Betænkning afgivet af Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget den 27. maj 2025

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Alternativets medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4 og 5. Forsvarsministeren har stillet ændringsforslag nr. 6-8.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DD, SF, LA, M, DF og IA) vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (KF, EL, RV og ALT) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, V, DD, SF, LA, M, DF og IA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af forsvarsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslag A og B til forkastelse, men mindretallet vil stemme for de under lovforslag A stillede ændringsforslag. Mindretallet vil, hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, stemme imod lovforslaget, men for de af forsvarsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslag A og B til vedtagelse, men mindretallet vil stemme imod de under lovforslag A stillede ændringsforslag. Mindretallet vil, hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, stemme for lovforslaget og for de af forsvarsministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslag A til vedtagelse og lovforslag B til forkastelse. Mindretallet vil stemme imod de under lovforslag A stillede ændringsforslag. Mindretallet vil, hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, stemme for lovforslaget og for de af forsvarsministeren stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ser med stor alvor på den amerikanske præsidents, Donald Trumps, udtalelser om at ville overtage Grønland, tilgangen til krigen i Ukraine og de verserende fredsforhandlinger samt truslerne om toldkrig mod Europa.

SF opfordrer til, at regeringen styrker Danmarks samarbejde med øvrige allierede og vores generelle forsvars- og sikkerhedspolitiske engagement i Europa og i Norden, herunder inden for rammerne af både EU, NORDEFCO og NATO, og at vi arbejder målrettet på at uafhængiggøre os fra USA både militært og forsvarsindustrielt, først og fremmest igennem oprustning af det danske forsvar ved øget brug af europæiske partnerskaber og leverandører.

SF noterer sig, at USA er medlem af NATO, herunder at de respekterer artikel 5, og at de dermed fortsat er at betragte som en allieret.

SF noterer sig også, at vores allierede nabolande i og omkring Østersøen, Nordatlanten og Arktis, herunder langs NATO's østlige flanke ved grænsen til Rusland, har etableret samarbejdsaftaler med USA om amerikanske baser med det primære formål at sikre hurtig og effektiv afskrækkelse og mobilitet i tilfælde af en forværret militær trussel fra Rusland.

SF noterer sig desuden, at det vil tage mange år og kræve massive investeringer i forsvaret at opnå stor nok kampkraft i Danmark og blandt vores øvrige allierede til, at hjælp fra USA, herunder tilstedeværelsen af amerikanske soldater og brug af amerikansk militært materiel, ikke længere er nødvendigt i tilfælde af en forværret militær trussel fra Rusland eller et direkte angreb på NATO.

SF bekymrer sig om trygheden for danske og andre allieredes soldater, som er udstationeret langs NATO's østlige flanke og grænsen til Rusland, herunder i Baltikum, i tilfælde af en forværret militær trussel fra Rusland eller et direkte angreb på NATO, og partiet noterer sig, at deres vilkår sikres bedst i de nært forestående år ved at forbedre muligheden for at få hjælp fra USA, indtil vi selv og vores øvrige allierede har opbygget tilstrækkelig kampkraft.

SF noterer sig, at implementering og forvaltning af samarbejdsaftalen med USA om amerikanske baser er op til en konkret forhandling mellem den danske og den amerikanske regering, herunder at vi, i tilfælde af at der er særlig dansk interesse herfor, kan overtage retsforfølgelsen af amerikanske soldater på trods af den primære amerikanske jurisdiktion, og partiet opfordrer Folketinget til at følge implementeringen og forvaltningen nøje.

SF noterer sig også, at samarbejdsaftalen med USA om amerikanske baser ikke giver anledning til ændringer i dansk atompolitik, at det er eksplicit fastslået i aftalen, at Danmarks grundlov, folkeretten, FN-pagten og Den Nordatlantiske Traktat skal respekteres, og at det ifølge udenrigsministeren er en afgørende forudsætning for aftalen, at både Danmark og USA er medlemmer af NATO.

SF ønsker derfor fortsat at fastholde de nødvendige sikkerhedsgarantier fra USA, herunder i form af amerikanske baser med mulighed for opbevaring af amerikansk militært materiel, og hurtig og effektiv afskrækkelse og mobilitet i tilfælde af et forværret trusselsbillede.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at forsvarssamarbejdsaftalen og lovforslaget er gennemsyret af, at danske hensyn og interesser må vige for USA's. Stort set på hver eneste side af lovforslaget er der nye eksempler på, at aftalen giver USA rettigheder, mens Danmark og den danske befolkning skal bære alle forpligtelser, indrømmelser og udgifter.

Enhedslisten ønsker at påpege, at argumentet om, at forsvarssamarbejdsaftalen skulle give Danmark øget beskyttelse og forpligte USA til at bevare tætte bånd til Danmark og Europa, ikke holder vand. Allerede i forsvarsministerens svar på FOU alm. del - spm. 69, den 30. januar 2024, folketingsåret 2023-24, fremgår følgende: »Forsvarssamarbejdsaftalen indeholder ikke en juridisk forpligtelse for USA til at stationere personel eller opbevare udstyr i Danmark.« USA forpligter sig altså ikke til noget med aftalen. Danmark forpligter sig derimod til at stille baseområder til rådighed for USA's militær.

Med aftalen og den dertil hørende lovgivning får USA's militær meget vidtgående rettigheder. Områder skal stilles eksklusivt til rådighed for USA, hvis USA ønsker det. USA vil kunne kontrollere disse områder, uden at danske myndigheder kan kræve adgang. USA kan anvende dansk territorium til at forfølge amerikanske forsvarspolitiske interesser.

Vi ved ikke, hvilke våben USA i praksis vil opbevare på baseområderne, og vi ved ikke, om USA vil tilbageholde frihedsberøvede personer og udsætte dem for tortur. Alt det unddrager sig dansk kontrol. Det er kendt viden, at USA så sent som efter årtusindskiftet har udøvet tortur på amerikanske baser, bl.a. i Polen, Rumænien og Litauen.

Efter forsvarssamarbejdsaftalen skal retssager, som måtte involvere amerikanske soldater, som udgangspunkt foregå ved amerikanske militærdomstole, hvor dommere og nævninge er amerikanske militærpersoner. Det gælder f.eks. i voldssager, voldtægtssager eller drabssager, hvor gerningsmanden er amerikansk, og hvor offeret og gerningsstedet er danske.

I månederne op til betænkningsafgivelsen har medierne undersøgt baseaftalen nærmere. I dagbladet Politiken kom det frem, at regeringen to steder i lovforslagets bemærkninger har foretaget påfaldende ændringer i forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring tilbage i december. Henvisningen til, at der ikke må stationeres atomvåben i Danmark i fredstid, er blevet slettet. Det giver grund til at frygte, at regeringen går med overvejelser om at ændre dansk atomvåbenpolitik, så USA på et tidspunkt kan opstille atomvåben i Danmark i fredstid. Svarene på Enhedslistens spørgsmål nr. 95 og 96 til lovforslaget har ikke betrygget Enhedslisten i, at regeringen ikke skulle have sådanne overvejelser.

I Jyllands-Posten er det fremgået, at medarbejdere ved private amerikanske sikkerhedsfirmaer i kraft af forsvarssamarbejdsaftalen vil få lov til at bære skydevåben i Danmark. Det er en drastisk ændring i forhold til de forhold, der hidtil har været gældende i Danmark.

Et af de vægtigste høringssvar til lovudkastet kom fra Institut for Menneskerettigheder, som har fremsat 16 klare anbefalinger til regeringen. Det er anbefalinger, som ville styrke dansk suverænitet og klargøre vigtige forhold, som der i øjeblikket hersker tvivl om. Det er bekymrende, at regeringen kun i meget ringe grad eller slet ikke har valgt at følge instituttets anbefalinger.

Enhedslisten konstaterer, at forsvarsministerens svar på de mere end 100 spørgsmål, som partiet har stillet under udvalgsarbejdet, er meget mangelfuldt besvaret - ofte blot med henvisning til aftalens ordlyd, der i sagens natur var spørgeren bekendt, da spørgsmålet blev stillet. I en lang række spørgsmål, der er uafklarede, henviser regeringen blot til, at der eventuelt kan fastsættes nærmere regler på et senere tidspunkt.

Samlet set har det været et for det danske demokrati utilfredsstillende forløb, hvor regeringen og folketingsflertallet har undladt at lytte til den udbredte folkelige modstand og utryghed og undladt at tage bestik af den ændrede udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation efter indsættelsen af præsident Trump i januar 2025.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget bakker op om samarbejdsaftalen mellem USA og Danmark på baggrund af den skærpede sikkerhedspolitiske situation. I lyset af truslen fra Rusland og Putins angrebskrig i Ukraine er det nødvendigt med et stærkt NATO, hvor vi står sammen med vores allierede. Aftalen er nødvendig for at kunne sikre hurtig mobilisering mod øst, såfremt Rusland skulle udfordre vores NATO-allierede. Derfor ser man også, at de andre nordiske lande og de baltiske lande har indgået lignende samarbejdsaftaler med USA.

Det er dog også tydeligt, at den nuværende amerikanske administration opfører sig utilregneligt, og at præsidenten flere gange er kommet med absurde, grænsende til truende, udtalelser om bl.a. Grønland. Derfor er den udbredte bekymring og ønsket fra flere om at distancere sig til USA forståeligt. I Radikale Venstres optik er det dog nødvendigt at have et mere langsigtet perspektiv og anerkende, at USA stadig er en allieret og en afgørende del af NATO-samarbejdet. Selv om vi skal arbejde for mere fælles forsvar i Norden og EU, skal vi også forsøge at fastholde NATO-samarbejdet. Det ville både i forhold til diskussionen om Grønland og i forhold til signalet til Putin være risikabelt at skrinlægge militært samarbejde med USA netop nu.

Vi har i Radikale Venstre taget lovbehandlingen særdeles alvorligt og stillet over 20 spørgsmål for at få afdækket konsekvenserne på en række væsentlige områder: forholdet til internationale forpligtelser og konventioner, overensstemmelse med grundloven, danske statsborgeres retsstilling i tilfælde af retssager, forholdet til dansk retspraksis, undtagelser fra anden lovgivning, inddragelse af Folketingets partier m.v. Alle spørgsmål er besvaret tilfredsstillende af de relevante ministre og viser, at der er tale om en aftale, hvor de to parters indbyrdes forhold er velbeskrevet og hegnet betryggende ind.

Det er særlig vigtigt at fremhæve, at amerikanerne på dansk jord skal overholde dansk lovgivning, grundloven og vores internationale forpligtelser - også i de tilfælde, hvor USA ikke har tiltrådt en konvention el.lign. Det er også væsentligt, at danske statsborgeres retsstilling er velbeskrevet og sikret, i tilfælde af at en amerikansk udstationeret person skulle foretage en strafbar handling mod en dansk forurettet. Endelig har ministeren bekræftet, at aftalen ikke ændrer på dansk lovgivning i forhold til atomvåben.

Radikale Venstre havde ønsket en opdeling af lovforslaget, således at de dele, der omhandler ændringer af våbenloven i forhold til eksport af våben - herunder reservedele til F-35-fly - var blevet udskilt til særskilt behandling. Hvis der havde været opbakning til opdelingen, havde vi stemt imod denne del, men da der ikke var ønske om det fra Folketinget, tilslutter Radikale Venstre sig det samlede lovforslag.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget kan, bl.a. set i lyset af den geopolitiske situation, usikre forfatningsretlige spørgsmål, usikkerhed om jurisdiktion ved straffesager og omfattende bemyndigelser til regeringen vedrørende miljø og våbentilladelser, ikke støtte lovforslaget. Derudover finder Alternativet det kritisabelt, at regeringen ikke vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, som der ellers er praksis for i Folketinget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (KF, EL og ALT):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater« omfattende §§ 1-14, § 15, stk. 1, §§ 16-23, § 25 og bilag 1.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (Udførsel af våben m.v. af udenlandske militære styrker og militært personel)« omfattende §§ 15, 24 og 25.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 12

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL):

2) Efter »Forsvarsministeren kan« indsættes: »alene med Folketingets samtykke«.

[Krav om Folketingets samtykke til at fravige regler på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet]

Til § 14

3) I stk. 2 indsættes efter »med forsvarsministeren«: »og indhentelse af Folketingets samtykke«.

[Krav om Folketingets samtykke til regler om forsvarssamarbejdsaftalens artikel 4 og 18]

Til § 15

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):

4) I stk. 1 indsættes efter »ikrafttræden«: », idet loven dog ikke kan træde i kraft, før den amerikanske præsident har afgivet en skriftlig garanti om, at præsidenten ikke, så længe forsvarssamarbejdsaftalen er i kraft, vil annektere Grønland imod Naalakkersuisuts og regeringens ønsker«.

[Skriftlig garanti fra den amerikanske præsident]

Ny paragraf

5) Efter § 15 indsættes i kapitel 6:

»§ 01. Der skal afholdes en vejledende folkeafstemning, forud for at regeringen kan tiltræde forsvarssamarbejdsaftalen.«

[Afholdelse af folkeafstemning om tiltrædelse af forsvarssamarbejdsaftalen]

c

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 15

Af forsvarsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DD, SF, LA, M, DF og IA):

6) I stk. 2 ændres »1. juni 2025« til: »1. juli 2025«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt for lovens § 24]

7) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 1, stk. 4-7, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 1, stk. 5-8, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. denne lovs § 21, nr. 1.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 21

8) Efter nr. 1 indsættes:

»01. I § 1, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og 7«.«

[Lovteknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lovforslag, således at der kan stemmes separat om delen om den lovgivningsmæssige implementering af »Aftale om forsvarssamarbejde mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater« af 21. december 2023 (forsvarssamarbejdsaftalen) og delen om udførsel af våben m.v. af udenlandske militære styrker og militært personel.

Til nr. 2

Det foreslås, at hvis forsvarsministeren vil tillade fravigelser af regler på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet i det omfang, det er nødvendigt for amerikanske styrkers opgavevaretagelse i Danmark efter forsvarssamarbejdsaftalen, kan det kun ske, hvis Folketinget giver sit samtykke hertil.

Til nr. 3

Det foreslås, at det kræver Folketingets samtykke, hvis justitsministeren efter aftale med forsvarsministeren ønsker at fastsætte nærmere regler om at gennemføre forsvarssamarbejdsaftalens artikel 4 og 18.

Til nr. 4

Det fremgår af den foreslåede § 15, at forsvarsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Med ændringsforslaget foreslås det, at loven ikke kan træde i kraft, før den amerikanske præsident har afgivet en skriftlig garanti om, at han ikke, så længe forsvarssamarbejdsaftalen er i kraft, vil annektere Grønland imod Naalakkersuisuts og regeringens ønsker.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsvarsministeren ikke kan fastsætte, at loven skal træde i kraft, før den amerikanske præsident har afgivet en skriftlig garanti om, at han ikke, så længe forsvarssamarbejdsaftalen er i kraft, vil annektere Grønland imod Naalakkersuisuts og regeringens ønsker.

Dette skal ses, i lyset af at forsvarssamarbejdsaftalen først vil træde i kraft, når Danmark og USA ved noteudveksling har orienteret hinanden om, at de hver især har gennemført deres respektive nationale implementeringsprocesser, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 30, stk. 1.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foreslås det fastsat som § 16, at der skal afholdes en vejledende folkeafstemning, forud for at regeringen kan tiltræde forsvarssamarbejdsaftalen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil skulle afholdes en vejledende folkeafstemning, forud for at regeringen ved noteudveksling orienterer USA om, at Danmark har gennemført sin nationale implementeringsproces. Dette skal ses, i lyset af at forsvarssamarbejdsaftalen først vil træde i kraft, når Danmark og USA ved noteudveksling har orienteret hinanden om, at de hver især har gennemført deres respektive nationale implementeringsprocesser, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 30, stk. 1. Regeringen vil ikke kunne orientere USA om, at Danmark har gennemført sin nationale implementeringsproces, inden den vejledende folkeafstemning er gennemført. Regeringen vil imidlertid ikke være retligt bundet af resultatet af folkeafstemningen.

Til nr. 6

Det fremgår af lovforslagets § 15, stk. 2, at § 24, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juni 2025. Det foreslås at ændre ikrafttrædelsestidspunktet til den 1. juli 2025. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovforslagets 3. behandling er planlagt til den 11. juni 2025.

Til nr. 7

Det foreslås i § 15, stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 1, stk. 4-7, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1555 af 12. december 2023 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 1, stk. 5-8, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. denne lovs § 21, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensrettelse, som følge af at bemyndigelsesbestemmelserne i § 1, stk. 4-7, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold foreslås rykket til § 1, stk. 5-8, jf. lovforslagets § 21, nr. 1.

Til nr. 8

Det foreslås i § 1, stk. 7, der bliver stk. 8, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold at ændre henvisningen til stk. 5 og 6 til stk. 6 og 7. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensrettelse, som følge af at bestemmelserne i § 1, stk. 5 og 6, i lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold foreslås rykket til § 1, stk. 6 og 7, jf. lovforslagets § 21, nr. 1.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2025 og var til 1. behandling den 11. april 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvars-, Samfundssikerheds- og Beredskabsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Udvalget afholdt den 23. maj 2025 en åben høring og en lukket høring om lovforslaget og beslutningsforslag nr. B 173.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og forsvarsministeren sendte den 23. december 2024 dette udkast til udvalget, jf. FOU alm. del - bilag 48. Den 28. marts 2025 sendte forsvarsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 13 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til forsvarsministeren og 2 spørgsmål til henholdvis forsvarsministeren og justitsministeren til mundtlig besvarelse, som ministrene har besvaret i to åbne samråd med udvalget den 26. maj 2025. Endvidere har udvalget stillet 4 samrådsspørgsmål, som forventes besvaret inden 3. behandling.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 188 spørgsmål til henholdsvis forsvarsministeren, udenrigsministeren og justitsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministerene har besvaret 177 spørgsmål, og de resterende forventes besvaret inden 2. behandling.

Benny Engelbrecht (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kasper Roug (S) Mogens Jensen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Simon Kollerup (S) Christian Friis Bach (V) Hans Andersen (V) Peter Juel-Jensen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V) Peter Have (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Aaja Chemnitz (IA) Lise Bech (DD) Søren Espersen (DD) Carsten Bach (LA) Alexander Ryle (LA) Rasmus Jarlov (KF) fmd. Mai Mercado (KF) Mads Fuglede (DD) Alex Ahrendtsen (DF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Trine Pertou Mach (EL) Søren Søndergaard (EL) Stinus Lindgreen (RV) Sascha Faxe (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.