Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Indenrigs- og sundhedsministeren
23. oktober 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 29
Ministeren oplyser i besvarelsen af SUU alm. del – spm. 360 (folketingsåret, 2024-25),
at SSI’s priser på ikke-registrerede veterinære vacciner og autovacciner alene har til
formål at dække indkøbs- og håndteringsomkostninger samt SSI’s økonomiske risici i
forhold til hjemtagning og håndtering af veterinære vacciner. Ministeren oplyser videre,
at priserne fastsættes ud fra en forudsætning om, at omkostninger og indtægter skal
balancere således, at der over tid, hverken er underskud eller overskud på vaccinerne.
Endvidere, at prisfastsættelsen nogle år kan medføre en avance, og andre år tab for SSI.
Vil ministeren på den baggrund svare på, hvorfor man ikke har korrigeret priserne på
veterinære vacciner hen over årene, når man igennem samtlige år i perioden 2020-2024
har haft overskud ved salget, og dermed har opkrævet en overbetaling på samlet 15,1
mio. kr.?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
På udvalgets vegne
Rasmus Lund-Nielsen
formand
1/1