Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 207:

Forslag til lov om ændring af barselsloven. (Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dagpenge under sorgorlov).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 23.04.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen, er hr. Thorkild Holmboe-Hay fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Det lovforslag, vi behandler her, udspringer af finanslovsaftalen for 2025. Lovforslaget består af to elementer. Vi får forbedret barselsvilkårene for forældre til nyfødte børn, der må hospitalindlægges, og samtidig sidestiller vi børn i tidligt hjemmeophold med børn, der er hospitalsindlagt. Og vi forbedrer vilkårene for sorgorlov for forældre, der har mistet deres barn.

I forhold til den første del vil vi forbedre barselsvilkårene for forældre til nyfødte børn, der er indlagt på hospitalet, således at forældrenes ret til fravær og barselsdagpenge udvides i forhold til de nuværende regler, hvor forældrene har ret til 3 måneders fravær og barselsdagpenge tilsammen, til en ret til fravær og barselsdagpenge i 12 måneder for hver forælder. Som noget nyt foreslås det, at børn i tidligt hjemmeophold sidestilles med børn, der er hospitalsindlagt. Det vil sige, at forældre til børn i tidligt hjemmeophold, altså der, hvor forældrene passer deres syge barn hjemme, får samme rettigheder som forældre, der passer deres syge barn på hospitalet. Med de nuværende regler er forældre, der har et hospitalsindlagt nyfødt barn, henvist til selv at finde en løsning, hvis deres barn er indlagt i mere end 3 måneder. Det har f.eks. været løsninger, hvor den ene forælder har måttet opsige sit arbejde eller fået orlov uden løn for sit arbejde for at kunne passe barnet. Det sætter en i forvejen hårdt presset familie under et endnu hårdere økonomisk pres. Det er hverken ideelt for familien eller for barnet. Det retter vi op på nu.

I forhold til den anden del vil vi forbedre forholdene omkring sorgorlov for forældre, der mister deres barn. Med de nuværende regler har hver af forældrene ret til fravær i 26 uger efter barnets død. For at opnå ret til barselsdagpenge i denne periode skal den enkelte forælder opfylde et beskæftigelseskrav. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, ses der i dag bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til hjemmepasning af et sygt barn. Med nærværende lovforslag foreslås det, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, ses bort fra alle perioder, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, også perioder på mere end 2 år. Lovforslaget er altså en håndsrækning til forældre, der har passet deres syge barn derhjemme i mere end 2 år inden dødsfaldet. Lovforslaget vil således forbedre de økonomiske vilkår for disse forældre under sorgorloven, der uændret er på 26 uger.

Jeg skal takke partierne bag finanslovsaftalen og bag den aftale, der har gjort dette lovforslag muligt, og slutte med at markere, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Thorkild Holmboe-Hay fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden, og tak for ordet. Der er næppe noget, som berører os mere, end når en nyfødt bliver alvorligt syg og må tilbringe den første tid på hospitalet. Med det her lovforslag tager vi et vigtigt skridt for at sikre, at disse børn og deres familier får langt bedre muligheder for en tryg og rolig start på livet.

Lovforslaget udmønter to initiativer på barselsområdet, som følger af finanslovsforslaget for 2025, og det forbedrer barselsvilkårene markant for forældre til nyfødte børn, der er indlagt på et hospital. Det betyder bl.a., at forældrenes ret til fravær og barselsdagpenge udvides fra i alt 3 måneder til 12 måneder for hver forælder, når barnet er indlagt. På den måde sikres familier i en svær tid bedre muligheder for at være tæt på deres barn – en tilstedeværelse, der har stor betydning for både barnets trivsel og forældrenes mentale helbred.

Som noget nyt bliver fravær i forbindelse med behandling i hjemmet under et tidligt hjemmeophold også sidestillet med hospitalsindlæggelse. Det er en vigtig forbedring, for mange familier fortsætter behandlingen i hjemmet, og det skal naturligvis ikke fratage dem retten til fravær og barselsdagpenge. Det handler i bund og grund om at skabe tryghed og stabilitet for familien i en tid, hvor alt andet er usikkert. Lovforslaget rummer også en ændring, der sikrer øget økonomisk tryghed for familier, der mister et barn, men som har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved hjemmepasning af et sygt barn i mere end 2 år. Retten til dagpenge under sorgorlov bliver udvidet, så disse forældre ligestilles med dem, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i kortere tid.

Med disse tiltag giver vi familier større ro og tryghed i nogle af deres mest sårbare perioder. Venstre bakker fuldt op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Valentin fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Der er langt fra Provianthuset og herover, vil jeg bare sige. (Taleren er forpustet). Tak for ordet. Lovforslaget her har til formål at forbedre barselsvilkårene for forældre med indlagte nyfødte børn. Lovforslaget udmønter en aftale, som er indgået i forbindelse med finansloven 2025 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, SF og Radikale Venstre.

Lovforslaget indebærer, at forældrenes ret til fravær og barselsdagpenge forlænges fra i alt 3 til 6 måneder for hver forælder i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelser. Derudover sidestilles såkaldte tidlige hjemmeophold med behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelser. Det skal understøtte, at indlagte nyfødte børn får bedre mulighed for en god start på livet sammen med deres forældre. Lovforslaget har desuden til formål at udvide retten til dagpenge under sorgorlov, når forældre mister et barn.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at forslaget meget sympatisk, da det vil betyde en mere rolig start for de familier, hvor deres nyfødte børn indlægges. Det er en svær og sårbar tid for forældrene, når et barn kommer til verden og samtidig har behov for hospitalsindlæggelse, og selv om der findes løsninger på det private arbejdsmarked, hvor der i overenskomster på store dele af arbejdsmarkedet er ret til fri løn i op til 5 dage ved barns hospitalsindlæggelse for den ene forælder, er det helt rimeligt, at forældre i den situation får bedre mulighed for at være til stede og tage vare på deres barn uden at skulle bekymre sig om økonomien. Vi støtter også udvidelsen af sorgorloven i de tilfælde, hvor forældre tillige har modtaget ydelser i form af tabt arbejdsfortjeneste for pasning af et sygt barn i hjemmet i mere end 2 år. Lovforslaget retter op på en tidligere utilsigtet retsstilling, hvor man i situationer ved vurdering af retten til dagpenge under sygeorlov ikke har kunnet se bort fra de perioder, hvor forældrene har modtaget tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis nogen stadig væk skulle være i tvivl, kan jeg sige, at vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Der findes lovforslag, der korrigerer og implementerer og finjusterer, og så findes der lovforslag, der for alvor rækker ind i menneskers liv. Det her lovforslag hører til i den sidste kategori. Det handler om det lille barn, der melder sin ankomst til livet alt for tidligt, og om forældre, som har brug for støtte, tid og nærvær. Og det handler om de forældre, der skal sige alt for tidligt farvel til et barn, der ikke fik lov til at blive voksen.

Lad mig starte med de for tidligt fødte. I 2023 blev 615 børn født enten ekstremt for tidligt eller meget for tidligt, altså før uge 32. Alligevel har forældre i dag kun ret til op til 3 måneders forlænget barsel ved indlæggelse – 3 måneder i situationer, der ofte varer væsentlig længere. Det er situationer, hvor tiden i maven blev kortere, end den burde have været, hvor tiden efter fødslen bliver længere, sværere, mere uforudsigelig, hvor et hospitalsophold bliver til måneder i alarmberedskab, og hvor det eneste, man har brug for, er plads til det nære. Vi har hørt de hjerteskærende historier som med Olivia, der fødte sit barn 16 uger for tidligt, en datter på bare 573 gram, og om Pernille, der måtte vente 3½ måned, før hun kunne få sin søn med hjem fra hospitalet, da han kom ud 14 uger før termin.

Lovforslaget er også et opgør med en anden urimelighed, nemlig at forældre, der vælger hjemmebehandling, det, vi kalder tidligt hjemmeophold, ikke har samme rettigheder som dem, der bliver på hospitalet. Jeg forstår godt, at man gerne vil hjem i trygge rammer, men når hjemmet i praksis bliver en forlænget hospitalsafdeling med kontrolbesøg, sondemad og døgnkontakt til sygehuset, giver det ikke mening, at vi administrativt stiller de familier dårligere, især ikke, når det i virkeligheden aflaster sundhedsvæsenet. Med det her lovforslag giver vi tid og fleksibilitet til, at de her familier kan komme godt fra start.

Vi tager også fat et andet sted. Når livet slutter alt for tidligt, når et barn går bort, inden det bliver voksen, siger vi til de forældre, som har brugt 2 år på at passe et sygt barn: I skal have ro til at komme på fode igen, I skal have mulighed for at sørge uden at bekymre jer om privatøkonomi og beskæftigelseskrav. Og vi siger: Vi kan ikke tage smerten fra jer, men vi kan give jer tid, et pusterum. Vi siger: I skal ikke stå alene.

Heldigvis er der bred opbakning i høringssvarene. Mange forstår behovet for og vigtigheden af, at de her familier får plads til omsorg og nærvær, men det er også tydeligt, at man sjældent får store politiske landvindinger igennem uden modstand. Dansk Arbejdsgiverforening kalder forslaget sympatisk, men siger også, at det er besynderligt og problematisk, at man ikke har regnet på konsekvenserne for arbejdsgiverne. Og Kommunernes Landsforening peger på risikoen for, at det kan påvirke arbejdsudbuddet.

Det er selvfølgelig legitimt at rejse de spørgsmål, fair nok, men jeg vil gerne minde om proportionerne her. Det handler om forældre i nogle af livets mest ekstreme situationer, forældre, der bruger deres barns første måneder ind og ud af sygehuset med frygten for, at det hele slutter, før det er begyndt, og forældre, som efter lang tids sygdom må sige farvel til deres børn, før de nåede at se dem vokse op. De forældre fortjener ikke kalkuler om arbejdsudbud, de fortjener tid og ro, og det giver vi dem nu. Derfor støtter vi i Socialistisk Folkeparti forslaget. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig blot kvittere for et meget flot stykke arbejde fra SF i forhold til de her for tidligt fødte og muligheden for selvfølgelig at holde den barsel, man har brug for, også selv om man får hjemmebehandling. SF var et af de partier, der allerførst bragte det her op og satte fokus på problemstillingen.

Så vil jeg også tillade mig at takke SF for et virkelig godt samarbejde omkring den anden del af lovforslaget, nemlig det her med sorgorlov til forældre, som har passet deres døende børn derhjemme og derfor ikke lever op til beskæftigelseskravet og falder ud af systemet. Det var en sag, vi fra Konservatives side rejste og stillede rigtig mange spørgsmål til ministeren om, og vi blev totalt hældt ned af brættet i forhold til at finde en løsning på det her. Vi tog det op i spørgetimen med statsministeren uden at blive imødekommet i forhold til en løsning. Det tror jeg også satte noget i gang hos SF, som tog det her videre til finanslovsforhandlingerne. Så tusind tak for et godt samarbejde omkring den her sag.

Ordføreren.

Selv tak, fru Mette Abildgaard, og tak for rosen. Vi kender bestemt også De Konservatives rolle i det her. Jeg synes, det er så dejligt, når vi på venstre- og højrefløjen kan stå sammen om sådan noget som familiepolitikken, som jeg ved betyder rigtig meget for Konservative og også betyder meget for os i SF. Så det er jeg glad for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Mange tak. Lovforslaget i dag omhandler ikke særlig mange personer, men for de personer, det omhandler, betyder det rigtig meget.

Jeg synes, at de justeringer, der bliver lagt op til, er nødvendige justeringer, som jeg tror de fleste kan se fornuften i. Især når jeg kigger på de nyfødte og dem, der bliver indlagt, og på den måde, som vi beregner barslen på, er det ikke helt den samme start, de får, som de fleste af os er så heldige at få ved familieforøgelse.

I forhold til det, som SF kom ind på lige før med beregningsgrundlaget, og hvad konsekvenserne er, er vi enige i Liberal Alliance i, at det ikke er det, der skal stå i vejen for, at vi laver de her ændringer, men man kunne godt også kigge bedre på, hvad det så er, det har af konsekvenser, hvad det koster, og hvad det vil have af påvirkning, uden at det nødvendigvis skal være årsag til, at man ikke bakker op. Så det håber vi i hvert fald at man vil kunne få klarlagt noget bedre.

Sorgorloven er jo også blevet diskuteret jævnligt. Jeg synes, det er et enormt svært emne. Det er jo enormt forskelligt, hvad det er, vi har behov for som mennesker. Der er nogle, der har behov for ikke at blive sat i en kasse, og der er nogle, der har behov for tryghed til med god samvittighed at komme sig efter et forfærdeligt tab af et barn, hvad man jo ikke ønsker for nogen.

At vi kigger på beskæftigelseskravet i forbindelse med den her ordning, synes jeg er meget godt, og at vi kommer væk fra det, når man har været på tabt arbejdsfortjeneste. Det er da helt klokkeklart, når det er, man netop ikke har været på arbejde, fordi man i flere år har haft et sygt barn.

Alt i alt bakker Liberal Alliance op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Noget af det mest forfærdelige, man overhovedet kan forestille sig at opleve som forælder, er jo at have alvorligt syge børn, i det hele taget at have syge børn,men endnu værre er det at miste et barn. Jeg er sådan en, der har prøvet at stå ved siden af. Jeg har prøvet at stå der med en nybagt mor med en dødfødt lille pige. Moren var knust. Moren magtede ikke at give den lille pige en lille, fin kjole på, før hun blev lagt i kisten. Det gjorde jeg. Den oplevelse sidder i mig og kommer til at sidde der altid. Jeg er ikke sikker på, at man kan sige, at moren nogen sinde kommer sig. Det er simpelt hen ubærligt. Så vi er selvfølgelig i Moderaterne glade for, at vi står med det her lovforslag. Andre har været inde på, at vi skal sikre mere økonomisk tryghed for familier, der er i så frygtelig en situation, og man fristes til at sige: Det manglede bare.

Med forslaget forbedrer vi altså barselsvilkårene for forældre med indlagte nyfødte børn, udvider retten til dagpenge under sorgorlov og sidestiller tidligt hjemmeophold med behandling i hospitalsregi. Alle børn fortjener omsorg og hjælp fra deres forældre, ikke mindst og i særdeleshed når de er svært syge. Alle forældre fortjener at se deres børn vokse op, men skulle det helt ubeskrivelige og ubærlige ske, er det mindste, vi kan gøre, at træde til. Jeg synes egentlig, at der har været god stemning om det. Jeg er superglad for, at regeringen løftede det sidst.

Ingen nævnt, ingen glemt. Nu er jeg tilbage i tiden faktisk ligefrem citeret i pressen for, og derfor må jeg gerne sige det, at sige, at jeg fandeme ikke er politiker,og derfor har jeg selvfølgelig bemærket, at fru Mette Abildgaard har kæmpet kampen igen og igen. Tak for det. Det er vigtigt. Tak for ordet. Moderaterne bakker op.

Så har jeg bare lige en lille, venlig henstilling om ikke at bande fra talerstolen. (Nanna W. Gotfredsen (M): Det var et citat fra en overskrift i en avis). Ja, men man bander stadig væk ikke i Folketingssalen.

Vi siger tak til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Jeg skal nok love, at jeg ikke bander eller i hvert fald skal forsøge ikke at gøre det.

Det her er jo vores sag. Derfor er det en glædens dag for os at stå her i dag. Jeg vil sige tak til de ordførere, som har holdt tale indtil nu, for nogle rigtig gode taler, hvor man har uddybet, hvad den her sag handler om. Det er en glædens dag, at vi kan stå her og se en konservativ mærkesag blive til virkelighed. Er det mange forældre, vi går ind og hjælper her? Nej, det er det ikke, men det er jo lige præcis sådan nogle mennesker, vi har med at gøre her, som velfærdssamfundet skal træde til for. Så vi bakker selvfølgelig op om lovforslaget.

Når livet rammer allerhårdest, skal samfundet stå klar. Vi står her med et lovforslag, som vil gøre en forskel i de værst tænkelige situationer, altså når man mister et barn efter barnets alvorlige sygdom, eller når ens nyfødte er alvorligt syg. Her skal vi som samfund ikke se på uger, satser og systemkrav. Vi skal se på mennesker og på de familier i krise, der har brug for tid, ro, omsorg og støtte. Sorgorlov til de her forældre er noget, vi har kæmpet for længe, og vi har nogle ret sjove svar fra ministeren i arkivet fra dengang, da vi blev holdt hen med svar. Det kan min kollega Mette Abildgaard fortælle mere om.Men nu er der altså en løsning, og jeg vil ligesom fru Mette Abildgaard sige tak til SF, som varmed til at få den her så vigtige mærkesag for os ind i finansloven, da vi ikke selv havde mulighed for at gøre det.

Lovforslaget sikrer først og fremmest bedre sorgorlov, og det er det, vi har kæmpet så meget for. Det sikrer også en hjælp til forældre, der har passet alvorligt syge børn i lang tid. Derudover sikres der bedre vilkår for forældre til nyfødte børn, i og med at begge forældre får mulighed for at sætte deres barsel på pause og få op til 12 måneders ekstra fravær, så de kan være ved deres syge barns side. Det er nogle kloge ændringer, som vi er rigtig glade for nu forhåbentlig bliver stemt igennem. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Jeg synes virkelig, at det her er Folketinget, når det er bedst. Man sikrer bedre rettigheder og muligheder for nogle af dem, som har allermest brug for det.Til forberedelserne til det her lovforslag var der noget, der blev ved med at gå igen. Noget af det, jeg synes er allerstærkest og mest rørende ved det, vi gør nu, er ikke partierne eller alt muligtandet herinde, men faktisk de forældre, som har stået i den sværeste krise, man overhovedet kan forestille sig, og så alligevel finder styrken til at bruge deres stemme til at lave en ændring, sådan at andre, der i fremtiden risikerer at stå i den værst tænkelige situation, som de har stået i, ikke skal gøre det, og sådan at andre trods alt står bare lidt bedre i noget, der er så svært. Det synes jeg virkelig er noget af det, der er det smukkeste overhovedet, altså at man finder den styrke til at gøre det.

At få et barn er en stor og livsforandrende oplevelse. For mange er det en tid med kærlighed, håb og glæde, men det kan også være en tid med meget usikkerhed og bekymringer. Man får en ny rolle, og selv under gode forhold kan det være helt overvældende. Hvis man så får et barn med en svær start på livet, eller, endnu værre, hvis barnet mister livet og man skal have hjælp fra sundhedsvæsenet, så bliver situationen kun meget mere sårbar. I de tilfælde er det så vigtigt, at forældrene har tryghed omkring deres rettigheder, og at de skal kunne være sammen med hinanden og med deres barn uden at skulle bekymre sig om job, økonomi og alt muligt andet,og det er netop det, lovforslaget her skal sikre.

Forslaget forbedrer forholdene for forældre til nyfødte. Fremover vil begge forældre have ret til 12 måneders barselsdagpenge, hvis deres barn er på hospitalet. I dag har de kun ret til 3 måneder. Det er så stor en forbedring og noget, som er så nødvendigt. For der er ingen, der skal miste deres rettigheder, mens deres barn kæmper for livet.

Lovforslaget slår også fast, at såkaldt tidligt hjemmeophold skal tælle som hospitalsindlæggelse. Det gælder, når barnet er hjemme, men stadig får behandling, og det er også virkelig en god og vigtig ændring. Forældrene skal nemlig ikke stilles dårligere, fordi barnet bliver behandlet i hjemmet. Man skal slet ikke stå i det dilemma, hvor man spørger sig selv, om det giver bedst mening at være på hospitalet eller derhjemme. Det er det, der er allerbedst for barnet og for familien, der skal afgøre det.

Et barn, der udskrives til hjemmebehandling, har stadig brug for både medicin og kontrol. Det, at det kan give problemer, løser vi med det her forslag, og det synes jeg er virkelig godt. Tidligere kunne det betyde, at forældre ellers mistede retten til barselsdagpenge. Derfor bakker vi selvfølgelig op om at udvide retten til sorgorlov og alt, hvad vi kan gøre i den fuldstændig ubærlige situation, det er at miste et barn, og derforer det også kun rimeligt, at man ikke skal opfylde et beskæftigelseskrav, hvis man har brugt flere år på at passe sit syge barn.

Noget andet, man kan se i høringssvarene, er bl.a., at Akademikerne og CFU har sendt nogle forslag.De foreslår bl.a., at man justerer barselslovens §§ 13-15, så perioderne bliver mere ensartede. I dag gælder nogle rettigheder i 46 uger, andre i 1 år. Det skaber forvirring, men derudover har vi jo faktisk også her en mulighed for at stille nogle bedre ved at ensarte reglerne. Derfor opfordrer vi regeringen til at kigge på de forslag, der er i de høringssvar. Dem bakker vi i hvert fald op om.

Til sidst vil jeg bare klartsige tusind tak. Enhedslisten støtter lovforslaget, der hjælper familier i en svær tid. Det skaber tryghed, og det giver forældrene mulighed for at være hos deres barn, som er der, hvor de hører til. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi ved selvfølgelig godt i Dansk Folkeparti, at det her ikke er en løsning, der kommer til at ændre verden, men det er jo en lille og vigtig forbedring for de familier, der har været ramt allerhårdest. Det handler selvfølgelig om at stå vagt om nogle af de helt grundlæggende værdier, som vi i Dansk Folkeparti altid har kæmpet for.

Når et barn bliver alvorligt syg eller skal behandles hjemme eller på hospitalet i lang tid, ændres alt jo. Hverdagen forsvinder, og arbejdsliv, økonomi og planer må sættes til side. Det eneste, der betyder noget, er at være der og kunne give sit barn tryghed, nærvær og støtte. I sådan en situation skal det aldrig være sådan, at man også skal kæmpe imod systemet. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Det her lovforslag udspringer af finanslovsaftalen, som vi i Radikale Venstre også var med i, men man kan jo høre på salen, at det rækker langt ud over finanslovspartierne. Det handler om nogle af de familier i Danmark, som har oplevet den allerstørste sorg, som man som forælder kan opleve.

Lovforslaget drejer sig bl.a. om familier, hvor der kommer nyt liv til, men alt, alt for tidligt – så tidligt, at der følger hospitalsindlæggelser og behandling med, måske på hospitalet og måske i hjemmet. Det, vi gør med lovforslaget, er, at vi ligestiller behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelse, således at forældre, der står i en situation, hvor der er kommet nyt liv til i familien, men hvor det er kommet til alt for tidligt, får ret til fravær og barselsdagpenge, også mere end hvad man i dag har ret til, nemlig 3 måneder i alt. Med det her lovforslag bliver det 12 måneder til hver forælder.

Den anden del af lovforslaget udspringer ligeledes af finansloven og finanslovsaftalen og handler om at udvide retten til dagpenge under sorgorlov. For det er sådan, at hvis man i dag har hjemmepasset sit døende barn i mere end 2 år, lever man ikke op til beskæftigelseskravet og kan derfor ikke få ret til dagpenge under sorgorlov. Nu ligestiller vi det, sådan at man får den ret, uanset om man har hjemmepasset sit døende barn under eller over 2 år.

Vi kan aldrig her fra Folketingets side løfte den smerte og den sorg væk, som de her familier står i, men vi kan sikre, at der er en økonomisk tryghed, og at man ikke skal kæmpe mod systemet og opfylde beskæftigelseskrav og andet. Selvfølgelig støtter vi i Radikale Venstre lovforslaget. Tak, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Jeg byder velkommen til fru Karin Liltorp fra Alternativet.

Tak for ordet. I Alternativet støtter vi helhjertet det her lovforslag, og det kan jeg høre at alle andre partier i Folketinget også gør. For det handler om det allerdyrebareste, vi har, nemlig vores børn, og om det allervanskeligste, vi kan stå i som mennesker, nemlig den situation, hvor et nyfødt barn kæmperfor livet, eller hvor man som forælder mister sit barn.

Så det er ikke bare små justeringer i en barselsorlov. Det er en anerkendelse af, at forældreskab ikke altid følger en lykkelig og planlagt rute, at nogle børn må starte livet på en neonatalafdeling omgivet af slanger, måleudstyr og bekymrede blikke, og at nogle forældre må starte deres forældreskab i sorg. Det skal vores samfund kunne rumme. Så det her lovforslag er en meget vigtig forbedring, der gør, at forældre, som i årevis har opgivet indkomst og arbejdstimer for at passe et sygt barn, nu ikke stilles ringere i sorgen, hvis barnet dør. Det burde være selvfølgeligt, og nu bliver det heldigvis til virkelighed. Det koster penge. Ja, det gør det. Man hvad er prisen på tryghed, på værdig omsorg og på værdighed?

Vi siger tak til forældrene, der har råbt op, tak til de politikere, der har kæmpet for forslaget, tak til organisationerne, der har dokumenteret behovet, og tak til regeringen for at gøre det til virkelighed. Så vi støtter naturligvis også forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karin Liltorp fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til beskæftigelsesministeren.

Mange tak for det. Også tak til rækken af ordførere for at kunne mærke det her lovforslag helt ned i maven, det kan man tydeligt mærke. Det er, som flere også har været inde på, en udløber af finanslovsaftalen for 2025, der også omfatter to vigtige initiativer på barselsområdet. Initiativerne er vigtige, fordi de kommer til at hjælpe, måske ikke mange, men til gengæld mennesker, der virkelig har brug for det. Det handler om forældre, som oplever, at deres helt små børn starter deres liv med at være indlagt på hospitalet og derefter skal færdigbehandles hjemme, og de forældre, der står i den fuldstændig ubærlige og forfærdelige situation at miste et barn, som de i årevis har gjort, hvad de kunne for at passe derhjemme. De her to forslag kommer til at gøre en forskel for de mennesker, der befinder sig i ubærlige situationer.

Helt konkret betyder det, vi står med i dag, at forældrenes ret til fravær og barselsdagpenge bliver forlænget fra i alt 3 måneder for forældrene tilsammen til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse. Som noget nyt bliver fravær under tidlig hjemmeophold sidestillet med hospitalsindlæggelse, så forældrene sammen kan hjælpe hinanden i overgangen fra indlæggelse til et mere almindeligt barselsliv. Som der også blev sagt før, vil det også afhjælpe den situation at skulle vælge at tage hjemmeopholdet, hvis det er det, der bedst giver mening for familien i situationen uden at blive straffet for det.

Med lovforslaget er vi også med til at give større økonomisk tryghed for familier, der mister et barn, men som har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved hjemmepasning af et sygt barn i mere end 2 år. Vi udvider nemlig retten til dagpenge under sorgorlov, så de her forældre får samme rettigheder som forældre, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i mindre end 2 år. Det er gode tiltag, det er vigtige tiltag. Forhåbentlig vil det kunne lette livet en smule for familier, der virkelig står et svært sted.

Dermed også tak herfra og en anerkendelse af et lovforslag, der, ganske som fru Samira Nawa siger, udspringer af finansloven, men som bor i hjerterne på mange flere end finanslovspartierne. Tak til de af jer, der har båret det ind. Man kan mærke på stemningen, at ikke alene gør de her familiers situationer indtryk på os alle sammen, tror jeg, men man fornemmer også, at vi er mange, der har været meget tæt på den sorg, der er så altopslugende at stå i. Som fru Karin Liltorp sluttede med at sige: Jovist, det koster penge, men det er også det rigtige at gøre. Jeg vil i hvert fald afslutte min tale med at anerkende de finanslovspartier, der så også anerkender, at det her koster penge, og som dermed er med til at gøre det til virkelighed ved at tage ansvar dér. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Den her lovændring, som giver forældre ret til sorgorlov, når de har passet deres eget døende barn, udsprang af en mail fra en socialrådgiver, Cecilie, som i sit arbejde mødte de her forældre, og som skrev til mig og fortalte om sine oplevelser. Jeg stillede spørgsmål til ministeren: Hvor mange drejer det sig om årligt? Hvad koster det? Ministeren svarede, at det kun er omkring ti forældre om året. Det koster småpenge at ændre. Jeg spurgte ministeren: Skal vi ikke ændre det her sammen? Ministeren råder jo over et stort budget. Der er ingen grund til at udsætte det her. Lad os handle og få ændret det her, så vi kan hjælpe de forældre, Cecilie møder i sit arbejde, som står og har mistet et barn, de har passet, og som bliver mødt af en kold skulder fra systemets side. Jeg havde ikke forventet, at de mennesker også skulle møde en kold skulder hos ministeren. Svaret var klokkeklart, og jeg har det her: På den baggrund har regeringen ikke planer om at indføre nye regler om ret til sorgorlov. Jeg spurgte mange gange, og svaret var det samme.

Hvorfor skulle de her forældre vente så længe på det her, fremfor vi havde handlet dengang, jeg første gang skrev til ministeren?

Ministeren.

Ganske som jeg afsluttede min tale med at sige, anerkender jeg til fulde det arbejde, der ligger i, at man som folketingsmedlem lytter, når den slags bliver sagt, og bærer det videre. Det er et knoklearbejde som folketingsmedlem at fornemme, når der er noget i vores system, man slår sig på, lave grundarbejdet til at bære det ind og faktisk også få afprøvet og se, om der er noget her, vi kan.

Det andet knoklearbejde er jo så at finde de penge, det koster. Jeg har aldrig nogen sinde ønsket at give en kold skulder til mennesker, der har passet et barn, der ender med at afgå ved døden. Men jeg har til gengæld haft et behov for, når det koster noget, at vi så også ansvarligt finder pengene. Det er derfor, jeg siger i min tale, at det er en kæmpe anerkendelse af det grundlæggende arbejde, der ligger i at få de her eksempler på, at vores systemer kan forbedres for mennesker, ind, men også en anerkendelse af, at det kræver, at der så også er partier, der træder ind i rummet, når det samlede budget skal laves, og så faktisk prioriterer det. Det er jo det, der er sket her, og det er derfor, vi står her i dag. Jeg synes, at begge dele af det arbejde fortjener anerkendelse.

Fru Mette Abildgaard.

Ministeren lyttede hverken til socialrådgiveren eller til forældrene. Ministeren skriver ordret i svaret til mig, at man har været i dialog med arbejdsmarkedets parter, som ikke oplever det her som værende et problem, og at regeringen på den baggrund ikke har nogen planer om at ændre lovgrundlaget. Man lyttede ikke. Ministeren lyttede til sit system, som ikke syntes, at der var nogen grund til det her, og som syntes, det var bøvlet. Det her et eksempel på, når vi som politikere glemmer den sunde fornuft og lytter til de systemer, der synes, at tingene er bøvlede og besværlige, fordi det her skal aftales alt mulig andet. Jeg synes, det er så ærgerligt, at ministeren ikke greb den her bold. Det er så på penge, det drejer sig om, og det gør så stor en forskel for de familier.

Ministeren.

Man kan jo godt mene, at fordi det ikke er milliarder, er det lige meget, men det plejer ikke at være den måde, heller ikke fru Mette Abildgaards parti plejer går til forhandlinger om finanslov på. Det har jeg sådan set ret stor respekt for. Jeg oplever, at begge vores partier har en anerkendelse af, at hvis man bruger penge, skal man også finde dem. Det er også sådan, vi plejer at gøre det. Det er det, vi har gjort i forhold til finansloven. Jeg havde ingen oplevelse af, at der var nogen modstand blandt nogen af finanslovspartierne mod at få det her båret ind, hvis ellers pengene kunne findes; det kunne de, og derfor står vi her i dag.

Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne rette blikket mod de høringssvar, der er fra Akademikerne og CFU i forhold til at justere reglerne, sådan at perioderne bliver mere ensartede. Jeg vil bare høre ministeren, om det er ved at blive set på, og om man eventuelt er ved at lave nogle ændringsforslag, der kommer til at imødekomme det.

Det kedelige svar kunne jo være, at det ville være godt for afbureaukratisering osv., og det varme, gode svar ville jo være, at man også havde mulighed for at stille nogle mennesker bedre. Så som jeg ser det, er der nogle rigtig gode muligheder for at kigge på det her. Hvad tænker ministeren?

Ministeren.

Ministeren tænker, at der også er en tredje udgave, som også er et kedeligt svar, som handler om, at det her lovforslag loyalt udmønter den finanslovsaftale, der er lavet. Det vil sige, at hvis der skal tages yderligere skridt, skal det jo så også ind i en politisk proces. Så det her er en loyal udmøntning af den aftale, der er indgået, og dertil kan der jo godt komme yderligere ønsker til yderligere forbedringer.

Spørgeren.

Hvis vi samlet i Beskæftigelsesudvalget kan blive enige om at skulle ændre de her dele, hvordan vil ministeriet så tage imod den anmodning fra Folketinget?

Ministeren.

Jeg står ikke her og forbedrer barselssystemet uden at kende konsekvenserne af det, og uden at der har været en politisk drøftelse af det, men jeg afviser heller aldrig på forhånd at kunne se på, hvordan barselssystemet i det hele taget kan både forenkles og forbedres.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.