Men det er klart, at hvis incitamentet er der, er der også flere, der vælger at blive på arbejdsmarkedet, og det har vi virkelig brug for.

Spørgeren.

Hr. Ammar Ali har jo selv skrevet sin tale, går jeg ud fra, og derfor selv valgt at hænge det op på, at folk skal arbejde længere. Det ville da også være mærkeligt, hvis det ikke fik en effekt. Det vil jeg da gerne indrømme. Men der skal vel også være et rimeligt forhold mellem de udgifter, vi har, og så effekten.

Så skyder jeg helt forkert, hvis vi siger, at den her stigning i udgifter vil betyde i omegnen af 100 mennesker mere på landsplan? Er det det, vi taler om? Hr. Ammar Ali kender til min overraskelse ikke selv tallet, og alligevel hænger han sin tale op på det.Så er i omegnen af 100 mennesker rigtigt vurderet?

Ordføreren.

Vi håber jo på, at der er langt flere, der vilblive på arbejdsmarkedet. Det her er jo bare et tiltag, og der er jo mange andre tiltag, vi også er i gang med for at styrke udbuddet af arbejdskraft, særlig i forhold til dem, der har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, indeholder tre hovedelementer: en forhøjelse af seniorpræmien, mulighed for at indregne arbejdstimer på Færøerne og Grønland og en teknisk oprydning i nogle gamle regler.

Det er et nøgternt og fornuftigt forslag. Seniorer, der bliver længe på arbejdsmarkedet, vil vi gerne belønne, og reglerne skal være til at forstå. Det synes vi alt sammen er superduper. Men der er også noget i det her lovforslag, man sådan efter lidt refleksion kan synes er en lille smule bizart, nemlig at vi i 2025 i et rigsfællesskab skal sidde her og lave paragraffer for at anerkende arbejde i vores eget rigsfællesskab, så arbejde på Færøerne og Grønland kan tælle med i Danmark. Altså, jeg ved ikke, om det kun er mig, men jeg synes, at det her et eller andet sted burde have været slået fast som et universelt princip. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal bruge jurister, bekendtgørelser og paragrafkæder for at bevise, at Danmark, Grønland og Færøerne hører sammen.

Så jeg synes, at der er et eller andet galt i arkitekturen. Vi har jo ovenikøbet et Færø- og Grønlandsværelse her lige uden for døren til højre. Det burde være en selvfølge og ikke en lap på lovgivningen. Det er sådan noget, der indimellem får folk til at kigge på Christiansborg og tænke: Hm, laver I regler for livet, eller laver I regler for excelarkene?

Når jeg nu har talt mig varm, er der endnu en lille, sjov ting at notere sig, nemlig at hvis du er lønmodtager, kan du tælle timer, og hvis du er selvstændig, skal du lige forklare det på en A4-side. Så er det noget med, at du skal dokumentere en indtægt på side 2 og så kopiere bilaget på side 3. Det er måske, fordi Danmark dybest seti sit regelsæt er et lønmodtagersamfund med hang til skemaer, faste felter og stempler, mens selvstændige indimellem kan virke som nogle, der forstyrrer systemet med frihed og initiativ.

Men det var bare lidt refleksion, når vi nu alligevel er her, og med dem kan jeg sige, at Det Konservative Folkeparti støtter det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Det er et lovforslag, der udspringer af en aftale, som Dansk Folkeparti jo ikke er en del af, og det er der selvfølgelig mange gode grunde til, bl.a. at da regeringen sammen med en række partier indgik den her aftale, var det uden den nødvendige prioritering for vores ældre medborgere. Det var jo i høj grad en aftale, hvor man havde travlt med at finde skattelettelser til dem, der i forvejen klarer sig ganske glimrende.

Når vi alligevel her i dag vælger at støtte det her konkrete forslag, er det altså ikke, fordi vi har skiftet holdning til skattereformen som helhed, men fordi vi her ser en række tiltag, som vi rent faktisk synes går i den rigtige retning. Så Dansk Folkeparti støtter forslaget. Tak.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak. Radikale Venstre støtter det her lovforslag, som jo primært handler om at hæve den skattefrie præmie i både det første og andet år efter pensionsalderen. Det kan ikke komme bag på nogen, at vi i Radikale Venstre ønsker at sænke skatten på arbejde, og det her en måde at gøre det på, altså ved at give en skattefri præmie, og det er et af elementerne i en større personskattereform, som vi også var en del af. Elementerne handler bl.a. om at give skattelettelser til enlige forsørgere. Det handler om at sikre et beskæftigelsesfradrag for seniorer i 2 år før pensionsalderen. Alt i alt bliver der givet skattelettelser for 10 mia. kr., og der er tale om et øget arbejdsudbud på mere end 5.000 mennesker.

Noget af det, som vi i Radikale Venstre også var særlig glade for at få med i den her aftale om personskatten, er en jobpræmie efter Reformkommissionens anbefaling, som betyder, at der er et større incitament for kommuner til at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet ind på arbejdsmarkedet. Så alt i alt er vi glade for både reformen og også det her element, som vi behandler i dag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Så står vi her igen. Da vi for nogle år siden overhovedet vedtog at få de her seniorpræmier, var fru Samira Nawa og jeg selv også beskæftigelsesordførere. Dengang spurgte jeg fru Samira Nawa om forholdet mellem omkostningerne ved at indføre seniorpræmier, som dengang beløb sig til over ½ mia. kr., og arbejdsudbudseffekten, som var nærmest ikke målbar. Den var helt marginal. Der havde man så en forklaring om, at man alligevel syntes, at det var en god idé at præmiere de mennesker, som kunne få de her penge.

Nu står vi har så igen. Så vidt jeg kan se, vil udgifterne stige til op imod 1 mia. kr. i 2029. Har jeg ret i, at effekten af den her lov – og nu skal fru Samira Nawa ikke begynde at snakke om alle mulige andre effekter af skattereformen – må vi igen kalde marginal i forhold til arbejdsudbuddet? Er det rigtigt?

Ordføreren.

Ja, hvis man ser på det rent med arbejdsudbudsbriller – og det er i øvrigt nyt for mig, at hr. Karsten Hønge har den her excelarkstilgang til tingene, for det er noget af det, som jeg ellers plejer at blive beskyldt for, men i dette tilfælde er det hr. Karsten Hønge, der ser på det med de briller – og vi i Radikale Venstre bakker op om også dette element, handler det om, at det her magiske råderum, der bare er steget og steget, bl.a. er steget, fordi der er seniorer i vores samfund, der fortsætter med at arbejde både i årene lige op til pensionsalderen, men jo også i årene efter pensionsalderen. Det vil vi da gerne honorere med en præmie. Det er jo også noget af det, der kunne få flere til at arbejde i et par år efter pensionsalderen. Men hr. Karsten Hønge har ret i, at det ikke er en afgørende del af de 5.000 mennesker, som jeg talte om i min tale.

Spørgeren.

Jeg vil godt give fru Samira Nawa ret i, at det er sådan lidt et rollespil, vi har gang i her. Men jeg vil også bare understrege, at for SF er det også vigtigt at have en ansvarlig økonomisk politik, hvor der er et rimeligt forhold mellem de initiativer, vi tager, og effekten af dem. Det er jo rigtigt, heldigvis, at mange flere har vist sig at have lyst til at være i stand til at blive på arbejdsmarkedet og er drevet af én ting, nemlig at arbejdsgiveren har brug for arbejdskraften. Det er jo derfor, de har åbnet op; det er derfor, der er plads til flere seniorer, og det er vi alle sammen glade for. Men man bliver da nødt til at have et forhold til ens forbrug af penge, uanset om man er radikal eller SF'er. Er der virkelig et rimeligt forhold i den her forbindelse mellem forbruget af penge og så det næsten umålelige lille arbejdsudbud, der kommer af det?

Ordføreren.

Som hr. Karsten Hønge dog er begyndt at snakke radikale venstresk med både økonomisk ansvarlighed og arbejdsudbud. Det er helt fantastisk, og døren er altid åben.

Selvfølgelig er der også tale om økonomisk ansvarlighed her, og det er økonomisk ansvarligt at honorere mennesker, som hver dag tager på arbejde og bidrager også efter pensionsalderen. Det kan ikke komme bag på SF og hr. Karsten Hønge, at Radikale Venstre alle dage gerne har villet lette skatten på arbejde, men ikke bare sådan uden, at vi også foretager os andre tiltag. Der er en række ting, vi godt kunne tænke os at sætte skatten op på, bl.a. forurening.

Så tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak og går videre til den næste ordfører i rækken. Fru Karin Liltorp fra Alternativet.

Tak for ordet. I Alternativet er vi meget, meget optaget af at skabe et mere fleksibelt arbejdsliv, og det gælder selvfølgelig også for seniorerne. Vi skal have så mange som muligt med på arbejdsmarkedet i det omfang, de har kræfterne til det. Så der er gode elementer i aftalen. Men jeg kan afsløre, at vi ligesom hr. Karsten Hønge har set os lidt varme på idéen om, at vi skal lytte til fagbevægelsen, der siger, at måske burde den også gælde for dem, der ikke kan arbejde 30 timer om ugen, og at det i virkeligheden er der, vi kan opnå en kæmpe gevinst, hvis det endelig er. Det er dem, der kan bidrage med 10 timer, måske 15 timer, og på deres egne præmisser.

Nu snakker vi økonomi her, og Radikales ordfører nævnte, at vi har et kæmpe råderum at gøre godt med, og at det er godt med en præmie, men der vil jeg bare lige drysse lidt salt i såret og sige, at det jo desværre lige faldt med 30 mia. kr. her i sidste uge. Men det skal jo ikke ændre på, at vi også synes, man skal belønnes for at arbejde.

Når det så er sagt, vil jeg også gerne lige tage fat i en anden vinkel, og det er, at vi jo så ikke skal glemme, hvis vi skaber det her mere fleksible arbejdsmarked, at vi også skal sørge for, at arbejdspladserne er der, og der er vi i virkeligheden ikke ret gode. Jeg ved ikke, om I er bevidste om, at staten stort set ikke har nogen ansat i jobs, der ikke er på fuld tid, og det var faktisk noget, jeg ville elske at vi kunne begynde at ændre på, og at vi også kunne have sådan et fast fokus på en målsætning om, at vi faktisk får seniorer ud at deltage i det omfang, de nu engang kan.

I forhold til det samlede lovforslag er vi stadig væk lidt uafklarede, med hensyn til hvor vi stiller os. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi kommet igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, og tak til ordførerne for bemærkningerne. Det er jo, som det er blevet sagt, et lovforslag, der gør det mere attraktivt at arbejde efter pensionsalderen, og det er en del af udmøntningen af den aftale om en reform af personskatten fra 2023, som nu forhøjer seniorpræmien. Vi har valgt at samle det med flere ændringer på tilbagetræknings- og ydelsesområdet, og det indebærer en forenkling, der gør livet lettere for ikkedigitale borgere, og til sidst er der en række tekniske justeringer i lovgivningen.

I den første del af lovforslaget forhøjer vi den skattefri seniorpræmie, altså den udbetaling, hvormed vi præmierer de seniorer, der gerne vil arbejde i væsentligt omfang, efter at de har nået folkepensionsalderen. Det lagde vi allerde op til med regeringsgrundlaget, og konkret udmønter vi nu skatteaftalen fra 2023. Vi løfter begge seniorpræmier, både den, man kan få i det første år efter folkepensionsalderen, og den, man kan få i det andet år. Fra 2026 hæver vi det første års præmie med 5.000 kr., og fra 2029 med yderligere godt 9.000 kr. Andetårspræmien hæves fra 2026 med godt 3.000 kr. og fra 2029 med yderligere godt 5.000 kr.

Rigtig mange seniorer arbejder, efter at de har nået folkepensionsalderen. Det er jo enormt positivt, og det er noget, som vi skal være glade for, og forhøjelsen af seniorpræmien skal bidrage til at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. Derudover betyder lovforslaget, at man kan optjene ret til til seniorpræmie ved at arbejde i Grønland og på Færøerne, ligesom det er muligt at arbejde for EU- og EØS-lande. Det har hidtil været en unødig forhindring for dem, der gerne ville blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og det skal selvfølgelig være muligt at tælle arbejdstimer med, også når danske seniorer arbejder på Færøerne eller i Grønland.

I den anden del af lovforslaget forenkler vi reglerne for ikkedigitale borgere. Det er en del af udmøntningen af aftalen om kommunernes økonomi for 2026, hvor regeringen og kommunerne er enige om at gennemføre forenklingstiltag. Denne forenkling handler om, at borgere, der allerede er fritaget for digital post, hurtigt skal kunne fritages for digital selvbetjening hos Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden. På den måde skal borgerne ikke igennem en ekstra sagsgang for at komme uden om de digitale løsninger. Udgangspunktet for mødet med myndighederne er i dag, at man skal bruge digital selvbetjening. For langt de fleste er det noget, der gør vores liv nemmere, men sådan er det selvfølgelig ikke for alle, og vi skal have øje på at give dem, som har behov for det, en analog løsning, og det er det, som den her lovændring skal bidrage til.

I den mere tekniske ende af lovforslaget rettes der op på en fejl, hvor personer visiteret til fleksjob i perioden fra 2015 til 2022 ikke automatisk kom med i fleksydelsesordningen. Denne tilbagetrækningsordning er kendt som en slags efterløn til fleksjobbere. Fejlen er allerede blevet rettet med tilbagevirkende kraft på finansloven, og disse personer har ikke selv skullet betale for den periode, hvor de var tilmeldt. Det kommer nu også på plads i lovgivningen.

Desuden fjerner vi regler, der alene har været uaktuelle regler, og regler, der alene har været gældende i en afgrænset periode. Det handler om covid-19- og Ukrainebestemmelser ligesom den midlertidige arbejdsfordelingslov under covid-19, den midlertidige fjernelse af modregning i efterlønsordningen samt en ophævelse af uaktuelle regler i efterløns- og fleksjobordningerne.

Til sidst er der bare et par ord i forhold til processen. Da det her lovforslag kom i høring før sommerferien, var der også et forslag om at flytte udbetalingstidspunktet for ældrechecken fra januar til april. Som jeg har orienteret Beskæftigelsesudvalget om, har vi ladet denne del af lovforslaget udgå. Ældrechecken er en ydelse, der udbetales en gang om året til folkepensionister med en beskeden indkomst og formue, og en forskydning på 3 måneder kan betyde, at nogle mennesker, som i forvejen har en stram økonomi, ville stå i en vanskelig situation, og det er en bekymring, der er blevet rejst i forbindelse med høringen, og som vi har reageret på og taget alvorligt. Intentionen med ændringen var, at færre ældrecheckmodtagere skulle opleve at betale penge tilbage. At ændre udbetalingstidspunktet for ældrechecken til et tidspunkt, hvor de nyeste formueoplysninger er tilgængelige, vil derfor stadig give mening i fremtiden, og således vil det blive fremsat senere, så ældrecheckmodtagere i bedre tid kan nå at indrette deres økonomi efter et nyt udbetalingstidspunkt.

I forhold til Folketingets videre behandling af lovforslaget vil jeg orientere om, at jeg agter at stille et ændringsforslag, som skal understøtte administrationen af et lovforslag, som Folketinget vedtog inden sommerferien. Det sikrer, at internationalt adopterede ikke skal omfattes af arbejdspligt og mindstesats, hvis de søger om kontanthjælp, alene fordi de er adopterede. Nu skal det ændringsforslag give den internationalt adopterede en mulighed for frivilligt at registrere personens adoptionsstatus i CPR-registeret for at undgå dokumentationskravet ved ansøgning om kontanthjælp. Det vil kun være den adopterede selv, der kan vælge at lade sig registrere, og den pågældende vil til enhver tid kunne slette registreringen igen. Frivillig registrering i CPR kræver en mindre lovændring i et bilag til cpr-loven, og jeg vil i den forbindelse gerne kvittere for en god og konstruktiv dialog med de centrale organisationer på adoptionsområdet. Jeg ser frem til den videre behandling.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Ministeren har jo igennem mange år i den offentlige debat virkelig været en stærk fortaler for den lige udvikling i Danmark og talt for netop livet uden for de store byer på øer og i landdistrikter. Det anerkender jeg selvfølgelig. Det er helt åbenlyst. Så derfor vil jeg gerne høre ministerens refleksion over det her med, at med den nuværende præmie opfylder 30 pct. af de 68-69-årige i Gentofte kravene til at kunne få præmien, men kun 8 pct. i Sønderborg. Har Nanna Højlund, næstformand i FH, en pointe, når hun siger, at seniorpræmien belønner skævt og uretfærdigt?

Ministeren.

Jeg synes, det selvfølgelig er en vigtig principiel diskussion, for hr. Karsten Hønge har jo ret i, at der her vil være nogle mennesker, som sandsynligvis er mere vellønnede, som vil få en større del af den her præmie. Men omvendt kan man sige, at en væsentlig del af dem, der har været på arbejdsmarkedet i Sønderborg, jo har arbejdet ufaglært, eksempelvis på Als i nogle af de store virksomheder, der ligger der, og derfor er mange af dem jo også pensioneret tidligere. Det kan være på efterlønsordningen, på tidlig pension eller på seniorpension. For alle dem, der er på de ordninger, er det her jo ikke relevant, i og med at de er pensioneret, før de i det hele taget når pensionsalderen.

Så jeg kan godt se bekymringen og det principielle i at sige, at der her er nogle mennesker, som har lavere lønninger, og som får en mindre andel af kagen. Men jeg tror samtidig, man må sige, at for samfundet som helhed, er det jo enormt positivt, at der med det her forslag f.eks. vil være mange sundhedsansatte, som bliver længere tid på arbejdet, og det er jo nogle af dem, vi virkelig mangler.

Spørgeren.

Jo, men det er da rigtigt, at der kan være forskellige grunde til, at der er flere, der søger i nogle bestemte kommuner, fordi jobtyperne er nogle andre. Det er jo selvfølgelig rigtigt. Men kunne en løsning så ikke netop være, at man for at undgå, at det bliver skævt og uretfærdigt, som Nanna Højlund siger, så f.eks. justerer på det med timerne, så flere af de mennesker, der har den type job, som ministeren nævner i Sønderborg, kunne gøre sig berettiget til det, og så det ikke ender med at være en præmie, der er penge til de mennesker, der i forvejen ville have fortsat på arbejde?

Derfor er det vel også, at det hænger sammen med, at arbejdsudbuddet isoleret set i forhold til det her jo er fuldstændig minimalt, fordi det især ville gå til de her folk i Gentofte, som jeg nu nævnte som eksempel, og fordi det typisk er folk med jobs, som de nok ville have fortsat i alligevel. Så kunne man da ikke få skruet en ordning om seniorpræmier sammen, som var mere fair og retfærdig, og som rakte en hånd ud til øer og landdistrikter og folk med korte uddannelser?

Ministeren.

Det er en blandet overvejelse, for når overlægen, der bor i Gentofte, vælger at tage nogle flere år på arbejdsmarkedet, styrker man jo det sundhedsvæsen, som er den del af vores velfærd, der omfordeler allermest. Altså, der er intet sted som i sundhedsvæsenet, hvor vi omfordeler penge til dem, der har det sværest, har lavest løn osv.

Jeg synes ikke, man skal forhindre vedkommende i at tage de år for at styrke vores velfærdssamfund, fordi der er nogle andre, som ikke får del i det, fordi de er blevet pensioneret tidligere, fordi de har haft behov for at blive pensioneret tidligere. Så jeg er ikke enig i, at man ikke også har brug for de her mennesker, som så måske bor i Gentofte Kommune, og som måske, som en stor del af dem, der modtager de penge, arbejder i vores sundhedsvæsen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.