Fremsat den 8. oktober 2025 af Karin Liltorp (ALT) og Louise Brown (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om at nedsætte en arbejdsgruppe om psykedeliske stoffers potentiale i folkesundhedsperspektiv

Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe med det formål at kortlægge og vurdere, hvordan psykedeliske stoffer mest hensigtsmæssigt kan reguleres i Danmark i et folkesundhedsperspektiv.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre et evidensbaseret og helhedsorienteret grundlag for fremtidige politiske beslutninger om regulering og terapeutisk anvendelse af psykedeliske stoffer i Danmark. Arbejdsgruppen skal samle den nyeste nationale og internationale viden om forskningsresultater, behandlingspotentialer, forsøgsordninger, reguleringsmodeller og skadesreducerende tiltag.

I dag er omkring 860.000 danskere i behandling med psykofarmaka (medstat.dk, Sundhedsstyrelsen, 2025). For mange er medicinen en livline, der giver ro og stabilitet i hverdagen, men for andre har psykofarmaka og traditionel behandling ikke tilstrækkelig virkning. Mange oplever tilbagefald efter ophør af brug af psykofarmaka, og en stor del plages af bivirkninger. Hvad nu, hvis der fandtes kontrollerede alternativer med færre bivirkninger?

På trods af den udbredte anvendelse af behandling med psykofarmaka viser tal, at 30-50 pct. af patienter med depression ikke opnår tilstrækkelig lindring med gængse behandlinger (»Acute and longer-term outcomes in depressed outpatients requiring one or several treatment steps: A STAR*D report«, A. J. Rush et al., American Journal of Psychiatry, 2006, 163(11), side 1907-1917), og at op mod en tredjedel af ptsd-patienter ikke responderer på standardterapi (»Psychotherapy for Military-Related PTSD: A Review of Randomized Clinical Trials«, M. M. Steenkamp et al., JAMA, 2015, 314(5), side 489-500).

Samtidig er tilbagefaldsraterne ved afhængighed over 60 pct. det første år efter behandling (»Drug dependence, a chronic medical illness: Implications for treatment, insurance, and outcomes evaluation«, A. T. McLellan et al., JAMA, 2000, 284(13), side 1689-1695).

Interessen for psykedeliske stoffer som psilocybinsvampe, mdma og lsd har i de senere år oplevet en markant videnskabelig og klinisk genopblomstring. Internationale studier viser, at psykedelisk assisteret terapi kan have betydelige effekter for patienter med behandlingsresistent depression, ptsd, angst og afhængighed - ofte med markante forbedringer efter blot få sessioner (»Trial of psilocybin versus escitalopram for depression«, R. Carhart-Harris et al., New England Journal of Medicine, 2021, 384(15), side 1402-1411; »MDMA-assisted therapy for moderate to severe PTSD: A randomized, placebo-controlled phase 3 trial«, J. M. Mitchell et al., Nature Medicine, 2023, 29, side 2473-2480; »Percentage of Heavy Drinking Days Following Psilocybin-Assisted Psychotherapy vs Placebo in the Treatment of Adult Patients With Alcohol Use Disorder: A Randomized Clinical Trial«, M. P. Bogenschutz, et al., JAMA Psychiatry, 2022, 79(10), side 953-962).

Flere lande, herunder Australien, Canada, Schweiz og senest Tyskland, har åbnet for terapeutisk brug af psykedeliske stoffer under kontrollerede forhold. I Tyskland er psilocybinassisteret behandling af behandlingsresistent depression nu godkendt, og omkostningerne dækkes af sundhedsforsikringen (»Flere lande åbner for brug af psykedeliske stoffer til behandling af flere sygdomme: »Det er noget af det mest lovende, der er sket i årtier««, dr.dk, den 28. september 2024).

Også i lande som Portugal, Holland og dele af USA er visse psykedeliske behandlinger tilladt i regulerede rammer (»Er stoffet fra magiske svampe det nye vidundermiddel mod depression og angst? »Alt taler for, at vi skal bruge det««, dr.dk, den 28. september 2024, og »Alternativet vil tilbyde psykedeliske stoffer i psykiatrien«, dr.dk, den 10. september 2025). I Danmark foregår der desuden aktiv forskning på området med lovende resultater, bl.a. ved Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning (»Nyt klinisk forsøg i psilocybin-terapi til behandling af depression«, Københavns Universitet, den 8. januar 2025).

Danmark oplever samtidig en stigende uformel brug af psykedeliske stoffer uden for sundhedssystemet. Mange søger selvbehandling eller personlig udvikling, men fraværet af regulering, støtte og kvalificeret rådgivning kan øge risikoen for skadelige bivirkninger.

Arbejdsgruppen skal derfor - ud over at indsamle viden - vurdere mulighederne for at understøtte dansk forskning, udarbejde en national redegørelse om brug og udbredelse af psykedeliske stoffer og undersøge, hvordan der kan etableres eller styrkes rådgivningstilbud med fokus på skadesreduktion og psykosocial støtte til brugere uden for kliniske rammer. Erfaringer fra udlandet viser, at sådanne tilbud kan reducere risikoen for skadelige bivirkninger og samtidig forbedre brugerens trivsel.

Forslagsstillerne ønsker med dette forslag at sikre, at Danmark indtager en aktiv og ansvarlig rolle i udviklingen på området - med respekt for både potentialer og risici. Med en tværfaglig arbejdsgruppe kan Danmark opbygge et solidt vidensgrundlag, der kan bruges til at beslutte, om og hvordan psykedeliske stoffer kan integreres i fremtidens sundhedsvæsen.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har i første fase begrænsede økonomiske konsekvenser, da udgifterne primært vil gå til sekretariatsbetjening, mødeaktivitet og vidensindsamling. Eventuelle fremtidige forsøgsordninger eller rådgivningstilbud må afklares politisk i næste fase.

Skriftlig fremsættelse

Karin Liltorp (ALT):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe om psykedeliske stoffers potentiale i folkesundhedsperspektiv.

(Beslutningsforslag nr. B 5)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.