Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 25:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO2-afgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.).

Af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet. Også i denne sag vil jeg glæde mig over, at jeg er vikar for hr. Anders Kronborg, der er optaget et andet sted. Lovforslaget, L 25, som vi i dag førstebehandler, samler på mange måder trådene mellem nogle af de vigtigste dagsordener, vi står over for, nemlig den grønne omstilling, hensynet til almindelige menneskers økonomi og ansvarlige rammer for erhvervslivet. Det er et lovforslag, der handler om, som det bør være i skattepolitikken, at få tingene til at hænge sammen, ikke bare på papiret, men i virkeligheden.

En af de ændringer, det handler om, er at udvide refusionsordningen for elafgift, så man også kan få refusion, hvis man lader sin elbil op med strøm fra et solcelleanlæg, f.eks. på taget derhjemme. Det har indtil nu betydet, at borgere, der både har valgt en elbil og investeret i solenergi, faktisk er blevet stillet ringere end andre. Det siger næsten sig selv, at det ikke er rimeligt. For os i Socialdemokratiet handler det grundlæggende om retfærdighed og sund fornuft. Når danskerne tager grønne valg, skal vi som samfund ikke spænde ben, men støtte op, og det er præcis det, vi gør her.

Vi foreslår også, at den volumenbaserede emballageafgift sættes ned til 0 kr. i 2026 og 2027. Baggrunden er klar: Et nyt producentansvar træder i kraft næste år, og det viser sig nu, at det fordyrer virksomhedernes kapital. Det bliver væsentlig højere end forventet. Vi taler ikke om at fjerne ansvar – det står vi fast på – men vi skal heller ikke opkræve to afgifter for det samme. Derfor giver vi erhvervslivet en rimelig overgang. Det er økonomisk ansvarligt og socialt afbalanceret, og det er sådan, vi sikrer bred opbakning til den grønne omstilling.

Lovforslaget indeholder desuden flere målrettede ændringer, der hver især løser konkrete problemer. Vi fritager rene biobrændstoffer fra CO2-afgift, når de bruges til opvarmning. Det er i tråd med aftalen om en grøn skattereform, og det styrker brugen af reelle grønne alternativer. Vi giver godstransport med eltog adgang til elafgiftrefusion. Vi fritager institutionsbusser fra registreringsafgift, når de bruges til at transportere hjemmeboende borgere, også selv om borgerne ikke er ældre. Personer med nedsat funktionsevne får mulighed for at blive fritaget fra grøn ejerafgift, når de køber en nulemissionsbil. Det er et vigtigt skridt i retningen af en mere inkluderende grøn politik. Og så udvider vi adgangen for taksatororganisationer til oplysninger i Køretøjsregisteret, så skadesopgørelser og forsikringssager kan håndteres mere smidigt og retfærdigt.

Denne lovpakke er ikke præget af store forkromede overskrifter, og det er netop styrken ved den. Den løser konkrete problemer, skaber bedre rammer og fjerner skævheder. Derfor synes vi i Socialdemokratiet, den er ansvarlig. Den har et blik for helheden, for vi fremmer nemlig grønne valg uden at gøre det urimeligt, vi skaber balance mellem nye byrder og gamle afgifter, og så sørger vi for, at ingen bliver glemt i overgangen til en mere bæredygtig økonomi. Derfor bakker Socialdemokratiet naturligvis op om lovforslaget og ser frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Vi iler videre til den næste ordfører, som er på vej. Det er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Med forslaget her samler vi en række ændringer på energi-, miljø- og motorområdet. Det drejer sig eksempelvis om forholdene omkring producentansvar. Hen over sommeren har mange gjort opmærksom på den i mange tilfælde uhensigtsmæssige implementering af de nye regler fra EU om producentansvar, og det betyder altså, at regeringen nu lemper byrderne.

Et af de byrdelettende elementer er det, vi behandler i dette lovforslag. Det indeholder en ændring af reglerne for emballageafgiften. Det foreslås, at den såkaldt volumenbaserede emballageafgift sættes til 0 kr. i 2026 og 2027. Det er en midlertidig håndsrækning, som giver virksomhederne lidt luft i overgangen og mere tid til at indfase de nye regler.

Et andet element i forslaget handler om elafgiften ved opladning af elbiler. I dag kan virksomheder, der driver ladestandere, ikke få godtgjort elafgiften, hvis kunden samtidig har solceller og dermed egen strømproduktion. Det giver en skævhed, hvor nogle elbilister stilles dårligere end andre, og med det her forslag forsøger vi at skabe en mere fair og enkel ordning. Og så sker der også ændringer omkring CO2-afgift på biobrændstoffer.

Venstre kan i sagens natur støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for talen, og det vedrører den her emballageafgift. Det er jo rigtigt, at der har været en meget stærk kritik af den her producentafgift, som er en ekstrem belastning, særlig for små virksomheder på grund af den måde, man skal rapportere det på. Hvis man f.eks. får en palle, som er indpakket med plastik, men som så har nogle plastikstrips rundtom, så skal de rapporteres særligt og alt muligt andet. Jeg synes, det virker, som om regeringens implementering af den her emballageafgift er meget problematisk, og at den ikke mindst også lægger en stor byrde på almindelige borgere i forhold til stigende priser, sådan som vi også har set det omtalt i dag, og regeringen har lovet at indkalde til forhandlinger.

Men er vi sikre på, at det her greb er det rigtige? Eller burde man måske i stedet for kigge på hele aftalen og se, om det er producentudgiften, man skulle rulle tilbage eller finde en bedre løsning på, og ikke den volumenbaserede afgift, som jo dog rent faktisk har et bæredygtighedselement i sig?

Ordføreren.

Hr. Pelle Dragsted rammer jo som sædvanlig et ømt punkt, vil jeg sige. For det her er godt nok bøvlet for erhvervslivet; det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Ganske ligesom alle andre her i Folketinget får jeg også mange henvendelser om det og kan da i øvrigt læse om det i avisen. Så jeg er derfor glad for, at regeringen ikke har lagt sagen i mølposen, men har indkaldt til forhandlinger, hvor man kan se på, hvordan man kan opfylde EU's krav til et producentansvar, hvor man jo skal have ansvar for håndteringen af emballageaffald. Hvordan og hvorledes de forhandlinger måtte udmønte sig, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg kan bekræfte det, hr. Pelle Dragsted siger, om, at det da er problematisk for virksomhederne, omend man vel også må erkende, at vi dog her giver en hjælpende hånd.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Jeg kan måske starte med at berolige ministeren med at sige, at vi i hvert fald hælder til at stemme ja til lovforslaget. Det er selvfølgelig på baggrund af specielt den del, der har med forurettede elbilsejere at gøre.

Det er jo noget, der har redet os lidt som en mare. Nu taler jeg lidt privat; det må man måske ikke, men der er faktisk nogle her i Danmark, der både har solceller på taget og også har en elbil og også kører relativt mange kilometer, og jeg er så en af slagsen. Det er jo sådan, at dengang man blev overtalt til at investere sine egne private midler i at lave et solcelleanlæg på sit tag, kunne man lave det på efter den her berømte nettomålerordning uden udløb. Man kunne også gemme sin producerede strøm om sommeren til om vinteren, og så betød det, at man faktisk havde en ret god forretning ud af det.

Det var dengang i 2012, hvor et solcelleanlæg på 6 kW kostede mellem 100.000 og 130.000 kr. at få sat på sit tag. Nu er tiden jo så ved at være gået, og man kan så se, hvad det er, det ender ud i. Det er i hvert fald endt ud i, at der senere hen er kommet to politiske aftaler, som har decimeret og undergravet den nettomålerordning, som de her 130.000 husstande blindt investerede deres tillid og deres private opsparede penge i. Det betyder, at når man eksempelvis som vi derhjemme producerer godt 1.000 kWh mere om året, end vi bruger i vores husstand, ja, så skulle vi, dengang priserne var allerhøjest, betale helt op til 1.000 kr. om måneden. Så selv om vi producerer mere, end vi bruger, skal vi betale penge for vores egen strøm.

Det kan man måske godt gå med til på nogle forskellige præmisser, men det har jo bare et udløb, og det er jo den dag, hvor man har en slidt inverter. Det er den, der omdanner ens strøm til den rigtige strømtype, så det kan komme ud på strømnettet. Det koster ca. 16.000 kr. at købe sådan en ny inverter til et 6-kW-anlæg. Det betyder jo, at når man kommer dertil en dag, er der jo ikke ret mange af de her 130.000 husstande, der har lyst til at investere i en inverter til 16.000 kr., hvis de som i dag f.eks. får den store fyrstelige sum af omkring 300 kr. for at aflevere halvdelen af deres producerede strøm i august måned. Det er i hvert fald sådan, at tallene er hjemme hos os. Der fik jeg lige knap og nap 300 kr. Det er jo ikke noget, der rigtig kan finansiere en inverter til 16.000 kr.

Jeg ved godt, at det ikke har så meget med selve lovforslaget at gøre, men noget at gøre med, hvad det er for en virkelighed, de mange tusindvis af danskere, der har brugt deres egne penge, oplever. Jeg kender rigtig mange, der opsagde deres efterlønsbevis, det var jo moderne dengang, og så købte de solceller til taget for pengene. De er måske blevet skaldede i mellemtiden, men det ændrer jo ikke på, at pengene i hvert fald er væk og solcellerne er ved at være slidte og de skal snart have en ny inverter. Så rigtig mange af de 130.000 kører rundt og er lidt småsure, for at sige det ligeud.

Så hjælper det jo ikke, at de så formaster sig til at investere i en elbil, som jeg så også har gjort. Så var det jo, at ragnarok brød ud, for at sige det ligeud. Man har investeret 3.000 kr. i at få sat en lader op derhjemme, så man kan lade sin bil op, når man er kommet træt hjem fra arbejde, og den lader typisk om natten. Så siger styrelsen: Det duer ikke. Du skal til at betale afgift af din strøm, for du kan ikke dokumentere, at den strøm, du bruger på din bil, har du selv produceret. Altså, nu er det jo ikke mange, der producerer strøm på deres solceller kl. 3 om natten. Den opfinder, der skal opfinde solcelleanlæg, der kan det, bliver en meget, meget rig mand eller kvinde.

Men det er der, vi er i dag. Der, hvor jeg bor, på en almindelig villavej, mødes vi ikke, når vi er ude at gå med hunden – jeg har ikke nogen hund; jeg har katte – men der mødes vi, når vi skal op at have ladet vores elbiler op. Så mødes vi oppe ved det lokale gymnasie, og så holder bilerne på række og bruger gymnasiets ladestandere fra Clever – jeg må godt reklamere lidt i dagens anledning – for hvis vi lader hjemme, skal vi betale sådan cirka 90 kr. pr. opladning, hvis du har en batteri af den størrelse, som mit er. Det er der jo ikke mange der har lyst til, så det betyder faktisk, at folk i dag holder alle mulige steder og spærrer vejen for dem, der ikke har en privat ladestation hjemme, f.eks. de mange, der har købt en elbil eller har en firmaelbil, og som så bor en lejlighed, hvor de ikke har deres egne ladeaggregater. Så skal de selvfølgelig kunne komme til ladestanderne på det offentlige system rundtomkring i Danmark.

Det er den virkelighed, vi i hvert fald har oplevet indtil nu, og det er også derfor, jeg blev rasende, da jeg opdagede, at det var den måde, det hang sammen på. Nu er tiden gået, men det ændrer ikke på, at jeg synes, at det er på tide, at vi nu kommer i mål med de her ændringer, så man trods alt fra den 1. januar kan se frem til, at man ikke gør det skidt for dem, der har været så dumme og letsindige at investere deres egne penge.

Tak til ordføreren. Ordføreren nævnte ordet inverter. Måske ordføreren lige skulle oversætte det for dem, der sidder og følger med på folketings-tv, for jeg hører i min øresnegl, at det ikke er med i Den Danske Ordbog.

En inverter er en, der kan omdanne den strøm, du har fra dit tag, til den strøm, du sender ud på nettet.

Tak. Så fik vi det på plads. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg har desværre hverken bil eller solceller på taget, så jeg har ikke sådan helt samme niveau af følelser for det her forslag, men jeg vil alligevel starte med en ros for, at der er lyttet til kritikken. Vi fik det også ridset godt op af den tidligere ordfører, at det at have solceller ikke skal betyde, at man ikke kan få samme adgang til afgiftsrefusion, som hvis man ikke havde solceller. Det er rigtig positivt, at vi gør noget ved det nu.

Når det så er sagt, er det her lovforslag jo noget af et bunkeforslag. Jeg havde en rådgiver, der skrev, at det var en blandet landhandel. Det er måske også lidt det, der er sådan det generelle indtryk, man skal tage med fra SF, altså at der både er gode og mindre gode forslag i det her lovforslag.

For jeg har ikke samme ros til den del, der handler om biobrændstoffer. Jeg kan sådan set godt bakke op om, at det er mærkeligt, at der ikke er afgift, når biobrændstoffer bruges til en ting, men at der til gengæld er det, når de bruges til noget andet. Men problemet er jo mere underliggende end det. Problemet er, at vi har klassificeret biobrændstoffer som CO2-neutrale, blot fordi de er fri for fossilt CO2, men de er ikke fri for biogen CO2-udledning. Det vil sige, at biobrændstoffer i mange tilfælde faktisk er værre end de fossile, fordi de optager jord og plads, der kunne være brugt til andre ting, f.eks. fødevarer, og i den forbindelse udleder de CO2.

Så er der nogle småting. Selvfølgelig er det fornuftigt, at man ikke skal være ældre for at kunne passe ind i bestemmelserne om afgiftsfritagelse for institutionsbusser, især fordi ældre ikke er et juridisk begreb. Ligeledes er det også enormt fornuftigt, at vi ikke siger, at støtten kun kan gives i forhold til benzinbiler, men selvfølgelig også elbiler og andre nulemissionsbiler. Jeg har det også fint med, at der etableres terminaladgang for taksatororganisationer.

Men så kommer vi til den volumenbaserede emballageafgift. Som det også fremgik af behandlingen af det tidligere lovforslag, forstår vi i SF udmærket, at regeringen gerne vil afhjælpe stigende priser, især på fødevarer. Det er en enormt vigtig opgave for os som Folketing lige nu. Men om det her er løsningen, er jeg i tvivl om.

Med producentansvaret forsøger vi at lægge ansvaret for, hvad det er for en emballage, der bliver benyttet, over til virksomhederne i stedet for hos forbrugerne. Men flere, også i høringssvarene, peger på, at den her måde at kompensere på i forhold til de ekstra udfordringer, der er med det, både er noget, som sætter sig i prisstigninger, og noget, som mange virksomheder har problematiseret, og de udfordringer er måske ikke løst med den her kompensation. Til gengæld svækker vi incitamentet til mere grøn emballage. Bl.a. Kommunernes Landsforening peger på risikoen for, at incitamenterne til vask og genbrug af flasker helt forsvinder, selv om det her kun er en midlertidig nedsættelse.

Det er jo sådan lidt en underlig sag at diskutere blandt skatteordførerne, for det er resultatet af en aftale, miljøordførerne har lavet, og jeg vil derfor også bare her i salen opfordre til, at man i Miljøministeriet også arbejder videre med den her sag og bør lave en samlet analyse af den her afgiftsstruktur. Hvad er det for nogle incitamenter, vi laver? Hvem betaler i sidste ende prisen, når det var meningen, at det skulle afspejles i de afgifter, man betaler for sit affald? Vi hører flere og flere historier om, at det gør det ikke for den private forbruger. Så kort sagt er vi i SF skeptiske over for den her del af lovforslaget.

Sidst, men ikke mindst, er det også fint, at også ikkemomsregistrerede virksomheder kan fragte gods uden elafgift. Det er positivt, hvis mere godstransport kan være på el. Så er der en række andre småændringer, og der stoler vi på Skatteministeriet, at de også er fine, men som det måske fremgår, kan SF på nuværende tidspunkt i hvert fald ikke stemme for forslaget og hælder til, at det er for blandet en landhandel til, at vi hverken kan stemme for eller imod, og jeg skal hilse fra Alternativet, der også er uafklaret.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Liberal Alliance har længe syntes, at det var en dårlig klemme, som elbilsejere med solceller sad i, så det er rigtig godt, at regeringen her har fundet en løsning med opbakning fra branchen, og vi at herved så også kan stemme for den.

Derudover er der jo i pakken, som flere andre ordførere før mig har redegjort for, en række afgiftslettelser i pakken; det er det mestendels. Jeg har egentlig skrevet en masse af de afgiftslettelser ned, men jeg tror, jeg ville kede alle ved at gennemgå dem en gang til, eftersom de allerede er blevet gennemgået rigtig flot af de foregående talere.

Så jeg vil egentlig bare sige, at Liberal Alliance stemmer for pakken, og at jeg skulle hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de desværre er forhindret i at være her i dag, fordi de sidder i et forligskredsmøde.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Ammar Ali fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget her indeholder flere elementer, men kernen er sådan set enkel. Det handler om rimelighed, grøn fornuft og balance mellem borgere, erhvervsliv og klima.

For det første styrker forslaget her den grønne omstilling på transportområdet. Med en udvidelse af refusionsordningen for opladning af elbiler fjerner vi en barriere, der hidtil har ramt især virksomheder med solceller eller anden egenproduktion af strøm. Det er sund fornuft. Man skal ikke straffes for at producere sin egen grønne energi. Med ændringen gør vi det lettere at drive en seriøs ladevirksomhed og får flere danskere til at vælge elbilen.

For det andet foreslås det, at den volumenbaserede emballageafgift midlertidigt nedsættes til 0 kr. i 2026 og 2027. Det sker som en målrettet og midlertidig kompensation for, at producentgebyret på emballage er blevet dyrere end forventet. Det er et ansvarligt valg. Vi skal passe på vores miljø, men vi skal også passe på vores små og mellemstore virksomheder. Den langsigtede grønne retning skal fastholdes, fordi afgiften vender tilbage efter 2 år.

Derudover rummer lovforslaget en række andre rimelige justeringer: fritagelse for CO2-afgift på rene biobrændsler, der understøtter grøn transport, udvidelse af elafgiftsgodtgørelse for eltog i godstransport, der fremmer klimavenlige løsninger på skinner, og mere fleksible regler for institutionsbusser.

Moderaterne støtter lovforslaget. Det får virkeligheden til at hænge sammen for borgere, virksomheder og klimaet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Med dette lovforslag trykker man først og fremmest på pauseknappen, hvad angår den volumenbaserede emballageafgift. Det har ikke været en køn implementering, og den har været alt for dyr og bureaukratisk tung. Derfor er det godt, at der bliver trykket på pauseknappen, så man kan gentænke tingene på en hensigtsmæssig måde.

Så fritages rene biobrændstoffer uanset anvendelse fra CO2-afgiften. Det lyder som et rigtig godt element, vi kan støtte, og som vi også tidligere har nævnt vil være en god ting. Jeg vil også gøre opmærksom på en bekymring fra de aktører, der påpeger, at grønt gas og fossilt gas naturligt blandes på raffinaderierne, og at der nok er brug for klarhed på den her front, forbrændstoffet er i så fald hverken det ene eller det andet.

Lovforslaget sikrer også en refusion for elafgiften, når man selv producerer VE. Det har været helt på vrangen, at man har givet en ulempetil virksomheder eller mennesker, der rent faktisk producerer noget grønt strøm selv, så det er godt, der ryddes op der.

Sluttelig er det jo godt, at det foreslås at undtage institutionsbusser for registreringsafgift. Det kunne være dejligt, hvis det var alle køretøjer, men vi tager, hvad vi kan få i denne omgang. Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Som en tidligere ordfører har været inde på, er det her jo lidt et af de her såkaldte bunkeforslag med lidt forskellige og ikke så sammenhængende elementer. Et af dem, altså det her med, at man fremover skal kunne få refusion af elafgift, også selv om man har været så miljøbevidst at installere solceller på sit tag, er vi helt enige i. Det har været en rigtig dum situation, at folk har ladet være med at installere solceller, fordi det så ville belaste dem i forhold til deres økonomi, når elbilen skulle oplades, eller at de omvendt havde ladet være at købe en elbil, fordi de nu engang havde installeret solceller. Så det er rigtig godt, at vi har fundet en løsning på det. Det støtter vi fra Enhedslistens side.

Til gengæld er vi ikke glade for den her fritagelse fra afgiften på biobrændsel. Det er ikke fornuftigt ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Min vurdering er, at der først og fremmest er tale om en eller anden form for gave til det industrielle landbrug, som jo i stigende grad har en indtægtskilde fra produktion af f.eks. biogas. Vi kan ikke rigtig se, hvad grunden til det her element er, og hvordan det skulle bidrage til hverken bæredygtighed eller en grøn omstilling.

Det sidste er jo så lidt elefanten i rummet. Det er den her emballageafgift, som vi drøfter meget for tiden – med god grund. Det er jo, fordi den her emballageafgift er med til at gøre fødevarer dyrere nede i supermarkedet i en situation, hvor det i forvejen er stukket af – ikke på grund af afgifter, som højrefløjen nu engang ønsker at fremstille det, nej, på grund af at der er nogen i produktionskæden i fødevarebranchen, som tjener boksen lige nu på at banke priserne op og gøre det dyrere at være dansker. Det snakker vi alt for lidt om herinde. Men ikke desto mindre er det klart, at når der så lige pludselig bliver lagt penge oveni, fordi der er blevet indført emballagegebyr, så belaster det helt almindelige menneskers indkomst, og det er et problem.

Jeg synes, at hele det her spørgsmål om emballageafgift er lidt af en rodebutik lige nu, hvis jeg skal være helt ærlig. Altså, man er i gang med at implementere det her producentgebyr, og vi mener i Enhedslisten, at det er ret klart, at det implementeres i strid med den aftale, vi har indgået. Først og fremmest står der i aftalen, at det skal være bæredygtigt, men med den måde, man indfører det her på, ser det ud, som om der bliver en forretning i at bruge mere plastik, altså fossilt produceret emballage, mens det med glas og pap går i den forkerte retning.

En anden ting, som virkelig, virkelig bekymrer os, er spørgsmålet om kompensationen, for aftalen sagde, at når man lagde det her producentgebyr over på producenterne og dermed jo i sidste ende på forbrugerne, så skulle borgerne kompenseres, ved at man så samtidig sænkede affaldsgebyret ude i kommunerne.

Nu har vi så fået et svar fra ministeren, som siger, at først og fremmest kan man ikke være helt sikker på, at man bliver kompenseret, og hvis man gør, kan det i hvert fald tage flere år. Noget andet er, og det er det, der lidt får mit hoved til at eksplodere, at det er kommet frem, at rigtig mange af dem, som bor privat til leje, altså dem, som bor i det, som vi tidligere omtalte somboliger med frit fastsat husleje, ikke bliver kompenseret med en krone, for der kan udlejeren sådan set stikke hele den sænkelse af emballageafgiften i lommen.

Jeg må bare sige, at det er endnu en gang, hvor vi behandler lejere i det her land som sådan en slags andenrangsborgere. Forestil jer, at det var boligejerne, som man ikke havde kompenseret. Så havde der været et ramaskrig. Men når det er lejerne, er det, som om det er noget andet. Det er måske, fordi der ikke er så mange, der bor til leje herinde, men jeg synes i hvert fald, at det er helt uacceptabelt, at vi står i den situation.

Så har vi også hørt, at der altså er noget med den implementering i den her aftale i forhold til de små erhvervsdrivende. Altså, jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har fået mange henvendelser. Men det er jo en masse indrapportering, der skal laves, som man måske har ressourcerne til, hvis man er en stor virksomhed, men hvis man er en lille virksomhed, er det alt, alt for belastende.

Så vi mener ikke, at den her aftale, som den ligger nu, og at den måde, den implementeres på fra regeringens side, er klog, og vi er ikke sikre på den løsning. Nu kommer man så med den her lappeløsning og siger, at så skal vi sænke den volumenbaserede emballageafgift. Var det måske en bedre idé lige at genbesøge hele aftalen og specielt det her producentgebyr og producentafgift og se, om ikke det var klogere at kigge på det? Så kan vi både sikre, at det ikke bliver dyrere at være dansker, heller ikke for dem, der bor til leje, og at vi ikke belaster små erhvervsdrivende med alt for meget bureaukrati, og samtidig sikrer vi altså det, der er hele formålet med den her aftale, nemlig at det rent faktisk bidrager til, at vi bruger mindre af den emballage, der er mest miljøskadelig. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Som det blev nævnt af bl.a. SF's ordfører, er der tale om et lovforslag, der indeholder en række elementer, også en række forskellige elementer, som kan trække i lidt forskellig retning, alt efter om man skal stemme for eller imod det samlede lovforslag.

Jeg kan bl.a. fremhæve den her refusionsordning, som gør, at man fremover, hvis man har VE-anlæg, f.eks. solceller på tagene, også kan opnå en refusion, hvis man har en elbil. Det er et positivt element, som vi støtter varmt i Radikale Venstre, fordi det både fremskynder, at man køber en elbil, men jo også, at man får installeret f.eks. solceller på tagene.

Et af de andre elementer, der også er i lovforslaget her, og som for os trækker lidt i den modsatte retning, handler om producentansvar og emballageafgift. Vi synes ikke, at det nødvendigvis er en særlig klog måde at neutralisere en aftale, som vi tidligere har lavet blandt miljøordførerne, på.

Så i Radikale Venstre vender vi tilbage, i forhold til hvad vi stemmer tildet samlede lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre. Nu er det skatteministeren. Værsgo.

Mange tak. Tak for ordet. Herfra skal der lyde en anerkendelse af det, der vist blev betegnet som lidt af et bunkebryllup. Jeg vil godt, inden jeg kommer til de konkrete elementer, starte med at sige, at jeg nu har lyttet mig til, at der er flere ordførere, der ligesom prøver at veje elementerne op imod hinanden for at se, om de hælder mod at stemme grønt eller rødt osv. Man kan altid komme til mig og bede om at få delt ting op, hvis det ligesom er uhensigtsmæssigt koblet sammen. Det er bare en tilkendegivelse af det herfra. Vi kommer omkring både energi, miljø, motorområdet og lidt af hvert, så jeg kan godt forstå de ordførere, der synes, at vi kommer vidt omkring.

En væsentlig del af forslaget handler om at udvide refusionsordningen, så elbilejere med solceller på taget kan få de samme afgiftsmæssige fordele som andre elbilejere. Lad mig i den sammenhæng lige kvittere for Danmarksdemokraternes ordførers tale, som intet efterlader til os andre at sige om den sag. Det skal måske blot tilføjes herfra, at når man står med noget, der løser et helt konkret problem for rigtige husstande derude, skal man også ære den, der æres bør, og jeg er så ny i jobbet, at jeg ikke kan tage æren for at have fundet løsninger her – det er min forgænger og de ordførere, der også har budt ind, man skal sende en hilsen til.

For når man opdager, at vores afgiftsregler ikke spiller sammen, skal man selvfølgelig politisk forholde sig til det. Og når vi ønsker – det gør jeg også – at folk både investerer i elbiler og solceller, er det selvfølgelig også meningsfuldt at indrette vores afgiftssystem, så det er attraktivt for folk at gøre. Begge dele er elementer i vores grønne omstilling. Det skal være attraktivt at gøre en ekstra grøn indsats, og jeg kan forstå, at den jyske del af dem, der har gjort det, må mødes ved gymnasiet for at gøre det. Det synes jeg vi skal få sat en stopper for, og derfor er jeg meget glad for, at vi står med den løsning i dag.

Selv om ordningen alt andet lige vil få mindre betydning de næste par år, når vi med det, vi lige havde til behandling lige før, foreslår at sænke den almindelige elafgift i 2026 og 2027, så skaber vi med det her forslag en klar retstilstand, og så giver vi også forudsigelighed i forhold til de investeringer, som flere har været inde på.

Et andet vigtigt initiativ i lovforslaget er, at regeringen foreslår at fjerne den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027. Baggrunden for det – og det er der flere ordførere, der allerede har været inde på – ligger hos min kollega i Miljøministeriet, og det er producentgebyret, som blev indført i forbindelse med det udvidede producentansvar, og som har vist sig at være væsentlig højere end forudsat, dengang man lavede aftalen om udvidet producentansvar tilbage i august 2022.

Lad mig kort uddybe. Fra den 1. oktober 2025 er der indført et udvidet producentansvar for emballageaffald i Danmark som følge af et EU-direktiv. Det betyder, at producenter fremover skal betale for indsamling og håndtering af deres emballage efter forureneren betaler-princippet. Det gælder også for emballage på vin- og spiritusflasker, som samtidig udgør en stor del af afgiftsgrundlaget for den volumenbaserede emballageafgift. Med det forslag, vi står med nu, fjerner vi den afgift i 2026 og 2027 og imødekommer dermed de virksomheder, som nu står over for betydelige ekstraudgifter som følge af det udvidede producentansvar.

Ud over udvidelsen af refusionsordningen og fjernelsen af emballageafgiften indeholder det her lovforslag også andre vigtige ting. Vi foreslår bl.a., at der ikke længere skal betales CO2-afgift på rene biobrændstoffer, når de anvendes til opvarmning. Det er i tråd med aftalen om grøn skattereform for industrien fra juni 2022, hvor formålet netop var at fritage CO2-neutrale brændstoffer fra afgifter. Det giver både mening og incitament til at vælge grønne alternativer.

Lovforslaget indfører desuden en mulighed for, at ikkemomsregistrerede virksomheder kan få godtgjort elafgiften for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog i godstransport på samme vilkår som momsregistrerede virksomheder. Endelig indeholder forslaget mindre tekniske justeringer på motorområdet, som bl.a. skal understøtte udbredelsen af elbiler.

Med de ord afslutter jeg herfra med at gentage, hvad jeg startede med at sige, nemlig at vi behandler mange ting, så hvis der er et ønske fra et eller flere folketingspartier om, at vi deler det her lovforslag op, så gør vi selvfølgelig det. Jeg har meget respekt for, at ordførerne hver især sidder og forholder sig til enkeltdelene og kan have modstridende politiske overbevisninger om de forskellige dele. Jeg glæder mig selvfølgelig også til at få det behandlet i dybden. Der er meget teknik i det her, så jeg er selvfølgelig også klar til at svare på spørgsmål i udvalgsbehandlingen.

Tak til skatteministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg anerkender, at man forsøger at løse et problem ved så at sænke den her volumenbaserede emballageafgift, men det, jeg hører er belastende, er det udvidede producentgebyr, som er skruet sammen på en måde, som i hvert fald ifølge eksperter måske ikke engang er særlig bæredygtigt, men belaster almindelige små selvstændige, specielt de små erhvervsdrivende, og samtidig lægges en ekstra pris på nede i supermarkedet. Så hvorfor er det, regeringen ikke kigger på det? I stedet for søger regeringen over i en anden afgift, som egentlig ikke er den, som folk brokker sig så meget over, for den er der ligesom, og den er nemmere at håndtere, sådan som jeg forstår det.

Hvorfor genbesøger vi ikke den her producentafgift, som regeringen også tilbage i september har sagt man ville indkalde til forhandlinger om? Det er bare ikke sket, og man har ligesom bare meddelt, at man gør det her, og så lovede man nogle forhandlinger, som aldrig er kommet.

Ministeren.

Jeg anerkender til fulde nogle af de frustrationer, der er på baggrund af, hvad der er trådt i kraft 1. oktober. Det gør regeringen også, og det er også derfor, vi står med den 2-årige nedsættelse, som vi gør i dag, altså for netop at anerkende, at ting er blevet dyrere, og at det er enormt bøvlet for mange. Jeg får de samme henvendelser, tænker jeg, som mange af ordførerne her i salen, og jeg har også noteret mig de frustrationer og de konkrete indvendinger, som ordførerne på skift har haft, mens vi har været her i dag. Det er også med respekt for, at arbejdet foregår hos min kollega i Miljøministeriet, og det er der, implementeringen skal foregå, og det er der, der ligger ekspertviden, i forbindelse med hvad der så er muligt. Så det er med respekt for det, at jeg ikke begiver mig ud i store miljøtekniske forklaringer som skatteminister i dag.

Spørgeren med sin anden korte bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne lige have et svar på, hvornår der bliver indkaldt til de forhandlinger, man har lovet. Det andet, jeg vil spørge ind til, er det problem med dem, der bor til leje. I den aftale, vi indgik – det er rigtigt, at det var ovre i miljøkredsen for nogle år siden – står det meget klart, at der skal kompenseres for det her udvidede producentansvar. Borgerne skal kompenseres over affaldsgebyret. Nu er det så kommet frem i et svar, jeg netop har fået, at landets lejere, i hvert fald dem, der bor i bygninger, der er bygget efter 1990, eller hvor man har gennemført de her § 19, stk. 2-renoveringer, ikke får en krone i kompensation, fordi den sænkelse af emballageafgiften ude i kommunerne bare ryger ned i lommerne på Blackstone og andre udlejere. Er det acceptabelt?

Tak. Ministeren.

Det er lige præcis med ophæng i aftale om udvidet producentansvar tilbage fra august 2022, som er under Miljøministeriets ressort, og det, vi står med her, er jo netop en konsekvens af, at der er noget af det, der er blevet dyrere, implementeringen af det her EU-direktiv, og derfor er det her initiativ så også et af flere tiltag i det, regeringen har meldt ud, som skal reducere virksomhedernes omkostninger. Det øvrige arbejde foregår hos miljøministeren, og jeg tænker, at det er miljøministeren, man konkret må stile spørgsmålene til aftalen fra 2020 til.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Man kunne selvfølgelig fristes til tro ,at jeg nok ville spørge om noget med elbiler, men det vil jeg faktisk slet ikke. Jeg vil faktisk spørge om den anden del af det, som jeg slet ikke nåede at komme ind på. Der er jo alt for korte taletider her i Folketinget.

I forhold til den volumenbaserede emballageafgift vil jeg egentlig gerne spørge om noget. Nu er jeg helt med på, at ministeren jo ikke har haft ret lang tid til at sætte sig ind i det, og der har også været høringsprocesser osv. forud for tiltrædelsen. Et af de steder, hvor der i hvert fald har været besøg her i Folketinget, er i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor jeg er formand. Der har man haft besøg af Kroghs Flaskegenbrug, et dansk firma, som har investeret i at genbruge, rense og sende brugte flasker ud på markedet. De har jo sådan set levet af, at der var en afgift, som så gjorde, at de kunne sælge deres flasker.

Nu fjerner vi afgiften, og jeg er helt med på, at det retter op på en masse byrder for alle mulige andre virksomheder. Derfor vil jeg sådan set heller ikke gå imod den del af det, men jeg vil bare gerne spørge ministeren, om det er noget, ministeren er bekendt med, altså at der er den diskrepans, at vi sådan set ødelægger en virksomhed for at redde alle de andre, og om ministeren kan se en idé i nogle forslag til, hvad vi kan gøre for, at man ikke bliver straffet for at genbruge flasker. For det er jo det, man bliver i dag. Man fjerner jo genbrugstanken.

Tak. Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at jeg er bekendt med det konkrete tilfælde og også ser ned i, om der er noget rundt om det her, som kan bidrage til, at der både på kort og på lang bane er et incitament til netop at genbruge f.eks. flasker.

Så er det ordføreren for anden korte bemærkning.

Det er jeg selvfølgelig glad for at ministeren lægger op til. Det, der bare er interessant, er jo også, om det er rettidig omhu, eller om det er for sent. Jeg synes, det er vigtigt, hvis ministeren vitterlig er med på at ville gøre et forsøg i forhold til det. For det er jo mærkeligt, at man straffer dem, der i årevis har bedrevet genbrug i Danmark og genbrugt glasflasker, altså at de nu ender med at skulle straffes, mens dem, der importerer spritnye flasker fra et eller andet udenlandsk glasværk, bliver belønnet. Det er jo det, der sådan set også er skismaet i det her. Det er en lidt hurtig og smidig proces, vi har behov for, og det må da lige være vores nye skatteminister, der kan garantere det.

Ministeren.

Jeg kan også bekræfte, at jeg er vild med hurtige og smidige processer, hvis det på nogen måde er muligt. Det er klart, at hvis eksportgodtgørelse af den volumenbaserede emballageafgift er ens virksomhed hovedindtægt, er det her bøvlet, også selv om det er midlertidigt. Men jeg er bevidst om de udfordringer, der er her. Det varer i 2 år, og der er dialog omkring situationen. Det er også bare vigtigt at understrege, at det er et forsøg på at imødekomme de mange, mange virksomheder, som oplever, at det her er blevet markant dyrere end det, der var stillet i udsigt.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.