V 81 Om det stigende antal ulve i Danmark.

Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
28-05-2025
Forslag til vedtagelse:
Folketinget glæder sig over, at den danske natur igen rummer ulve, efter at vores forfædre for 200 år siden udryddede den i landet. Ulven er en del af naturen på vore himmelstrøg, og den spiller en vigtig rolle i de dynamikker, som afbalancerer dyre- og plantearter mod hinanden og skaber artsrigdom. Ulven kan også skabe utryghed. Det er vigtigt for Folketinget at understrege, at såfremt enkelte ulve ud fra faglige eksperters vurdering ikke udviser tilstrækkelig skyhed over for mennesker, så er de problemulve og kan og skal kunne skydes. Ulve kan angribe får. Folketinget noterer sig, at korrekt monterede ulvesikrede hegn er det bedste værn mod ulveangreb på husdyr, og at fåreholdere er lovpligtige til at sikre deres får bedst muligt mod rovdyr. Folketinget opfordrer ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til i overensstemmelse med dyrevelfærdsloven at meddele påbud om indhegning af dyr med ulvesikrede hegn, hvor der er risiko for angreb.
Fremsat under: