L 149 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

(Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-02-2025

Fremsat: 26-02-2025

Fremsat den 26. februar 2025 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

20241_l149_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 26. februar 2025 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

(Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v.)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 1 a, stk. 1, nr. 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»7) 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til den 31. december 1970.

8) 70 år for personer, der er født efter den 31. december 1970.«

2. I § 72 e ændres »2025« til: »2030«.

§ 2

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. Efter § 84 a indsættes i Kapitel 12:

»§ 84 b. Tilskadekomne har ret til at få forlænget erstatningen for tab af erhvervsevne, så tilskadekomne samlet kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om social pension, hvis

1) tilskadekomne har fået eller får udmålt erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og

2) tilskadekomne har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social pension.

Stk. 2. Tilskadekomne omfattet af stk. 1, og som ikke tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af erhvervsevne til et kapitalbeløb, kan ikke få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1, til et kapitalbeløb. Erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt i stk. 1, som tilskadekomne har fået tilkendt erstatning efter.

§ 84 c. Efterladte har ret til at få forlænget perioden med erstatning for tab af forsørger, så den efterladte samlet kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil udgangen af den måned, hvor den efterladte når folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om social pension, hvis

1) den efterladte får udmålt en erstatning for tab af forsørger, som afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) ved udgangen af den måned, hvor efterladte fylder 65 eller 67 år, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og

2) den efterladte har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social pension.

Stk. 2. Efterladte omfattet af stk. 1, og som ikke tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af forsørger til et kapitalbeløb, kan ikke få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1, til et kapitalbeløb. Erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt i stk. 1, som efterladte har fået tilkendt erstatning efter.«

§ 3

I lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 2203 af 29. december 2020 og § 6 i lov nr. 1541 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

1. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

§ 4

Loven træder i kraft den 31. december 2025.

Bilag 1

Hensættelsesfaktorer, der anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til opgørelse af værdien af de løbende erstatninger med henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskadeafgiften efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Hensættelsesfaktorerne er opgjort for en ydelse på 1 kr. årligt, der udbetales i tilkendelsesperioden med 1/12 forud hver måned.

Hensættelsesfaktorerne er opgjort med en grundlagsrente på 2,00 pct. og med en dødelighed som fastsat i det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82.

Hensættelsesfaktorerne i tabel 1-8 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskadekomne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Tabel 1 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 70. år.

Tabel 2 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 70. år.

Tabel 3 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 69. år.

Tabel 4 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 69. år.

Tabel 5 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 68. år.

Tabel 6 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 68. år.

Tabel 7 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.

Tabel 8 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.

Hensættelsesfaktorerne i tabel 9 og 10 og tabel 13 og 14 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskadekomne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Hensættelsesfaktorerne i tabel 11 og 12 og tabel 15 og 16 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskadekomne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer og hvor erstatningen er forlænget efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med senere ændringer.

Tabel 9 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år.

Tabel 10 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år.

Tabel 11 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år med et års forlængelse.

Tabel 12 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 65. år med et års forlængelse.

Tabel 13 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.

Tabel 14 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år.

Tabel 15 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år med et års forlængelse.

Tabel 16 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 67. år med et års forlængelse.

Hensættelsesfaktorerne i tabel 17 og 18 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til efterladte, der modtager erstatning for tab af forsørger efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Tabel 17 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (ægtefælle/samlever).

Tabel 18 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (ægtefælle/samlever).

Hensættelsesfaktorerne i tabel 19 og 20 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til efterladte (børn), der modtager erstatning for tab af forsørger efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Tabel 19 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (børn), når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 21. år.

Tabel 20 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (børn), når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 21. år.

Hensættelsesfaktorerne i tabel 21 og 22 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til efterladte (børn), der modtager erstatning for tab af forsørger efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Tabel 21 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (børn), når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 18. år med mulighed for forlængelse indtil det fyldte 21. år.

Tabel 22 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (børn), når erstatningen er tilkendt indtil det fyldte 18. år med mulighed for forlængelse indtil det fyldte 21. år.

Tabel 1

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 70. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
34,761
38
21,633
6
34,468
39
21,113
7
34,168
40
20,585
8
33,863
41
20,050
9
33,552
42
19,508
10
33,235
43
18,957
11
32,912
44
18,399
12
32,582
45
17,833
13
32,247
46
17,260
14
31,905
47
16,679
15
31,557
48
16,090
16
31,203
49
15,493
17
30,842
50
14,888
18
30,474
51
14,274
19
30,100
52
13,653
20
29,719
53
13,022
21
29,331
54
12,383
22
28,936
55
11,734
23
28,534
56
11,076
24
28,125
57
10,407
25
27,709
58
9,727
26
27,286
59
9,035
27
26,855
60
8,330
28
26,418
61
7,611
29
25,973
62
6,876
30
25,520
63
6,123
31
25,061
64
5,350
32
24,594
65
4,555
33
24,119
66
3,735
34
23,637
67
2,884
35
23,147
68
 
36
22,650
og derover
2,000
37
22,145
  


Tabel 2

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 70. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
35,143
38
22,171
6
34,856
39
21,649
7
34,563
40
21,118
8
34,265
41
20,579
9
33,960
42
20,031
10
33,650
43
19,475
11
33,334
44
18,910
12
33,011
45
18,336
13
32,682
46
17,753
14
32,347
47
17,161
15
32,006
48
16,560
16
31,658
49
15,949
17
31,303
50
15,330
18
30,942
51
14,700
19
30,574
52
14,061
20
30,199
53
13,411
21
29,817
54
12,751
22
29,428
55
12,080
23
29,032
56
11,398
24
28,628
57
10,704
25
28,218
58
9,998
26
27,799
59
9,278
27
27,374
60
8,545
28
26,940
61
7,796
29
26,499
62
7,032
30
26,050
63
6,249
31
25,593
64
5,448
32
25,129
65
4,624
33
24,656
66
3,777
34
24,176
67
2,904
35
23,687
68
 
36
23,190
og derover
2,000
37
22,684
  


Tabel 3

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 69. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
34,576
37
21,783
6
34,278
38
21,262
7
33,975
39
20,734
8
33,666
40
20,198
9
33,350
41
19,653
10
33,029
42
19,101
11
32,702
43
18,541
12
32,368
44
17,973
13
32,029
45
17,397
14
31,682
46
16,813
15
31,330
47
16,221
16
30,970
48
15,620
17
30,605
49
15,011
18
30,232
50
14,393
19
29,852
51
13,766
20
29,466
52
13,131
21
29,073
53
12,486
22
28,673
54
11,831
23
28,265
55
11,166
24
27,851
56
10,490
25
27,429
57
9,803
26
27,000
58
9,103
27
26,563
59
8,390
28
26,119
60
7,663
29
25,668
61
6,919
30
25,209
62
6,158
31
24,743
63
5,378
32
24,269
64
4,575
33
23,787
65
3,747
34
23,297
66
2,890
35
22,800
67
 
36
22,295
og derover
2,000


Tabel 4

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 69. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
34,936
37
22,282
6
34,645
38
21,759
7
34,348
39
21,228
8
34,044
40
20,688
9
33,736
41
20,139
10
33,421
42
19,582
11
33,099
43
19,015
12
32,772
44
18,440
13
32,438
45
17,855
14
32,098
46
17,260
15
31,752
47
16,657
16
31,398
48
16,044
17
31,038
49
15,421
18
30,672
50
14,788
19
30,298
51
14,145
20
29,917
52
13,491
21
29,529
53
12,827
22
29,134
54
12,151
23
28,732
55
11,464
24
28,322
56
10,765
25
27,905
57
10,053
26
27,480
58
9,328
27
27,048
59
8,589
28
26,607
60
7,834
29
26,159
61
7,064
30
25,703
62
6,275
31
25,239
63
5,467
32
24,767
64
4,638
33
24,287
65
3,786
34
23,798
66
2,908
35
23,301
67
 
36
22,796
og derover
2,000


Tabel 5

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
58
8,446
59
7,711
60
6,960
61
6,191
62
5,403
63
4,593
64
3,758
65
2,895
66
 
og derover
2,000


Tabel 6

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
58
8,629
59
7,869
60
7,093
61
6,299
62
5,485
63
4,651
64
3,794
65
2,911
66
 
og derover
2,000


Tabel 7

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
62
4,609
63
3,768
64
2,900
65
 
og derover
2,000


Tabel 8

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
62
4,663
63
3,801
64
2,914
65
 
og derover
2,000


Tabel 9

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
34,634
36
22,406
6
34,338
37
21,896
7
34,035
38
21,378
8
33,727
39
20,852
9
33,414
40
20,319
10
33,094
41
19,778
11
32,768
42
19,229
12
32,435
43
18,672
13
32,097
44
18,107
14
31,752
45
17,534
15
31,401
46
16,953
16
31,043
47
16,364
17
30,679
48
15,767
18
30,308
49
15,162
19
29,930
50
14,548
20
29,545
51
13,926
21
29,154
52
13,294
22
28,755
53
12,654
23
28,349
54
12,004
24
27,937
55
11,344
25
27,517
56
10,674
26
27,089
57
9,992
27
26,655
58
9,299
28
26,213
59
8,592
29
25,763
60
7,872
30
25,307
61
7,136
31
24,842
62
6,383
32
24,370
63
5,611
33
23,891
64
4,818
34
23,404
65
 
35
22,909
og derover
4,000


Tabel 10

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
34,989
36
22,896
6
34,699
37
22,384
7
34,403
38
21,864
8
34,101
39
21,335
9
33,793
40
20,798
10
33,479
41
20,252
11
33,159
42
19,697
12
32,833
43
19,133
13
32,501
44
18,560
14
32,162
45
17,977
15
31,817
46
17,386
16
31,465
47
16,785
17
31,106
48
16,175
18
30,741
49
15,556
19
30,368
50
14,926
20
29,989
51
14,286
21
29,603
52
13,636
22
29,209
53
12,976
23
28,809
54
12,304
24
28,400
55
11,621
25
27,985
56
10,926
26
27,562
57
10,219
27
27,131
58
9,499
28
26,692
59
8,765
29
26,246
60
8,016
30
25,792
61
7,251
31
25,330
62
6,468
32
24,859
63
5,667
33
24,381
64
4,845
34
23,894
65
 
35
23,399
og derover
4,000


Tabel 11

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer og forlænget til det 66. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med senere ændringer.

Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
34,859
36
22,836
6
34,567
37
22,336
7
34,270
38
21,828
8
33,966
39
21,312
9
33,657
40
20,789
10
33,343
41
20,259
11
33,022
42
19,721
12
32,695
43
19,176
13
32,362
44
18,623
14
32,022
45
18,063
15
31,677
46
17,495
16
31,325
47
16,920
17
30,966
48
16,337
18
30,601
49
15,746
19
30,230
50
15,148
20
29,851
51
14,541
21
29,466
52
13,927
22
29,074
53
13,305
23
28,675
54
12,673
24
28,269
55
12,033
25
27,856
56
11,384
26
27,436
57
10,725
27
27,009
58
10,055
28
26,575
59
9,374
29
26,133
60
8,681
30
25,684
61
7,974
31
25,228
62
7,253
32
24,764
63
6,515
33
24,293
64
5,758
34
23,815
65
 
35
23,329
og derover
4,980


Tabel 12

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer og forlænget til det 66. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med senere ændringer.

Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
35,232
36
23,358
6
34,947
37
22,857
7
34,656
38
22,347
8
34,359
39
21,829
9
34,057
40
21,302
10
33,748
41
20,767
11
33,434
42
20,224
12
33,114
43
19,672
13
32,787
44
19,111
14
32,454
45
18,542
15
32,115
46
17,964
16
31,769
47
17,377
17
31,417
48
16,781
18
31,058
49
16,176
19
30,692
50
15,562
20
30,320
51
14,938
21
29,940
52
14,305
22
29,554
53
13,661
23
29,160
54
13,008
24
28,759
55
12,344
25
28,351
56
11,669
26
27,936
57
10,983
27
27,513
58
10,285
28
27,083
59
9,574
29
26,644
60
8,849
30
26,199
61
8,110
31
25,745
62
7,356
32
25,284
63
6,584
33
24,814
64
5,794
34
24,337
65
 
35
23,852
og derover
4,983


Tabel 13

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
34,576
37
21,783
6
34,278
38
21,262
7
33,975
39
20,734
8
33,666
40
20,198
9
33,350
41
19,653
10
33,029
42
19,101
11
32,702
43
18,541
12
32,368
44
17,973
13
32,029
45
17,397
14
31,682
46
16,813
15
31,330
47
16,221
16
30,970
48
15,620
17
30,605
49
15,011
18
30,232
50
14,393
19
29,852
51
13,766
20
29,466
52
13,131
21
29,073
53
12,486
22
28,673
54
11,831
23
28,265
55
11,166
24
27,851
56
10,490
25
27,429
57
9,803
26
27,000
58
9,103
27
26,563
59
8,390
28
26,119
60
7,663
29
25,668
61
6,919
30
25,209
62
6,158
31
24,743
63
5,378
32
24,269
64
4,575
33
23,787
65
3,747
34
23,297
66
2,890
35
22,800
67
 
36
22,295
og derover
2,000


Tabel 14

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
34,936
37
22,282
6
34,645
38
21,759
7
34,348
39
21,228
8
34,044
40
20,688
9
33,736
41
20,139
10
33,421
42
19,582
11
33,099
43
19,015
12
32,772
44
18,440
13
32,438
45
17,855
14
32,098
46
17,260
15
31,752
47
16,657
16
31,398
48
16,044
17
31,038
49
15,421
18
30,672
50
14,788
19
30,298
51
14,145
20
29,917
52
13,491
21
29,529
53
12,827
22
29,134
54
12,151
23
28,732
55
11,464
24
28,322
56
10,765
25
27,905
57
10,053
26
27,480
58
9,328
27
27,048
59
8,589
28
26,607
60
7,834
29
26,159
61
7,064
30
25,703
62
6,275
31
25,239
63
5,467
32
24,767
64
4,638
33
24,287
65
3,786
34
23,798
66
2,908
35
23,301
67
 
36
22,796
og derover
2,000


Tabel 15

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer og forlænget til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med senere ændringer.

Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
34,781
37
22,184
6
34,488
38
21,672
7
34,189
39
21,153
8
33,884
40
20,627
9
33,573
41
20,092
10
33,257
42
19,551
11
32,934
43
19,001
12
32,605
44
18,444
13
32,270
45
17,880
14
31,929
46
17,308
15
31,581
47
16,728
16
31,227
48
16,140
17
30,867
49
15,544
18
30,500
50
14,940
19
30,126
51
14,328
20
29,745
52
13,708
21
29,358
53
13,080
22
28,964
54
12,442
23
28,562
55
11,795
24
28,154
56
11,138
25
27,739
57
10,471
26
27,316
58
9,793
27
26,886
59
9,104
28
26,449
60
8,401
29
26,005
61
7,684
30
25,554
62
6,952
31
25,095
63
6,202
32
24,628
64
5,433
33
24,154
65
4,641
34
23,673
66
3,824
35
23,184
67
 
36
22,688
og derover
2,978


Tabel 16

Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer og forlænget til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med senere ændringer.

Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
5
35,161
37
22,719
6
34,875
38
22,206
7
34,582
39
21,685
8
34,284
40
21,155
9
33,980
41
20,617
10
33,670
42
20,070
11
33,354
43
19,515
12
33,032
44
18,951
13
32,704
45
18,378
14
32,369
46
17,796
15
32,028
47
17,205
16
31,680
48
16,605
17
31,326
49
15,995
18
30,966
50
15,377
19
30,598
51
14,748
20
30,223
52
14,110
21
29,842
53
13,462
22
29,454
54
12,803
23
29,058
55
12,133
24
28,655
56
11,453
25
28,245
57
10,760
26
27,827
58
10,056
27
27,402
59
9,338
28
26,969
60
8,606
29
26,528
61
7,860
30
26,080
62
7,097
31
25,624
63
6,317
32
25,160
64
5,518
33
24,688
65
4,697
34
24,208
66
3,853
35
23,720
67
 
36
23,224
og derover
2,982


Tabel 17

Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Mænd. Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Resterende erstatningsperiode, antal hele år
 
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
18
0,991
1,961
2,911
3,842
4,754
5,647
6,521
7,377
8,215
9,036
19
0,991
1,961
2,911
3,842
4,753
5,646
6,520
7,376
8,214
9,034
20
0,991
1,961
2,911
3,841
4,753
5,645
6,519
7,375
8,212
9,032
21
0,991
1,961
2,911
3,841
4,752
5,644
6,518
7,373
8,210
9,030
22
0,991
1,961
2,911
3,841
4,752
5,644
6,517
7,372
8,208
9,027
23
0,990
1,960
2,910
3,840
4,751
5,643
6,515
7,370
8,206
9,024
24
0,990
1,960
2,910
3,840
4,750
5,642
6,514
7,368
8,204
9,021
25
0,990
1,960
2,910
3,839
4,750
5,640
6,512
7,366
8,201
9,018
26
0,990
1,960
2,910
3,839
4,749
5,639
6,511
7,364
8,198
9,015
27
0,990
1,960
2,909
3,838
4,748
5,638
6,509
7,361
8,195
9,011
28
0,990
1,960
2,909
3,838
4,747
5,637
6,507
7,359
8,192
9,006
29
0,990
1,960
2,909
3,837
4,746
5,635
6,505
7,356
8,188
9,002
30
0,990
1,960
2,908
3,836
4,745
5,633
6,502
7,353
8,184
8,996
31
0,990
1,959
2,908
3,836
4,743
5,631
6,500
7,349
8,179
8,991
32
0,990
1,959
2,907
3,835
4,742
5,629
6,497
7,345
8,174
8,985
33
0,990
1,959
2,907
3,834
4,741
5,627
6,494
7,341
8,169
8,978
34
0,990
1,959
2,906
3,833
4,739
5,625
6,491
7,337
8,163
8,971
35
0,990
1,958
2,905
3,832
4,737
5,622
6,487
7,332
8,157
8,963
36
0,990
1,958
2,905
3,830
4,735
5,619
6,483
7,327
8,150
8,954
37
0,990
1,958
2,904
3,829
4,733
5,616
6,479
7,321
8,143
8,945
38
0,990
1,957
2,903
3,828
4,731
5,613
6,474
7,314
8,135
8,935
39
0,990
1,957
2,902
3,826
4,728
5,609
6,469
7,308
8,126
8,924
40
0,990
1,957
2,901
3,824
4,725
5,605
6,463
7,300
8,116
8,912
41
0,989
1,956
2,900
3,822
4,722
5,600
6,457
7,292
8,106
8,898
42
0,989
1,956
2,899
3,820
4,719
5,595
6,450
7,283
8,094
8,884
43
0,989
1,955
2,898
3,818
4,715
5,590
6,443
7,273
8,082
8,868
44
0,989
1,955
2,897
3,816
4,711
5,584
6,435
7,263
8,068
8,851
45
0,989
1,954
2,895
3,813
4,707
5,578
6,426
7,251
8,053
8,833
46
0,989
1,953
2,894
3,810
4,702
5,571
6,417
7,239
8,037
8,813
47
0,989
1,952
2,892
3,807
4,697
5,564
6,406
7,225
8,020
8,791
48
0,988
1,952
2,890
3,803
4,692
5,556
6,395
7,210
8,001
8,767
49
0,988
1,951
2,888
3,799
4,686
5,547
6,383
7,194
7,980
8,741
50
0,988
1,950
2,885
3,795
4,679
5,537
6,370
7,176
7,957
8,713
51
0,988
1,949
2,883
3,791
4,672
5,527
6,355
7,157
7,933
8,682
52
0,987
1,947
2,880
3,786
4,664
5,515
6,340
7,137
7,906
8,649
53
0,987
1,946
2,877
3,780
4,656
5,503
6,322
7,114
7,877
8,613
54
0,987
1,945
2,874
3,775
4,646
5,490
6,304
7,089
7,846
8,574
55
0,986
1,943
2,871
3,768
4,636
5,475
6,284
7,063
7,812
8,531
56
0,986
1,942
2,867
3,761
4,625
5,459
6,262
7,034
7,775
8,486
57
0,986
1,940
2,863
3,754
4,614
5,442
6,238
7,003
7,735
8,436
58
0,985
1,938
2,858
3,746
4,601
5,423
6,212
6,969
7,692
8,382
59
0,985
1,936
2,853
3,737
4,586
5,402
6,184
6,932
7,645
8,324
60
0,984
1,933
2,848
3,727
4,571
5,380
6,154
6,892
7,595
8,262
61
0,983
1,931
2,842
3,716
4,555
5,356
6,121
6,849
7,540
 
62
0,983
1,928
2,835
3,705
4,537
5,330
6,085
6,802
  
63
0,982
1,925
2,828
3,692
4,517
5,302
6,047
   
64
0,981
1,922
2,821
3,679
4,496
5,271
    
65
0,980
1,918
2,813
3,664
4,473
     
66
0,979
1,914
2,804
3,648
      
67
0,978
1,910
2,794
       
68
0,977
1,905
        
69
0,976
         


Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 4 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 9 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 4 års erstatning og et års forlængelse, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 11 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 13 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 års erstatning og et års forlængelse, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 15 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Tabel 18

Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Kvinder. Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Resterende erstatningsperiode, antal hele år
 
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
18
0,991
1,961
2,912
3,843
4,755
5,649
6,524
7,381
8,220
9,043
19
0,991
1,961
2,912
3,843
4,755
5,648
6,523
7,380
8,219
9,041
20
0,991
1,961
2,912
3,843
4,755
5,648
6,522
7,379
8,218
9,040
21
0,991
1,961
2,911
3,842
4,754
5,647
6,522
7,378
8,217
9,038
22
0,991
1,961
2,911
3,842
4,754
5,647
6,521
7,377
8,215
9,036
23
0,991
1,961
2,911
3,842
4,753
5,646
6,520
7,376
8,214
9,034
24
0,991
1,961
2,911
3,841
4,753
5,645
6,519
7,375
8,212
9,032
25
0,991
1,961
2,911
3,841
4,752
5,644
6,518
7,373
8,210
9,030
26
0,991
1,961
2,911
3,841
4,752
5,644
6,517
7,372
8,208
9,027
27
0,990
1,960
2,910
3,840
4,751
5,643
6,515
7,370
8,206
9,024
28
0,990
1,960
2,910
3,840
4,750
5,642
6,514
7,368
8,204
9,021
29
0,990
1,960
2,910
3,839
4,750
5,640
6,512
7,366
8,201
9,018
30
0,990
1,960
2,910
3,839
4,749
5,639
6,511
7,364
8,198
9,015
31
0,990
1,960
2,909
3,838
4,748
5,638
6,509
7,361
8,195
9,011
32
0,990
1,960
2,909
3,838
4,747
5,637
6,507
7,359
8,192
9,006
33
0,990
1,960
2,909
3,837
4,746
5,635
6,505
7,356
8,188
9,002
34
0,990
1,960
2,908
3,836
4,745
5,633
6,502
7,353
8,184
8,996
35
0,990
1,959
2,908
3,836
4,743
5,631
6,500
7,349
8,179
8,991
36
0,990
1,959
2,907
3,835
4,742
5,629
6,497
7,345
8,174
8,985
37
0,990
1,959
2,907
3,834
4,741
5,627
6,494
7,341
8,169
8,978
38
0,990
1,959
2,906
3,833
4,739
5,625
6,491
7,337
8,163
8,971
39
0,990
1,958
2,905
3,832
4,737
5,622
6,487
7,332
8,157
8,963
40
0,990
1,958
2,905
3,830
4,735
5,619
6,483
7,327
8,150
8,954
41
0,990
1,958
2,904
3,829
4,733
5,616
6,479
7,321
8,143
8,945
42
0,990
1,957
2,903
3,828
4,731
5,613
6,474
7,314
8,135
8,935
43
0,990
1,957
2,902
3,826
4,728
5,609
6,469
7,308
8,126
8,924
44
0,990
1,957
2,901
3,824
4,725
5,605
6,463
7,300
8,116
8,912
45
0,989
1,956
2,900
3,822
4,722
5,600
6,457
7,292
8,106
8,898
46
0,989
1,956
2,899
3,820
4,719
5,595
6,450
7,283
8,094
8,884
47
0,989
1,955
2,898
3,818
4,715
5,590
6,443
7,273
8,082
8,868
48
0,989
1,955
2,897
3,816
4,711
5,584
6,435
7,263
8,068
8,851
49
0,989
1,954
2,895
3,813
4,707
5,578
6,426
7,251
8,053
8,833
50
0,989
1,953
2,894
3,810
4,702
5,571
6,417
7,239
8,037
8,813
51
0,989
1,952
2,892
3,807
4,697
5,564
6,406
7,225
8,020
8,791
52
0,988
1,952
2,890
3,803
4,692
5,556
6,395
7,210
8,001
8,767
53
0,988
1,951
2,888
3,799
4,686
5,547
6,383
7,194
7,980
8,741
54
0,988
1,950
2,885
3,795
4,679
5,537
6,370
7,176
7,957
8,713
55
0,988
1,949
2,883
3,791
4,672
5,527
6,355
7,157
7,933
8,682
56
0,987
1,947
2,880
3,786
4,664
5,515
6,340
7,137
7,906
8,649
57
0,987
1,946
2,877
3,780
4,656
5,503
6,322
7,114
7,877
8,613
58
0,987
1,945
2,874
3,775
4,646
5,490
6,304
7,089
7,846
8,574
59
0,986
1,943
2,871
3,768
4,636
5,475
6,284
7,063
7,812
8,531
60
0,986
1,942
2,867
3,761
4,625
5,459
6,262
7,034
7,775
8,486
61
0,986
1,940
2,863
3,754
4,614
5,442
6,238
7,003
7,735
 
62
0,985
1,938
2,858
3,746
4,601
5,423
6,212
6,969
  
63
0,985
1,936
2,853
3,737
4,586
5,402
6,184
   
64
0,984
1,933
2,848
3,727
4,571
5,380
    
65
0,983
1,931
2,842
3,716
4,555
     
66
0,983
1,928
2,835
3,705
      
67
0,982
1,925
2,828
       
68
0,981
1,922
        
69
0,980
         


Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 4 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 10 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 4 års erstatning og et års forlængelse, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 12 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 års erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 14 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 års erstatning og et års forlængelse, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 16 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.

Tabel 19

Erstatning for tab af forsørger tilkendt til det 21. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
0
17,087
1
16,427
2
15,754
3
15,068
4
14,367
5
13,653
6
12,923
7
12,179
8
11,419
9
10,644
10
9,853
11
9,046
12
8,222
13
7,382
14
6,524
15
5,648
16
4,755
17
3,842
18
2,911
19
1,961
20
0,991


Tabel 20

Erstatning for tab af forsørger tilkendt til det 21. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.

Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
0
17,094
1
16,434
2
15,761
3
15,075
4
14,374
5
13,659
6
12,929
7
12,184
8
11,424
9
10,649
10
9,857
11
9,050
12
8,225
13
7,384
14
6,526
15
5,650
16
4,756
17
3,843
18
2,912
19
1,961
20
0,991


Tabel 21

Erstatning for tab af forsørger tilkendt til det 18. år med mulighed for forlængelse til det 21. år tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
0
15,073
18
2,911
1
14,372
19
1,961
2
13,657
20
0,991
3
12,928
  
4
12,183
  
5
11,423
  
6
10,648
  
7
9,856
  
8
9,049
  
9
8,225
  
10
7,384
  
11
6,525
  
12
5,649
  
13
4,755
  
14
3,843
  
15
2,912
  
16
1,961
  
17
0,991
  


Tabel 22

Erstatning for tab af forsørger tilkendt til det 18. år med mulighed for forlængelse til det 21. år tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
Fyldt alder
Hensættelse i kroner
0
15,078
18
2,912
1
14,377
19
1,961
2
13,662
20
0,991
3
12,932
  
4
12,187
  
5
11,427
  
6
10,651
  
7
9,859
  
8
9,052
  
9
8,227
  
10
7,386
  
11
6,527
  
12
5,651
  
13
4,756
  
14
3,844
  
15
2,912
  
16
1,961
  
17
0,991
  


Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Regulering af folkepensionsalderen
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Ændring af revisionsbestemmelsen
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Forlængelse af retten til erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1.
Folkepension, efterløn m.v.
3.2.
Arbejdsskadeerstatning
3.3.
Forhandling med kommunerne og regionerne
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.
Arbejdsskadeerstatning
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Klimamæssige konsekvenser
7.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema


1. Indledning

Efter lov om social pension skal det i 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal reguleres. Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lovens reguleringsbestemmelser med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

En beregning af folkepensionsalderen efter lovens regler viser, at folkepensionsalderen i 2025 skal reguleres med 1 år og fastsættes til 70 år med virkning fra den 1. januar 2040. Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen fastsættes til 70 år for alle, der er født efter den 31. december 1970. Det omfatter personer, der fylder 69 år i 2040 eller senere. Samtidig foreslås det, at lovens revisionsbestemmelse ændres således, at næste gang, der skal tages stilling til folkepensionsalderen vil være i 2030. Det betyder, at der i 2030 skal fremsættes lovforslag om regulering af folkepensionsalderen.

Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at sikre, at danskernes stigende levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af folkepensionsalderen bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssystemet mere robust over for stigende levetid, at sikre finansiering af det danske velfærdssamfund mange år fremover og at give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver flere ældre.

Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at en eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen sker ved lov. Baggrunden herfor er, at fastlæggelsen af folkepensionsalderen har central betydning for borgernes planlægning af deres arbejdsliv og supplerende pensionsopsparing.

De gældende bestemmelser om regulering af folkepensionsalderen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.

Tilbagetrækningsreformen fra 2011 indebar, at den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år, som var vedtaget ved velfærdsreformen, blev fremrykket med 5 år, så den gradvise forhøjelse skulle ske i perioden fra 2019-2022. Tilbagetrækningsreformen ændrede ikke ved reguleringsmekanismen.

Efter de gældende regler i lov om arbejdsskadesikring, udbetales tilskadekomne og efterladte erstatning for henholdsvis tab af erhvervsevne og tab af forsørger frem til folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Imidlertid kompenseres tilskadekomne og efterladte, som modtager erstatning efter de tidligere arbejdsskadelove, der gælder for arbejdsskader før 2004/2005, kun med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil de fylder 69 år.

Derfor foreslås en ændring af lov om arbejdsskadesikring således, at erstatningsperioden for arbejdsskader fra før 2004/2005 forlænges således, at den samlede kompensation i form af erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) kommer til at svare til den til enhver tid gældende pensionsalder. Ændringen følger af forhøjelsen af folkepensionsalderen, da det har været intentionen, at tilskadekomne skulle kompenseres frem til pensionsalderen.

Efter lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (herefter arbejdsskadeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholder en række hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løbende erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeafgiften. Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensionsalderen.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at nyaffatte bilag 1 til lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (herefter arbejdsskadeafgiftsloven). Formålet med nyaffattelsen er at tage højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen til 70 år i hensættelsesfaktorerne.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering af folkepensionsalderen

2.1.1. Gældende ret

I henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om social pension, skal der i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal reguleres for personer født efter den 31. december 1962. Folkepensionsalderen for personer, som er født efter den 31. december 1962, fastsættes som beregnet efter lovens § 1 a med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

Bestemmelserne i § 1 a (om regulering af folkepensionsalderen) og § 72 e (revision af § 1 a) blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. Lovændringen var en del af udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform. I 2020 blev de to bestemmelser senest revideret ved lov nr. 2203 af 29. december 2020 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften. Hermed blev folkepensionsalderen reguleret til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966 og 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.

Folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal efter lovens § 1 a, stk. 3, forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste to år overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Den gennemsnitlige levetid baseres på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelser. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Folkepensionsalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvor i folkepensionsalderen reguleres.

En persons folkepensionsalder afhænger af personens fødselsdato, som vist i tabel 1 nedenfor.

 
Tabel 1: Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra den 1. januar til:
Folkepensionsalder
Fødselsdato
Før 2019
65
31. december 1953 eller tidligere
2019
65,5
1. januar 1954 - 30. juni 1954
2020
66
1. juli 1954 - 31. december 1954
2021
66,5
1. januar 1955 - 30. juni 1955
2022
67
1. juli 1955 - 31. december 1962
2030
68
1. januar 1963 - 31. december 1966
2035
69
1. januar 1967 eller senere


2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der skal tages stilling til folkepensionsalderen hvert 5. år. Idet folkepensionsalderen senest er reguleret i 2020, skal der tages stilling igen i 2025 efter lov om social pension. Beregning af folkepensionsalderen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige levetid for en 60-årig i de seneste to år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf. Den gennemsnitlige levetid for en 60-årig er 84,01 år ifølge Danmarks Statistiks dødelighedstavle for 2023-2024. Folkepensionsalderen vil derfor efter gældende § 1 a, stk. 3, skulle beregnes til: 84,01 + 0,6 - 14,5 = 70,11 år. Den således beregnede folkepensionsalder vil efter loven skulle afrundes til nærmeste halve år, det vil sige her 70 år. Da folkepensionsalderen efter loven kun kan reguleres med højst 1 år ad gangen, vil folkepensionsalderen skulle fastsættes til 70 år med virkning fra 2040. Det betyder, at folkepensionsalderen for personer født den 1. januar 1971 eller senere vil være 70 år. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres. Det betyder, at folkepensionsalderen vil være 70 år fra den 1. januar 2040, og dermed vil folkepensionsalderen for personer født den 1. januar 1971 eller senere være 70 år.

Folkepensionsalderen for personer, der er født efter den 31. december 1966 eller senere, blev i 2020 fastsat til 69 år. Som følge af, at folkepensionsalderen for personer født den 1. januar 1971 eller senere nu foreslås fastsat til 70 år, foreslås det, at folkepensionsalderen skal fastsættes til 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til og med den 31. december 1970.

Det foreslås således, at den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 7, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt nr. 7, hvori folkepensionsalderen vil blive fastsat til 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til den 31. december 1970 og et nr. 8, hvori folkepensionsalderen vil blive fastsat til 70 år for personer, der er født efter den 31. december 1970.

Forhøjelse af folkepensionsalderen har betydning i lovgivning, der henviser til folkepensionsalderen, herunder bl.a. for de førtidige tilbagetrækningsordninger. Det omfatter således bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om arbejdsskadeforsikring, lov om delpension, lov om tjenestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om pas til danske statsborgere m.v., lov om planlægning, lov om forurenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, lov om lån til betaling af ejendomsskatter, lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social service, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om statens voksenuddannelsesstøtte, udlændingeloven og lov om valg til Folketinget.

For eksempel er efterlønsalderen, jf. § 74, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat til 3 år før folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962. Forhøjelse af efterlønsalderen sker således med et varsel på 12 år, det vil sige med virkning fra 2037. Forhøjelse af folkepensionsalderen med virkning fra 2040 medfører dermed økonomiske konsekvenser for efterlønsordningen i 2037.

Endvidere er for eksempel pensionsudbetalingsalderen, jf. § 1 a, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), fastsat til 3 år før folkepensionsalderen for personer født efter den 30. juni 1960.

2.2. Ændring af revisionsbestemmelsen

2.2.1. Gældende ret

I henhold til § 72 e, i lov om social pension skal beskæftigelsesministeren i 2025 fremsætte lovforslag om revision af lovens § 1 a, som fastsætter folkepensionsalderen.

Det fremgår af § 1 a, stk. 2, at der i 2015 og herefter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen skal reguleres for personer født efter den 31. december 1962.

I 2020 blev folkepensionsalderen reguleret med lov nr. 2203 af 29. december 2020 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften, hvor folkepensionsalderen blev reguleret til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966 og 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Revisionsbestemmelsen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den politiske aftale af den 20. juni 2006 om en velfærdsreform. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 57 om forslag til lov om ændring af lov om social pension, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg C, side 84, at der mellem forligspartierne var enighed om, at en eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen skal ske ved lov, samt at baggrunden herfor er, at partierne fandt, at fastlæggelsen af folkepensionsalderen har særdeles central betydning for borgernes planlægning af deres arbejdsliv.

Det er endvidere anført i lovforslagets bemærkninger, at uanset om der sker en regulering af folkepensionsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen ændres således, at der 5 år senere igen skal tages stilling til revision. På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen ændres således, at det fastsættes, at der i 2030 vil skulle fremsættes lovforslag om revision af lovens § 1 a om fastsættelse af pensionsalderen.

2.3. Forlængelse af retten til erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger

2.3.1. Gældende ret

Ifølge lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadesikringsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, udbetales tilskadekomne og efterladte erstatning for henholdsvis tab af erhvervsevne og tab af forsørger frem til folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Erstatningsophøret følger således den løbende pensionsalder efter lov om social pension, der er 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966. Perioden for erstatning til efterladte kan dog højest fastsættes til 10 år med mulighed for forlængelse.

Tilskadekomne og efterladte, der har fået eller får udmålt erstatning efter henholdsvis lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og den tidligere lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, har fået kompensation frem til, at de fylder 69 år. Det har derfor ikke været nødvendigt at foretage ændringer i de tidligere arbejdsskadelove i takt med, at deres pensionsalder er steget til 69 år, da begge grupper af tilskadekomne og efterladte har modtaget kompensation frem til de fylder 69 år.

Lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer anvendes fortsat på arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før 1. januar 1993, og erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før 1. januar 1993, jf. § 71, stk. 1 og 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade anvendes fortsat på ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2004. I sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes § 31, stk. 4, § 32 og § 43 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade i stedet for § 17 og § 27 i den gældende lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med hensyn til udbetaling af løbende erstatning og kapitalerstatning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 85, stk. 3 og 5. Det betyder, at reglerne om tidspunktet for ophør af erstatning for tab af erhvervsevne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade gælder for ulykker, der er sket før 2004, og erhvervssygdomme, der blev anmeldt før 2005.

Efter lov om arbejdsskadeforsikring § 27, stk. 6, afløses den løbende erstatning for tab af erhvervsevne fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen på samme måde. For erstatning for tab af forsørger gælder, at fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstatningen på samme måde, jf. lov om arbejdsskadeforsikring § 31, stk. 4.

Efter § 32, stk. 7, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade gjaldt det ligeledes frem til 1. juli 1999, at den løbende erstatning for tab af erhvervsevne afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige ydelse fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fyldte 67 år. Af lovens § 36, stk. 4, fremgik det, at den løbende erstatning for erstatning for tab af forsørger blev afløst af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige ydelse fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år.

Med § 15 i lov nr. 288 af 12. maj 1999 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år) blev alderen for ophøret af den løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger ændret fra 67 år til 65 år for skadelidte og efterladte, der fyldte 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Det skete som en konsekvens af, at pensionsalderen for disse blev nedsat fra 67 år til 65 år.

Efter denne lovændring gælder, at for skadelidte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor skadelidte fylder 67 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige erstatning. Er skadelidte på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som et engangsbeløb (afløsningsbeløb), jf. § 32, stk. 7, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

For skadelidte, der fyldte 60 år den 1. juli 1999 eller senere, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor skadelidte fylder 65 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 4 gange den årlige erstatning. Er skadelidte på tidspunktet for afgørelsen fyldt 65 år, udbetales erstatningen som et engangsbeløb (afløsningsbeløb), jf. § 32, stk. 8, i lov om sikring mod følger af arbejdsskader.

Tilsvarende gælder for erstatning for tab af forsørger, at for efterladte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 67 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige erstatning. Er den erstatningsberettigede på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstatningen som et engangsbeløb (afløsningsbeløb), jf. § 36, stk. 4.

For efterladte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 4 gange den årlige erstatning. Er den erstatningsberettigede på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 65 år, udbetales erstatningen som et engangsbeløb (afløsningsbeløb), jf. § 36, stk. 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Med lov nr. 288 af 12. maj 1999 blev § 71, stk. 3, i den daværende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 med senere ændringer, også ændret. Med ændringen kom det til at fremgå, at i sager, der er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, anvendes §§ 32 og 36 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade i stedet for §§ 27 og 31 i lov om arbejdsskadeforsikring ved fastsættelse af ophørstidspunktet for en varig løbende erstatning for tab af erhvervsevne, og ved fastsættelse af det tidspunkt, for hvilket erstatning for tab af forsørger længst kan udbetales.

Ovenstående ændringer som følge af lov nr. 288 af 12. maj 1999 har ifølge lovens § 17, stk. 5, virkning for afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger, der træffes den 1. juli 1999 eller senere. Det gælder dog ikke for afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger i sager, hvor der før 1. juli 1999 er truffet afgørelse efter § 27, § 31, stk. 4, § 32 eller § 36 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forslaget om forhøjelse af folkepensionsalderen fra 69 år til 70 år i lov om social pension vil have betydning for arbejdsskadeområdet. Efter den gældende lov om arbejdsskadesikring ophører erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger, når tilskadekomne og efterladte når folkepensionsalderen efter lov om social pension. Erstatningen forlænges således, når pensionsalderen hæves, indtil tilskadekomne og efterladte når den nye pensionsalder.

Anderledes forholder det sig for tilskadekomne og efterladte, som er omfattet af forslaget om forhøjelse af folkepensionsalderen fra 69 år til 70 år i lov om social pension, og som har fået eller får udmålt erstatning efter de tidligere arbejdsskadelove, idet perioden med erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) i de tidligere arbejdsskadelove samlet er fastsat til at ophøre, når tilskadekomne eller efterladte fylder 69 år. Med lovforslaget om forhøjelse af folkepensionsalderen fra 69 år til 70 år vil tilskadekomne og efterladte, som er tilkendt erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) efter de tidligere arbejdsskadelove, således "mangle" at blive kompenseret for et års erstatning for at blive stillet på samme vis som tilskadekomne og efterladte, der har fået eller får udmålt erstatning efter den gældende arbejdsskadesikringslov, der følger den løbende pensionsalder efter lov om social pension.

Beskæftigelsesministeriet finder, at de to grupper af tilskadekomne og efterladte, der har fået eller får udmålt erstatning efter henholdsvis den gældende arbejdsskadesikringslov og de tidligere arbejdsskadelove, bør stilles lige således, at de kompenseres i samme tidsmæssige udstrækning.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på den baggrund at ændre lovgivningen for henholdsvis de tilskadekomne og efterladte, der har fået eller får udmålt erstatning efter de tidligere love på arbejdsskadeområdet, så erstatningen inkl. engangsbeløb (afløsningsbeløb) følger den til enhver tid gældende pensionsalder, jf. lov om social pension.

Det foreslås, at tilskadekomne, som har en folkepensionsalder på over 69 år, og som har fået eller får udmålt erstatning for tab af erhvervsevne inkl. et engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil de fylder 69 år, får ret til at få forlænget deres erstatning således, at de tilskadekomne samlet set kompenseres indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen.

Det foreslås endvidere, at efterladte, der har en folkepensionsalder på over 69 år, og som får udmålt en erstatning for tab af forsørger efter de tidligere arbejdsskadelove, som ophører ved udgangen af den måned, hvor efterladte fylder enten 65 år eller 67 år, får ret til at få forlænget perioden med erstatning for tab af forsørger, så den efterladte samlet kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil udgangen af den måned, hvor efterladte når folkepensionsalderen.

I forhold til dette lovforslag om forhøjelse af folkepensionsalderen fra 69 år til 70 år, betyder det, at perioden med ret til erstatning for tab af erhvervsevne inkl. engangsbeløb (afløsningsbeløb) for tilskadekomne og efterladte, der er omfattet af de tidligere love på arbejdsskadeområdet, vil få forlænget perioden, hvor de kompenseres med erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) til den nye pensionsalder på 70 år.

På den måde vil tilskadekomne og efterladte, der modtager erstatning efter de tidligere love på arbejdsskadeområdet, blive kompenseret i samme tidsmæssige udstrækning som tilskadekomne og efterladte efter den gældende arbejdsskadesikringslov, hvorefter erstatning tilkendes, indtil den tilskadekomne eller efterladte når folkepensionsalderen efter lov om social pension.

I den foreslåede ordning er der således taget højde for eventuelle fremtidige forhøjelser af folkepensionsalderen i overensstemmelse med lov om social pension. Dette sikrer, at ordningen er tilpasset og robust over for eventuelle kommende ændringer i folkepensionsalderen.

Som følge af forslaget til § 84 b, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved forhøjelser af pensionsalderen skulle genoptage sager , når tilskadekomne har ret til at få forlænget erstatningen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle genoptage sagerne af egen drift i det omfang, det er muligt.

Det forventes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af egen drift vil kunne genoptage alle relevante sager om erstatning for tab af erhvervsevne, hvor der efter 1. januar 1994 er truffet en afgørelse om udmåling af erstatning, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra dette tidspunkt har et fuldstændigt datasæt over tilkendte erstatninger og derfor vil kunne identificere de relevante sager.

Derimod forventes det, at det vil være nødvendigt, at tilskadekomne selv anmoder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om genoptagelse af sager om erstatning for tab af erhvervsevne, hvor der kun før 1. januar 1994 er truffet en afgørelse om udmåling af erstatning.

Som følge af forslaget til § 84 c, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved forhøjelser af pensionsalderen ligeledes skulle genoptage sager, når efterladte har ret til at få forlænget erstatningen for forsørgertab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle genoptage sagerne af egen drift i det omfang, det er muligt. I sager, hvor det ikke er muligt at genoptage sagerne af egen drift, vil det være nødvendigt, at efterladte selv anmoder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om genoptagelse af sager.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med fast praksis informerer om genoptagelsesmuligheden på deres hjemmeside og de betingelser, som skal være opfyldt for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan genoptage sagen efter de foreslåede §§ 84 b og 84 c.

Arbejdsmarkeds Erhvervssikring har oplyst, at de med betydelig usikkerhed vurderer, at der er 100-200 personer med en arbejdsskade før 1994 og som samtidig er født den 1. januar 1971 eller senere, hvor tilskadekomne kan opnå ret til ekstra erstatning som følge af den forhøjede folkepensionsalder på 70 år.

Forældelsesfristen på 30 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1, der blandt andet gælder for erstatning m.v. for arbejdsulykker, vil ikke være til hinder for, at tilskadekomne og efterladte har ret til at få forlænget deres erstatning m.v. efter de foreslåede §§ 84 b og 84 c. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor der er gået mere end 30 år siden ulykken, vil tilskadekomne og efterladte alligevel kunne få forlænget deres erstatning efter de foreslåede bestemmelser.

Efter de regler for kapitalisering af løbende erstatning for tab af erhvervsevne, der gælder i sager efter de tidligere arbejdsskadelove, opgøres tilskadekomnes alder i hele år, når kapitalbeløbet beregnes. Det medfører, at praksis for kapitalisering for de gamle skadesårgange er sådan, at hvis tilskadekomne først anmoder om at få kapitaliseret det ekstra års erstatning efter 11 måneder, vil de 11 måneder, der allerede er udbetalt løbende erstatning for, også indgå i det kapitaliserede beløb.

Den nuværende praksis for kapitalisering af løbende erstatning efter de tidligere arbejdsskadelove medfører dermed, at tilskadekomne vil kunne blive dobbeltkompenseret. Dette blev ændret i 2007, men gælder fortsat for sager fra før 2004. Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at denne uhensigtsmæssighed skal gælde for den forlængede erstatning som følge af forhøjelse af folkepensionsalderen. Der ville i øvrigt skulle udarbejdes særlige kapitaliseringsregler herfor, og det ville medføre yderligere administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis den forlængede løbende erstatning skulle kunne kapitaliseres. Det foreslås derfor, at tilskadekomne ikke kan få den forlængede løbende erstatning kapitaliseret, når tilskadekomne ikke tidligere har fået deres løbende erstatning kapitaliseret. Forslaget modvirker muligheden for dobbeltkompensation og yderligere administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det bemærkes dertil, at den erstatningsberettigede har modtaget den oprindelige erstatning udbetalt som en løbende erstatning i årtier.

2.4. Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven

2.4.1. Gældende ret

Efter lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (herefter arbejdsskadeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020 opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I henhold til § 3, stk. 1, nr. 2, i arbejdsskadeafgiftsloven består arbejdsskadeafgiften bl.a. af en afgift på 12 pct. af de samlede kapitalerstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt men, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af forsørger, godtgørelser til efterladte samt hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke, jf. bilag 1. Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensionsalderen.

Bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholder en række hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løbende erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeafgiften. Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensionsalderen.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre affattelsen af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven, så der tages højde for den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen til 70 år. Nyaffattelsen af bilaget er en afledt konsekvens af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen er en udmøntning af aftalte principper for levetidsindeksering fastsat ved lov, og indgår dermed allerede i udgangspunktet for de samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det skønnes, at fremtidige levetidsindekseringer af folkepensionsalderen fra 2040 og frem bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed med størrelsesorden 84 mia. kr. (2025-niveau) på langt sigt. Den isolerede effekt af at forhøje pensionsalderen fra 69 år til 70 år bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed med størrelsesordenen 15 mia. kr. (2025-niveau).

Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen. Forslaget medfører således, at der skal udbetales erstatning for et år ekstra svarende til en stigning i pensionsalderen. Ændringen indebærer, at erstatningsudgifterne for arbejdsgiverne (både private og offentlige) stiger med cirka 300 mio. kr. årligt fuldt indfaset fra 2041. Det medfører en statslig indtægt på 120 mio. kr. årligt fra 2041, som følge af bl.a. skat og tilbageløb.

Samtidig skal tidligere afgjorte sager frem til 2026 genoptages eller genberegnes med henblik på tildeling af et års yderligere erstatning. Det indebærer en bagudrettet engangsudgift i 2026 for arbejdsgiverne (både private og offentlige) på cirka 1.460 mio. kr. (ekskl. administrative udgifter). Heri er inkluderet en merudgift på 120 mio. kr. til skadesårgange fra før 2004 (arbejdsulykker)/2005 (erhvervssygdomme) til forlængelse af erstatningsperioden svarende til forhøjelsen af folkepensionsalderen.

Hertil kommer administrative merudgifter i 2026 ved genoptagelse af tidligere afgjorte sager på i alt 95 mio. kr.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. De syv principper vurderes ikke at være relevante i dette lovforslag. Det bemærkes, at der alene foreslås en ændring af folkepensionsalderen og ikke en ændring af reglerne om administration af pension.

Principperne vurderes heller ikke at være relevante i forhold til konsekvenserne for arbejdsskadeerstatning, da ændringerne i arbejdsskadereglerne ikke er relevante i forhold til digitaliseringsklar lovgivning, da der ikke ændres i arbejdsskadereglerne.

3.1. Folkepension, efterløn, seniorpension, tidlig pension m.v.

Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklingen i levetiden er en del af aftalen om en velfærdsreform fra 2006, som blev udmøntet i lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v. I forhold til gældende aldersgrænser, som vedtaget med lov nr. 2203 af 29. december 2020 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften, indebærer reguleringen af folkepensionsalderen i 2040 direkte mindreudgifter til folkepension, efterløn, tidlig pension og seniorpension, samt afledte merudgifter til bl.a. førtidspension og en række øvrige indkomstoverførsler i årene op til- og omkring 2040, jf. tabel 2.

Da lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen imidlertid er en udmøntning af aftalte principper for levetidsindeksering fastsat ved lov, indgår den allerede i udgangspunktet for de samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det er med andre ord allerede indregnet i vurderingen af de offentlige finansers holdbarhed, at aldersgrænserne vil blive reguleret i overensstemmelse med de aftalte principper. Det vil derfor ikke have økonomiske konsekvenser at gennemføre forslaget, men indebære et betydeligt finansieringsunderskud, hvis forslaget ikke gennemføres. Det skønnes, at fremtidige levetidsindekseringer af folkepensionsalderen fra 2040 og frem bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed med i størrelsesorden 84 mia. kr. (2025-niveau).

Tabel 2: Virkning før skat og tilbageløb af forhøjelse af folkepensionsalderen til 70 år i 2040
Mia. kr., 2025-niveau
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
Folkepensionsalder
69 år
69 år
69 år
69 år
69 år
69 år
70 år
70 år
70 år
70 år
Folkepension:
          
Helårsmodtagere (i tus.)
0
0
0
0
0
0
-34
-71
-69
-67
Udgifter
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-6,2
-13,0
-12,8
-12,4
Efterløn:
          
Helårsmodtagere (i tus.)
0
0
0
-1
-1
-1
0
1
1
1
Udgifter
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,3
-0,3
-0,1
0,2
0,1
0,1
Tidlig pension:
          
Helårsmodtagere (i tus.)
0
0
0
-1
-4
-7
-5
0
0
0
Udgifter
0,0
0,0
0,0
-0,2
-0,6
-1,2
-0,8
0,0
0,0
0,0
Seniorpension:
          
Helårsmodtagere (i tus.)
-1
-3
-5
-7
-8
-9
-5
0
0
0
Udgifter
-0,2
-0,8
-1,2
-1,5
-1,8
-2,0
-1,1
0,0
0,0
0,0
Førtidspension:
          
Helårsmodtagere (i tus.)
0
0
1
1
2
3
10
15
15
15
Udgifter
0,1
0,1
0,1
0,2
0,4
0,5
1,8
2,9
2,9
2,9
Øvrige:
          
Helårspersoner (i tus.)
1
1
2
3
3
3
15
30
29
27
Udgifter
0,2
0,4
0,5
0,6
0,5
0,1
-0,2
0,2
0,2
0,1
Udgifter i alt
0,1
-0,3
-0,6
-1,0
-1,8
-3,0
-6,6
-9,7
-9,6
-9,4
Anm. : Afrunding kan medføre, at udgifterne ikke summer til udgifter i alt. Opgjort i 2025-niveau som andel af BNP. Opgørelsen er inkl. personer i udlandet. Øvrige omfatter alle personer over 15 år uden for arbejdsstyrken. Udgifter i alt er opgjort som indkomstoverførsler til husholdningerne i alt. Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger.


3.2. Arbejdsskadeerstatning

Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen. Erstatning for tab af forsørger kan ligeledes tilkendes frem til folkepensionsalderen, dog højst for en periode på 10 år ad gangen. Forslaget medfører, at der skal udbetales erstatning for et år ekstra svarende til en stigning i pensionsalderen. Ændringen indebærer stigende erstatningsudgifter for arbejdsgiverne (både private og offentlige) svarende til 300 mio. kr. årligt fuldt indfaset i 2041.

De øgede erstatningsudgifter medfører en statslig indtægt. Indtægten dækker over skatte- og afgiftsindtægter samt tilbageløb knyttet til de øgede erstatninger. Hertil kommer arbejdsgivernes afledte merudgifter til arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag. Indtægten udgør samlet set cirka 120 mio. kr., når ændringen er fuldt indfaset i 2041, jf. tabel 3.

Tabel 3
Statsligt indtægt vedr. arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag
Opgjort i 2025-niveau
 
2026
2027
2028
2029
2041
Mio. kr.
Samlet indtægt
205
150
35
35
120
Heraf indtægt fra arbejdsskadeafgift
-
125
20
20
25
Heraf indtægt fra arbejdsmiljøbidrag
-
15
0
0
5
Heraf indtægt fra skat og tilbageløb
215
20
20
20
100
Anm. : Der er medregnet adfærd. Der er taget højde for lønnedvæltning af private arbejdsgiveres merudgifter i den samlede statslige indtægt. Beløb er afrundet til nærmeste 5 mio.kr. Puljen for arbejdsmiljøbidrag vil allerede fra 2028 blive forøget med cirka 2 mio.kr. om året, hvilket her er afrundet til 0 mio.kr.
Kilde: Data fra AES og beregninger fra AT.


Indfasningsprofilen for udgifterne afspejler, at der udbetales bagudrettede erstatninger som en engangsudgift i 2026, samt en gradvis stigning i udgifterne fra 2026 og frem i takt med, at nye skadesårgange omfattes af de ændrede regler. Der er væsentlig usikkerhed forbundet med skønnene. Alle beløb er angivet i 2025-niveau.

Nyaffattelsen af bilag 1 i arbejdsskadeafgiftsloven medfører ikke i sig selv øget arbejdsskadeafgift ud over det, som fremgår af tabel 3. Der er således i den i bemærkningerne foretagne opgørelse af erstatningsudgifterne allerede indregnet afgiften af løbende erstatninger til personer, hvis folkepensionsalderen forhøjes til 70 år.

3.3. Forhandling med kommunerne og regionerne

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale og regionale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Arbejdsskadeerstatning

Den samlede udgiftsvirkning af lovforslaget for private arbejdsgivere skønnes at være merudgifter på cirka 190 mio. kr. årligt når fuldt indfaset i 2041. Merudgifterne dækker over en stigning i arbejdsskadeerstatninger for private arbejdsgivere på cirka 170 mio. kr. årligt samt udgifter til arbejdsskadeafgift, arbejdsmiljøbidrag og en stigning i AES-bidraget.

Indfasningsprofilen for udgifterne afspejler dels, at der udbetales bagudrettede erstatninger i 2026 og hertil arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag, dels en gradvis stigning i udgifterne fra 2026 og frem i takt med, at nye skadesårgange omfattes af de ændrede regler.

Der vil indfinde sig en bagudrettet merudgift til erstatninger efter lovændringen er trådt i kraft, som vil være væsentligt højere end i de følgende år. Merudgiften følger af, at der også i tidligere afgjorte sager skal tilkendes et års yderligere erstatning. Samlet set vil der indfinde sig merudgifter til erstatning for tidligere afgjorte sager på 965 mio. kr. for private arbejdsgivere (ekskl. administrative merudgifter på 60 mio.kr.). Dertil kommer merudgifter til kommende erstatningssager på 90 mio. kr. i 2026. Det svarer til samlede merudgifter til erstatninger på 1.055 mio. kr. i 2026.

I 2027 vil merudgift til arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift udgøre cirka 95 mio. kr. for private arbejdsgivere. I 2027 er merudgiften markant højere end i de efterfølgende år, hvilket skyldes, at engangsmerudgiften fra forhøjede kapitalerstatninger fra 2026 vil indgå i beregningsgrundlaget i 2027.

De økonomiske konsekvenser for private arbejdsgivere fremgår i hovedtræk af tabel 4 nedenfor.

Tabel 4
Samlede årlige udgifter som følge af forhøjelse af folkepensionsalderen
Opgjort i 2025-niveau
Private arbejdsgivere
2026
2027
2028
2029
2041
Mio. kr.
I alt
1.115
190
115
120
190
Heraf erstatning
1.055
95
100
105
170
Heraf arbejdsskadeafgift/arbejdsmiljøbidrag
0
95
15
15
20
Heraf administrative merudgifter
60
0
0
0
0
Anm. : Tal er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvorfor tallene ikke nødvendigvis summer til totalerne. Det bemærkes, at private arbejdsskadeforsikringsselskaber ifølge finansiel lovgivning skal foretage hensættelser til både kendte og sandsynlig tilkomne merudgifter, og at det må derfor formodes, at der allerede er skabt finansiering for de bagudrettede udgifter i 2026
Kilde: Data fra AES og beregninger af AT.


Beregningerne tager ikke højde for de fradragseffekter, som følger af det øgede erstatningsniveau eller de positive effekter for arbejdsgiverne, der følger af et øget arbejdsudbud. Reguleringen af folkepensionsalderen skønnes således samlet set at medføre positive strukturelle virkninger for erhvervslivet m.v.

Der vil være visse administrationsomkostninger i forsikringsselskaber m.fl. i forbindelse med de ekstra udbetalinger.

Derudover skønnes der ikke at være administrative eller øvrige efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem principper for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for dette lovforslag.

Nyaffattelsen af bilag 1 i arbejdsskadeafgiftsloven medfører ikke i sig selv øgede merudgifter for arbejdsgiverne ud over det, som fremgår af tabel 4. Der er således i den i bemærkningerne foretagne opgørelse af erstatningsudgifterne allerede indregnet afgiften af løbende erstatninger til personer, hvis folkepensionsalderen forhøjes til 70 år.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

I enkelte sager, der vil være omfattet af forslaget til §§ 84 b og 84 c i dette lovforslags § 2, nr. 1, vil der kunne være mindre administrative konsekvenser for borgerne. Det vil være i sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene skal genoptage en sag om forlængelse af perioden med ret til erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger efter anmodning fra henholdsvis tilskadekomne eller efterladte, jf. forslaget til §§ 84 b og 84 c i dette lovforslags § 2, nr. 1.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Natur- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen natur- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 6. december 2024 til og med den 10. januar 2025 (36 dage) og i perioden fra og med den 18. februar 2025 til og med den 25. februar 2025 (8 dage) med opdateret beregning på baggrund af nye tal for gennemsnitslevetid været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen (AVS), BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Dahlberg, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rederier, Dansk Byggeri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer, Dataetisk Råd, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Faglige hus, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen for Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Forsikringsforbundet, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Danske Revisorer, Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdschefer, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse KRIFA, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, SMV Danmark, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Merprovenu i form af en stigning i arbejdsskadeafgift fuldt indfaset i 2041 på 25 mio.kr.
Mindreudgift til folkepension og en række øvrige indkomstoverførsler på 13,1 mia. kr. fuldt indfaset i 2043.
Merudgift til arbejdsskadeerstatning, arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag:
2026: 580 mio.kr.
2027: 105 mio.kr.
2028: 60 mio.kr.
2029: 65 mio.kr.
2041: 110 mio.kr.
Merudgift til efterløn og førtidspension på 2,9 mia. kr. fuldt indfaset (2043).
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
30 mio. kr. til genoptagelse af arbejdsskadesager.
Visse administrationskonsekvenser i selvforsikrede forsikringsenheder m.fl. i forbindelse med de ekstra udbetalinger.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Positive strukturelle virkninger for erhvervslivet m.v. af den højere folkepensionsalder.
Merudgift til forsikringspræmier og hensættelser samt arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag:
2026: 1.115 mio.kr.
2027: 190 mio.kr.
2028: 115 mio.kr.
2029: 120 mio.kr.
2041: 190 mio.kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Genoptagelse af cirka 9.500 sager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring svarende til en takstopkrævning på 90 mio.kr., hvoraf 60 mio. kr. opkræves hos private arbejdsgivere eller private forsikringsselskaber.
Visse ikke kvantificérbare, administrationskonsekvenser i forsikringsselskaber m.fl. i forbindelse med de ekstra udbetalinger.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.«)
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (Sæt X)
Ja
Nej
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension, er folkepensionsalderen fastsat til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966, og 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 7, i loven.

Efter lovens § 1 a, stk. 2, skal det i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres. Efter lovens § 1 a, stk. 3, fastsættes folkepensionsalderen til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år.

Seneste regulering af folkepensionsalderen blev gennemført i 2020 ved lov nr. 2203 af 29. december 2020 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften, og blev for personer, der er født efter den 31. december 1966 eller senere, fastsat til 69 år.

En persons folkepensionsalder afhænger af personens fødselsdato som vist i tabellen nedenfor.

Det foreslås, at folkepensionsalderen vil være 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til den 31. december 1970 og 70 år for personer, der er født efter den 31. december 1970.

Folkepensionsalderen vil således være 70 år for personer født den 1. januar 1971 eller senere.

Det foreslås, at den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 7, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt nr. 7, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for personer, der er født i perioden fra den 31. december 1966 til den 31. december 1970, og et nyt nr. 8, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 70 år for personer, der er født efter den 31. december 1970.

Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra den 1. januar til:
Folkepensionsalder
Fødselsdato
Før 2019
65
31. december 1953 eller tidligere
2019
65,5
1. januar 1954 - 30. juni 1954
2020
66
1. juli 1954 - 31. december 1954
2021
66,5
1. januar 1955 - 30. juni 1955
2022
67
1. juli 1955 - 31. december 1962
2030
68
1. januar 1963 - 31. december 1966
2035
69
1. januar 1967 - 31. december 1970
2040
70
1. januar 1971 eller senere


Forslaget vil betyde, at personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere, vil nå folkepensionsalderen, når de fylder 70 år. Det foreslåede vil få virkning fra 2040.

Til nr. 2

Efter revisionsbestemmelsen i § 72 e i lov om social pension skal beskæftigelsesministeren i 2025 fremsætte lovforslag om revision af lovens § 1 a.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 1 a, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det i 2015 og derefter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter 31. december 1962 skal reguleres.

Det foreslås, at der i § 72 e ændres »2025« til: »2030«.

Forslaget vil betyde, at der i 2030 skal fremsættes forslag om revision af § 1 a i lov om social pension med den virkning, at der skal tages stilling til folkepensionsalderen på ny.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer anvendes fortsat på arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før 1. januar 1993 og erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før 1. januar 1993, jf. § 71, stk. 1 og 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade anvendes fortsat på ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2004. I sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes § 31, stk. 4, § 32 og § 43 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade i stedet for § 17 og § 27 i den gældende lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med hensyn til udbetaling af løbende erstatning og kapitalerstatning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 85, stk. 3 og 5. Det betyder, at reglerne om tidspunktet for ophør af erstatning for tab af erhvervsevne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade gælder for ulykker, der er sket før 2004, og erhvervssygdomme, der blev anmeldt før 2005.

Som følge heraf gælder følgende for ophøret af løbende erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger ved ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved erstatning for tab af forsørger):

Tilskadekomne med ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved erstatning for tab af forsørger), hvor der før 1. juli 1999 er truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998:

- Den løbende erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige ydelse fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, jf. § 32, stk. 7 og § 36, stk. 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskader, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998.

Tilskadekomne med ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved erstatning for tab af forsørger), hvor der den 1. juli 1999 eller senere er truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger:

- For skadelidte eller efterladte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, afløses den løbende erstatning af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 67 år, jf. § 32, stk. 7, og § 36, stk. 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer. For skadelidte eller efterladte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, afløses den løbende erstatning af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 4 gange den årlige erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år, jf. § 32, stk. 8, og § 36, stk. 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer.

Tilskadekomne med arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før 1. januar 1993 og erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før 1. januar 1993, som før 1. juli 1999 har fået truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger:

- Den løbende erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige ydelse fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, jf. § 27, stk. 6, og § 31, stk. 4, i lov om arbejdsskadeforsikring jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Tilskadekomne eller efterladte ved ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved erstatning for tab af forsørger), kan efter de gældende regler således samlet kompenseres med erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) indtil de fylder 69 år.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 84 b, stk. 1, hvorefter tilskadekomne har ret til at få forlænget erstatningen for tab af erhvervsevne, så tilskadekomne samlet kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om social pension, hvis tilskadekomne har fået eller får udmålt erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og tilskadekomne har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social pension.

Det foreslås i en ny § 84 b, stk. 2, 1. pkt., at tilskadekomne omfattet af stk. 1, og som ikke tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af erhvervsevne til et kapitalbeløb, ikke kan få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1, til et kapitalbeløb.

Det foreslås i en ny § 84 b, stk. 2, 2. pkt., at erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt i stk. 1, som tilskadekomne har fået tilkendt erstatning efter.

Forslaget til ny § 84 b vil betyde, at tilskadekomne, som efter de tidligere lovgivninger, der er anført i bestemmelsen, har fået tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne og et engangsbeløb (afløsningsbeløb), og derved er blevet kompenseret indtil de fylder 69 år, vil kunne få forlænget perioden med erstatning, således at perioden med erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) dækker perioden indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne får ret til folkepension. Med de foreslåede ændringer vil der således blive sikret, at disse tilskadekomnes rettigheder i forhold til at blive kompenseret efter arbejdsskadesikringsloven frem til folkepensionsalderen bevares svarende til tilskadekomne omfattet af den gældende arbejdsskadesikringslov. Tilsvarende vil gælde ved eventuelle fremtidige forhøjelser af folkepensionsalderen.

Det betyder i forhold til dette lovforslag, at perioden med ret til erstatning for tab af erhvervsevne for tilskadekomne omfattet af forslaget til ny § 84 b, som får forhøjet deres pensionsalder fra 69 til 70 år, vil blive forlænget med ét år.

I forhold til tilskadekomne med en løbende erstatning for tab af erhvervsevne, som omfattes af § 84 b, og som får deres sag genoptaget, vil det indebære, at udbetaling af den tilkendte løbende erstatning for tab af erhvervsevne vil blive forlænget med ét år til tilskadekomne fylder enten 66 år eller 68 år afhængig af, hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne er truffet efter. Engangsbeløbet (afløsningsbeløbet) på enten 4 eller 2 gange den årlige erstatning udbetales fortsat, når tilskadekomne fylder 65 år eller 67 år afhængig af, hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse om tab af erhvervsevne er truffet efter. Udbetalingen af den løbende erstatning vil dermed fortsætte et år efter udbetalingen af engangsbeløbet (afløsningsbeløbet). Tilskadekomne kompenseres således, indtil den foreslåede nye folkepensionsalder på 70 år. Det er således perioden med ret til erstatning for tab af erhvervsevne, som forlænges tidsmæssigt svarende til forhøjelsen af pensionsalderen, mens engangsbeløbet (afløsningsbeløbet) på henholdsvis 2 og 4 år forbliver uændret. Tilsvarende vil gælde ved eventuelle senere forhøjelser af pensionsalderen.

Forslaget til § 84 b, stk. 2, indebærer, at tilskadekomne, som modtager løbende erstatning frem til udbetaling af engangsbeløbet (afløsningsbeløbet), når de når enten 65 år eller 67 år, også vil modtage den forlængede erstatning, jf. § 84 b som en løbende erstatning. Den yderligere løbende erstatning vil blive beregnet med udgangspunkt i de dagældende regler om erstatningsudmåling m.v. Tilskadekomne kan i disse tilfælde ikke få den forlængede erstatning omsat til et kapitalbeløb.

For tilskadekomne omfattet af § 84 b, som tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af erhvervsevne til et kapitalbeløb, betyder forslaget til § 84 b, stk. 2, at tilskadekomne opnår ret til et yderligere kapitalbeløb. Det yderligere kapitalbeløb beregnes med udgangspunkt i, at den løbende erstatning udbetales for ét år længere, det vil sige indtil tilskadekomne fylder enten 66 år eller 68 år afhængig af, hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse om tab af erhvervsevne er truffet efter. Beregningen af det yderligere kapitalbeløb vil i øvrigt skulle ske på grundlag af de dagældende regler for erstatningsudmåling m.v., og herunder de samme forudsætninger for kapitaliseringsfaktorer, som blev anvendt ved den tidligere omsætning til kapitalbeløb.

Som følge af forslaget til § 84 b, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved forhøjelser af pensionsalderen skulle genoptage sager, når tilskadekomne har ret til at få forlænget erstatningen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle genoptage sagerne af egen drift i det omfang, det er muligt.

Det forventes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af egen drift vil skulle genoptage alle relevante sager, hvor der efter 1. januar 1994 er truffet en afgørelse om udmåling af erstatning, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra dette tidspunkt har et fuldstændigt datasæt over tilkendte erstatninger og derfor vil kunne identificere de relevante sager.

Derimod forventes det, at det vil være nødvendigt, at tilskadekomne selv anmoder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om genoptagelse af sager, hvor der kun før 1. januar 1994 er truffet en afgørelse om udmåling af erstatning.

Arbejdsmarkedet Erhvervssikring har således oplyst, at de ikke har tilstrækkeligt datagrundlag om sager for perioden før 1994. Det skyldes, at der for skadeårgange 1992-1993 alene er et ufuldstændigt datagrundlag i det nuværende sagsbehandlingssystem, og at der for skadeårgange før 1992 stort set ikke er oplysninger i sagsbehandlingssystemet. Det vil derfor være meget ressourcekrævende og i mange tilfælde umuligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at identificere disse sager.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med fast praksis informerer om genoptagelsesmuligheden på deres hjemmeside og de betingelser, som skal være opfyldt for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal genoptage sagen efter de foreslåede §§ 84 b og 84 c.

Der foreslås endvidere en ny § 84 c, stk. 1, hvorefter efterladte har ret til at få forlænget perioden med erstatning for tab af forsørger, så den efterladte samlet kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil udgangen af den måned, hvor den efterladte når folkepensionsalderen efter lov om social pension, hvis den efterladte har fået eller får udmålt en erstatning for tab af forsørger, som afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) ved udgangen af den måned, hvor efterladte fylder 65 år eller 67 år, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og den efterladte har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social pension.

Det foreslås i en ny § 84 c, stk. 2, 1. pkt., at efterladte omfattet af stk. 1, og som ikke tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af forsørger til et kapitalbeløb, ikke kan få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1 til et kapitalbeløb.

Forslaget indebærer, at efterladte som modtager løbende erstatning frem til udbetaling af engangsbeløbet (afløsningsbeløbet), når de når enten 65 år eller 67 år, også vil modtage den forlængede erstatning, jf. § 84 c som en løbende erstatning. Efterladte kan i disse tilfælde ikke få den forlængede erstatning omsat til et kapitalbeløb.

Efterladte, som tidligere har fået omsat deres løbende erstatning til et kapitalbeløb, vil få den forlængede erstatning omsat til et yderligere kapitalbeløb. Det yderligere kapitalbeløb vil blive beregnet med udgangspunkt i den løbende erstatning efter de dagældende regler om erstatningsudmåling m.v., og herunder de samme forudsætninger for kapitaliseringsfaktorer, der blev anvendt ved den tidligere omsætning til kapitalbeløb.

Der foreslås i en ny § 84 c, stk. 2, 2. pkt., at erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt i stk. 1, som efterladte har fået tilkendt erstatning efter.

Forslaget til ny § 84 c, vil betyde, at efterladte ægtefæller, samlevere og registrerede partnere, som er omfattet af § 84 c, vil have ret til få udmålt erstatning for tab af forsørger inkl. engangsbeløb (afløsningsbeløb) ud over det fyldte 69. år, således at en tilkendt periode med erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) vil kunne dække indtil udgangen af den måned, hvor de får ret til folkepension, når afgørelsen om erstatning for tab af forsørger træffes efter en af de tidligere arbejdsskadelove, som er anført i § 84 c, og udløser ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på enten 2 år eller 4 år.

§ 84 c giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmel til at forlænge erstatningen for tab af forsørger, hvis efterladte opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal således ikke foretage den sædvanlige vurdering af, om efterladte fortsat opfylder betingelserne for at få forlænget erstatningen for tab af forsørger. Med de foreslåede ændringer vil det således blive sikret, at disse efterladtes rettigheder i forhold til at blive kompenseret efter arbejdsskadesikringsloven frem til pensionsalderen bevares svarende til efterladte omfattet af den gældende arbejdsskadesikringslov. Tilsvarende vil gælde ved eventuelle fremtidige forhøjelser af folkepensionsalderen.

Det betyder, at efterladte ægtefæller, samlevere og registrerede partnere omfattet af forslaget til ny § 84 c, som får forhøjet deres pensionsalder fra 69 år til 70 år, vil have ret til at få udbetalt erstatning for tab af forsørger inkl. engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil de fylder 70 år, forudsat at den periode, de er tilkendt erstatning for efter § 36, stk. 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, eller § 31, stk. 2, i lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, udløber ved udgangen af den måned, hvor de efter dagældende regler i lov om social pension ville have fået ret til folkepension som enten 65 årige eller 67 årige og derfor var eller vil være berettiget til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på enten 2 år eller 4 år.

I forhold til dette lovforslag, der forhøjer folkepensionsalderen fra 69 år til 70 år, vil det for nævnte efterladte, der omfattes af forslaget til § 84 c, indebære, at erstatningen for tab af forsørger vil kunne tilkendes, indtil de efterladte fylder enten 66 år eller 68 år, afhængig af den periode, som erstatningen er tilkendt for, og hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse er truffet efter. Engangsbeløb (afløsningsbeløb) på enten 4 eller 2 gange den årlige erstatning udbetales fortsat, når efterladte fylder 65 år eller 67 år afhængig af, hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse om erstatning for tab af forsørger er truffet efter. Udbetalingen af den løbende erstatning vil dermed fortsætte et år efter udbetalingen af engangsbeløbet (afløsningsbeløbet). De efterladte vil i disse tilfælde kunne blive kompenseret, indtil den foreslåede nye folkepensionsalder på 70 år. Det er således perioden med ret til erstatning for tab af forsørger, som forlænges tidsmæssigt svarende til forhøjelsen af pensionsalderen, mens engangsbeløbet (afløsningsbeløbet) på enten 2 eller 4 år forbliver uændret. Tilsvarende vil gælde ved eventuelle senere forhøjelser af pensionsalderen. Erstatningsudmålingen vil i øvrigt skulle ske på grundlag af de dagældende regler for erstatningsudmåling og herunder i relevant omfang med de samme forudsætninger for kapitaliseringsfaktorer, som blev anvendt ved tidligere omsætning til kapitalisering.

Bestemmelsen vil alene gælde for efterladte, som er født efter 1970, og som opnår ret til erstatning for tab af forsørger i anledning af et arbejdsrelateret dødsfald, der er en følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, og som i den anledning har ret til et engangsbeløb (afløsningsbeløb) efter de tidligere arbejdsskadelove. Bestemmelsen forventes derfor kun anvendt i meget få sager.

Som følge af forslaget til § 84 c, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved forhøjelser af pensionsalderen skulle genoptage sager, når efterladte har ret til at få forlænget erstatningen for forsørgertab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle genoptage sagerne af egen drift i det omfang, det er muligt. I sager, hvor det ikke er muligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage sagerne af egen drift, vil det være nødvendigt, at efterladte selv anmoder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om genoptagelse af sager. Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med fast praksis informerer om genoptagelsesmuligheden på deres hjemmeside og de betingelser, som skal være opfyldt for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal genoptage sagen.

Til § 3

Til nr. 1

Efter arbejdsskadeafgiftslovens § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 3. marts 2020 opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Afgiftsgrundlaget er fastsat i arbejdsskadeafgiftslovens § 3. Heraf fremgår bl.a., at arbejdsskadeafgiften udgør 12 pct. af de erstatninger og godtgørelser m.v., som er tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke, herunder hensættelser af beløb til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger. I afgiftsgrundlaget beregnes udgifterne til løbende erstatning således i princippet som en hensættelse. Disse hensættelser indeholder værdier af de løbende erstatninger fra tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og frem til folkepensionsalderen, idet der tages højde for forrentningen i erstatningsperioden samt en beregningsmæssig sandsynlighed for modtagerens død inden folkepensionsalderen. Hensættelserne opgøres ved hjælp af en række hensættelsesfaktorer, som fremgår af arbejdsskadeafgiftslovens bilag 1.

Bilag 1 indeholder de hensættelsesfaktorer, der anvendes af Arbejdsmarkedets erhvervssikring til opgørelse af værdien af de løbende erstatninger med henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskadeafgiften efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.

I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at forhøje folkepensionsalderen.

Det foreslås derfor, at bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven affattes som bilag 1 til dette lovforslag.

Med forslaget, der er en konsekvens af lovforslagets § 1, tages der højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen. Med forslaget vil bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholde de hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løbende erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeafgiften.

Hensættelsesfaktorerne er opgjort for en ydelse på 1 kr. årligt, der udbetales i tilkendelsesperioden med 1/12 forud hver måned. Hensættelsesfaktorerne er endvidere opgjort med en grundlagsrente på 2 pct. og med en dødelighed som fastsat i det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82, som er en branchestandard.

Der er i det foreslåede bilag 1 - ligesom i det gældende bilag 1 - udarbejdet et antal hensættelsesfaktorer baseret på køn, lovgrundlag og folkepensionsalder. Der er således én hensættelsesfaktor for tilskadekomne med en pensionsalder på 70 år, og én for tilskadekomne med en folkepensionsalder på 69 år og så videre.

Lovgrundlaget har tillige betydning for beregningen af hensættelserne, idet der i erstatningen for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade indgår et engangsbeløb (afløsningsbeløb), som skal indregnes i hensættelsesfaktorerne.

Tilsvarende skal der for de efterladte, som modtager en løbende erstatning, udarbejdes hensættelsesfaktorer, som bygger på de samme principper. Til de efterladte tilkender Arbejdsmarkedets Erhvervssikring erstatningen for en afgrænset periode. Hensættelserne beregnes på baggrund af den tilkendte periode, køn og alder på afgørelsestidspunktet. Der anvendes samme grundlagsrente og dødelighedsantagelse som ovenfor.

Hensættelsen og dermed dele af afgiftsgrundlaget bliver således beregnet som den årlige ydelse gange en hensættelsesfaktor, som er afhængig af den tilskadekomnes køn og alder på afgørelsestidspunktet og grundlaget for afgørelsen.

Nyaffattelsen af bilag 1 er en afledt konsekvens af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 31. december 2025. Ikrafttrædelsestidspunktet vil følge ikrafttrædelsen i de forudgående lovforslag, hvor folkepensionsalderen blev reguleret. Hvis forhøjelsen af folkepensionsalderen som forudsat skal have virkning fra den 1. januar 2040, skal loven træde i kraft i 2025.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
   
§ 1 a. Folkepensionsalderen er:
1-6) ---
7) 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
 
1. § 1 a, stk. 1, nr. 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»7) 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til den 31. december 1970.
8) 70 år for personer, der er født efter den 31. december 1970.«
   
§ 72 e. Beskæftigelsesministeren fremsætter i 2025 forslag om revision af denne lovs § 1 a.
 
2. I § 72 e ændres »2025« til: »2030«.
   
  
§ 2
   
  
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, foretages følgende ændringer:
   
  
1. Efter § 84 a indsættes i Kapitel 12:
»§ 84 b. Tilskadekomne har ret til at få forlænget erstatningen for tab af erhvervsevne, så tilskadekomne samlet kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om social pension, hvis
1) tilskadekomne har fået eller får udmålt erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og
2) tilskadekomne har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social pension.
Stk. 2. Tilskadekomne omfattet af stk. 1, og som ikke tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af erhvervsevne til et kapitalbeløb, kan ikke få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1, til et kapitalbeløb. Erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt i stk. 1, som tilskadekomne har fået tilkendt erstatning efter.
§ 84 c. Efterladte har ret til at få forlænget perioden med erstatning for tab af forsørger, så den efterladte samlet kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil udgangen af den måned, hvor den efterladte når folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om social pension, hvis
1) den efterladte får udmålt en erstatning for tab af forsørger, som afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) ved udgangen af den måned, hvor efterladte fylder 65 eller 67 år, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og
2) den efterladte har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social pension.
Stk. 2. Efterladte omfattet af stk. 1, og som ikke tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af forsørger til et kapitalbeløb, kan ikke få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1 til et kapitalbeløb. Erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt i stk. 1, som efterladte har fået tilkendt erstatning efter.«
   
  
§ 3
   
  
I lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 2203 af 29. december 2020 og § 6 i lov nr. 1541 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:
  
1. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.