Fremsat den 8. oktober 2025 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedring af retssikkerheden for udsatte
borgere, der indgår økonomisk forpligtende aftaler
under falske forudsætninger
Folketinget
pålægger regeringen i indeværende
folketingsår at fremsætte et lovforslag, der beskytter
udsatte gruppers retssikkerhed, f.eks. mennesker med demens eller
kognitive funktionsnedsættelser, over for fjernsælgere
ved at
1) oprette et
tillæg til Robinsonlisten - en slags Superrobinsonliste -
hvor der er et absolut forbud mod, at erhvervsdrivende kontakter
den registrerede, og hvor den registrerede ikke kan give et
samtykke til at blive kontaktet, f.eks. ved accept af uoverskuelige
handelsbetingelser og privatlivsindstillinger i forbindelse med
konkurrencer, tilmelding til nyhedsbreve m.v. Det skal også
gælde de fire undtagelser, der findes i dag i forhold til
aftaler om salg af abonnementer på aviser, forsikringer,
redningstjenester og bøger,
2) sikre, at kun
hvis den registrerede selv aktivt og direkte anmoder
erhvervsdrivende, kan denne indgå aftaler,
3) sikre, at
retsvirkningen er, at aftalen er ugyldig, hvis den erhvervsdrivende
tager kontakt trods registreringen på
Superrobinsonlisten,
4) sikre let og
hurtig klageadgang til Forbrugerombudsmanden for borgere tilmeldt
Superrobinsonlisten, så urimelige og/eller uønskede
abonnementsaftaler kan annulleres hurtigt, og
5) sikre, at de
foreslåede vilkår for borgere, der er registreret
på Superrobinsonlisten, også skal gælde for
borgere, der er registreret med en kreditadvarsel i CPR.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret
genfremsættelse af tidligere fremsatte beslutningsforslag,
senest beslutningsforslag nr. B 182 (folketingsåret 2024-25)
om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der
indgår økonomisk forpligtende aftaler under falske
forudsætninger.
Forslagets formål
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der
er utilstrækkelig beskyttelse af borgerne i dag, og at
håndhævelsen af lovgivningen ikke sikrer den
beskyttelse af mennesker med bl.a. demens og kognitive
funktionsnedsættelser, der er brug for.
Det foreslås derfor, at loven skal
ændres, så der oprettes en Superrobinsonliste,
hvorefter der indføres et absolut forbud mod at kontakte
mennesker, der står på listen. Forbuddet kan ikke, som
i dag, tilsidesættes af f.eks. samtykke givet via
konkurrencer og lign. For at indgå aftaler med personer
på Superrobinsonlisten kræves det, at den registrerede
selv henvender sig fysisk, mundtligt eller skriftligt.
Tilsvarende foreslås det, at de
foreslåede vilkår for borgere, der er registreret
på Superrobinsonlisten, også skal gælde for
borgere, der er registreret med en kreditadvarsel i CPR.
Det er forslagets formål, at borgeren
stadig kan foretage de fleste økonomiske dispositioner selv,
men at borgeren skal kunne framelde sig muligheden for hurtige
tilbud og kredit- og abonnementsprodukter, som medfører
uoverskuelige omkostninger. Muligheden for at kunne foretage en
disposition selv kan eventuelt imødekommes ved et krav om,
at borgeren aktivt selv skal henvende sig med et ønske om en
aftale, f.eks. ved at kontakte sælger fysisk, mundtligt eller
skriftligt.
Baggrund
Udsatte borgere, som f.eks. personer med
kognitive funktionsnedsættelser eller demens, oplever i
stigende grad at være ofre for aggressive salgsteknikker,
især ved fjernsalg. De lokkes til at afgive deres oplysninger
via f.eks. konkurrencer på nettet, hvor de for at deltage
giver samtykke til at blive kontaktet af telefonsælgere. Det
er oplysninger, som ofte sælges videre. Herefter får
borgene sagt ja til at indgå aftaler, og da en mundtlig
aftale ifølge dansk aftaleret også er en bindende
aftale, hænger de på dyre abonnementer eller
køb, de ikke har brug for. Der mangler et beskyttelsesniveau
imellem fuld råderet og umyndiggørelse, da
beskyttelsesbehovet ikke kan opfyldes med den almindelige
Robinsonliste.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
særlig de udsatte borgeres retssikkerhed som forbrugere ikke
er tilstrækkeligt beskyttet gennem den gældende
lovgivning, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem flere sager, der
er beskrevet i pressen.
Som eksempel kan nævnes sagen, hvor en
kvinde, der har demens og bor på plejehjem, trods
registrering på Robinsonlisten og hemmeligt nummer blev
ringet op i 2023 på sit plejehjem af en telefonsælger,
der lokkede hende til at tegne et elabonnement på en
lejlighed, hun var fraflyttet i 2021 (»Solgte elaftale til
dement kvinde«, Ekstra Bladet, den 4. februar 2023).
Et andet eksempel er en kvinde, der ligeledes
har demens og bor på et plejehjem, som blev kimet ned af
telefonsælgere efter at have deltaget i konkurrencer på
nettet, hvor hendes kontaktoplysninger er blevet solgt videre. Fra
sin seng på plejehjemmet havde hun derefter indgået
aftaler med telefonsælgere for 30.000-50.000 kr. på fem
elabonnementer, mobilabonnementer, kosttilskud og
antivirusprogrammer, hun ikke har brug for. Ifølge kvindens
søn koster det megen tid og inkassogebyrer at forsøge
at rette op (»Demensramte er nemme ofte for
telefonsælgere«, Jyllands Posten, den 15. januar
2025).
I 2019 beskrev lige knap halvdelen af
socialpædagogerne, hvordan de havde oplevet, at borgere med
udviklingshandicap, hjerneskader eller dårlige kognitive
evner enten har taget kviklån eller indgået
større købsaftaler om f.eks. en scooter, et tv eller
en mobiltelefon uden at kunne overskue de økonomiske
konsekvenser (»Udviklingshæmmede narres til
dårlige køb«, sl.dk, den 28. januar 2019).
DR kunne også i 2019 fortælle om
en udviklingshæmmet mand, som ikke kan sige nej til
telefonsælgere og endte med en gæld på 150.000
kr. Landsforeningen Lev kunne supplerende fortælle, at det
ikke var et enestående tilfælde, og at kommunale
handicapafdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Tønder og Vejen
oplevede problemer med udviklingshæmmede, der kommer i
økonomisk uføre. Især kviklån og tilbud
fra telefonsælgere får lokket nogle
udviklingshæmmede i økonomisk uføre, uden at de
indser, hvad det betyder for deres økonomi
(Udviklingshæmmede Jørgen kan ikke sige nej til
telefonsælgere: »Nu har han gæld på 150.000
kr.«, dr.dk, den 7. marts 2019).
Det foreslås derfor, at der
indføres direkte civilretlige konsekvenser af at ignorere en
eventuel kreditadvarsel. Advarslen er oplagt for personer med
f.eks. demens eller kognitive funktionsnedsættelser.
Sælgere kan eventuelt give personer med advarslen en kopi af
aftalens dokumenter, som først kan accepteres af kunden
efter 14 dage. Det giver tid og ro til, at den potentielle kunde
kan gennemgå dokumenterne med et familiemedlem eller en
bekendt og være sikker på aftalens indhold. En
tilsvarende regel kendes fra køb og salg af fast ejendom,
hvor det i praksis accepteres, at køberen kan betinge sin
accept af sin advokats godkendelse.
Gældende lovgivning
I den gældende lovgivning er der en
række regler og bestemmelser, der fastlægger, hvordan
erhvervsdrivende må markedsføre deres produkter, og
hvornår aftaler er gældende, som bl.a. har til
formål at beskytte forbrugerne mod aggressiv
markedsføring og aftaler om køb, som de ikke har
mulighed for at gennemskue konsekvenserne af.
Markedsføringslovens § 10
beskriver, hvem der ikke må kontaktes uopfordret med henblik
på direkte markedsføring. Loven håndhæves
efter kapitel 9, og overtrædelse kan straffes med
bøde. Forbrugerombudsmanden er ikke forpligtet til at
anmelde, og politiet er ikke forpligtet til at rejse tiltale, hvis
en borger anmelder en virksomhed eller en sælger. Det har
ingen direkte aftaleretlig konsekvens, at et salg er sket i strid
med markedsføringsloven.
Efter aftalelovens § 31 er aftaler
ugyldige, hvis nogen har »udnyttet en andens betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold«. Der er dog krav om, at den
opnåede eller betingede ydelse »står i
væsentligt misforhold til modydelsen«.
Ifølge forbrugeraftalelovens § 4,
stk. 1, er telefonsalg som udgangspunkt ulovligt, medmindre man
selv udtrykkeligt har bedt om at blive kontaktet. Erhvervsdrivende
må således ikke uden forudgående anmodning rette
henvendelse til en forbruger telefonisk eller personligt på
dennes bopæl eller arbejdsplads m.v. for at indgå en
aftale om salg.
Det følger dog af forbrugeraftalelovens
§ 4, stk. 2, at der er undtagelser hertil, da forbuddet f.eks.
ikke omfatter telefoniske henvendelser om abonnement på
aviser, formidling af forsikringer, abonnement om redningstjenester
og bestilling af bøger. En aftale med en forbruger
indgået under en uanmodet telefonisk henvendelse er som
udgangspunkt ikke bindende for forbrugeren.
Endelig giver CPR-loven mulighed for, at den
enkelte borger i CPR kan markere, hvis denne ønsker
beskyttelse imod markedsføring eller advarsel imod at give
kredit til borgeren. Ifølge CPR-lovens § 29, stk. 2,
kan man som borger ved en markering i CPR blive registreret
på den såkaldte Robinsonliste for at undgå
uopfordrede salgsreklamer og telefonopkald fra sælgere,
også i de tilfælde, der normalt er lovlige.
Ønsker en borger således ikke at
blive kontaktet, kan denne lade sig registrere på
Robinsonlisten, hvorefter borgeren ikke må ringes op af en
telefonsælger. Men telefonsælgere må imidlertid
godt kontakte en person - trods registrering på
Robinsonlisten - hvis denne har givet samtykke til kontakt, f.eks.
ved via deltagelse i en konkurrence at have givet samtykke til at
blive ringet op.
Det skal bemærkes, at forbuddet mod
telefonsalg og markedsføring kun gælder for
erhvervsmæssig aktivitet. Det vil sige, at det er lovligt for
f.eks. analyseinstitutter, fagforeninger, religiøse
foreninger, velgørende organisationer m.v. at kontakte en
borger, selv om borgeren er registreret på Robinsonlisten og
ikke har givet samtykke til kontakten.
Derudover kan en borger ifølge
CPR-lovens § 29, stk. 3, få indsat en såkaldt
kreditadvarsel som en markering i CPR om, at borgeren ønsker
at advare mod, at der ydes kredit i borgerens navn. Kreditadvarslen
blev indført ved lov nr. 1564 af 13. december 2016. Af
bemærkningerne til lovforslaget fremgår det:
»Det er ikke hensigten med lovforslaget
at regulere, hvilken betydning virksomhederne skal tillægge
en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod
kreditgivning i vedkommendes navn. Det vil i sagens natur bero
på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, som
skal foretages af virksomhederne.«
Ved indførelsen af kreditadvarslen blev
den nærmere betydning dermed overladt til markedet. Det har
vist sig ikke at være tilstrækkeligt.
Finansiering
Forslaget kan finansieres, ved at
sælgerne betaler omkostningerne ved en berettiget klage.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår
økonomisk forpligtende aftaler under falske
forudsætninger.
(Beslutningsforslag nr. B 3)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.