Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 8. april 2025
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
(Ændring af reglerne om sociale
akuttilbud og reglerne vedrørende klageadgang ved
bortvisning fra herberger m.v. og udvidelse af muligheden for
handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1703 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 82 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan generelt beslutte, at lederen af et socialt
akuttilbud som led i den hjælp, der tilbydes efter stk. 2, og
efter en konkret vurdering kan tilbyde overnatning i op til 3
på hinanden følgende nætter.«
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
261 af 13. marts 2024, som ændret senest ved § 2 i lov
nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 9, stk. 1, 2. pkt., ændres
»stk. 2-12« til: »stk. 2-13«.
2. I
§ 9, stk. 9, ændres
»11-13« til: »11-14«.
3. I
§ 9 indsættes efter stk. 10
som nyt stykke:
»Stk. 11.
Den kommune, der efter stk. 1-6 og 12-14 er handlekommune for en
borger, der har ophold i en boform efter § 110 i lov om social
service, kan med borgerens samtykke indgå aftale med en
kommune, som borgeren har intention om at flytte til, om, at den
nye kommune er handlekommune for borgeren, for så vidt
angår følgende:
1)
Afgørelse om udskrivning efter § 110, stk. 5, i lov om
social service.
2) Udarbejdelse
af handleplan efter §§ 141 og 142 i lov om social
service.
3)
Afgørelse om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108
i lov om social service.
4)
Afgørelse om hjælp, omsorg eller støtte efter
§§ 85 og 85 a i lov om social service.«
Stk. 11-13 bliver herefter stk.
12-14.
4. I
§ 9, stk. 13, 1. pkt., der bliver
stk. 14, 1. pkt., ændres »stk. 1-10« til:
»stk. 1-11«.
5. I
§ 52 a, stk. 3, ændres
»stk. 13« til: »stk. 14«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. maj 2025.