Fremsat den 8. oktober 2025 af Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om landsdækkende efterfødselsklinikker for alle kvinder (borgerforslag)

Der skal oprettes landsdækkende efterfødselsklinikker, for alle kvinder har ret til kompetent og specialiseret behandling efter fødslen.

Hvert år føder omkring 60.000 danske kvinder, men så snart baby er kommet til verden, er moren og hendes krop ikke længere en prioritet for sundhedssystemet.

Og det er, på trods af at langt de fleste kvinder får fødselsskader i større eller mindre grad. Det eneste, vi tilbyder nybagte mødre, er et 8-ugerstjek hos den praktiserende læge, som primært har fokus på generel trivsel, prævention, sexliv og måske en hurtig påmindelse om knibeøvelser.

Men det er ikke godt nok!

Rigtig mange kvinder har fødselsskader og gener efter fødslen, som enten ikke opdages eller tages alvorligt i den nuværende ordning.

Derfor foreslår vi, at der oprettes landsdækkende efterfødselsklinikker med specialiseret tværfagligt personale som erstatning for 8-ugersundersøgelserne hos de praktiserende læger, som vi kender dem i dag.

Det skal være et tilbud, der indebærer en tværfaglig vurdering 6-8 uger efter fødslen, behandlings- og genoptræningstilbud ved behov samt mulighed for opfølgning ved vedvarende gener 6-8 måneder efter. For selv om vi som samfund er blevet dygtige til at minde kvinder om, at »graviditet ikke er en sygdom«, så viser tallene, at graviditet og fødsel er alt andet end risikofrit for kvinder:

- 80 pct. af førstegangsfødende brister.

- 20-21 pct. får kejsersnit.

- 33 pct. har rectus diastase 1 år efter fødslen.

- 40 pct. er inkontinente 1 år efter fødslen.

- 50 pct. får nedsunket underliv.

- 20 pct. bliver opereret for nedsunket underliv.

- 20 pct. oplever seksuelle problemer - størstedelen relateret til smerter ved samleje og myoser i underlivet.

Det er bare nogle af de mange fødselsskader, nybagte mødre står tilbage med - oftest uden hjælp og uden den specialiserede vejledning og genoptræning, der er behov for i relation til netop disse fysiske komplikationer, ligesom langt de fleste nybagte mødre møder et system, der ikke aner, hvad de fejler, og hvor de skal henvises til.

Det kan og skal vi gøre bedre.

Bemærkninger til forslaget

Fødselsskader er ikke kun noget, der rammer en lille uheldig procentdel af fødende danske kvinder.

Det er desværre noget, langt størstedelen af fødende oplever - i større eller mindre grad.

Og det er oftest ekstremt svært at få hjælp, især hvis ikke man er ressourcestærk nok til selv at opsøge den korrekte hjælp og har råd til at betale for den.

Det eneste nationale efterfødselstilbud, der er til moren, er nemlig en 8-ugersundersøgelse hos den praktiserende læge.

Det er en konsultation, som på papiret skal dække både psykisk trivsel, amning, parforhold, sexliv, prævention, vurdering af kroppens heling, tjek af syninger/bristninger/kejsersnit, gynækologisk undersøgelse, celleskrab, tjek af knibefunktion og snak om inkontinens … listen fortsætter. Men for langt de fleste bliver det udelukkende en snak om prævention og sexliv og kun måske et hurtigt tjek af knibefunktionen.

Det er ikke godt nok.

Kvinder skal have ret til et specialiseret sundhedstilbud efter fødslen.

Og det skal ikke være afhængigt af, hvilken kommune de bor i, om de har privat sundhedsforsikring, og om de har økonomi til selv at finansiere hjælpen.

Derfor bør der oprettes landsdækkende regionale efterfødselsklinikker, hvor alle nybagte mødre bliver indkaldt til en efterfødselssamtale, et efterfødselstjek og specialiseret vejledning. Her vil de blive mødt af specialiseret personale som gynækologer, obstetriske fysioterapeuter og jordemødre, der undersøger dem, vejleder dem i relevante tiltag og følger op på psykisk trivsel, og som kan sende dem videre til både genoptræning og specialiserede læger, hvis det er nødvendigt.

Og der er meget at vinde på det - ikke bare i livskvalitet for kvinderne, men i høj grad i form af forebyggelse af inkontinens, gener i relation til kejsersnit og bristning og gener ved underlivsprolaps og deraf potentielt færre operationer.

Der kan også være en økonomisk gevinst.

Et engelsk studie konkluderede, at fysioterapeuter som første kontaktpunkt både er sikkert og omkostningseffektivt. Forløb med lægen som første kontaktpunkt var gennemsnitligt 2,5 gange dyrere end forløb med fysioterapeuterne, bl.a. fordi antallet af besøg hos lægen blev reduceret, hvis patienter med muskuloskeletale gener først havde mødt en fysioterapeut.

Og kigger vi på vores nabolande, er der gode erfaringer med at hjælpe moren efter fødslen.

I Sverige har man efterfødselsklinikker, i Tyskland har mødrene ret til 16 besøg af en jordemoder i hjemmet efter fødslen. Og i Frankrig er der tilbud om minimum otte gange individuel fysioterapi efter fødslen. Det er bare et par eksempler.

Og vores naboer har ikke bare efterfødselstilbud for sjov. De har det, fordi der er store økonomiske konsekvenser ved ikke at tilbyde behandling og genoptræning efter en fødsel.

I Danmark koster urininkontinens samfundet 2-3 pct. af de samlede sundhedsudgifter årligt.

Inkontinens

Med udgangspunkt i tallene fra 2023 koster det et sted mellem 5,2 og 7,9 mia. kr. årligt alene på grund af urininkontinens.

Det er en lidelse som 40 pct. af kvinder oplever 1 år efter fødslen, og som 15 pct. af kvinder i alderen 40-60 år oplever på ugentlig basis.

Derudover er der betydelige udgifter forbundet med pleje og behandling af fækal inkontinens. Det anslås, at de direkte omkostninger til pleje og behandling af fækal inkontinens løber op i flere hundrede millioner kroner årligt.

Ligesom i kvindesygdomme generelt er der ikke meget forskning i effekten af en obligatorisk tværfaglig indsats til kvinder, der har født, om end en metaanalyse af sammenlagt data fra tre studier, hvor man havde vurderet effekten af træning til barselskvinder med urininkontinens, viste en 20 pct. reduktion i risikoen for fortsat at have urininkontinens 1 år efter fødslen, hvis den barslende havde fået bækkenbundstræning.

Bækkenbundstræning kan altså forebygge inkontinens og mange andre symptomer i underlivet som eksempelvis myoser i underlivet og vaginisme, forudsat man ikke kniber alt for meget eller forkert. Et studie tyder på, at op mod 57 pct. af kvinder kniber forkert efter fødslen. Dette tal kan nedjusteres til 3 pct. ved korrekt vejledning.

Underlivsprolaps

Vi ved, at målrettet vejledning i bækkenbundstræning og livsstilsændringer kan hjælpe med at mindske symptomerne på underlivsprolaps. Og da det netop er symptomerne, der er afgørende for, om man bliver tilbudt en operation - et indgreb, som 20 pct. af danske kvinder gennemgår - giver det god mening at sætte tidligt ind.

Vi ved samtidig, at gener efter fødslen som inkontinens, underlivsprolaps og smerter ved samleje kan have stor betydning for kvinders seksualitet og lyst - noget, der påvirker kvindernes livskvalitet og i høj grad også parforhold og familieliv.

Finansiering

Efterfødselsklinikkerne skal primært finansieres ved at rykke omkostningerne forbundet med 8-ugersundersøgelsen over til de nye regionale efterfødselsklinikker. Den resterende finansiering, der automatisk vil være forbundet med genoptræning og behandling, bør kunne finansieres med de besparelser, der opstår ved rent faktisk at behandle de nybagte mødre og dermed mindske antallet af lægekonsultationer, operationer og andre konsekvenser på sigt.

I Danmark står vi klar med fysioterapi og genoptræning, når uheldet er ude på skiferien. Men når kvinder har født og efterfølgende er i smerter, bliver langt de fleste anbefalet at finde en privat fysioterapeut - for egen regning.

Og det skaber et A- og et B-hold blandt kvinder, der har født.

Der er dem, der har en privat sundhedsforsikring, der kan betale gildet, og dem, der ikke har -- dem, der har økonomi til selv at betale, og dem, der ikke har.

Det er uacceptabelt.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg i Danmark er, at kvinder tilbydes i alt otte eller ni læge- og jordemoderkonsultationer under graviditeten samt to scanninger. Men så snart barnet er født, tilbydes der kun én konsultation til den nybagte mor. Og den er end ikke specialiseret.

Det står i skærende kontrast til Sundhedsstyrelsens formålsbeskrivelse for svangreomsorgen. Her er det formuleret således:

»Formålet med svangreomsorgen er således at bidrage til øget folkesundhed i Danmark ved bl.a., at kvindens helbred varetages i hele forløbet - før, under og efter graviditet og fødsel«.

Det er bare, som om at vi har glemt forløbet efter.

Nybagte mødre er ekstremt sårbare.

Tid, overskud og økonomi har for mange aldrig været så presset som i den første tid efter at være blevet forælder.

Det er vigtigt, at vi tager hånd om de nybagte mødre og gør efterfødselsbehandlinger let tilgængelige.

Derfor skal vi have efterfødselsklinikkerne på næste finanslov, så nybagte mødre langt om længe kan få den behandling, som de har brug for og bør have krav på.

Det er både det rigtige for mødrenes livskvalitet, fødselsraten og økonomien.

Om fremsættelsen i Folketinget

Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Michella Meier-Morsi, Hørsholm, som hovedstiller med Camilla Hofman Hansen, Rødovre, Anna Neel Forchhammer, Furesø, Rikke Mors Strangholt, Hillerød, Anne Due Barslund, Frederiksberg og Louise Good Hovgaard, Vejle, som medstillere.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.

Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.

Skriftlig fremsættelse

Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG):

Vi tillader os herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om landsdækkende efterfødselsklinikker for alle kvinder (borgerforslag).

(Beslutningsforslag nr. B 7)

Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.

Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.