Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 27. maj 2025
1. Ændringsforslag
Der er stillet 13 ændringsforslag til
lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1, 10 og 13, herunder om deling
af lovforslaget. Justitsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 2-9, 11 og 12.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af N) vil stemme for
ændringsforslag nr. 1 og 10 om deling af lovforslaget.
Et mindretal i
udvalget (N) vil redegøre for sin stilling til
ændringsforslag nr. 1 og 10 om deling af lovforslaget.
Et flertal i
udvalget (S, V, M, IA og SP) indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag og det under B nævnte
lovforslag til vedtagelse med de af
justitsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil
stemme imod det af SF stillede ændringsforslag til det under
B nævnte lovforslag.
Et mindretal i
udvalget (DD, LA og KF) indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag og det under B nævnte
lovforslag til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for de af justitsministeren
stillede ændringsforslag og vil stemme imod det af SF
stillede ændringsforslag til det under B nævnte
lovforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag og det under B nævnte
lovforslag til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (RV og ALT) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag og det under B nævnte
lovforslag til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et fjerde
mindretal i udvalget (DF) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod det under B nævnte lovforslag ved 3.
behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget
stemme for de af justitsministeren stillede ændringsforslag
til det under B nævnte lovforslag. Mindretallet vil ved 2.
behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod det af SF
stillede ændringsforslag til det under B nævnte
lovforslag.
Et femte
mindretal i udvalget (N) vil redegøre for sin
stilling til de under A og B nævnte lovforslag ved 3.
behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget
redegøre for sin stilling til de stillede
ændringsforslag.
Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti
Socialistisk Folkepartis,
Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget finder det problematisk, at
ministeren ikke mener, at mindreårige under
værgemåls ønske om at få oprettet en
bankkonto ikke falder under denne lovgivning. Her henvises der til
ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15, hvor
ministeren ikke finder sammenhæng mellem, at børn
under værgemål kan få adgang til en bankkonto, og
værgemålsloven, hvortil partierne er uenige. Partierne
er bekymrede for, at unges ret, herunder anbragte unges adgang til
en bankkonto, bliver en kastebold mellem ministerierne, og
partierne finder det uhensigtsmæssigt, at Justitsministeriet
ikke mener, at rettigheder til børn, som er under
værgemål, ikke relaterer sig til
værgemålslovgivningen. Partierne ønsker, at
børn og unge, som får pengegaver eller har et
fritidsjob, selvfølgelig skal have adgang til egne midler
ved at have en bankkonto, uanset om deres værge
modsætter sig. I dette tilfælde mener partierne, at en
sådan sag skal behandles af Familieretshuset og ikke blot
afskrives, fordi værgen har besluttet det. Det mener
partierne hører under værgemålslovgivningen, og
det havde partierne gerne set var en del af regeringens
lovforslag.
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti
Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances og
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget havde gerne set,
at regeringen havde valgt en anden model, hvor
pårørende ved erklæring kan opnå
kontofuldmagt for deres kære, til fordel for den attestmodel,
regeringen med lovforslaget fremsætter.
Partierne finder det kritisabelt, at
regeringen vælger en attestmodel med den begrundelse, at
regeringen ikke ønsker at afsætte ressourcer til en
anden model. Det er problematisk, fordi attestmodellen er
udfordrende for bankerne at bruge i praksis og ikke
understøttes under de nuværende forhold. Det
gælder både hensynet om, at attesten forudsætter
fysisk fremmøde i bankfilialerne, som bliver færre og
færre, i takt med at bankerne bliver mere digitale, og at det
er svært for bankerne at administrere, hvad attesten giver
adgang til, og kontrollere, hvad der bruges penge på, og
dermed, om det overholder attestens formål.
Partierne så derfor gerne, at
regeringen havde foreslået en model, som tager udgangspunkt
i, at en erklæring giver den pårørende
dispositionsfuldmagt til en specifik konto i banken, hvor den
pårørende vil kunne disponere over kontoens midler ud
fra et årsbudget. Med denne model får de
pårørende reel mulighed for at betale regninger, faste
udgifter og løbende udgifter for deres nære uden
større sagsbehandling og på en måde, der er
mulig for bankerne at administrere. Når regeringen nu har
valgt attestmodellen, vil partierne følge med i
implementeringen af modellen for at sikre, at den fungerer i
praksis. Men såfremt Finans Danmark får ret i
bekymringen om, at attesten ikke fungerer og ikke gør det
nemmere for pårørende at tage hånd om deres
kære, opfordrer partierne ministeren til at handle og
på ny ændre lovgivningen, så der findes frem til
en model, der fungerer for både banker og borgere.
Samlet set er forslaget et skridt i den
rigtige retning, men som beskrevet ovenfor så partierne
gerne, at regeringen havde arbejdet ud fra en anden model i stedet
for en attestmodel, og at spørgsmålet om unge under
værgemåls adgang til en bankkonto også havde
fundet plads i dette lovforslag.
Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Alternativet
Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens,
Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af udvalget finder, at
der er enkelte gode ændringer i lovforslaget, men
understreger, at det er en uskik, at man kan undlade at stille
ressourcer nok til rådighed for sagsbehandlingen af
værgemål - for derefter at skulle lave
lovændringer, man ved åbner op for misbrug, fordi
sagsbehandlingstiden er for lang.
Partierne finder det problematisk, at
regeringen ikke engang vil angive, hvad en rimelig
sagsbehandlingstid er, og heller ikke beregne, hvor mange
ressourcer der skal til for at opnå denne. Det gør det
umuligt for Folketinget at tage stilling til, hvilken model man vil
gå med - den, der åbner for misbrug, eller den, der
tilfører penge, som løser problemet inden for den
nuværende model, jf. ministerens svar på
spørgsmål 6.
Det er bekymrende, at Justitsministeriet
ved, at der er en øget misbrugsrisiko ved forslaget, og at
man godt ved, at den bøde, man indfører, ikke
udgør et tilstrækkeligt værn, jf. ministerens
svar på spørgsmål 5. Mennesker under
værgemål er sårbare og derfor i risiko for
udnyttelse.
Partierne mener, at det også er
problematisk, at selv om Finans Danmark har fortalt, at
attestmodellen ikke teknisk understøttes af bankerne,
vælger man at gennemføre den alligevel. Det vil
ifølge banksektoren give problemer, dels fordi der ikke er
nogen klar defineret ramme for, hvad den pårørende kan
betale - og det skal der jo være, for at banken kan
være sikker på, hvad der skal betales, dels fordi man
forudsætter, at den pårørende kan gå ned i
en bankfilial og tale med dem om, hvad der betales, hvilket ikke
kan lade sig gøre, da der nærmest ikke er filialer
tilbage.
Det betyder, at ansvaret behændigt
tages fra Familieretshuset og lægges over på både
den pårørende, som har fået erklæringen,
og på pengeinstitutterne, som forventes at indrette sig. Men
resultatet vil givetvis blive, at Familieretshuset kan udstede en
masse erklæringer og bagefter sige: »Vi har gjort, hvad
vi kan og skal. At det så ikke kan lade sig praktisere, er
bankernes skyld og i øvrigt også den
pårørendes, som ikke kan få banken til at
handle.«
Partierne mener, Justitsministeriet
løber en kalkuleret risiko, både i forhold til misbrug
og i forhold til om det kan lykkes. Ministeriet ved, at ordningen
ikke teknisk understøttes af bankerne, og det forventer, at
bankerne bare indretter sig, jf. ministerens svar på
spørgsmål 7.
Derfor har SF stillet et
ændringsforslag, der indfører erklæringsmodellen
som en erstatning for attestmodellen, og opfordrer til, at der
afsættes de nødvendige ressourcer til, at ordningen
kan fungere på et retssikkerhedsmæssigt fornuftigt
grundlag. SF ønsker desuden, at lovforslaget deles,
således at det er muligt at stemme nej til
attestmodellen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg med undtagelse af N):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af værgemålsloven (Initiativer
med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos
Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse
af øvre grænse for antal værgemål
m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-3, 5-9 og 11-16, og
§§ 3 og 4.
B. »Forslag
til lov om ændring af værgemålsloven og lov om
social service (Ny attestordning for varetagelse af personlige
anliggender m.v.)« omfattende § 1, nr. 4 og 10, §
2, § 3, stk. 1, og § 4.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte lovforslag
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af N):
2)
Før nr. 1 indsættes:
»01. I §
4, stk. 1, 2. pkt., og § 50, stk.
2, 1. pkt., ændres »§ 18, stk. 1 og
4« til: »§ 18, stk. 1 og 3«.
02. I
§ 7, stk. 5, ændres
»§ 25, stk. 2, 2. og 3. pkt.« til: »§
25, stk. 1, 2. pkt.««
[Korrektion af henvisninger]
3) I
den under nr. 5 foreslåede
affattelse af § 18 ændres i
stk. 1, 2. pkt.,
»helbredstilstanden« til: »den
pågældendes helbredstilstand«, i stk. 2 ændres
»ansøgningen« til: »anmodningen«, og
i stk. 5 indsættes efter
»oplysningerne«: »efter stk. 1-4«.
[Korrektion]
4) I
den under nr. 12 foreslåede § 30 a ændres »bemyndiges
til at« til: »kan«.
[Sproglig korrektion]
5) I
nr. 13 ændres i den
foreslåede overskrift »Sanktioner« til: »Straf«, og i den foreslåede § 31 a indsættes efter »Den
værge, der«: »forsætligt eller«.
[Strafansvaret udvides til
også at omfatte forsætlige handlinger]
6)
Efter nr. 14 indsættes:
»03. I §
33, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 25, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3« til: »§ 25, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2«.«
[Korrektion af henvisning]
7) I
nr. 16 indsættes før
»§ 39«: »Overskriften før § 39
og«.
[Underoverskriften før
§ 39 ophæves]
8)
Efter nr. 16 indsættes:
»05. I §
42, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 25, stk.
3« til: »§ 25, stk. 2«.«
[Korrektion af henvisning]
Til § 3
9) I
stk. 3, 2. pkt., ændres
»mindre end 75 værgemål« til: »75
værgemål eller færre, og de kan i
overgangsperioden ikke beskikkes i nye
værgemål«.
[Præcisering af
overgangsbestemmelse]
Til § 4
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et flertal (det
øvrige udvalg med undtagelse af N):
10) Paragraffen affattes således:
»§ 4
Loven kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.«
[Konsekvens af den foreslåede
deling af lovforslaget]
c
Ændringsforslag til
det under B nævnte lovforslag
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af N):
11) I
det under nr. 4 foreslåede § 16, stk. 2, 3. pkt., ændres
»§ 25 a« til: »§ 33 a«.
[Konsekvensændring, som
følge af at affattelsen af nr. 10 ændres]
12) Nr.
10 affattes således:
»10. Efter kapitel 4
indsættes:
»Kapitel 4 a
Attest om varetagelse af personlige
anliggender m.v.
§ 33 a Familieretshuset kan
uden værgebeskikkelse udstede en attest til en nær
pårørende til en person, der har behov for sådan
hjælp, der giver den nære pårørende adgang
til at varetage den pågældendes personlige anliggender
og løbende økonomiske dispositioner til underhold,
der betales til en offentlig myndighed eller private kreditorer,
der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Attesten
udstedes på baggrund af en erklæring fra den nære
pårørende om, at denne vil påtage sig
opgaven.
Stk. 2.
Erklæringen skal vedlægges en straffeattest for den
nære pårørende og et samtykke fra den person,
der har behov for bistand til at varetage sine anliggender, eller
en lægeerklæring, hvoraf det fremgår, at den
pågældende af helbredsmæssige grunde har behov
for bistand til at varetage sine anliggender.
Stk. 3. Den
nære pårørende skal underskrive en
erklæring på tro og love om, at der ikke er modstand
blandt eventuelle øvrige nære pårørende
mod, at vedkommende påtager sig denne opgave, og om, at dette
vurderes at være i overensstemmelse med ønskerne fra
den, der har behov for bistand, og, hvis erklæringen er
indgivet på baggrund af et samtykke fra den
pågældende, at vedkommende har evnen og den
fornødne dømmekraft til at forstå sin situation
og til at træffe beslutningen.
Stk. 4. En
attest efter stk. 1 kan ikke udstedes, hvis der for den person, der
har behov for bistand, er sat en fremtidsfuldmagt i kraft eller
etableret et værgemål, der omfatter de samme forhold
som attesten.
Stk. 5. En
attest efter stk. 1 tilbagekaldes, hvis der for den person, der har
behov for bistand, sættes en fremtidsfuldmagt i kraft eller
etableres et værgemål, der omfatter de samme forhold
som attesten.
Stk. 6.
§§ 31-31 a finder tilsvarende anvendelse for nære
pårørende med attest efter stk. 1.
§ 33 b. Familieretshuset
fører tilsyn med nære pårørende med
attest efter § 33 a.
Stk. 2. Bliver
Familieretshuset gennem henvendelse eller på anden måde
opmærksom på forhold, som må antages at stride
imod interesserne hos den, attesten angår, kan
Familieretshuset tilbagekalde attesten.
Stk. 3. Den
nære pårørende med attest skal efter anmodning
give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet.
Stk. 4.
Familieretshuset kan i øvrigt indhente oplysninger, i det
omfang det er nødvendigt for at varetage
tilsynet.««
[Lovteknisk begrundet ændring
af placering og sproglige præciseringer]
Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 12
Af et mindretal
(SF), tiltrådt af et mindretal
(EL, RV og ALT):
13) I
den under ændringsforslag nr. 12
foreslåede kapiteloverskrift
udgår »m.v.«, og i det foreslåede § 33 a, stk. 1, 1. pkt., udgår
»og løbende økonomiske dispositioner til
underhold, der betales til en offentlig myndighed eller private
kreditorer, der opkræver bolig- eller
forsyningsudgifter«.
[Den foreslåede attestordning
afgrænses til alene at angå personlige anliggender]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles
op i to separate lovforslag, således at der kan stemmes
separat om delen om en ny attestordning for varetagelse af
personlige anliggender m.v.
Til nr. 2
Der er tale om en korrektion af
henvisningen i værgemålslovens § 4, stk. 1, 2.
pkt., og § 50, stk. 2, 1. pkt., til
værgemålslovens § 18, som nyaffattes ved
lovforslagets § 1, nr. 5.
Der er endvidere tale om en korrektion af
henvisningen i værgemålslovens § 7, stk. 5, til
værgemålslovens § 25, som ændres ved
lovforslagets § 1, nr. 8 og 9. Ændringsforslaget
indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 3
De foreslåede ændringer i den
med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede nyaffattelse af
værgemålslovens § 18 er sproglige korrektioner og
præciseringer.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er en
lovteknisk korrektion af sproglig karakter. Ændringen
indebærer ingen materielle ændringer i bemyndigelsen
til justitsministeren.
Til nr. 5
Det foreslås at ændre
overskriften fra »Sanktioner« til »Straf«.
Der er tale om en lovteknisk præcisering af sproglig
karakter. Ændringen indebærer ingen materielle
ændringer.
Det foreslås endvidere at udvide den
med lovforslaget foreslåede § 31 a i
værgemålsloven til også at omfatte
forsætlig misbrug af stillingen som værge, hvilket
også var hensigten med lovforslaget.
Med ændringen i den foreslåede
bestemmelse straffes den værge, der forsætligt eller
groft uagtsomt misbruger sin stilling, med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Til nr. 6
Der er tale om en korrektion af
henvisningen i værgemålslovens § 33, stk. 3, 1.
pkt., til værgemålslovens § 25, som ændres
ved lovforslagets § 1, nr. 8 og 9. Ændringsforslaget
indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring er en
lovteknisk korrektion, da underoverskriften forud for
værgemålslovens § 39 fejlagtigt ikke med det
fremsatte lovforslag blev foreslået ophævet sammen med
§ 39, selv om underoverskriften alene relaterer sig til denne
bestemmelse.
Til nr. 8
Der er tale om en korrektion af
henvisningen i værgemålslovens § 42, stk. 1, nr.
3, til værgemålslovens § 25, hvor det tidligere
stk. 3 bliver stk. 2 som følge af ophævelsen af stk. 1
med lovforslagets § 1, nr. 8. Ændringsforslaget
indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 9
Med den foreslåede ændring
præciseres det, at de hidtidige regler finder anvendelse,
indtil værgen kommer ned på 75 værgemål,
hvorefter de med lovforslaget foreslåede regler finder
anvendelse. Den tidligere formulering lagde op til, at de hidtidige
regler alene ville finde anvendelse, når en værge var
beskikket i mindre end 75 værgemål.
Præciseringen indebærer, at en
værge, der ved lovens ikrafttræden er beskikket i flere
værgemål end 75, vil være omfattet af de
hidtidige regler, indtil de er beskikket i 75 værgemål
eller færre. Herefter vil de være omfattet af de
værgemålsgrænser, der følger af det med
lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 11, stk. 2,
i værgemålsloven.
Endvidere fastsættes det med den
foreslåede tilføjelse direkte i ordlyden, at de
værger, der efter lovforslagets ikrafttræden i en
overgangsperiode er beskikket i flere end 75 værgemål,
ikke i denne periode kan beskikkes i nye værgemål.
Til nr. 10
Det foreslås, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men ved
kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Loven gælder ikke for
Færøerne, da Færøerne den 29. juli 2018
overtog lovgivningskompetencen på det personretlige
område.
Ændringsforslaget er en konsekvens
af, at lovforslaget opdeles.
Til nr. 11
Der er tale om en korrektion af
henvisningen i værgemålslovens § 16, stk. 2, 3.
pkt., til den med lovforslaget foreslåede bestemmelse om en
attest, der giver adgang til at varetage personlige anliggender
m.v. Korrektionen skyldes den ændrede placering af det
foreslåede kapital 4 a. Ændringsforslaget
indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 12
Den foreslåede ændring
indebærer, at det foreslåede kapitel 4 a
indsættes efter kapitel 4, som det var tilsigtet, hvilket
medfører, at de med det fremsatte lovforslags § 1, nr.
10, foreslåede §§ 25 a og 25 b i stedet
indsættes som §§ 33 a og 33 b.
Det foreslås endvidere, at der
foretages en række sproglige tilpasninger i det
foreslåede § 33 a, stk. 1, hvorved det
tydeliggøres, at det er en betingelse for udstedelse af en
attest, at personen har behov for en sådan hjælp, som
attesten giver den nære pårørende adgang til at
varetage.
Der foreslås desuden en række
mindre sproglige justeringer i de foreslåede § 33 a,
stk. 3 og 5, og § 33 b, stk. 2.
De foreslåede justeringer
indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 13
Det foreslås, at den med
ændringsforslag nr. 12 foreslåede § 33 a i
værgemålsloven ændres, så attestordningen
alene giver adgang til at varetage personlige anliggender for en
nær pårørende, der har behov for bistand dertil,
og at kapiteloverskriften til bestemmelsen tilrettes i
overensstemmelse hermed.
Ændringsforslaget indebærer, at
den foreslåede attestordning ikke vil give adgang til at
varetage løbende økonomiske dispositioner til
underhold til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der
opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, for en nær
pårørende, der har behov for bistand dertil.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. april
2025 og var til 1. behandling den 29. april 2025. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 3. februar 2025 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 134. Den 11. april 2025 sendte
justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
16 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Karin
Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Fie
Hækkerup (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S)
Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jan E.
Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W.
Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (N) Aaja Chemnitz (IA)
Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD)
Steffen Larsen (LA) fmd. Pernille
Vermund (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Per Larsen (KF) Mikkel
Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia
Stampe (RV) Helene Brydensholt (ALT)
Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 12 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen
(BP) | 1 | |
Naleraq (N) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |