Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 28. maj 2025

1. Ændringsforslag

Der er stillet 35 ændringsforslag til lovforslaget.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-11, 13-26 og 28-34.

Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 12 og 35.

Liberal Alliances og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 27.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF og M) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til det af DF stillede ændringsforslag nr. 21. Flertallet vil stemme imod de øvrige stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DD og KF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag, det af DF stillede ændringsforslag nr. 21 og det af LA og DF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag nr. 2, 13 og 18. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de øvrige ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag nr. 35. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag, det af DF stillede ændringsforslag nr. 21 og det af LA og DF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af DF stillede ændringsforslag nr. 1, 3-11, 24-26, 30, 33 og 34. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener grundlæggende, at det at opnå dansk statsborgerskab ikke er en rettighed og ikke bør tildeles hvem som helst. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Det er derfor afgørende, at der opstilles stramme krav og klare regler, som sikrer, at personer, der ikke deler danske demokratiske værdier, og som ikke vil være til gavn for det danske samfund, ikke opnår dansk statsborgerskab.

Det er derfor dybt problematisk, at der er blevet afdækket en række alvorlige sagsbehandlingsfejl på indfødsretsområdet og i forbindelse med implementeringen af de politiske aftaler, som Folketinget har indgået. DD, LA og KF mener, at det er en helt grundlæggende forudsætning, for at Folketinget kan tildele statsborgerskab på så oplyst et grundlag som overhovedet muligt, og at der leves op til de objektive kriterier, et politisk flertal har vedtaget.

Nogle af fejlene er blevet rettet, men andre forhold står fortsat hen i det uvisse. Det ærgrer derfor DD, LA og KF, at udlændinge- og integrationsministeren har tilkendegivet, at Folketinget fortsat ikke kan være sikre på, om personer, der er omfattet af nærværende lovforslag, har begået kriminalitet. Tildelingen af statsborgerskab kan alene ske ved lov. Det er derfor stærkt problematisk, at de krav, Folketinget har fastsat, ikke med sikkerhed bliver opfyldt.

Der har desuden i den senere tid været en offentlig debat om behovet for at kunne stille yderligere krav ved tildeling af dansk indfødsret, navnlig fordi Folketinget i dag ikke har mulighed for at vurdere, om ansøgere til dansk statsborgerskab deler grundlæggende danske værdier som frihed, ligeværd og demokrati. DD, LA og KF ønsker derfor, at ansøgere til dansk statsborgerskab fremover screenes med henblik på deres værdier, så det bliver muligt at afvise personer med antidemokratiske holdninger og adfærd.

DD, LA og KF mener, at statsborgerskab aldrig bør tildeles personer, der eksempelvis har hyldet terrorhandlinger eller optrådt truende over for homoseksuelle. Sådanne forhold mener DD, LA og KF bør indgå i vurderingen af, om der er grundlag for at tro, at ansøgerne vil overholde gældende ret og respektere ånden i grundloven. I dag er det ikke muligt med sikkerhed at vurdere dette, og derfor ønsker DD, LA og KF, at der indføres en screening af ansøgere til dansk statsborgerskab.

DD, LA og KF noterer sig, at regeringen har tilkendegivet, at den vil nedsætte et såkaldt »ekspertudvalg«, der skal undersøge mulighederne for at etablere en model for screening af ansøgere til dansk indfødsret. Det er dog stærkt kritisabelt, at udvalget endnu ikke er blevet nedsat, selv om der er gået flere måneder siden udmeldingen.

På baggrund af ovenstående kommer DD, LA og KF til at stemme hverken for eller imod lovforslaget, da partiernes medlemmer af udvalget ikke kan være sikre på, at der ikke er dømte kriminelle eller personer, som ikke deler helt grundlæggende danske værdier, på lovforslaget.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget noterer sig med stor tilfredshed, at Folketingets Indfødsretsudvalg ved seneste behandling af lov om meddelelse af indfødsret forholdt sig til enkelte ansøgninger i Indfødsretsudvalget. Vi mener dog stadig, at det er beklageligt, at kun et ringe antal på i alt tre personer blev inviteret til en personlig samtale i Folketinget.

Dansk Folkeparti finder det dybt bekymrende, at dansk indfødsret behandles som en administrativ formalitet snarere end som den personlige og fornemme gave, den er tiltænkt at være.

Med dette lovforslag uddeler man statsborgerskab til i alt over 1.000 personer uden at have styr på kriminalitetstjek og sprogkundskaber - og uden at have sikkerhed for ansøgernes oprigtige loyalitet over for og tilknytning til Danmark. Indfødsretten er ikke blot et spørgsmål om at udfylde skemaer eller opfylde minimumskrav. Den repræsenterer et ufravigeligt tilhørsforhold til det danske folk, det danske sprog og de danske værdier.

Det er uacceptabelt, at der på nærværende lovforslag optages personer, der har vist, at de har åbenlyst antidemokratiske værdier. Dansk Folkeparti har gentagne gange påvist konkrete tilfælde, hvor ansøgere har hånet danske værdier, bifaldet voldelige handlinger eller udvist foragt for Danmark - ofte uden at dette har ført til nogen nævneværdig konsekvens.

Dansk Folkeparti er foruroliget over den nuværende praksis, hvor påståede statsløse og skjulte bipersoner gebyrfrit sniges ind på lovforslag uden at opfylde betingelserne. På dette lovforslag drejer det sig om et ukendt antal bipersoner ud over det store antal, som har fået dispensation og de mange påståede statsløse, som uden videre tildeles dansk indfødsret. På dette forslag er der f.eks. en somalisk ansøger, som automatisk videregiver sit statsborgerskab til hele fem børn. Også syrere, pakistanere og endda en russer får automatisk mulighed for at give deres nyvundne statsborgerskab automatisk videre til en større børneflok, hvis dette lovforslag stemmes igennem.

I motiverne til det første udkast til lov om meddelelse af indfødsret i 1850 foreslog indenrigsministeren at meddele indfødsret til bl.a. slibemester Poul Agerlin fra Blekinge på baggrund af fortrinlige vidnesbyrd om dennes vandel og patriotiske sindelag. De ti ansøgere på lovforslaget blev af indenrigsministeren anset for »et ikke ringe antal forskellige personer, med hensyn til hvilke der muligt vil være anledning til at indhente specielle oplysninger«. Rigsdagsmand Tscherning for Holbæks Amts 2. distrikt svarede til dette, at »… næste stadium af sagen skal behandles ganske i sine enkeltheder og hvor vi altså netop kommer til at have med personer at gøre, kunne nedsætte et udvalg…«, hvilket rigsdagsmand Grundtvig tilsluttede sig. Udvalgsnedsættelsen kom den 4. marts 1850, og ved 2. behandling af det første lovforslag om indfødsrets meddelelse den 22. marts 1850 udtalte udvalgets formand, Grundtvig: »… så forudsætter udvalget trøstig, at det danske Folketing nu og altid vil lægge særdeles vægt på, om de pågældende kan tale og forstå det danske folks modersmål, og kan antages ved herkomst og slægtskab eller på anden måde at være fast knyttede til folket og til fælles bedste!«.

Derfor er det helt uforeneligt med Grundtvigs ånd, at tusindvis af ansøgere nu oplistes på lovforslag, uden at de har været behandlet individuelt i Folketinget. DF ønsker et endeligt opgør med denne retlige vildfarelse om grundloven i Folketinget. Vedrørende det at tale og forstå det danske folks modersmål gør vi også opmærksom på, at de nuværende sprogkrav næppe kan siges at være af en sådan karakter, at ansøgere i alle tilfælde kan betragtes som værende i stand til at tale det danske modersmål. Næsten 100 personer på dette lovforslag har ikke fremlagt dokumentation for danskkundskaber.

DF stemmer imod i de sager, hvor vi ikke kan behandle ansøgerne individuelt med den omhu, grundlovsfædrene har pålagt os. DF ønsker, at udvalget igen - som i det oprindelige udvalg med N. F. S. Grundtvig i spidsen - skal stemme om hver enkelt ansøger.

Indfødsret er den fineste gave, Folketinget kan give, når en anstændig udlænding har udmærket sig og »Har for Modersmaalet Øre,/Har for Fædrelandet Ild« (N. F. S. Grundtvig, »Folkeligheden«, i Danskeren, nr. 24, 1848). Kun derved fortjener man at blive begunstiget i det danske testamente. Indfødsretten er Danmarks inderste og sidste forsvarslinje.

I dag bliver knap 5.000 personer danske hvert år med disse skammelige love. Det er 500 gange så mange mennesker, som blev gjort danske af udvalget og Grundtvig i 1850. DF mener ikke, at det er en sund udvikling, som gavner Danmark og det danske folk.

DF har i udspillet »Dybde over bredde« foreslået indførsel af et årligt loft på 250 personer. Det vil give mulighed for, at Indfødsretsudvalget kan møde alle ansøgere personligt i Folketinget, og altså imødegå kritikken om, at udvalget ikke kan nå at møde alle ansøgere. Med et loft på f.eks. 250 personer eller færre kan udvalget nå at møde alle ansøgere. Målet kan opnås, ved at cirkulæreskrivelsen om naturalisation strammes, ved at niveauet til indfødsretsprøven hæves, og ved at de ansøgere med færrest fejl til indfødsretsprøven kommer forrest i køen, således at der opstår en adgangskvotient for naturalisation i Folketinget, som det kendes fra uddannelsessystemet.

Der findes allerede rige muligheder for, at udlændinge kan bo og arbejde i Danmark med en udmærket opholdstilladelse, i det omfang Folketinget ikke kan overskue at udføre naturalisation efter grundlovens og Grundtvigs ånd. DF kan ikke støtte dette lovforslag, der bryder med Folketingets løfte til Grundtvig givet den 22. marts 1850 ved behandlingen af den første lov om meddelelse af indfødsret om, at Indfødsretsudvalget trøstig skal lægge særdeles vægt på, om de pågældende kan tale og forstå det danske folks modersmål og kan antages ved herkomst og slægtskab eller på anden måde at være fast knyttet til folket og til det fælles bedste.

Dertil skal siges, at der heller ikke i dette lovforslag er styr på sagerne. Der ses tilsyneladende ingen selvransagelse hos regeringen, som uden videre også på dette lovforslag har optaget dømte, som er dømt for eksempelvis tyveri, ulovlig taxakørsel, euforiserende stoffer, spirituskørsel, våbenlov, knivlov m.v. Igen er det DF᾽s store indsats i Indfødsretsudvalget, som sikrer, at regeringen i det mindste forsøger at leve op til den aftale, forligskredsen har indgået. Alt imens såkaldte eksperter i medierne anklager DF for at bryde med retsstatsprincipperne og lign., er det tværtimod vores hårde arbejde for fædrelandet, som sikrer, at loven og aftalen bliver overholdt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er tilsyneladende ude af stand til at leve op til aftalen om ikke at optage dømte, såfremt disse lyver om tidligere domme. Ministeriet kan nemlig ikke gå mere end 10 år tilbage i Det Centrale Kriminalregister. Dette har stået på siden 2018, dvs. i snart 10 år, uden at regeringen har udbedret situationen. Ministeren siger, at løsningen ikke ligger ligefor. Det passer ikke. Konkret kan man eksempelvis ændre sletningstidspunktet for de offentlige straffeattester til aldrig at blive forældet for udlændinge. Det vil kunne gøres ved en simpel lovændring og vil gøre det muligt for ministeren at fremsøge de oplysninger, som ønskes.

Igen er der dømte på lovforslaget. Igen er der mennesker med rabiate holdninger - herunder Hamas- og Hizbollah-sympatisører. Ministeren og regeringen er blevet gjort bekendt med konkrete tilkendegivelser af sympati for terror i kølvandet på det forfærdelige angreb på israelske civile den 7. oktober 2023, men agter ikke at ændre kurs. Der er stadig ingen selvransagelse hos de politiske partier, der raskvæk stemmer for at give disse mennesker statsborgerskab. DF mener, at udviklingen i måden, vi uddeler statsborgerskab på, er skammelig - og det er mere tydeligt end nogen sinde. Regeringen agter at gøre terrorsympatisører danske.

DF bemærker, at nærværende lovforslag indeholder påståede statsløse og et ukendt antal bipersoner, der uden forelæggelse for udvalget automatisk er blevet optaget, selv om de ikke engang nødvendigvis opfylder de objektive krav, der ofte fremhæves. Det har aldrig været hensigten at uddele statsborgerskab på denne måde - aldrig. DF mener ikke, at statsløse har »ret« til statsborgerskab i Danmark, fordi de kommer fra et dårligt land, ligesom det er uklart for DF, hvad ministeren har gjort for at tilvejebringe den fornødne viden om de påståede statsløses statsborgerretlige forhold i disse lande. Oftest er der tale om, at de har ret til statsborgerskab i deres land, men at de simpelt hen ikke ønsker at vende hjem, og at den danske stat ikke agter at hjemsende disse mennesker.

Med nærværende lovforslag ses en fortsættelse af praksissen med ukritisk optagelse af personer, der påstår statsløshed, uden at de faktiske statsborgerretlige forhold undersøges. Dansk Folkeparti mener ikke, at ministeriet har søgt nødvendig indsigt i disse sager - eksempelvis i samarbejde med relevante udenlandske myndigheder. Dette skaber grobund for misbrug af brugen af betegnelsen statsløs og underminerer tilliden til indfødsretsprocessen.

DF bemærker, at statsløse kan optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv om de måtte være dømt for grove forbrydelser som voldtægt, vold eller trusler. Flygtningestatus er blevet genvejen til indvandring til vores lille land mod nord.

DF mener, at den nuværende underlødige indfødsretsaftale er utilstrækkelig og hverken respekterer grundlovens bogstav eller ånd. DF mener, at betingelserne for at søge om dansk statsborgerskab uden undtagelser bør være opfyldt ved ansøgningstidspunktet. Der bør betales gebyr ved hver eneste ansøgning, der behandles, og ikke kun ved første ansøgning. Derudover bør gebyret hæves betragteligt.

DF bemærker, at kriminelle udlændinge, der i en alder af 14 år har begået røveri eller drab, frit kan optages og få statsborgerskab som bipersoner uden udvalgets kendskab. Dertil kommer, at udlændinge straffet med bøde for tyveri, hærværk, uorden og narkokørsel optages. Det samme gør sigtede for alvorlige forbrydelser. Det samme gør førtidspensionister, som automatisk er undtaget fra beskæftigelseskravet. Alle 28 førtidspensionister på dette lovforslag er ikkevestlige indvandrere. Også udlændinge med misligholdt offentlig gæld, f.eks. su-tilbagebetalingskrav og offentlige parkeringsafgifter, og udlændinge under konkursbehandling med verserende fogedsager eller andre uafklarede søgsmål i civilretten optages. Også på dette lovforslag har vi dømte personer, ligesom der er mere end 150 personer, som ikke lever op til beskæftigelseskravet.

DF finder det i det hele taget yderst kritisabelt, at ministeren afviser at forholde sig til spørgsmål om enkeltpersoner, hvilket jo netop er, hvad lovforslaget handler om. Ministeren nægter at forholde sig til lovens indhold.

DF kan ikke støtte denne lukkede lovgivningsproces, der i realiteten forhindrer folketingsmedlemmerne i at afgøre, hvem der skal erhverve dansk indfødsret, hvilket er hensigten med grundlovens § 44, stk. 1. Relevant viden til behandling af lovforslaget gemmes væk i fortrolige svar. Vedrørende dette lovforslag er mere end 70 spørgsmål blevet besvaret med fortrolige svar.

DF mener, at det er fuldstændig utilstedeligt, at der ikke er højere krav til udlændinges vandel, ligesom vi mener, at udvalget bør have størst mulig indsigt i den enkelte ansøgers forhold.

Derfor foreslår DF, at hver enkelt ansøger behandles på et separat lovforslag. Der er intet til hinder for sådan en fremgangsmåde, hvilket vi bl.a. har set i forbindelse med forslag til lov om meddelelse af dansk indfødsret til Mary Elizabeth Donaldson (L 137, fremsat den 28. januar i 2004), som gav Mary Donaldson fra Australien indfødsret, samme dag hun blev gift.

Dansk Folkeparti bemærker, at andre medlemmer af Folketinget, nemlig Sjúrður Skaale (JF), deler den opfattelse, at udvalget bør skele til optagelse af enkeltpersoner på lovforslaget, uagtet at de ikke lever op til cirkulæreskrivelsens krav for optagelse. Sjúrður Skaale (JF) har nemlig ved henvendelse til udvalget den 13. maj 2025 varslet udvalget om, at han vil stille forslag om at optage en særlig agtværdig indbygger på Færøerne på lovforslaget.

Er udvalget ude af stand til at tage stilling til mængden af lovforslag i en samling, bør det ubehandlede lovforslag udskydes til næste samling, som det er kutyme i alle andre udvalg. Alternativt aftales et loft på f.eks. 100 eller 250 ansøgere om året. En anden mulighed, som alt andet lige ville være bedre for Danmark end det nuværende brandudsalg, ville være at opdele ansøgerne efter oprindelsesland, hvorefter lovforslagene skulle behandles alfabetisk (Afghanistan, Australien, Bangladesh, Belgien osv.)

DF er tillige af den opfattelse, at foruden anstændige udlændinge bør dansk statsborgerskab alene være for de udlændinge, som gifter sig med danske statsborgere. DF bemærker sluttelig, at det er muligt at leve et lønnende og rigt liv i Danmark uden dansk statsborgerskab.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af et mindretal (DF):

1) Nr. 16 udgår.

[Udtagelse af person]

Til § 3

2) Paragraffen udgår.

[Udskillelse af personer, som er statsløse eller statsborgere i MENAP-lande eller Tyrkiet]

3) Nr. 38 udgår.

[Udtagelse af person]

4) Nr. 51 udgår.

[Udtagelse af person]

5) Nr. 52 udgår.

[Udtagelse af person]

6) Nr. 60 udgår.

[Udtagelse af person]

7) Nr. 61 udgår.

[Udtagelse af person]

8) Nr. 83 udgår.

[Udtagelse af person]

9) Nr. 91 udgår.

[Udtagelse af person]

10) Nr. 95 udgår.

[Udtagelse af person]

11) Som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. Meddelelsen af indfødsret til stk. 1, nr. 39, 40, 42-50, 53-59, 62-82, 84-89, 92-94 og 96-110, er betinget af, at den pågældende på fødselstidspunktet ikke havde eller havde ret til statsborgerskab i et andet land.«

[Betingelse om statsløshed for erhvervelse af indfødsret]

Til § 4

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og RV):

12) Nr. 119 udgår.

[Udtagelse af person]

Til § 5

Af et mindretal (DF):

13) I stk. 2 indsættes som nr. 4:

»4) at personen på tidspunktet for deltagelse i en grundlovsceremoni ikke er iført islamisk tørklæde.«

[Ansøgerne må ikke være iført islamisk tørklæde ved deltagelse i grundlovsceremonien]

Til § 7

14) Nr. 290 udgår.

[Udtagelse af person]

15) Nr. 339 udgår.

[Udtagelse af person]

16) Nr. 343 udgår.

[Udtagelse af person]

17) Nr. 358 udgår.

[Udtagelse af person]

Til § 8

18) Paragraffen udgår.

[Udskillelse af personer, som er statsløse eller statsborgere i MENAP-lande eller Tyrkiet]

19) Nr. 465 udgår.

[Udtagelse af person]

20) Nr. 494 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (DD, LA og KF):

21) Nr. 601 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF):

22) Nr. 604 udgår.

[Udtagelse af person]

23) Nr. 620 udgår.

[Udtagelse af person]

24) Nr. 679 udgår.

[Udtagelse af person]

25) Nr. 708 udgår.

[Udtagelse af person]

26) Nr. 720 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (LA og DF), tiltrådt af et mindretal (DD og KF):

27) Nr. 725 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF):

28) Nr. 738 udgår.

[Udtagelse af person]

Til § 9

29) Nr. 747 udgår.

[Udtagelse af person]

30) Nr. 825 udgår.

[Udtagelse af person]

31) Nr. 862 udgår.

[Udtagelse af person]

32) Nr. 864 udgår.

[Udtagelse af person]

33) Nr. 912 udgår.

[Udtagelse af person]

34) Nr. 967 udgår.

[Udtagelse af person]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

35) Nr. 1064 udgår.

[Udtagelse af person]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ansøgeren under nr. 16 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2024 har vedtaget en bøde på 7.000 kr. for kørsel uden førerret efter færdselsloven og i 2022 har vedtaget en bøde på 2.000 kr. efter lov om euforiserende stoffer.

Til nr. 2 og 18

Baggrunden for ændringsforslaget er, at statsløse samt statsborgere i MENAP-lande og Tyrkiet ikke skal tildeles dansk indfødsret med lovforslaget.

Til nr. 3

Ansøgeren under nr. 38 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende er somalisk statsborger, født i og bosiddende i Somalia med tvivlsom reel tilknytning til Danmark.

Til nr. 4

Ansøgeren under nr. 51 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende er irakisk statsborger, født i og bosiddende i Irak med tvivlsom reel tilknytning til Danmark.

Til nr. 5

Ansøgeren under nr. 52 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende er irakisk statsborger, født i og bosiddende i Irak med tvivlsom reel tilknytning til Danmark.

Til nr. 6

Ansøgeren under nr. 60 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende er afghansk statsborger, født i og bosiddende i Afghanistan med tvivlsom reel tilknytning til Danmark.

Til nr. 7

Ansøgeren under nr. 61 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende er afghansk statsborger, født i og bosiddende i Afghanistan med tvivlsom reel tilknytning til Danmark.

Til nr. 8

Ansøgeren under nr. 83 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende er tyrkisk statsborger, født i Tyrkiet og bosiddende i Uganda med tvivlsom reel tilknytning til Danmark.

Til nr. 9

Ansøgeren under nr. 91 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2022 har vedtaget to bøder for butikstyveri, og fordi den pågældende er født i De Forenede Arabiske Emirater og bosiddende i Storbritannien med tvivlsom reel tilknytning til Danmark.

Til nr. 10

Ansøgeren under nr. 95 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende er somalisk statsborger, født i og bosiddende i Somalia med tvivlsom reel tilknytning til Danmark.

Til nr. 11

Ændringsforslaget vil indebære, at meddelelsen af dansk indfødsret til ansøgeren under nr. 39, 40, 42-50, 53-59, 62-82, 84-89, 92-94 og 96-110, der er optaget på lovforslagets § 3 som statsløs, er betinget af, at den pågældende på fødselstidspunktet ikke havde eller havde ret til statsborgerskab i et andet land. Det betyder, at hvis det senere kan lægges til grund, at ansøgeren under nr. 39, 40, 42-50, 53-59, 62-82, 84-89, 92-94 og 96-110 omfattet af § 3 som statsløs, ikke var statsløs eller ikke havde udnyttet en umiddelbar adgang til at opnå fremmed statsborgerskab, vil meddelelsen af dansk indfødsret kunne anses for at være en nullitet, således at den pågældende aldrig har erhvervet dansk indfødsret.

Til nr. 12

Ansøgeren under nr. 119 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 4, fordi den pågældende ikke opfylder betingelserne for at være optaget på lovforslaget.

Til nr. 13

Baggrunden for ændringsforslaget er, at det stilles som et krav for ansøgere på lovforslaget, at ansøgerne ved deltagelse i en grundlovsceremoni ikke er iført islamisk tørklæde.

Til nr. 14

Ansøgeren under nr. 290 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2023 har vedtaget en bøde for butikstyveri.

Til nr. 15

Ansøgeren under nr. 339 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2019 har vedtaget en bøde på 3.000 kr. for brud på ordensbekendtgørelsen.

Til nr. 16

Ansøgeren under nr. 343 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2019 har vedtaget en bøde på 3.000 kr. efter knivloven.

Til nr. 17

Ansøgeren under nr. 358 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2023 har vedtaget en bøde for butikstyveri.

Til nr. 19

Ansøgeren under nr. 465 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde på 2.000 kr. efter lov om euforiserende stoffer.

Til nr. 20

Ansøgeren under nr. 494 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2016 har vedtaget en bøde på 3.000 kr. efter lov om euforiserende stoffer.

Til nr. 21

Ansøger nr. 601 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi der foreligger begrundet tvivl om, hvorvidt vedkommende reelt tilslutter sig de værdier og forpligtelser, der fremgår af den tro- og loyalitetserklæring, som alle ansøgere skal underskrive for at opnå dansk statsborgerskab. Ansøgeren, Dr. Hafiz Muhammad Idrees Al-Azhari, har igennem mange år haft en fremtrædende rolle i en islamisk organisation, hvis ideologiske virke kan betegnes som værende i modstrid med grundlæggende danske demokratiske og sekulære værdier. Han har blandt andet promoveret skrifter, der ophøjer shariastraffe som stening og håndsafhugning, og fremstillet den islamiske stat under profeten Muhammed som et ideal for nutidens samfund.

En sådan tankegang rejser alvorlig tvivl om hans vilje til at vise ægte troskab og loyalitet over for det danske samfund, og der indstilles derfor til, at den pågældende ansøger udtages af lovforslaget.

Til nr. 22

Ansøgeren under nr. 604 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2018 har vedtaget en bøde på 5.000 kr. for færdsel uden førerret efter færdselsloven.

Til nr. 23

Ansøgeren under nr. 620 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2019 har vedtaget en bøde på 2.000 kr. efter lov om euforiserende stoffer.

Til nr. 24

Ansøgeren under nr. 679 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2019 har vedtaget en bøde på 36.000 kr. efter lov om hyrekørsel.

Til nr. 25

Ansøgeren under nr. 708 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2020 har vedtaget en bøde på 22.000 kr. efter lov om hyrekørsel.

Til nr. 26

Ansøgeren under nr. 720 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2024 har vedtaget 6 dagbøder for butikstyveri.

Til nr. 27

Ansøgeren under nr. 725 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende har delt utilbørlige meningstilkendegivelser på Facebook, der er uforenelige med de grundlæggende danske værdier, der må forudsættes for naturalisation, herunder at man åndeligt og ikke kun fysisk skal befinde sig i Danmark.

Til nr. 28

Ansøgeren under nr. 738 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2016 har vedtaget en bøde for butikstyveri.

Til nr. 29

Ansøgeren under nr. 747 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde for butikstyveri.

Til nr. 30

Ansøgeren under nr. 825 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2019 har vedtaget en bøde på 1.500 kr. for spirituskørsel.

Til nr. 31

Ansøgeren under nr. 862 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2017 har vedtaget en bøde på 2.000 kr. efter lov om euforiserende stoffer

Til nr. 32

Ansøgeren under nr. 864 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2022 har vedtaget en bøde for butikstyveri.

Til nr. 33

Ansøgeren under nr. 912 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2023 har vedtaget en bøde for overtrædelse af våbenloven.

Til nr. 34

Ansøgeren under nr. 967 foreslås udtaget af lovforslaget, fordi den pågældende i 2020 har vedtaget en bøde på 5.000 kr. for spirituskørsel.

Til nr. 35

Ansøgeren under nr. 1064 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation. Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 9, fordi den pågældende ikke opfylder betingelserne for at være optaget på lovforslaget.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. april 2025 og var til 1. behandling den 9. maj 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 163 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret med undtagelse af spørgsmål 153, som udvalget forventer besvaret inden 2. behandling af lovforslaget og spørgsmål 157-163, som udvalget forventer besvaret inden 3. behandling af lovforslaget.

Anders Kronborg (S) Morten Klessen (S) Frederik Vad (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Maria Durhuus (S) Thomas Skriver Jensen (S) Heidi Bank (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Kristian Bøgsted (DD) Søren Espersen (DD) Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mikkel Bjørn (DF) fmd. Mads Olsen (SF) Peder Hvelplund (EL) nfmd. Zenia Stampe (RV)

Alternativet, Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.