L 220 A Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love.

(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd).

Af: Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 04-06-2025
3. behandlet, vedtaget 11-06-2025
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Lovforslaget har til formål at implementere de initiativer i regeringens tryghedspakke »Et trygt Danmark for alle« af 10. marts 2025, der kræver lovændringer, herunder:

• Indførelse af mulighed for at meddele tryghedsskabende opholdsforbud.

• Skærpelse af bødestraffen for overtrædelsen af visse bestemmelser i ordensbekendtgørelsen og politiloven, når overtrædelsen er sket i en nattelivszone.

• Udvidelse af listen over lovovertrædelser, der kan give opholdsforbud i nattelivet, og forlængelse af den tidsmæssige udstrækning af et opholdsforbud.

• Skærpelse af straffen for hærværk begået mod offentlige transportmidler til fængselsstraf som udgangspunkt.

• Indførelse af et nyt pålæg til børn og unge, som led i et forbedringsforløb, om forbud mod færden og ophold i et afgrænset område.

• Udvidelse af mulighederne for tv-overvågning foretaget af boligorganisationer, foreninger m.v. og ejere af idrætsanlæg.

• Udvidelse af kommunernes muligheder for tv-overvågning i nær tilknytning til boligområder.

• Udvidelse af adgangen til at meddele tilhold og opholdsforbud.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Afstemning:
Vedtaget For stemte 83 (S, V, DD, M, KF, EL, DF, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Jeppe Søe (UFG)) imod stemte 16 (LA, RV, ALT) hverken for eller imod stemte 9 (SF, BP) Ved en fejl stemte EL for forslaget.