L 211 Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

(Bekæmpelse af ulovlig droneaktivitet ved militære områder m.v.).

Af: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-04-2025
Sat på dagsorden til 1. behandling 13-05-2025
Ministerområde:
Forsvarsministeriet
Resumé:
Lovforslagets formål er at give Forsvaret hjemmel til at neutralisere droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone, ved militære områder, midlertidige militære områder, flådefartøjer, militære luftfartøjer og afmærkede militærkolonner samt ved slotte under
Forsvarets bevogtning.

Derudover indebærer lovforslaget, at Forsvaret i øvelsesøjemed og efter samtykke fra droneejeren eller fjernpiloten kan neutralisere droner, der befinder sig i de nævnte flyveforbudszoner.

Baggrunden for lovforslaget er, at Forsvaret gennem de seneste år har oplevet en øget ulovlig droneaktivitet ved bl.a. militære områder. Samtidig bliver droner i stigende grad anvendt til bl.a. spionage, sabotage og terrorisme. Derudover kan droner ved deres blotte tilstedeværelse forstyrre Forsvarets aktiviteter, og herunder påvirke flyvesikkerheden ved militære flyvestationer.

Det er i den forbindelse afgørende, at Forsvaret har mulighed for at reagere hurtigt og effektivt på droner, der ulovligt befinder sig i de pågældende flyveforbudszoner.