Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 15. maj 2025
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Forenkling af Tempo 40-ordning, ansvar for
egnede dæk, revision af ledsagerordningen for kørekort
til 17-årige og nedsættelse af promillegrænsen
for førstegangserhververe af kørekort til almindelig
bil (kategori B) m.v.)
§ 1
I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, som
ændret ved § 1 i lov nr. 440 af 6. maj 2025, foretages
følgende ændringer:
1. § 43,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
For biler og motorcykler, hvortil der er tilkoblet et ikke
registreringspligtigt påhængsredskab, og for traktorer
og motorredskaber må hastigheden uanset § 42 ikke
overstige 30 km i timen. For traktorer og motorredskaber, som er
registreret i Køretøjsregistret, må hastigheden
ikke overstige 40 km i timen. For vogntog bestående af en
traktor eller et motorredskab, der er registreret i
Køretøjsregistret og tilkoblet et
påhængskøretøj, må hastigheden ikke
overstige 30 km i timen. For vogntog bestående af en traktor
eller et motorredskab, der er registreret i
Køretøjsregistret og tilkoblet et
påhængskøretøj, der opfylder betingelser
fastsat efter stk. 12, må hastigheden ikke overstige 40 km i
timen.«
2. § 43,
stk. 12, affattes således:
»Stk. 12.
Transportministeren kan fastsætte regler om de betingelser,
der skal være opfyldt, for at hastigheden for vogntog
bestående af en traktor eller et motorredskab, der er
registreret i Køretøjsregistret og tilkoblet et
påhængskøretøj, må være op
til 40 km i timen, jf. stk. 5, 4. pkt.«
3. I
§ 53, stk. 1, indsættes
efter »luft«: », jf. dog stk. 2«.
4. I
§ 53 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
For spirituskørsel straffes den, som fører eller
forsøger at føre almindelig bil (kategori B) efter at
have indtaget spiritus i et sådant omfang, at
alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen
overstiger 0,20 promille, eller at alkoholkoncentrationen i
udåndingsluften under eller efter kørslen overstiger
0,10 mg pr. liter luft, hvis
1) forholdet er
begået inden for de første 3 år efter
førstegangserhvervelse af retten til at føre
almindelig bil (kategori B) eller
2) forholdet
udgør en overtrædelse af eller forsøg på
overtrædelse af § 56, stk. 1, 1. pkt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. I
§ 56, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »Føreren«: »og en
person, der agerer ledsager, jf. stk. 3, 1. pkt.,«.
6. I
§ 56, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »dog«: »stk. 3
og«.
7. I
§ 56 indsættes efter stk. 2
som nye stykker:
»Stk. 3.
Kørekort til almindelig bil (kategori B) kan under samme
betingelser som nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3, udstedes til en
person, der er fyldt 17 år, betinget af at denne under
kørsel i tidsrummet fra kl. 20 til kl. 5 er i
følgeskab med en ledsager frem til det fyldte 18. år,
jf. dog stk. 4 og § 57. Ledsageren skal under kørslen
sidde på forreste passagersæde og skal under
kørslen være opmærksom på de
omkringværende trafikale forhold og bistå den
17-årige fører med råd og vejledning.
§§ 53 og 54, § 55, stk. 1 og 2, og regler fastsat i
medfør af § 55, stk. 4, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse for ledsageren. En 17-årig
kørekortindehaver har pligt til inden kørslens
påbegyndelse at oplyse ledsageren om, at denne fungerer som
ledsager, og om de betingelser, der stilles til ledsageren, jf. 2.
og 3. pkt., og regler fastsat i medfør af stk. 7, 4.
pkt.
Stk. 4.
Betingelsen om ledsaget kørsel, jf. stk. 3, finder ikke
anvendelse for kørsel med motordrevet køretøj,
som der kan erhverves ret til at føre før det fyldte
17. år.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
8. I
§ 56, stk. 5, der bliver stk. 7,
indsættes efter 3. pkt.:
»Transportministeren kan fastsætte
bestemmelser om betingelser for at kunne agere ledsager efter stk.
3, 1. pkt., ud over dem, der følger af stk. 3, 2. og 3.
pkt.«
9. § 57,
stk. 3, ophæves.
10. I
§ 60 c, stk. 3, ændres to
steder »førerret« til: »retten til at
føre motorkøretøj eller stor
knallert«.
11. I
§ 62, stk. 3, ændres
»stk. 4« til: »stk. 6«.
12. I
§ 67, stk. 3, indsættes
efter »sikkert,«: »at køretøjet
ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk,«.
13. I
§ 77, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »køretøjet«:
», og at ledsageren opfylder betingelserne for at agere
ledsager, jf. § 56, stk. 3, og regler udstedt i medfør
af § 56, stk. 7«.
14. I
§ 118, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 10 og 11« til: »stk. 12 og
13«.
15. I
§ 118 indsættes efter stk. 9
som nye stykker:
»Stk. 10.
Kørsel uden ledsager i strid med § 56, stk. 3, 1. pkt.,
og overtrædelse af § 56, stk. 3, 4. pkt., straffes med
bøde efter § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1.
Stk. 11. En
ledsagers overtrædelse af §§ 53 og 54, jf. §
56, stk. 3, 3. pkt., og overtrædelse af § 56, stk. 3, 2.
pkt., straffes med bøde. Hvis føreren har kendskab
til de forhold, der begrunder ledsagerens overtrædelse, jf.
1. pkt., eller ledsagerens overtrædelse af § 56, stk. 1,
2. pkt., straffes føreren med bøde efter § 117
d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1.«
Stk. 10-15 bliver herefter stk.
12-17.
16. I
§ 125, stk. 3, ændres
»et motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort, bortset fra lille knallert«
til: »motorkøretøj og stor knallert«, og
»førerret« ændres til: »retten til
at føre motorkøretøj eller stor
knallert«.
17. I
§ 127, 1. pkt., ændres
»førerret« til: »retten til at føre
motorkøretøj eller stor knallert«, og i 2. pkt. ændres »motordrevet
køretøj, hvortil der kræves kørekort,
bortset fra lille knallert« til:
»motorkøretøj og stor knallert«.
18. I
§ 128, stk. 4, indsættes
efter »fylder 18 år«: », for så vidt
angår kørekort med et alderskrav på 18
år«.
19. I
§ 128, stk. 4, indsættes som
2. pkt.:
»Er føreren under 17 år på
det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten
vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes
frakendelsestiden endvidere fra den dag, hvor føreren fylder
17 år, for så vidt angår kørekort med et
alderskrav på 17 år.«
20. I
§ 129, stk. 4, indsættes
efter 1. pkt.:
»Er den fører, der ubetinget frakendes
retten til at føre lille knallert efter stk. 3, under 17
år på gerningstidspunktet, udskydes det tidspunkt, hvor
den pågældende efter sin alder kan erhverve
førerret, endvidere i 6 måneder, for så vidt
angår kørekort med et alderskrav på 17
år.«
21. § 129,
stk. 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
22. I
§ 131, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »18 år« til: »17
år«.
23. § 132
c ophæves.
24. I
§ 132 d ændres
»§§ 132, 132 b og 132 c« til:
»§§ 132 og 132 b«.
25. I
§ 134, stk. 4, ændres
»stk. 12« til: »stk. 14«.
26. I
§ 140, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »stk. 13« til: »stk. 15«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Kørekort
udstedt i medfør af bekendtgørelse nr. 1594 af 12.
december 2016 vedbliver at være gyldige, indtil de
udløber i henhold til de til enhver tid gældende
regler om kørekorts gyldighed.