L 25 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love.

(Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO2-afgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.).

Af: Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2025-26
Status: Fremsat

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-10-2025
Sat på dagsorden til 1. behandling 04-11-2025
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er bl.a. at udvide den eksisterende ordning for tilbagebetaling af elafgift ved opladning af elbiler (refusionsordningen). Med forslaget vil virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, kunne få tilbagebetaling for elafgift betalt for elektricitet forbrugt ved opladning af elbiler, selvom kunden samtidig har egenproduktion af elektricitet fra VE-anlæg, i form af f.eks. solcelleanlæg.

Det foreslås desuden at nedsætte den volumenbaserede emballageafgift til 0 kr. i 2026 og 2027 for at kompensere erhvervslivet for, at producentgebyret, der indføres den 1. oktober 2025, bliver højere end forventet.

Det foreslås herudover bl.a.:
- at fritage rene biobrændstoffer uanset anvendelse fra CO2-afgift.
- at udvide muligheden for godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport.
- at fritage institutionsbusser for registreringsafgift ved anvendelse til befordring af hjemmeboende til visiterede aktiviteter, også når den hjemmeboende person ikke er "ældre".
- at ændre brændstofforbrugsafgiftsloven, så en person med nedsat funktionsevne kan opnå fritagelse for grøn ejerafgift ved erhvervelse af en nul-emissionsbil
- at udvide adgangen til oplysninger i Køretøjsregistret for taksatororganisationer.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.