L 132 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

(Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Grønlandsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 22-04-2025

Optrykt: 22-04-2025

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 22. april 2025

20241_l132_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 22. april 2025

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland

(Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 461 af 15. maj 2017 og ved lov nr. 1523 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling, eller at personskaden er blevet behandlet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. § 14, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

3. § 15, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

4. I § 18, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsydelse« til: »jobsøgningsydelse under sygdom efter inatsisartutlov nr. 7 af 20. juni 2022 om jobsøgningsydelse«.

5. § 21, stk. 7, 3. pkt., affattes således:

»Er tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen 2 år eller mindre fra at nå alderspensionsalderen, jf. inatsisartutlov om alderspension, udbetales erstatningen efter reglerne i § 31, stk. 4, som et kapitalbeløb med den faktor, der er fastsat for en person, der er 2 år fra at nå alderspensionsalderen, ganget med den årlige løbende erstatning.«

6. I § 21 indsættes som stk. 8 og 9:

»Stk. 8. Udbetales erstatningen som et kapitalbeløb efter reglerne i § 31, stk. 1, 1. pkt., har tilskadekomne ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger, før arbejdsskaden er anmeldt, og frem til tidspunktet for omsætningen af erstatningen.

Stk. 9. Reglerne i stk. 7 og 8 anvendes tilsvarende i sager, der genoptages efter §§ 46 og 47. Der udbetales i disse sager ikke erstatning fra et tidspunkt, der ligger før anmodningen om genoptagelse, eller før Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har genoptaget sagen, jf. § 47.«

7. § 28, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Satserne for værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de satser, der fastsættes af Skattestyrelsen i Grønland i medfør af § 19 a i landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, for det pågældende år.«

8. I § 30, stk. 4, 1. pkt., ændres »4 uger« til: »7 uger«, og »4-ugers-fristen« ændres til: »7-ugersfristen«.

9. § 31, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb finder sted på grundlag af erstatningens størrelse på omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden. Faktorerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb fastsættes på baggrund af aktuarmæssige principper i spring af hele år og måneder. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Grønlands Selvstyre regler for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb.«

10. § 35, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.

Stk. 2. Arbejdsulykker, der ikke har medført fravær, men som antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, jf. § 10, skal anmeldes af arbejdsgiver senest 14 dage efter tilskadekomstdagen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

11. I § 35, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2 og § 38«.

12. § 36, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

13. I § 37, stk. 1, ændres »Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf. § 36« til: »Arbejdsgiveren, jf. § 35, stk. 1 og 2«.

14. I § 38, stk. 1, ændres »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Grønlands Selvstyre regler om, at læger« til: »Læger«.

15. I § 39, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »anmeldelsen«: »af arbejdsulykker og erhvervssygdomme«.

16. § 39, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder alle udgifter til sagsoplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager vedrørende erhvervssygdomme. Udgifterne i 1. og 2. pkt. vedrører bl.a. udgifter til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser og til oversættelser.«

17. § 42 affattes således:

»§ 42. Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen indhenter oplysninger efter § 41, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skriftligt orientere tilskadekomne eller efterladte om, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal samtidig give tilskadekomne eller efterladte en frist til eventuelt at gøre indsigelse mod dette og orientere tilskadekomne eller efterladte om de mulige processuelle skadevirkninger heraf.«

18. I § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »Tilskadekomne«: »og nødvendig ledsager«.

19. § 44 ophæves.

20. § 49, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

21. I § 49 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved Ankestyrelsens behandling af sager efter denne lov finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse, medmindre andet følger af denne lov.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

22. I § 49, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som 3. pkt.:

»Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tage stilling til faktiske og retlige såvel som skønsmæssige elementer i afgørelsen.«

23. I § 51 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har ankeadgang som nævnt i § 49 i sager om arbejdsulykker, som Garantifonden for skadesforsikringsselskaber administrerer efter lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.«

24. § 52, stk. 6, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1. pkt., betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finansiering af udgifter efter 2. pkt. opkræves aconto primo det år, hvor udgifterne afholdes, hos alle forsikringsselskaber, som driver arbejdsulykkesforsikring i Grønland, med efterfølgende regulering i det efterfølgende år.«

25. I § 52, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring« til: »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, og »3. pkt.« ændres til: »4. pkt.«

26. I § 56, stk. 4, ændres »§ 52, stk. 6, 2. og 3. pkt.« til: »§ 52, stk. 6, 2.-4. pkt.«

27. § 59 ophæves.

28. I § 62, stk. 4, ændres »§ 52, stk. 6, 4. og 5. pkt.« til: »§ 52, stk. 6, 5. og 6. pkt.«

29. I § 64, stk. 1, nr. 2, ændres »erhvervssygdomme og« til: »erhvervssygdomme,«.

30. I § 64, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af beløb efter § 68, for så vidt angår sager efter gruppeforsikringen, jf. §§ 67-69, og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

31. I § 64, stk. 4, 1. pkt., udgår »betalingen,«, og »og opkrævningen heraf« ændres til: », acontoopkrævning og efterfølgende regulering«.

32. I § 65, 1. pkt., udgår », der svarer til gennemsnittet af den dag til dag-pengemarkedsrente, der er opgjort af Nationalbanken«.

33. I § 65, 2. pkt., ændres »beregnes« til: »fastsættes«.

34. I § 70, 1. pkt., indsættes efter »deres efterladte«: », jf. dog stk. 2«.

35. I § 70 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Reglen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse, i det omfang der er eller pålægges erstatningsansvar efter reglerne i lov om produktansvar.«

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 23, 27, 34 og 35. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 3

Stk. 1. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2026. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2. § 1, nr. 3, 5, 6, 7, 9 og 19, finder ikke anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2026, eller i sager om erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2026. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. § 1, nr. 8 og 20, finder ikke anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om arbejdsskader, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet før den 1. januar 2026. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af § 59, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017 om arbejdsskadesikring i Grønland, erhvervet aktiver og rettigheder som følge af en overtagelse af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer, overdrages disse til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Overdragelsen sker, samtidig med at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3.

Stk. 5. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af § 59, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017 om arbejdsskadesikring i Grønland, fået pålagt pligter som følge af en overtagelse af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer, overdrages eksisterende og fremtidige pligter til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Overdragelsen sker, samtidig med at § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3.

Stk. 6. Har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtaget materiale vedrørende forsikringsbestande, herunder personoplysninger, som vedrører konkrete arbejdsulykkessager, jf. stk. 4 og 5, overdrages dette til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, i perioden fra § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvas‍kloven og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, og 6 måneder frem. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring yder i samme periode bistand med konkret sagsbehandling, såfremt der overdrages arbejdsulykkessager til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Stk. 7. Ved efterregulering af beløb efter § 59 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, finder bestemmelsen om efterregulering i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i året, hvor § 1 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love sættes i kraft for Grønland, jf. lovens § 17, stk. 3, og de følgende 2 år. I samme periode skal eventuelle overskydende beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har kunnet opkræve efter § 59, indgå i grundlaget for forhåndsopkrævningen af øvrige beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver efter en tilsvarende anvendelse af bestemmelsen om efterregulering i § 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022.