Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2025

1. Ændringsforslag

Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 10 og 13, herunder om deling af lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-9, 11 og 12.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af N) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 10 om deling af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (N) vil redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1 og 10 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, V, M, IA og SP) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et mindretal i udvalget (DD, LA og KF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af justitsministeren stillede ændringsforslag og vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (RV og ALT) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (DF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det under B nævnte lovforslag ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget stemme for de af justitsministeren stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod det af SF stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et femte mindretal i udvalget (N) vil redegøre for sin stilling til de under A og B nævnte lovforslag ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Socialistisk Folkepartis, Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder det problematisk, at ministeren ikke mener, at mindreårige under værgemåls ønske om at få oprettet en bankkonto ikke falder under denne lovgivning. Her henvises der til ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15, hvor ministeren ikke finder sammenhæng mellem, at børn under værgemål kan få adgang til en bankkonto, og værgemålsloven, hvortil partierne er uenige. Partierne er bekymrede for, at unges ret, herunder anbragte unges adgang til en bankkonto, bliver en kastebold mellem ministerierne, og partierne finder det uhensigtsmæssigt, at Justitsministeriet ikke mener, at rettigheder til børn, som er under værgemål, ikke relaterer sig til værgemålslovgivningen. Partierne ønsker, at børn og unge, som får pengegaver eller har et fritidsjob, selvfølgelig skal have adgang til egne midler ved at have en bankkonto, uanset om deres værge modsætter sig. I dette tilfælde mener partierne, at en sådan sag skal behandles af Familieretshuset og ikke blot afskrives, fordi værgen har besluttet det. Det mener partierne hører under værgemålslovgivningen, og det havde partierne gerne set var en del af regeringens lovforslag.

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget havde gerne set, at regeringen havde valgt en anden model, hvor pårørende ved erklæring kan opnå kontofuldmagt for deres kære, til fordel for den attestmodel, regeringen med lovforslaget fremsætter.

Partierne finder det kritisabelt, at regeringen vælger en attestmodel med den begrundelse, at regeringen ikke ønsker at afsætte ressourcer til en anden model. Det er problematisk, fordi attestmodellen er udfordrende for bankerne at bruge i praksis og ikke understøttes under de nuværende forhold. Det gælder både hensynet om, at attesten forudsætter fysisk fremmøde i bankfilialerne, som bliver færre og færre, i takt med at bankerne bliver mere digitale, og at det er svært for bankerne at administrere, hvad attesten giver adgang til, og kontrollere, hvad der bruges penge på, og dermed, om det overholder attestens formål.

Partierne så derfor gerne, at regeringen havde foreslået en model, som tager udgangspunkt i, at en erklæring giver den pårørende dispositionsfuldmagt til en specifik konto i banken, hvor den pårørende vil kunne disponere over kontoens midler ud fra et årsbudget. Med denne model får de pårørende reel mulighed for at betale regninger, faste udgifter og løbende udgifter for deres nære uden større sagsbehandling og på en måde, der er mulig for bankerne at administrere. Når regeringen nu har valgt attestmodellen, vil partierne følge med i implementeringen af modellen for at sikre, at den fungerer i praksis. Men såfremt Finans Danmark får ret i bekymringen om, at attesten ikke fungerer og ikke gør det nemmere for pårørende at tage hånd om deres kære, opfordrer partierne ministeren til at handle og på ny ændre lovgivningen, så der findes frem til en model, der fungerer for både banker og borgere.

Samlet set er forslaget et skridt i den rigtige retning, men som beskrevet ovenfor så partierne gerne, at regeringen havde arbejdet ud fra en anden model i stedet for en attestmodel, og at spørgsmålet om unge under værgemåls adgang til en bankkonto også havde fundet plads i dette lovforslag.

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet

Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af udvalget finder, at der er enkelte gode ændringer i lovforslaget, men understreger, at det er en uskik, at man kan undlade at stille ressourcer nok til rådighed for sagsbehandlingen af værgemål - for derefter at skulle lave lovændringer, man ved åbner op for misbrug, fordi sagsbehandlingstiden er for lang.

Partierne finder det problematisk, at regeringen ikke engang vil angive, hvad en rimelig sagsbehandlingstid er, og heller ikke beregne, hvor mange ressourcer der skal til for at opnå denne. Det gør det umuligt for Folketinget at tage stilling til, hvilken model man vil gå med - den, der åbner for misbrug, eller den, der tilfører penge, som løser problemet inden for den nuværende model, jf. ministerens svar på spørgsmål 6.

Det er bekymrende, at Justitsministeriet ved, at der er en øget misbrugsrisiko ved forslaget, og at man godt ved, at den bøde, man indfører, ikke udgør et tilstrækkeligt værn, jf. ministerens svar på spørgsmål 5. Mennesker under værgemål er sårbare og derfor i risiko for udnyttelse.

Partierne mener, at det også er problematisk, at selv om Finans Danmark har fortalt, at attestmodellen ikke teknisk understøttes af bankerne, vælger man at gennemføre den alligevel. Det vil ifølge banksektoren give problemer, dels fordi der ikke er nogen klar defineret ramme for, hvad den pårørende kan betale - og det skal der jo være, for at banken kan være sikker på, hvad der skal betales, dels fordi man forudsætter, at den pårørende kan gå ned i en bankfilial og tale med dem om, hvad der betales, hvilket ikke kan lade sig gøre, da der nærmest ikke er filialer tilbage.

Det betyder, at ansvaret behændigt tages fra Familieretshuset og lægges over på både den pårørende, som har fået erklæringen, og på pengeinstitutterne, som forventes at indrette sig. Men resultatet vil givetvis blive, at Familieretshuset kan udstede en masse erklæringer og bagefter sige: »Vi har gjort, hvad vi kan og skal. At det så ikke kan lade sig praktisere, er bankernes skyld og i øvrigt også den pårørendes, som ikke kan få banken til at handle.«

Partierne mener, Justitsministeriet løber en kalkuleret risiko, både i forhold til misbrug og i forhold til om det kan lykkes. Ministeriet ved, at ordningen ikke teknisk understøttes af bankerne, og det forventer, at bankerne bare indretter sig, jf. ministerens svar på spørgsmål 7.

Derfor har SF stillet et ændringsforslag, der indfører erklæringsmodellen som en erstatning for attestmodellen, og opfordrer til, at der afsættes de nødvendige ressourcer til, at ordningen kan fungere på et retssikkerhedsmæssigt fornuftigt grundlag. SF ønsker desuden, at lovforslaget deles, således at det er muligt at stemme nej til attestmodellen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg med undtagelse af N):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af værgemålsloven (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-3, 5-9 og 11-16, og §§ 3 og 4.

B. »Forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Ny attestordning for varetagelse af personlige anliggender m.v.)« omfattende § 1, nr. 4 og 10, § 2, § 3, stk. 1, og § 4.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af N):

2) Før nr. 1 indsættes:

»01. I § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 50, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 18, stk. 1 og 4« til: »§ 18, stk. 1 og 3«.

02. I § 7, stk. 5, ændres »§ 25, stk. 2, 2. og 3. pkt.« til: »§ 25, stk. 1, 2. pkt.««

[Korrektion af henvisninger]

3) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 18 ændres i stk. 1, 2. pkt., »helbredstilstanden« til: »den pågældendes helbredstilstand«, i stk. 2 ændres »ansøgningen« til: »anmodningen«, og i stk. 5 indsættes efter »oplysningerne«: »efter stk. 1-4«.

[Korrektion]

4) I den under nr. 12 foreslåede § 30 a ændres »bemyndiges til at« til: »kan«.

[Sproglig korrektion]

5) I nr. 13 ændres i den foreslåede overskrift »Sanktioner« til: »Straf«, og i den foreslåede § 31 a indsættes efter »Den værge, der«: »forsætligt eller«.

[Strafansvaret udvides til også at omfatte forsætlige handlinger]

6) Efter nr. 14 indsættes:

»03. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 25, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3« til: »§ 25, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2«.«

[Korrektion af henvisning]

7) I nr. 16 indsættes før »§ 39«: »Overskriften før § 39 og«.

[Underoverskriften før § 39 ophæves]

8) Efter nr. 16 indsættes:

»05. I § 42, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 25, stk. 3« til: »§ 25, stk. 2«.«

[Korrektion af henvisning]

Til § 3

9) I stk. 3, 2. pkt., ændres »mindre end 75 værgemål« til: »75 værgemål eller færre, og de kan i overgangsperioden ikke beskikkes i nye værgemål«.

[Præcisering af overgangsbestemmelse]

Til § 4

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg med undtagelse af N):

10) Paragraffen affattes således:

Ȥ 4

Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«

[Konsekvens af den foreslåede deling af lovforslaget]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af N):

11) I det under nr. 4 foreslåede § 16, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 25 a« til: »§ 33 a«.

[Konsekvensændring, som følge af at affattelsen af nr. 10 ændres]

12) Nr. 10 affattes således:

»10. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Attest om varetagelse af personlige anliggender m.v.

§ 33 a Familieretshuset kan uden værgebeskikkelse udstede en attest til en nær pårørende til en person, der har behov for sådan hjælp, der giver den nære pårørende adgang til at varetage den pågældendes personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Attesten udstedes på baggrund af en erklæring fra den nære pårørende om, at denne vil påtage sig opgaven.

Stk. 2. Erklæringen skal vedlægges en straffeattest for den nære pårørende og et samtykke fra den person, der har behov for bistand til at varetage sine anliggender, eller en lægeerklæring, hvoraf det fremgår, at den pågældende af helbredsmæssige grunde har behov for bistand til at varetage sine anliggender.

Stk. 3. Den nære pårørende skal underskrive en erklæring på tro og love om, at der ikke er modstand blandt eventuelle øvrige nære pårørende mod, at vedkommende påtager sig denne opgave, og om, at dette vurderes at være i overensstemmelse med ønskerne fra den, der har behov for bistand, og, hvis erklæringen er indgivet på baggrund af et samtykke fra den pågældende, at vedkommende har evnen og den fornødne dømmekraft til at forstå sin situation og til at træffe beslutningen.

Stk. 4. En attest efter stk. 1 kan ikke udstedes, hvis der for den person, der har behov for bistand, er sat en fremtidsfuldmagt i kraft eller etableret et værgemål, der omfatter de samme forhold som attesten.

Stk. 5. En attest efter stk. 1 tilbagekaldes, hvis der for den person, der har behov for bistand, sættes en fremtidsfuldmagt i kraft eller etableres et værgemål, der omfatter de samme forhold som attesten.

Stk. 6. §§ 31-31 a finder tilsvarende anvendelse for nære pårørende med attest efter stk. 1.

§ 33 b. Familieretshuset fører tilsyn med nære pårørende med attest efter § 33 a.

Stk. 2. Bliver Familieretshuset gennem henvendelse eller på anden måde opmærksom på forhold, som må antages at stride imod interesserne hos den, attesten angår, kan Familieretshuset tilbagekalde attesten.

Stk. 3. Den nære pårørende med attest skal efter anmodning give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet.

Stk. 4. Familieretshuset kan i øvrigt indhente oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at varetage tilsynet.««

[Lovteknisk begrundet ændring af placering og sproglige præciseringer]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og ALT):

13) I den under ændringsforslag nr. 12 foreslåede kapiteloverskrift udgår »m.v.«, og i det foreslåede § 33 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »og løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter«.

[Den foreslåede attestordning afgrænses til alene at angå personlige anliggender]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lovforslag, således at der kan stemmes separat om delen om en ny attestordning for varetagelse af personlige anliggender m.v.

Til nr. 2

Der er tale om en korrektion af henvisningen i værgemålslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 50, stk. 2, 1. pkt., til værgemålslovens § 18, som nyaffattes ved lovforslagets § 1, nr. 5.

Der er endvidere tale om en korrektion af henvisningen i værgemålslovens § 7, stk. 5, til værgemålslovens § 25, som ændres ved lovforslagets § 1, nr. 8 og 9. Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 3

De foreslåede ændringer i den med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede nyaffattelse af værgemålslovens § 18 er sproglige korrektioner og præciseringer.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en lovteknisk korrektion af sproglig karakter. Ændringen indebærer ingen materielle ændringer i bemyndigelsen til justitsministeren.

Til nr. 5

Det foreslås at ændre overskriften fra »Sanktioner« til »Straf«. Der er tale om en lovteknisk præcisering af sproglig karakter. Ændringen indebærer ingen materielle ændringer.

Det foreslås endvidere at udvide den med lovforslaget foreslåede § 31 a i værgemålsloven til også at omfatte forsætlig misbrug af stillingen som værge, hvilket også var hensigten med lovforslaget.

Med ændringen i den foreslåede bestemmelse straffes den værge, der forsætligt eller groft uagtsomt misbruger sin stilling, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Til nr. 6

Der er tale om en korrektion af henvisningen i værgemålslovens § 33, stk. 3, 1. pkt., til værgemålslovens § 25, som ændres ved lovforslagets § 1, nr. 8 og 9. Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring er en lovteknisk korrektion, da underoverskriften forud for værgemålslovens § 39 fejlagtigt ikke med det fremsatte lovforslag blev foreslået ophævet sammen med § 39, selv om underoverskriften alene relaterer sig til denne bestemmelse.

Til nr. 8

Der er tale om en korrektion af henvisningen i værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 3, til værgemålslovens § 25, hvor det tidligere stk. 3 bliver stk. 2 som følge af ophævelsen af stk. 1 med lovforslagets § 1, nr. 8. Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 9

Med den foreslåede ændring præciseres det, at de hidtidige regler finder anvendelse, indtil værgen kommer ned på 75 værgemål, hvorefter de med lovforslaget foreslåede regler finder anvendelse. Den tidligere formulering lagde op til, at de hidtidige regler alene ville finde anvendelse, når en værge var beskikket i mindre end 75 værgemål.

Præciseringen indebærer, at en værge, der ved lovens ikrafttræden er beskikket i flere værgemål end 75, vil være omfattet af de hidtidige regler, indtil de er beskikket i 75 værgemål eller færre. Herefter vil de være omfattet af de værgemålsgrænser, der følger af det med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 11, stk. 2, i værgemålsloven.

Endvidere fastsættes det med den foreslåede tilføjelse direkte i ordlyden, at de værger, der efter lovforslagets ikrafttræden i en overgangsperiode er beskikket i flere end 75 værgemål, ikke i denne periode kan beskikkes i nye værgemål.

Til nr. 10

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Loven gælder ikke for Færøerne, da Færøerne den 29. juli 2018 overtog lovgivningskompetencen på det personretlige område.

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at lovforslaget opdeles.

Til nr. 11

Der er tale om en korrektion af henvisningen i værgemålslovens § 16, stk. 2, 3. pkt., til den med lovforslaget foreslåede bestemmelse om en attest, der giver adgang til at varetage personlige anliggender m.v. Korrektionen skyldes den ændrede placering af det foreslåede kapital 4 a. Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 12

Den foreslåede ændring indebærer, at det foreslåede kapitel 4 a indsættes efter kapitel 4, som det var tilsigtet, hvilket medfører, at de med det fremsatte lovforslags § 1, nr. 10, foreslåede §§ 25 a og 25 b i stedet indsættes som §§ 33 a og 33 b.

Det foreslås endvidere, at der foretages en række sproglige tilpasninger i det foreslåede § 33 a, stk. 1, hvorved det tydeliggøres, at det er en betingelse for udstedelse af en attest, at personen har behov for en sådan hjælp, som attesten giver den nære pårørende adgang til at varetage.

Der foreslås desuden en række mindre sproglige justeringer i de foreslåede § 33 a, stk. 3 og 5, og § 33 b, stk. 2.

De foreslåede justeringer indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 13

Det foreslås, at den med ændringsforslag nr. 12 foreslåede § 33 a i værgemålsloven ændres, så attestordningen alene giver adgang til at varetage personlige anliggender for en nær pårørende, der har behov for bistand dertil, og at kapiteloverskriften til bestemmelsen tilrettes i overensstemmelse hermed.

Ændringsforslaget indebærer, at den foreslåede attestordning ikke vil give adgang til at varetage løbende økonomiske dispositioner til underhold til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, for en nær pårørende, der har behov for bistand dertil.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. april 2025 og var til 1. behandling den 29. april 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 3. februar 2025 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 134. Den 11. april 2025 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 16 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Fie Hækkerup (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (N) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Pernille Vermund (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Helene Brydensholt (ALT)

Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.