Spm. nr. S 1043

7) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Hans Kristian Skibby (DD) (medspørger: Karina Adsbøl (DD)):

Hvad er ministerens holdning til, at et bageri i Seest ved Kolding har fået en bøde på 60.000 kr. for ved en fejl ikke at have skrevet ingrediensen sojalecithin med store bogstaver på pakken »Lys pålægschokolade med nøddekrokant 200 g«, selv om ingrediensen var skrevet med fed skrift for at skille sig ud fra resten af ingredienserne på listen, hvilket var godkendt af Fødevarestyrelsen ved et tidligere besøg, og finder ministeren bødens størrelse proportionel med forseelsen?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Bageri får 60.000 kroner i bøde: Glemte at skrive ingrediens med store bogstaver« fra Avisen Danmark den 28. april 2025.

Værsgo til hr. Hans Kristian Skibby for at læse spørgsmålet op.

Tak, fru formand. Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til, at et bageri i Seest ved Kolding nu har fået en bøde på 60.000 kr. for ved en fejl ikke at have skrevet ingrediensen sojalecitin med store bogstaver på pakken »Lys pålægschokolade med nøddekrokant 200 g«, selv om ingrediensen var skrevet med fed skrift for at skille sig ud fra resten af ingredienserne på listen, hvilket i øvrigt var godkendt af Fødevarestyrelsenved et tidligere besøg, og finder ministeren bødens størrelse proportionel med forseelsen?

Værsgo til ministeren.

Mange tak for spørgsmålet. Jeg vil indlede med at understrege, at jeg selvfølgelig ikke kan gå ind i en konkret sag, men jeg kan i hvert fald konstatere, at det er en sag, som ikke bare har været prøvet én gang, men den blev genoptaget, og man har så fra styrelsens side fastholdt bødekravet.

Når det er sagt, skal mærkningen af fødevarer selvfølgelig sikre, at forbrugerne får de nødvendige oplysninger om et givet produkt. Reglerne om allergenmærkning skal sikre den bedst mulige fødevaresikkerhed for de forbrugere, som netop har allergi, for det kan jo som bekendt have ret store og endda fatale konsekvenser for allergikere at indtage bestemte ingredienser.

Når det er sagt, mener jeg, at vi selvfølgelig altid bør overveje, om vi har de rette sanktionsniveauer, og om det er hensigtsmæssigt og i øvrigt proportionalt i forhold til den forseelse, også i forhold til øvrig lovgivning. Det er også derfor, vi jo har aftalt i fødevare- og veterinæraftalen fra juni sidste år, at der skal gennemføres et serviceeftersyn af sanktionsniveauerne i fødevarekontrollen, heriblandt med fokus på proportionalitet i bødestørrelsen og reglerne for allergenmærkning. Der har jeg også valgt at fremrykke den del af analysen, som netop vedrører allergener, så den forventelig kan afrapporteres her inden ganske længe, forventelig inden sommerferien.

Jeg ser derfor frem til, at det her gennemsyn eller eftersyn bliver gennemført, og også at vi har et ståsted at kunne tage politisk stilling ud fra, så vi har det rigtige sanktionsniveau i forhold til den forseelse, som finder sted – med det in mente, at der selvfølgelig skal være en mærkningsordning og dermed også en sikkerhed for, at hvis man indtager fødevarer, så ved man også med sikkerhed, hvad det er, man indtager, i fald man er allergiker, og dermed ikke risikerer at spise noget, man ikke kan tåle.

Spørgeren.

Tak, og tak til ministeren for besvarelse af spørgsmålet. Jeg tror faktisk, at hvis man gik ud på gaden her i Danmark og spurgte hr. og fru Danmark, så har i hvert fald 99 ud af 100 mennesker, uanset hvor de kommer fra og hvor de bor, relativt stor tiltro til offentlige myndigheder, også til dem, der kommer og kontrollerer. Jeg tror også, de samme borgere er utrolig glade for, at vi har, hvad skal man sige, hånden på rattet i forhold til fødevaresikkerhed og alle de steder, hvor der skal være stor tiltro til, hvad det er, folk køber i butikkerne, og hvad det er, de putter i deres mund. Men jeg tror, de samme 99 pct. har sådan en autoritetstro, der såmænd også gør, at man mener, at de bøder, man får, skal ligge nogenlunde i tråd med alvorlighedens karakter. Og det er jo der, hvor det stritter fuldstændig i forhold til Fødevarestyrelsen i forhold til de her kontrolbesøg, der har været, hvor vi jo kan se, at små forseelser giver enorme bøder.

Jeg er da med på, at det er godt, at ministeren siger, at man gerne vil fremrykke og speede op på noget proces, i forhold til at vi skal forhandle om det, og Danmarksdemokraterne vil så sandelig gerne være med til at forhandle også omkring de her ting. Men det ændrer jo ikke på, at man får en bøde som lille erhvervsdrivende med relativt få ansatte i en dansk bagerforretning, altså en bøde på 60.000 kr. for så lille en forseelse, som det her vitterlig er, og ovenikøbet en forseelse, som de har fået godkendt af Fødevarestyrelsen tilbage i oktober måned 2024, hvor der var et helt almindeligt, legitimt kontrolbesøg, og hvor de pågældende mærkater blev godkendt til ug med kryds og slange og alt muligt andet.

Kan ministeren ikke godt se, at det her er noget, der skal løses, også bagudrettet i forhold til den her stakkels virksomhedsejer, som nu vitterlig står med en kæmperegning for så at sige ikke at have gjort ret meget forkert, i forhold til at man jo netop har en godkendelse fra Fødevarestyrelsen af den pågældende etiket?

Ministeren.

Igen uden at forholde mig til en konkret sag tror jeg også, at det afhænger af øjnene, der ser, om en forseelse er stor eller lille. Hvis man eksempelvis som allergiker risikerer at indtage noget, som man i værste fald kan dø af, tror jeg ikke man synes, det er en helt lille forseelse. Når det er sagt, er det jo sådan, at der i lovbemærkningerne fra fødevareloven tilbage i 2006 er indsat det, man kalder normalbødestørrelser, som udgør grundlaget for den bødeudmåling, som Fødevarestyrelsen altså rent administrativt laver som bødeforelæg. Der står, at man som udgangspunkt får en normalbødestørrelse på 40.000 kr., og der kan man så netop justere efter, om man har mange ansatte eller få, og derfor kan man gå op til 60.000 kr. eller ned. Det er det, der er afsættet for den størrelse bøde, der bliver givet, eksempelvis i det tilfælde, som der bliver henvist til her.

Så er det spørgeren.

Jeg bliver helt træt i låget, for at sige det ligeud. Altså, hvis man har otte ansatte, får man måske en bøde på 40.000 kr., men har man formastet sig til at ansætte to mere, kan man få en bøde på 60.000 kr. Kan ministeren ikke godt se, at det er tudetosset? Det er jo en obskur måde at behandle danske erhvervsdrivende på, ovenikøbet når, og det var ministeren jo ikke inde på, der vitterlig har været kontrolbesøg i den pågældende bagerforretning i gentagne gange, hvor man har godkendt de selv samme etiketter, som man nu giver en bøde på 60.000 kr. for. Kan ministeren ikke godt se, at det her skal rettes?

Ministeren.

Det er jo præcis derfor, at jeg ikke bare aftalte, men også fremrykkede den analyse, der skal gøre, at vi har et grundlag for at kunne sige, om den her proportionalitet i orden, eller om vi skal ændre det rent politisk. Jeg henviser blot til, hvorfor bødestørrelsen er, som den er, og det er, fordi det er blevet politisk vedtaget i forbindelse med lovbemærkningerne fra fødevareloven tilbage i 2006, og skal vi lave det om, skal vi selvfølgelig også politisk være enige om det.

Jeg er meget optaget af, at vi får en proportionalitet, og at der også er, kan man sige, en retfærdighedsfølelse med hensyn til størrelser over for forseelsen. Det er sådan set det arbejde, som jeg arbejder med og også gerne politisk får en opbakning til. Men jeg synes til gengæld også, at jeg hørte spørgeren sige, at der ikke skal være forskel på, om man er en lille, en mellemstor eller en stor virksomhed. Det synes jeg at der skal være, i forhold til hvor hårdt en bøde i givet fald skal ramme. En lille virksomhed skal rammes mindre end en større.

Så har vi en medspørger. Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Tak for det. Jeg ved ikke, hvordan det hjælper Seest Bageri, at ministeren fremrykker en analyse, men det kan ministeren måske svare på. Hvordan hjælper det Seest Bageri, som har fået en bøde på 60.000 kr., fordi man åbenbart ikke har skrevet ingredienserne i den rigtige skriftstørrelse? Men det kan også være, at ministeren kan svare på, hvad den rigtige skriftstørrelse for en ingrediens på en pakke er, og hvor i loven det står. Den her ingrediens, som en kollega nævnte, er jo skrevet med fed skrift. Men hvor i loven står der, hvilken skriftstørrelse der skal bruges for de forskellige ingredienser?

Jeg mener, at den kæmpe store bøde for den her forseelse er helt ude af proportioner, og jeg håber, at ministeren som den ansvarlige minister vil tage og rykke lidt i Fødevarestyrelsens krave i forhold til det her, men hvordan hjælper det her Seest Bageri?

Ministeren.

Vi bliver jo nødt til at administrere ud fra de politisk vedtagne regler, der er, indtil de bliver lavet om, og når det fremgår af bemærkningerne tilbage fra den lovgivning, der blev lavet i 2006 her i huset, så bliver man som myndighed selvfølgelig nødt til at administrere ud fra det.

Jeg siger bare, at jeg også synes, at der er et spørgsmål, der skal overvejes, og det er jo derfor, vi i vores aftale har aftalt med hinanden, at vi skal kigge på, om der er en proportionalitet, der er skæv. Jeg har ovenikøbet sagt i forhold til allergenområdet, som der også henvises til i nogle af de her sager, at det får vi hurtigt fremrykket, så vi i aftalekredsen får et grundlag at træffe en politisk beslutning ud fra. Det er sådan set det, jeg ser hen til, sådan at vi har en politisk aftale, der i givet fald vil være en ny ramme for myndighederne, i det her tilfælde Fødevarestyrelsen, som de skal administrere og dermed i så fald også bestemme bødestørrelser ud fra.

Spørgeren.

Jeg hørte godt ministerens svar tidligere, men jeg hørte ikke ministerens svar på, hvordan det her hjælper Seest Bageri, som er erhvervsdrivende, og som sikrer arbejdspladser og ikke mindst sikrer godt bagværk. Seest Bageri er bare et eksempel af de mange, der har været. Vi har også set et eksempel på en slagter, hvor det har været urimeligt. Der har også været eksempler på Fanø og andre steder. Så hvordan hjælper det de erhvervsdrivende nu og her, som står med en kæmperegning på 60.000 kr.? Hvad vil ministeren gøre?

Ministeren.

Hvis man er en lille smule seriøs omkring det her, er der jo et regelsæt, som gælder, indtil det bliver lavet om, og det gælder jo i alle sammenhænge i det her land: at de regler, der gælder, gælder, indtil de bliver lavet om. Derfor skal man selvfølgelig også sanktioneres efter det, hvis der som i det her tilfælde er en myndighed, der vurderer, at der er grundlag for at gøre det inden for de regler, der politisk er vedtaget.

Jeg synes blot, og det hører jeg så også vi er enige om, at der kan være noget i den proportionalitet, som vi skal kigge på. Det har vi aftalt med hinanden at vi skal gøre. Det er det, vi kommer til. Jeg har fremrykket analysen, så vi hurtigere kommer et sted hen, hvor vi politisk kan aftale, ifald vi bliver enige om det, at ændre på de regler, der gælder i dag.

Så siger vi tak til medspørgeren, og så er det hr. Hans Kristian Skibby for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak. Jeg synes jo, at det var lidt finurligt, at ministeren var inde på, at der skulle være den her forskel og diskrepans på små og store virksomheder. Jeg må sige, at i Danmarksdemokraternes begrebsverden er en virksomhed med ti ansatte stadig væk en meget lille virksomhed. Men hvis det er regeringens politik, at en virksomhed med ti ansatte er en stor virksomhed, og at en virksomhed med otte ansatte er en lille virksomhed, så synes jeg, at man i den her regering går i meget små sko.

Fødevarestyrelsen har været ude at sige, at man vil genoverveje den her kæmpe bøde, og der kan jeg forstå på ministeren, at man netop nu har besluttet, at man vil fastholde den her kæmpe bøde over for Seest Bageri. Mener ministeren selv, at det er god embedsførelse?

Ministeren.

Jeg kommer ikke til at være sagsbehandler. Jeg kommer ikke til at forholde mig til en konkret afgørelse i en konkret sag. Jeg laver lovgivning sammen med Folketinget, og hvis vi vurderer ud fra eksempler, og det kan være eksempler, der bliver bragt frem i medierne eller her i Folketingssalen, eller hvis vi i det hele taget synes, at noget skal laves om i reglerne og retningslinjerne for, hvordan man skal administrere reglerne, eksempelvis sanktionering og bødestørrelse, så er det netop et politisk spørgsmål.

Det er derfor, jeg synes, at vi skal sætte os sammen, og det kommer vi til at gøre, når vi har det, vi har aftalt, nemlig et grundlag for at træffe beslutning ud fra, sådan at vi, hvis vi vælger at lave det om, netop i politiske kontekster kan lave det om, og så har administrationen, dvs. Fødevarestyrelsen, i så fald noget nyt at administrere ud fra fremadrettet.

Så siger vi tak til hr. Hans Kristian Skibby.

Vi går til et nyt spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og det er af hr. Kristian Bøgsted, som vil være venlig at læse spørgsmålet op.