Sundhedsudvalget (SUU) Alm. del

Samling: 2025-26

Spørgsmål 29

Ministeren oplyser i besvarelsen af SUU alm. del – spm. 360 (folketingsåret, 2024-25), at SSI’s priser på ikke-registrerede veterinære vacciner og autovacciner alene har til formål at dække indkøbs- og håndteringsomkostninger samt SSI’s økonomiske risici i forhold til hjemtagning og håndtering af veterinære vacciner. Ministeren oplyser videre, at priserne fastsættes ud fra en forudsætning om, at omkostninger og indtægter skal balancere således, at der over tid, hverken er underskud eller overskud på vaccinerne. Endvidere, at prisfastsættelsen nogle år kan medføre en avance, og andre år tab for SSI. Vil ministeren på den baggrund svare på, hvorfor man ikke har korrigeret priserne på veterinære vacciner hen over årene, når man igennem samtlige år i perioden 2020-2024 har haft overskud ved salget, og dermed har opkrævet en overbetaling på samlet 15,1 mio. kr.?
Dato: 23-10-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: lægemidler og apoteker

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 23-10-2025
Modtaget: 23-10-2025
Omdelt: 23-10-2025

Spm. om, hvorfor man ikke har korrigeret priserne på veterinære vacciner hen over årene, når man igennem samtlige år i perioden 2020-2024 har haft overskud ved salget, og dermed har opkrævet en overbetaling på samlet 15,1 mio. kr.

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version