Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 197:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 10.04.2025).

Forhandlingen er hermed åbnet. Den første ordfører, der er velkommen heroppe, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Der er nogle besøg, man som ordfører i Folketinget husker bedre end andre. Vi får ofte henvendelser fra mange mennesker, der har spændende ting at bringe til bords, som de gerne vil ind og forklare os om. Men der er ét besøg, som jeg husker meget, meget tydeligt i min tid som folketingsmedlem og som retsordfører, og det var, da en ung drabsefterforsker kom ind på mit kontor og gerne ville fortælle mig om en ny teknologi, der kunne være med til at opklare flere alvorlige kriminalitetssager i Danmark og opklare uopklarede drabssager. Den betjent hed Martin. Han lavede en underskriftindsamling, et borgerforslag, der fik over 50.000 underskrifter. Vi behandlede et forslag her i Folketinget, der var enighed om, og nu står vi så her i dag skal behandle et forslag, der skal give en retslig ramme for brugen af genetisk slægtsforskning.

Det her lovforslag giver politiet mulighed for at anvende dna-baserede slægtsforskningsdatabaser i efterforskningen af særlig alvorlige forbrydelser, når der er grund til at tro, at dna-spor stammer fra en gerningsperson, og når det vurderes, at det kan give en afgørende opklaring af sagen. Man behøver i virkeligheden ikke at trække tiden så meget længere ud med det her forslag. Jeg synes og tror på, at det her forslag og det her værktøj er på niveau med, dengang man i 1990'erne begyndte at bruge dna som opklaringsværktøj. Det kommer til at betyde, at nogle af de sager, som drabsefterforskere har fortalt os om, der ikke er blevet opklaret endnu, nu kan blive opklaret, og det synes jeg vi skal være stolte af, og vi skal være glade for nu at kunne behandle det forslag. Derfor kan jeg sige, at Socialdemokratiet støtter det her forslag, ligesom vi har gjort hele vejen igennem. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste ordfører i talerrækken er fra Venstre, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Det her forslag, vi behandler i dag, er sådan set det bedste argument for mig for, at begrebet borgerforslag har været o.k. Tidligere har jeg haft forbehold. Det har jeg ikke længere over for det begreb, og det skyldes naturligvis Martin Wittrup Enggaard deroppe, og tak for borgerforslaget, som er skabt her i dag. Det har jo altså allerede haft sin debut i kriminalretten med deraf følgende succes. Det har det haft i USA. Det har det haft i Sverige, og det har det faktisk også allerede haft i Danmark.

Det er, som min kollega fra Socialdemokratiet sagde, for så vidt en fortsættelse af andre engang moderne efterforskningsmidler, fingeraftryk, dna, logning osv. Det er selvfølgelig noget, politiet skal gøre brug af, og med glæde har jeg kunnet konstatere, at det har politiet også allerede kunnet gøre.

Vi skal nok lige slå fast for en sikkerheds skyld, at det ikke er nogen betingelse for at tilgå de her registre, at dem, der oprindelig afgav deres oplysninger til registrene, også samtykkede i, at oplysningerne senere kunne blive brugt af politiet. Det er og bliver en naturlig ting, at selvfølgelig kan de det, ligesom mange andre effekter jo kan blive brugt af politiet.

Nu har vi skabt en retlig ramme, og den betyder, at vi får en bestemmelse i retsplejelovens § 754, litra f, som siger, at politiet kan benytte det her middel i efterforskningen, hvis der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet, som man havde, stammer fra gerningspersonen, hvis efterforskningen angår særlig alvorlige ting, og endelig, hvis efterforskningsskridtet må anses at være afgørende. Når det er opfyldt, kan politiet søge her.

Det er et fantastisk fremskridt i politiefterforskning, og jeg er utrolig glad for at sige, at selvfølgelig stemmer vi for.

Tak til ordføreren for Venstre. Ordføreren fra Danmarksdemokraterne, fru Betina Kastbjerg, er den næste.

Tak for det. Behandlingen af L 197, som vi har i dag, har jeg personligt glædet mig meget til. Tilbage i februar 2023 behandlede vi et borgerforslag. Det var faktisk første gang, jeg fik fornøjelsen af et borgerforslag. Det gik ud på, at dansk politi skulle bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningsøjemed. Nu her 2 år senere er borgerforslaget blevet til et lovforslag, som efter vedtagelsen nu endelig giver politiet lov til at bruge genetisk slægtsforskning som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen, hvis efterforskningen angår terror, voldtægt, drab eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter og efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.

Man har jo i årevis brugt genetisk slægtsforskning i USA, og der har man løst hundredvis af sager på den her måde, og i Sverige har metoden også virket, da svensk politi tilbage i 2018 opklarede et 16 år gammelt dobbeltdrab. For Danmarksdemokraterne er det vigtigt, at politiet hele tiden har de redskaber, de har brug for, for at opklare alvorlige forbrydelser, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi støtter det her lovforslag, som giver politiet ekstra muligheder fremadrettet.

Så er jeg sikker på, at der sidder en glad Martin Wittrup Enggaard, som var en af stillerne af det oprindelige forslag. Nu er Bjørn her ikke, men jeg kan sige, at jeg også helt tilbage i starten havde et rigtig, rigtig godt møde med Martin Wittrup Enggaard, som jo forklarede, hvordan det her kan hjælpe politiet fremadrettet. Så som nævnt støtter Danmarksdemokraterne forslaget.

Hvad angår denne omtale af Bjørn, går jeg ud fra, at det er hr. Bjørn Brandenborg. (Betina Kastbjerg (DD): Ja, jeg beklager). Det er bare lige, så vi har det på plads, men tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti er den næste på talerstolen.

Tak for det. At vi i dag kan behandle et lovforslag om at kunne bruge genetisk slægtsforskning ved særlig alvorlige sagstyper, skyldes en dedikeret politimand, som måske også er med fra tilhørerrækkerne i dag. Det ved jeg ikke helt præcis. Men det er, som flere har nævnt her i dag, Martin Wittrup Enggaard, som jo er efterforsker i Københavns Politi. Han har om nogen kæmpet kampen for den her sag. Han har lavet borgerforslag, og han har rendt os på dørene i et forsøg på at komme de her meget grove sager nærmere en opklaring, bl.a. ved at lave en database. Det er jo ret vigtigt, for det er noget, der kan give ofre og pårørende den fred og retfærdighed, som de måske mangler. Så en kæmpe tak til ham.

Slægtsbaseret efterforskning har allerede i en lang række sager vist, at ældre og hidtil uopklarede sager har kunnet knækkes ved hjælp af den her nye teknologi. I USA, Sverige og Norge har man kunnet opklare ældre sager, som hidtil har været uopklarede, og på den måde har vi jo at gøre med en lille revolution inden for politiet i efterforskningen. Det ligger der efterhånden også en del empiri på, hvorfor det her forslag har noget for sig. Men også herhjemme har den her type efterforskning allerede vist sig værdifuld i et par efterforskninger, og med det her forslag øger vi mulighederne endnu mere.

Vi synes i SF, at forslaget her er vigtigt. For os er ofrenes stilling helt central, og det er vigtigt, at både ofre og pårørende ikke udsættes for unødig lidelse, fordi vi er håndsky over for nye politifaglige landvindinger og ny teknologi. Vi skal som samfund altid være klar til at afprøve nye metoder og teknikker for at kunne opklare nogle af de værste forbrydelser. Selvfølgelig skal vi også have retssikkerheden for øje som det styrende princip, når vi bevæger os ned af nye veje. Det gælder naturligvis også det her forslag. Vi synes jo stadig væk, at der skulle ligge en forudgående dommerkendelse forud for brugen af den her teknologi, og på det punkt imødekommer regeringen ikke helt SF's ønsker. Vi forventer at stille et ændringsforslag om det her. Det er der nok næppe opbakning til, men samlet set kommer vi til at støtte forslaget, fordi vi synes, det er utrolig vigtigt.

Så det er godt, at vi med det her forslag nu får reguleret politiets anvendelse i en særskilt retlig ramme, og på den måde sikrer vi så også, at det her særlige efterforskningsskridt kan anvendes i netop de sager, hvor den samfundsmæssige interesse overstiger hensynet til privatlivets fred. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt indtegnet til en kort bemærkning. Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Nu har jeg bemærket, at der er flere partier, som siger tak til hovedstilleren, Martin Wittrup Enggaard, og så får jeg sådan en lille nagende tanke, som jeg egentlig bare vil dele. For det er jo rigtig godt, at vi har en politibetjent, som virkelig råber vagt i gevær og kommer med et forslag, men hvorfor var det mon nødvendigt at lave et borgerforslag? Havde det ikke været relevant egentlig bare at kunne tage den internt i politiet og have nogle chefer og have en kultur internt i dansk politi, hvor man kunne komme med de her forslag, og hvor der var nogle, der greb et godt forslag og en god bold at drible videre med? Så til trods for at alle roser i dag skal gå til lige præcis den politibetjent, er der så ikke et eller andet i den her proces, som vi måske kan gøre bedre fremadrettet, således at vi kan få nogle af de gode forslag, der ligger ude lokalt, ud at arbejde? Jeg har også tænkt mig at stille justitsministeren det samme spørgsmål senere. Det er bare en nagende tanke.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et rigtig godt spørgsmål, fru Mai Mercado stiller her, for det naturlige havde jo været, at man var gået til sin chef, som havde sagt: Det lyder søreme spændende, det undersøger vi da. For vi må jo gå ud fra, at man vil være optaget af at have de mest effektive efterforskningsmetoder. Nu blev det så et borgerforslag, og vi kan selvfølgelig være glade for, at det samlede så mange underskrifter, at det rent faktisk kom til Folketingets kendskab, at der var det her ønske ude lokalt om at gøre noget.

Jeg ville ønske, at man havde en kultur i politiet, hvor det var nemmere at komme med de her forbedringer. Jeg synes jo, vi skal være rigtig glade for, at der er et dedikeret menneske, som faktisk går så meget op i sit arbejde, at han tænker, at det her er så vigtigt, at det skal vi da selvfølgelig have et borgerforslag om. Men fru Mai Mercado har jo fuldstændig ret i, at det er en meget god pointe, at der burde være et rum for at komme med det forslag ude på arbejdspladsen.

Spørgeren.

Ja, og også fordi det har kastet resultater af sig allerede. Der er jo rejst sigtelser, bl.a. i en 30 år gammel drabssag, hvor man gennem den ændring, som justitsministeren lynhurtigt lavede, så man kunne søge i det danske dna-register, fik rejst en tiltale. Derfor er det her jo noget, som kan få en meget konkret betydning for også meget gamle sager med meget alvorlige kriminalitetsformer. Så egentlig kan man ikke andet end, måske med den her nagende tanke i baghovedet, se på, om ikke vi kan gøre det lidt bedre fremadrettet.

Ordføreren.

Det vil jeg i hvert fald gerne være med til , og jeg har jo også haft snakken med Martin Wittrup Enggaard. Jeg tror, at han har været hos os alle sammen. Jeg ved, at han hele tiden har haft det mål for øje at gøre noget for ofrene og give noget afklaring, og det synes jeg bare er utrolig vigtigt og meget prisværdigt. Så igen vil jeg bare gerne sige tak for, at vi nu står her i dag og får det her stykke banebrydende lovgivning på plads.

Tak til ordføreren fra SF. Hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance er næste taler.

Mange tak, hr. formand. Det her er jo reelt set den endelige gennemførelse af, at genetisk slægtsforskning kan bruges som efterforskningsmiddel af politiet. Lovforslaget er altså en udløber af det borgerforslag om brugen af genetisk slægtsforskning, som vi i Liberal Alliance også stillede en lang række spørgsmål til i sin tid, men som vi netop efter at have fået vores nysgerrighed stillet støttede op om.

Vi støtter derfor i Liberal Alliance lovforslaget, hvis formål er at sikre, at politiet kan anvende genetisk slægtsforskning som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen, eller efterforskningen angår terror, voldtægt, drab eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, eller efterforskningskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen. Vi ser derfor frem til, at politiet nu kan gøre brug af dette værktøj i opklaringen af alvorlige overgreb og drab. Tak.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste i talerrækken er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Når virkeligheden ændrer sig og giver nye muligheder og udfordringer, er det drønvigtigt, at vi i hvert fald bliver opdateret, holder os opdaterede og sørger for, at lovgivningen følger med i den udstrækning, det giver mening for os herinde. Så det er der, vi står i dag. Der er ingen grund til, at jeg gentager, hvad gode kollegaer allerede har sagt om at give politiet hjemmel til benytte genetisk slægtsforskning og om de gode erfaringer fra andre lande.

Det var jo Hanne With, vi hørte om. Hun blev 23 år gammel. Hun fik som en af de første retfærdighed. Det har stået mange steder. Hun var i hvert fald kendt af de gadedamer, jeg selv lærte at kende, da jeg begyndte at yde udgående retshjælp tilbage i 1990'erne. Det har været så smerteligt, og det har føltes, som om de bliver bekræftet i, at deres liv ikke rigtig talte. De få, der har overlevet fra dengang og stadig var der, da Hanne With fik retfærdighed på den her konto, kontaktede mig og ringede og skrev. De var ikke så mange, og de blev ved. De følte simpelt hen, at de selv blev anerkendt som mennesker. Det er de jo, og jeg holder så meget af dem, men de bliver ikke behandlet ret godt. Hanne With fik retfærdighed. Det vil jeg gerne dele mine kollegaer her. Vi bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti er den næste i talerrækken.

I dag er en rigtig dårlig dag for uopdagede forbrydere. Færre vil kunne gemme sig for politiet i fremtiden og skjule drab, terror og voldtægt. Det kræver bare en tante med forkærlighed for slægtsforskning. Det forslag, vi behandler i dag, indfører en ny bestemmelse i retsplejelovens § 754 f, som giver politiet mulighed for under visse omstændigheder at sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase. Og de omstændigheder er, at det sker som led i en verserende efterforskning, at der er et biologisk spor af tilstrækkelig god kvalitet, at det må anses for rimeligt, at sporet stammer fra gerningsmanden, at det er til opklaring af grove forbrydelser som terror, voldtægt, drab eller lignende grove forbrydelser, og at det er afgørende for at opnå et gennembrud i efterforskningen, altså når andre efterforskningsmæssige skridt er udtømte. Det betyder, at hvis man har begået et mord for også mange år siden, årtier siden, som politiet ikke har opklaret, og man har en tante, som gerne vil vide, om hun vitterlig er 20 pct. indianer, eller om hun har ukendte slægtninge, og som altså har indsendt sit dna til en slægtsforskningsdatabase, ja, så klapper fælden.

Siden politiet fik mulighed for at søge på slægtninge i politiets eget dna-register, hvilket der blev åbnet op for for ikke længe siden, så er der blevet sigtet flere for forbrydelser, der har været henlagt i adskillige årtier. Derfor har vi også i Konservative store forventninger til det her lovforslag. Derfor vil vi også rette en tak til efterforsker Martin Wittrup Enggaard, som var den politibetjent, der fremsatte et borgerforslag, fordi han ikke kunne råbe politiet op indefra. Takket være én borger og én politimand vil vi i fremtiden kunne fange flere forbrydere. Så af hjertet mange, mange tak. Også en tak til Justitsministeriet og ros til Justitsministeriet for at skabe den retlige ramme, som giver politiet mulighed for at kunne bruge genetisk slægtsforskning, og som har indhegnet de særlige omstændigheder, som skal være tilgængelige.

Så Konservative kan støtte lovforslaget. Det her er en rigtig god dag for ofre og en rigtig, rigtig dårlig dag for forbrydere, som endnu ikke er blevet fanget.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Fru Rosa Lund fra Enhedslisten? Nej, der bliver rystet på hovedet. Vi går videre til den næste ordfører i talerrækken. Det er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Jeg skal beklage, formand, at jeg var lidt lang tid om at finde talerstolen, men jeg var jo forberedt på, det var en anden. Forslaget, vi behandler nu, er en kulmination på lang ventetid, tror jeg, ikke bare for de gode folk, der arbejder i dansk politi og skal stille forbrydere til regnskab, eller i hvert fald sørge for, at forbrydere kan blive stillet til regnskab, men også for pårørende i nogle af de vel allermest alvorlige sager i retshistorien inden for de seneste år. Det her forslag kommer forhåbentlig til at betyde, at nogle af dem, der har begået den ultimative forbrydelse, bliver dømt og får den straf, de fortjener.

Det her er jo et enormt fremskridt, og vi omfavner det i den grad. Jeg tror, at alle os, der har fulgt retsområdet i mange år, vil huske de her sager. Vi vil huske familierne, der har talt med medierne og fortalt om de enorme lidelser, de har gennemgået, og de tab, det har været. Med det her lovforslag giver vi forhåbentlig politiet nogle muligheder, der betyder, at de mennesker, der har begået de værste forbrydelser, kan stilles til regnskab, at vi kan nå i mål, at flere kan få retfærdighed, og at familier og pårørende kan lukke nogle åbne sår; at de kan læges. Man får godt nok aldrig den person, man holder af og elsker, tilbage, men man kan som familie bearbejde den sorg og komme videre og vide, at den, der har gjort det, bliver stillet til regnskab.

Dansk Folkeparti kan i den grad støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Fru Helene Brydensholt må lige vente nogle minutter, for den næste i talerrækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg kan virkelig godt forstå, hvorfor man som efterforsker gerne vil have det her redskab – virkelig godt. De sager, der har været fremme, hvor redskabet har været brugt til at opklare gamle frygtelige forbrydelser, er jo det bedste argument. Samtidig må jeg sige, at jeg synes, at de ting, vi ser i verden lige nu, med regimer, som bruger statens magt til at undertrykke sine egne borgere, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, altså at de får den her type redskaber. Det er ikke en kritik af dansk politi og slet ikke af Martin Wittrup Enggaard, der stillede forslaget her, som vi behandlede første gang som beslutningsforslag.

Men at vores dna og vores familier kan blive en del af en fremadrettet overvågning, er en glidebane, som vi jo konstant ser på det her område. Altså, redskaber, vi for 20 år siden kun ville bruge i yderste, yderste tilfælde i forbindelse med terrorsager, finder jo nu udbredelse i flere og flere forskellige typer sager. Derfor er vi i vores parti dybt betænkelige ved den her type af redskaber, selv om vi godt kan se, at i de sager, de har været med til at opklare, har de jo været et vigtigt og væsentligt redskab, der har skabt retfærdighed.

Men tænk nu, hvis der sad et helt andet styre i Danmark. Tænk, hvis vi også fik sådan en Trump, som brugte centraladministrationen, som han nu ville. Sådan nogle tanker synes jeg det er svært ikke at beskæftige sig med lige præcis i den her tid. Der vil jeg sige, at alt, der giver staten mere magt, kan jeg ikke lade være med at se netop i det perspektiv. For hvem er staten? Hvad nu, hvis det pludselig er Trump eller en som ham, der er staten, eller en, der bruger staten på den måde uden respekt for den enkelte eller retssikkerhed osv.?

Derfor tror jeg nok, at vi lander på gult. Sidste gang sendte jeg et længere betænkningsbidrag. Der stemte vi også gult, selv om beslutningsforslaget på nogle punkter faktisk var bedre. Der lå bl.a., sådan som jeg husker det, et krav om retskendelse. Det ligger der ikke i det her forslag. Det undrer mig faktisk. Når borgerforslaget gav den retsgaranti, hvorfor vil regeringen så ikke give den retsgaranti i det her forslag? Det forstår jeg faktisk ikke, men det får jeg måske anledning til at spørge ministeren om lidt senere.

Til gengæld har regeringen jo så afgrænset de databaser, man kan bruge, til de databaser, hvor der er givet samtykke fra brugerne om, at oplysningerne kan bruges på den her måde. Det er godt. Det var en af de bekymringer, vi havde. Vi synes dog stadig væk, at anvendelsen af amerikanske databaser, som jo slet ikke lever op til de samme krav om datasikkerhed og dataetik og de retsstatsprincipper, som vi har i Danmark og Europa, også er betænkeligt.

Så er det jo egentlig heller ikke den enkelte, som sender sit dna ind, der burde give samtykke. Det er jo sådan set hele slægten. For det er jo det ansvar, man tager på sig, når man sender sit slægts-dna ind. Så er det altså hele familien, der fremover findes i et register. Det er jo klart, at med den afgrænsning, der bliver lagt op til nu, er der måske få af os, der ville synes, at det var problematisk. For hvis der var en fætter eller en onkel, som havde begået en frygtelig forbrydelse, altså dem, som vi afgrænser, så tror jeg da, at vi alle sammen ville være interesserede i, at den forbrydelse skulle opklares, også selv om efterforskningen skulle ende med at vise, at en af vores slægtninge var skyldig og skulle dømmes og straffes for den forbrydelse.

Men med tanke på hvordan det her vil kunne blive brugt i fremtiden, som vi slet ikke ved hvordan ser ud, og i forhold til atvi kan se, at gamle, hæderkronede demokratier, som egentlig har stået meget hårdt på retten til privatliv og retsstatsprincipperne, for tiden falder fra hinanden og følger helt andre værdier, så synes vi i hvert fald i mit parti, at man skal tænke sig gevaldigt om, når man giver staten den her type redskaber.

Så derfor tror jeg, at vi ender på gult. Vi har folk i vores partis bagland, der trækker i den ene retning og den anden retning, og det plejer at være et godt tegn på, at vi så nok indtil videre må lægge os på gult. Og jo også helt konkret er der nogle forringelser i det her forslag i forhold til borgerforslaget; der er også nogle forbedringer. Kunne vi få retskendelsen ind, så tror jeg nok, at vi ville ende på grønt.

Der er et par spørgere indtegnet, og den første er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg bliver lidt i tvivl om, om ordføreren har læst hele forslaget og har forstået hele forslaget. For det her forslag er jo netop et skridt i den rigtige retning for dem, der ønsker at sikre privatlivets fred i forhold til behandlingen af rigtig mange uskyldige borgeres dna. For det, man går væk fra nu, er jo at skulle indsamle tusindvis af forskellige menneskers dna, som så skal holdes op imod noget, der er foregået på et gerningssted, så man i stedet for alene kan arbejde med det dna, som stammer fra en gerningsperson. Det vil sige, af i forhold til alt det i den der lange tale, som ordføreren jo holdt, om alt det, der foregår ude i verden, og som man jo ikke kan være uenig i, kommer det her forslag jo til at styrke sikkerheden for privatlivets fred. Derfor burde man måske i Radikale Venstre lytte lidt mere til den del af baglandet, der trækker i retning af at sige, at det er en god idé, hvis man ønsker at styrke privatlivets fred, at stemme for og trykke på den grønne knap i stedet for den gule knap. Tak.

Ordføreren.

Jamen så vil jeg da bare stille et spørgsmål tilbage: Når man i dag skal ulejlige uskyldige mennesker med at afgive dna i diverse undersøgelser, i hvor høj grad sker det så frivilligt? Eller er det under tvang?

Spørgeren.

Jamen hvorfor svarer ordføreren ikke på spørgsmålet? Altså, vi har set utallige sager i Danmark, senest den forfærdelige sag med Emilie Meng, hvor tusindvis af mennesker har afgivet deres dna, og de mennesker ville jo så – hvis man skal bruge ordførerens måde at betragte samfundet på – have været mistænkte i en lang periode, mens man undersøgte det her dna. Men med det her kommer man alene til at arbejde med det dna, som er fundet, efter at en person enten er blevet udsat for en meget voldelig forbrydelse eller i værste tilfælde er blevet slået ihjel. Hvorfor er man imod, at politiet arbejder med det? Man kan jo enten være på offerets side og på borgernes og samfundets side, eller man kan være på forbryderens side. Og her lyder det mere, som om man synes, at hensynet til den enkeltes dna, uanset om det så er en forbryder eller ej, er vigtigere end hensynet til offeret, og der kan jeg bare sige, at Socialdemokratiet står på offerets side til hver en tid.

Ordføreren.

Nu kender jeg ikke de præcise rammer for det, når man indsamler dna eller andre personlige aftryk i forbindelse med efterforskning. Men det er da mit indtryk, at det i ret høj grad sker på frivillig basis, så man er oplyst om, hvad det er for en undersøgelse, man indgår i. Det er jo vores betænkelighed omkring det her. Men vi stemmer også gult, fordi vi synes, det er et dilemma, og vi kan godt se begrundelsen for det i de enkelte sager, men vi kan være bange for, hvad det er for en glidebane, vi åbner op for, især i den tid, vi lever i lige nu.

Hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Jeg tager ordet, fordi jeg synes, jeg hørte, at ordføreren sagde, at det var dejlig positivt, at der krævedes samtykke fra de personer, som havde afleveret deres personlige oplysninger til de her registre. Og hvis det var det, ordføreren sagde, vil jeg sige, at det altså ikke står i lovforslaget. Tværtimod er der, i hvert fald efter min opfattelse, ikke med lovforslaget lagt op til, at politiet kun kan anvende databaser, hvor brugerne har givet samtykke til, at deres data anvendes til f.eks. efterforskning. Jeg nævner det bare, for vi skal ikke skændes om, hvad der står her, men det er i givet fald noget, vi kunne få helt afklaret, hvis det var sådan, at det var ordførerens opfattelse. For min opfattelse er den, at forslaget åbner mulighed for, at politiet uden samtykke kan gå i databaser og finde oplysninger afgivet, som sagt, uden samtykke til politiets brug.

Ordføreren.

Min læsning af forslaget – men det kan være, at jeg kan spørge ministeren – er, at man kun må søge det fra de databaser, hvor folk indledningsvis har givet samtykke til, at deres oplysninger må bruges til at opklare forbrydelser. Det er sådan, jeg har forstået det, altså at det er nogle databaser, men ikke alle databaser, der på den måde har indsamlet et samtykke på forhånd. Men det vil jo så ikke være et samtykke i den enkelte sag – det kan man i sagens natur ikke give – men det vil helt sikkert være noget af det, der står med småt, når man eventuelt indsender sit dna til en af de her databaser. Og det synes vi trods alt er rigtig godt. Vi kan så ikke forstå, hvorfor man ikke har lagt dommerkendelsen ind, når det faktisk var i det oprindelige borgerforslag. Så tror jeg faktisk, vi havde haft rigtig svært ved at argumentere imod.

Så hvis man gerne ville have haft en bredere støtte, synes jeg, man skulle have lagt det ind, for hvad koster det egentlig, så at sige, og nu tænker jeg ikke i kroner og øre, men hvad koster det egentlig at give os alle den retsgaranti?

Spørgeren.

Der er to ting, jeg vil sige. Det første med hensyn til samtykke kan vi spørge om under den videre udvalgsbehandling. Så er der det andet om, hvorfor man ikke har en dommerkendelse, og hvad det egentlig koster at få en dommerkendelse, men hvad pokker, havde jeg nær sagt, skulle man bruge den til, men nu skal jeg jo passe på, så jeg vil sige: Hvad skulle man dog bruge en dommerkendelse til? Vi er i gang med at opklare et mord, og der ligger et bevis foran os, man potentielt kan bevise det med, og jeg kan slet ikke forestille mig, at nogen dommer ville sige: Nej, I må ikke tage til Washington og undersøge det i det pågældende dna-register. Så derfor vil et krav om dommerkendelse i min optik være helt overflødigt.

Ordføreren.

Jo, men så vidt jeg husker formuleringen, står der, at det skal være af afgørende betydning for efterforskningen. Det ville vi jo egentlig også gerne have ændret til »strengt nødvendigt«, og så skulle det have været en dommer, der så skulle vurdere, om der forelå en argumentation, der sandsynliggjorde, at det var af afgørende betydning eller, som vi synes, strengt nødvendigt for efterforskningen, så vi ikke i fremtiden ser sådan en lind strøm af data, der kører over til nogle kommercielle databaser i USA. Det synes vi i den tid, vi lever i lige nu, er bekymrende.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Jeg kunne sige alt muligt om, hvor håbløst et parti jeg synes Radikale Venstre er. Det vil jeg undlade for nu, men det, jeg vil dele ved ordføreren, er en lidt personlig oplevelse, jeg havde som dreng. For da jeg var 7 år, blev der der, hvor jeg er fra, slået en dame ihjel, og det drab er endnu ikke opklaret. Det er forhåbentlig et af de drab, som kan blive opklaret med den her metode, for man tror, at man har ret gode dna-beviser efter det, der kunne være en gerningsmand. Jeg kan huske, at man, da jeg var 7 år, lavede den her indsamling af dna blandt mænd, og det er noget, der af en eller anden grund har hængt fast, og som man har talt om i lokalområdet, altså om du også er blevet dna-testet, om politiet også har haft fat i dig, og selvfølgelig giver folk det her fuldstændig frivilligt. For hvis man bliver kontaktet af politiet, der siger, at det her kunne have en interesse for dem, og de spørger, om man ikke vil aflevere en dna-prøve, så skal man da ikke være ham, der lokalt rækker hånden op og siger: Nej, det vil jeg ikke, for det var altså ikke mig, der gjorde det.

Når jeg siger det her, så er det, fordi jeg synes, at den løsning, Radikale Venstre taler om, er væsentlig mere vidtgående over for privatlivet og det, at der i et lille lokalsamfund kan være en prøvelse af det, end den løsning, der med lovforslaget her lægges op til.

Ordføreren.

Omvendt skaber den jo en større transparens. I et samfund, hvor der opstår – og det er med rette, må jeg desværre sige – en følelse af, at man bliver overvåget, der bliver større og større, altså ikke sådan som det var i det gamle DDR, men hvor man ved, at man hele tiden efterlader sig spor, som bliver lagret, indtil der måske en eller anden dag er nogen, der kan trække det ud, om det så bliver ved hjælp af en kunstig intelligens og samkøring af registre, eller hvad det kan være, synes jeg sådan set, det er mere transparent, at man, hvis der er blevet begået en forbrydelse, spørger, hvem der vil bidrage til at opklare den ved at komme og give en dna-test, vel vidende at det jo så ikke kun handler om en selv, men faktisk også om ens familie. Det synes jeg stadig væk er mere transparent for borgerne, end at det, fordi din tante engang har sendt noget til USA for at finde ud af, om hun er 8 pct. hollænder eller 20 pct. indianer, så pludselig er det, der gør, at man er i søgelyset.

Spørgeren.

Det er jeg meget uenig i. For den model, man har haft indtil nu, og som vi også godt kan leve med, er jo den model, hvor du siger, at du fanger alle fisk i havet, om jeg så må sige, for at teste dem alle sammen, og du så håber, at der er et match. Med den model, der er i det her lovforslag, behøver du slet ikke teste en fisk, fordi du via en frivillighed kan kigge på, om der er nogen, der er i familie med nogen, hvor du kan føre det hen til én person.

Så man undgår den her meget store masseovervågning – kan man kalde det – eller kontrol af borgerne og alt muligt andet, og man kan altså gå meget specifikt efter den ene person, der måtte være interessant for politiet. Hvordan kan det være mere vidtgående, end det er med den anden kæmpestore model, der nu er?

Ordføreren.

Fordi du med den model, vi har nu, er ude at indsamle oplysningerne, mens det med den anden model viser sig, at oplysningerne allerede ligger i nogle registre, og du faktisk – og nu mener jeg, når jeg siger »du«, ikke dig, men »man« – er overvåget. Alt, hvad vi foretager, har efterladt nogle fodaftryk, som ligger i nogle registre, som staten før eller siden kan få fat på, og det er det, jeg mener kan skabe en overordnet følelse af at være under konstant overvågning.

Det synes jeg er noget andet, end at man, når der er sket en konkret forbrydelse, går ud i lokalsamfundet og spørger, om I vil være med til at opklare det ved at give jeres dna-prøve. Det er til at forstå, og det kan godt være, at det er mere besværligt, men det efterlader ikke et indtryk af, at man hele tiden er overvåget, også når man ikke ved det.

Jeg noterede mig, at ordføreren brugte »du«, ligesom man bruger »man« (Zenia Stampe (RV): Præcis), men så sneg der sig et »dig« ind. Der skulle det jo nok have været »ordføreren«, hvis vi skulle have haft den perfekte performance heroppefra.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Den næste i talerrækken er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Så vil jeg lige irettesætte formanden, som sagde »performance«, som er et engelsk ord. (Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask: Ej!).

Det her er jo et alvorligt emne. Jeg kommer ligesom fru Zenia Stampe til at ødelægge den gode stemning, der ellers var indtil nu, i forhold til opbakningen til forslaget. Jeg ville virkelig, virkelig ønske, at jeg kunne stå her på Alternativets vegne og sige, at vi støtter forslaget, for vi støtter selvfølgelig hundrede procent intentionen med det. Jeg har også hørt diverse – nu ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge af ord – podcast, kriminalpodcast og alt muligt andet, hvor jeg har hørt om den her metode blive brugt, især i USA, og jeg er meget fascineret og imponeret over, hvordan man bruger den her metode.

Men når vi så ikke kan støtte forslaget alligevel, er det jo af mange af de grunde, som fru Zenia Stampe også stod og listede op her. Det er jo betænkeligheder i forhold til retssikkerhed og i forhold til privatlivets fred. Allerede nu er der jo blevet sået meget tvivl om, om det her lovforslag vil give efterforskere mulighed for at få tilgang til kommercielle databaser med dna. Der er blevet sået tvivl om, om folk har givet samtykke til, at der må efterforskes i deres journal, eller ikke har givet samtykke. Det vil jeg så opfordre til at vi som minimum får afklaret, inden der bliver stemt om det her lovforslag. Nu har jeg faktisk været rundt hos lidt forskellige ordførere og høre, hvordan de forstår lovforslaget, og der er ikke nogen, der har kunnet give mig et entydigt svar på det. Så det tænker jeg da at vi skal have styr på af hensyn til god lovproces.

Alternativet mener, at det vil være langt mere reelt, hvis det gør sig gældende, at det er folk, der har indsendt deres dna til det formål at finde ud af, om de har en fætter i Finland eller en bror, de ikke kendte til. Hvis de ikke har givet samtykke til, at der må efterforskes i deres dna, synes vi, at det er problematisk. Det ville være meget mere reelt, hvis man så lavede en eller anden form for database, hvor folk så med samtykke til, at der må efterforskes i deres dna, sender det ind. Det kunne både være en dansk eller en europæisk eller en global database. Det ville være mere reelt, og det ville være mere gennemsigtigt.

Så er der stadig problematikken om, at man jo inkriminerer sine slægtninge både nu og i fortiden og i fremtiden. Så er der manglen på krav om retskendelse, som jo også var en del af borgerforslaget, som vi ikke ser i det her lovforslag. Det mener vi mangler. Så er der omfanget af, hvilke formål man må bruge den her efterforskningsmetode til. For at være helt ærlig kunne jeg måske godt personligt i mit parti – vi er også lidt splittede i vores parti, bare for være helt ærlig – være med på, at man brugte det til opklaring af mord. Men det er jo ikke kun opklaring af mord, man vil bruge det her til. Ifølge lovforslaget er det også voldtægter, og der står også overtrædelser af særdeles alvorlig karakter. Så er der et par eksempler, men hvad det er det, og hvad det dækker over, synes vi også er for utydeligt i lovforslaget.

Så er der hele spørgsmålet om, om man også vil sende dna til de her databaser, som typisk ligger i USA eller i andre lande, og hvad det vil blive brugt til. Det er jo ikke, fordi forslaget isoleret set nødvendigvis er et kæmpe problem, men det er jo et lille skridt i retningen mod det, jeg kalder overvågningssamfundet, hvor vi det giver mere og mere og mere af vores privatliv. Danmark er allerede gennemregistreret. Der er rigtig gode muligheder for at efterforske i Danmark, fordi vi altså er registeret. Igen vil jeg sige, at jeg anerkender, at det her er helt sikkert også ville kunne opklare et par ekstra mord f.eks. Men hensynet til retssikkerhed og privatlivets fred vejer altså tungere i det her spørgsmål, selv om vi selvfølgelig anerkender intentionen og de gode ting, som forslaget ville have båret med sig.

Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Ordføreren siger, at ordføreren ville ønske, at ordføreren kunne gøre noget andet, og at ordføreren er fascineret, fordi ordføreren har hørt nogle podcasts om opklaring af drab i USA. Så siger ordføreren også, at ordførerens parti er splittet, at der faktisk er delte meninger i ordførerens parti om, hvad man skal mene om det her forslag, og ordføreren ender faktisk også med at sige, at ordføreren synes, at det er så godt et forslag, at hvis bare det kun havde været drabssager, man kunne opklare med værktøjet i det her forslag, havde ordføreren kunnet stemme for det.

Så tænker jeg bare: Hvorfor vil ordføreren egentlig ikke være med til at sørge for, at man med det her værktøj kan opklare f.eks. meget, meget grove overfaldsvoldtægter – en af de mest forfærdelige forbrydelser, man kan blive udsat for, hvis du spørger mig? Hvorfor synes ordføreren kun, man skal stemme for det, hvis det drejer sig om drab? Hvorfor er man imod at bruge værktøjet – hvis man synes det er så godt, er fascineret, har hørt podcasts osv. – på meget, meget grove overfaldsvoldtægter? Det vil jeg gerne høre et svar på.

Ordføreren.

Det var jo så min personlige holdning i forhold til det med drab. Men det her lovforslag dækker jo over meget mere end det som sagt. Der er de forskellige forhold, som jeg lige har listet op: mangel på retskendelse; at det ikke kun gælder drab, men også gælder alle mulige andre forbrydelser; der er tvivl om, om folk har givet samtykke eller ej til, at der må efterforskes i deres dna. Så der er så mange omstændigheder omkring det her lovforslag, der gør, at vi i Alternativet ikke kan støtte op om det, selv om jeg selvfølgelig anerkender det, for hvem vil ikke gerne have opklaret flere mord? Selvfølgelig vil vi også gerne det. Men som det altid er på alle politikområder, er det jo balancer og afvejninger for og imod. Og i det her konkrete lovforslag er der for meget, der er i »imod«-delen.

Spørgeren.

Ja, det er nemlig balancer. Skal vi sørge for, at der bliver retfærdighed for de ofre, der har været udsat for forfærdelige forbrydelser, for deres familier, for deres pårørende, for samfundet, eller vejer hensynet til en formodet drabsperson eller grov voldtægtsforbryder med hensyn til at afgive dna mere? Der kan jeg så forstå, at det er det sidste, der gør sig gældende i Alternativet.

Kan ordføreren ikke bare lige forklare, hvorfor det her er et skridt i den forkerte retning i forhold til privatlivets fred, når vi lige har haft en debat – og jeg synes ikke, ordføreren fra Radikale Venstre kunne svare på det, men måske kan ordføreren her – om, at man i stedet for at indsamle tusindvis af dna-prøver alene kan arbejde med det, som er fra en formodet drabsperson. Hvorfor mener man, det er mere vidtgående og en større indgriben i privatlivets fred end ved at samle tusindvis af dna-prøver? Tak.

Ordføreren.

Det er lidt groft at stille det op, som om at hvis vi ikke støtter det her eksakte lovforslag, er vi imod, at man opklarer flere ting. Sådan kan man ikke stille det op. Jeg synes egentlig, at fru Zenia Stampe argumenterede rigtig godt for, hvorfor der er forskel på det. Det bedste argument, jeg hørte fra hende, var netop, at det andet jo er meget mere gennemsigtigt. Det er også derfor, jeg siger, at det ville blive meget mere reelt, hvis man så i det mindste lave en database, og det mener jeg også var en del af det oprindelige borgerforslag. Man sagde, at man alternativt kunne lave en eller anden form for database, hvor der er afgivet samtykke.

Jeg siger tak til ordføreren fra Alternativet. Fru Rosa Lund fra Enhedslisten er nu til stede og får det sidste ord inden justitsministeren.

Tak, og jeg beklager, at jeg kom for sent. Selvfølgelig er det et problem i et retssamfund, når forbrydelser ikke bliver opklaret. Det underminerer den grundlæggende retsfølelse, rammer ofrenes efterladte, skaber utryghed i lokalsamfundene og truer sikkerheden for potentielle eller fremtidige ofre. Derfor er det positivt, at vi i Danmark har relativt få drab, der ikke opklares. Det skyldes bl.a., at vi har et kompetent politi, og at vi prioriterer ressourcerne til netop drabssager.

Men noget, som vi endnu ikke har gjort nok ved, og som kunne gøre en stor forskel, er forebyggelsesindsatsen. Jeg vil gå så nok som at påstå, at langt de fleste drab i Danmark kunne undgås med en solid forebyggelsesindsats. Det gælder bl.a. på bandeområdet, hvor vi har øget straffene. I stedet for det kunne vi have fokuseret på at hjælpe de mennesker med at komme ud af bandemiljøerne. Det gælder særlig også for partnerdrab, som vi jo ved udgør den største enkeltstående type af drab i Danmark. En gang om måneden bliver en person offer for denne type drab. Jeg har endda lige set tal på, at selv om vi kun er i april, er der blevet begået ti partnerdrab i år.

Men det her forslag handler ikke om forebyggelse. Det handler om, hvad vi gør som samfund, når tragedien allerede er sket. Jeg er glad for den indsats, som politiet lægger i efterforskningen af drab. Samtidig mener jeg dog, at det her forslag går for vidt. Der er ingen tvivl om, at genetisk slægtsforskning kan hjælpe med at opklare flere forbrydelser, ligesom man kunne opklare flere sager ved at tage dna-prøver og fingeraftryk af alle danskere ved fødslen, sådan som hr. Peter Skaarup tidligere har foreslået, dengang han var medlem af et andet parti, end han er nu. Man kunne opsætte overvågningskameraer på alle gadehjørner eller overvåge borgernes sociale medier og lokalitetstjenester. Det er ikke for at give justitsministeren gode idéer, men det kunne man jo gøre. Så kunne man også undgå rigtig meget. Jeg vil så kalde det for kinesiske tilstande, men lad nu det ligge.

Spørgsmålet er, om det er prisen værd. Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at vi gerne vil opklare drab og opklare forbrydelser generelt. Men er det prisen værd, at vi alle sammen skal overvåges uden at være sigtet for noget og uden at være tiltalt for noget? Det synes vi ikke i Enhedslisten.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at partier, som normalt værner om privatlivet – ingen nævnt, ingen glemt – under behandlingen af det her lovforslag har det anderledes. Selv om forslaget præciserer, at redskabet kun må anvendes ved alvorlige forbrydelser og som sidste udvej, svarer det i praksis til at sætte overvågning op overalt – det er igen ikke for at give justitsministeren nogle fikse idéer – men kun tillade, at man så optagelserne, hvis vidneforklaringerne ikke førte til opklaring. Eller man kunne gemme alle danskeres dna og fingeraftryk, men kun kigge på data, hvis andre metoder var udtømte. Det ændrer ikke på, at vi jo så alle konstant ville blive overvåget, og at vores data ville kunne misbruges. Det er ikke en teoretisk risiko. Vi har sager, der ikke bliver opklaret. Det betyder, at politiet kan kortlægge vores stamtræer, blot fordi en fjern slægtning frivilligt har afgivet sit dna til en amerikansk hjemmeside for 10 år siden. Det er en meget invasiv praksis.

Politiet har jo allerede i dag et omfattende dna-register, hvor selv uskyldige, der blot har været uretmæssigt sigtet, risikerer at have deres dna liggende i årtier. At udvide adgangen øger risikoen for misbrug og hacking af personlige oplysninger. Særlig i den situation, verden står i lige nu, ville jeg være meget, meget nervøs ved at udvide mængden af information og data på borgerne i offentlige registre. Desuden vil efterforskningen involvere mange mennesker, der ikke har noget med sagen at gøre.

Så intentionen med det her lovforslag er god, men i Enhedslisten kan vi ikke støtte det. Tak.

Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg synes, at ordføreren tager prisen for at holde den klart mest respektløse tale, der har været holdt i Folketingssalen i dag, hvad det her tema angår.

At begynde at tale om forebyggelsesinitiativer, bandeindsatser og alt mulig andet, som intet har med det konkrete lovforslag at gøre, og begynde at blande overvågningstilstande og kinesiske tilstande ind i det og lave lidt sjov med, at det kunne give justitsministeren gode idéer osv., synes jeg ikke hører nogen steder hjemme. Det, vi diskuterer her, er et forslag, som skal være med til at opklare uopklarede drab eller meget, meget voldsomme voldtægtssager.

Ordføreren siger også en masse ting, der ikke passer, som f.eks. at man nu skal til at begynde at overvåge i registre og arbejde med en masse forskellig dna. Men sådan er det jo ikke. Det, man skal arbejde med, er dna'en fra præcis den person, der er sigtet eller mistænkt for at have begået en alvorlig forbrydelse og ikke fra alle mulige andre

Fru Rosa Lund plejer jo normalt at kere sig rigtig meget om voldtægtsofre her i Folketingssalen og taler meget om det. Hvorfor er det, at fru Rosa Lund ikke mener, at man skal have mulighed for at skaffe retfærdighed for de mennesker, der f.eks. er udsat for en grov overfaldsvoldtægt? Det ved vi at slægtsforskning kan hjælpe med. Hvorfor er Enhedslisten imod det?

Ordføreren.

Jeg vil først opklare for hr. Bjørn Brandenborg, hvorfor jeg taler om forebyggelse. Det er, fordi vi i Enhedslisten faktisk er interesseret i at sikre, at der ikke er nogen mennesker, der bliver dræbt. Det går vi meget op i i Enhedslisten. Derfor vil vi gerne have, at man sætter ind, inden det ulykkelige sker, at der en, der bliver slået ihjel. Det gælder for alle typer af drab i Danmark. Derfor er jeg uenig med hr. Bjørn Brandenborg i, at det ikke giver mening at tale om forebyggelse i dag.

Så er det fuldstændig korrekt, at jeg og Enhedslisten går ekstremt meget op i at forhindre voldtægter i Danmark – og faktisk i verden. Det går vi ekstremt meget op i. Men der findes allerede registre i dag, hr. Bjørn Brandenborg. Vi synes ikke, at det er den rigtige løsning at lave det, som regeringen foreslår her. Jeg noterer mig i øvrigt også, at dem, der har lavet borgerforslaget, som det her lovforslag har baggrund i, heller ikke synes, det er den rigtige model, hr. Bjørn Brandenborg.

Spørgeren.

Altså, det kan godt være, at Enhedslisten går op i at tale om ofre for voldtægt, men man gør jo absolut ikke noget for så at være med til at opklare voldtægterne. Det her er – og det kan man så spørge dem, der sidder oppe på tilhørerrækkerne, om bagefter – et værktøj, som med hundrede procents garanti vil kunne være med til at opklare flere af de uopklarede voldtægtssager, der er i Danmark, ud over at det vil kunne komme til at sikre retfærdighed for rigtig mange ofre og for rigtig mange pårørende, som man plejer at påstå at man kerer sig om. Hvis man stemmer nej til det her forslag, kommer man til at medvirke til, at de bliver ved med at leve et liv i uvished.

Ordføreren.

Nu synes jeg, hr. Bjørn Brandenborg skal tænke sig rigtig grundigt om, for vi gør mere end bare at snakke i Enhedslisten. Jeg synes, hr. Bjørn Brandenborg lige skal undersøge, hvem det var, der fik indført samtykkeloven, og hvem det var, der kæmpede for og fik gennemført, at politiet skulle have specialenheder til bekæmpelse og opklaring af partnervold, vold i nære relationer og voldtægt.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Så er det justitsministeren.

Tak for ordet. Og tak til alle ordførerne for de, synes jeg, overvejende positive indlæg. Som flere har nævnt, udspringer det her lovforslag af et borgerforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase. Og som flere også har nævnt, rundede det her borgerforslag flot 50.000 støtter tilbage i september 2022. Det er fremsat af drabsefterforskeren Martin Wittrup Enggaard, som er til stede i salen i dag, og jeg synes, det er et forbilledligt eksempel på, hvad det også er, engagerede medarbejdere, også i politiet, kan fremdrive af fremskridt.

Jeg vil i dag gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de borgere, der stod bag borgerforslaget, for at sætte fokus på en efter min mening meget vigtig dagsorden. Jeg vil også gerne takke de partier, der stemte for beslutningsforslaget, for at bakke op om forslaget. For erfaringer fra udlandet har jo nemlig vist, at genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase kan være et effektivt redskab til at opklare meget alvorlige forbrydelser. Genetisk slægtsforskning er således bl.a. set anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser, og metoden er også blevet anvendt i Sverige til brug for opklaring af et 16 år gammelt dobbeltdrab.

Genetisk slægtsforskning er en metode, der går ud på at sammenligne oplysninger fra et dna-spor fra en formodet ukendt gerningsperson med oplysninger i en dna-baseret slægtsforskningsdatabase med henblik på at kunne identificere slægtninge til den pågældende gerningsperson. Herefter vil man via offentlige registre som f.eks. kirkebøger og personregistre eventuelt kunne kortlægge slægtsrelationer tilbage i tiden og forsøge at finde fælles forfædre for derefter at udarbejde et stamtræ frem til nutiden med henblik på i sidste ende at identificere gerningspersonen.

Genetisk slægtsforskning er på den måde et værktøj, der kan være med til at sikre, at flere gerningspersoner bliver draget til ansvar for deres alvorlige forbrydelser. Det er i den forbindelse centralt for regeringen, at politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning er reguleret af en særskilt retlig ramme. Den særskilte retlige ramme skal sikre, at metoden kun bliver brugt i sager, hvor den samfundsmæssige interesse i at anvende oplysninger fra en kommerciel dna-baseret slægtsforskningsdatabase overstiger hensynet til privatlivets fred.

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe en særskilt retlig ramme for politiets brug af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase som efterforskningsmiddel. Brugen af genetisk slægtsforskning skal anvendes i sager, hvor politiet, selv om der er fundet dna-spor på gerningsstedet, ikke kan komme videre med efterforskningen. Der lægges med lovforslaget op til, at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse, hvorefter politiets brug af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel reguleres.

Vi foreslår med lovforslaget, at politiet kan anvende genetisk slægtsforskning som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, hvis der for det første er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen, og hvis efterforskningen for det andet angår terror, voldtægt, drab eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, og hvis efterforskningsskridtet for det tredje må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.

Nogle af høringsparterne har peget på, at der bør indføres et krav om retskendelse, hvis politiet skal kunne bruge genetisk slægtsforskning. Jeg vil i den sammenhæng bare oplyse, at krav om forudgående retskendelse i almindelighed bliver brugt, hvis der er tale om et tvangsindgreb over for en bestemt person, f.eks. ved aflytning af en mistænkt eller ransagning af personers bolig. Genetisk slægtsforskning indebærer på den anden side en videregivelse af personoplysninger, der stammer fra en formodet gerningsperson, og udgør således ikke et tvangsindgreb over for en bestemt person. Så på den baggrund er der i lovforslaget ikke lagt op til et krav om forudgående retskendelse ved politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning.

Med lovforslaget ønsker regeringen at indføre en specifik retlig ramme for politiets brug af genetisk slægtsforskning som et efterforskningsmiddel. Jeg både håber på og tror, at vi med det her værktøj kan sikre, at flere gerningspersoner bliver stillet til ansvar for deres grusomme handlinger. Med de bemærkninger ser jeg frem til den videre behandling her i Folketinget. Tak for ordet.

Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for talen. Jeg har rost lovforslaget, da jeg holdt min tale, og varslede jo også tidligere, at jeg ville stille spørgsmål til ministeren, nemlig om ministeren vil kommentere det forhold, at der er tale om en dedikeret politibetjent, som kommer med et forslag og ender med at måtte fremsætte det som et borgerforslag, fordi han ikke internt i politiet kan få chefer eller andre til at drible videre med den bold. Det er jo et godt forslag. Det er blevet rost af en række partier bredt, og det lovforslag, ministeren har fremsat, nyder også rigtig stor opbakning. Så hvad tænker ministeren om det, at en dansk politibetjent er nødt til at fremsætte et borgerforslag for at kunne bringe nogle ideer til torvs, som man kan bruge til at bekæmpe meget, meget grov og alvorlig kriminalitet.

Ministeren.

For det første, som jeg også var inde på i indledningen til min tale, deler jeg til fulde den ros, der er til drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard . Man kan jo anskue det her på forskellige måder, og jeg tror, at det er det, fru Mai Mercado fisker efter. Man kan også anskue det på den måde, at det egentlig er positivt, at vi lever i et samfund, hvor dybt dedikerede medarbejdere, også inden for politiets rækker, har kendskab til metoder og ønsker, at disse metoder bliver fremmet og reguleret i lovgivningen og bruger deres demokratiske rettigheder og ytringsfrihed til at fremme det. Det synes jeg jo egentlig er positivt.

Som jeg har forstået det faktuelle, vurderede man ikke i politiet, at der var databeskyttelsesretlige muligheder for at gøre det her, og det er jo derfor, at det er heldigt, at vi har mange dygtige jurister siddende i Justitsministeriet, der så har kunnet vurdere det efterfølgende og har fundet ud af, at der rent faktisk er de databeskyttelsesretlige rammer for at kunne gennemføre det.

Spørgeren.

Jeg er enig i, at det jo er positivt, at vi har en borgerforslagsordning, hvor man så kan fremsætte et forslag. Jeg sidder bare og tænker med en næsten lidt nagende følelse, at det også kunne være, at vi har politibetjente, som har andre gode forslag, men som bliver mødt med en lukket dør og en vurdering af, at det nok ikke kan lade sig gøre, ligesom ministeren siger, at det så var tilfældet her. Tænker ministeren at kunne tage initiativ til egentlig at få undersøgt i korpset af politibetjente, om der ligger andre forslag, man kunne gå videre med, og som kunne vise sig effektive i kampen mod kriminalitet og alvorlige forbrydelser?

Ministeren.

Jeg tror, det gælder alle partier eller i hvert fald de fleste på Christiansborg, at de altid er interesserede i at lytte til, hvad bl.a. det ledende lag i politiet har af ønsker og prioriteter for yderligere værktøjer. Jeg vil sige, at politiet – og heldigvis for det – holder sig jo ikke tilbage med at ønske sig nye værktøjer, også i takt med den teknologiske udvikling. Derfor synes jeg også, at det er et forbillede, at der er en drabsefterforsker i politiet, der benytter sig af sin almindelige ytringsfrihed – som vi jo i øvrigt i Folketinget er enige om også skal gælde for og benyttes af offentligt ansatte, også i betroede stillinger – og kan fremme et værktøj som det her og gøre, at man blandt Justitsministeriets kronjurister vurderer, at der rent faktisk er de databeskyttelsesretlige muligheder for at kunne gennemføre det.

Fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak. Jeg vil høre ministeren, om ministeren kan hjælpe med at opklare det spørgsmål, der tilsyneladende er en del forvirring omkring. Vil man med det her lovforslag give efterforskere mulighed for at søge i kommercielle databaser med dna, hvor dem, der har indsendt dna'en, ikke har givet samtykke til at efterforske? Kommer politiet til at få beføjelser til det?

Ministeren.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at politiet kun kan anvende databaser, hvor brugerne har givet samtykke til, at deres data anvendes til f.eks. efterforskning. Det er, fordi det er regeringens holdning, at hensynet til at opklare nogle af de mest alvorlige forbrydelser og offentlighedens interesse i en effektiv kriminalitetsbekæmpelse går forud for privatlivets fred på det her punkt. Så på den måde mener regeringen ikke, at politiets muligheder for at foretage genetisk slægtsforskning skal begrænses til de databaser, hvor brugerne på forhånd har givet samtykke til, at deres data anvendes til retshåndhævende formål.

Men når det er sagt, ser det jo altså ud til, når man kigger på det, at to af de databaser, som politiet formentlig vil benytte sig af i første omgang, har et krav om, at brugerne har givet samtykke til, at deres data rent faktisk anvendes til retshåndhævende formål. Det drejer sig om slægtsforskningsdatabaserne GEDmatch og Family Tree DNA.

Spørgeren.

Tusind tak til ministeren for at opklare spørgsmålet. Ministeren nævner så, at der er to databaser, hvor man beder om samtykke. Jeg er ikke godt nok inde i det, men måske ministeren så kan sige, hvor mange databaser man egentlig forventer man vil få tilgang til eller grave sig ned i som efterforsker. Det er det ene spørgsmål. Lad os blive ved det.

Ministeren.

Jeg tror, at jeg bliver nødt til at vende tilbage på skrift med spørgsmålet om, hvor mange databaser det drejer sig om. Det, jeg er blevet oplyst, er, at der i hvert fald er to kernedatabaser, som man forventer man vil kunne benytte sig af i første omgang. Og det er faktisk to databaser, som allerede har et krav om, at man giver samtykke til at dele oplysninger til retshåndhævende formål.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det er til forklaringen om retskendelse og det med, at det bliver brugt, når man mener, at det er et tvangsindgreb. På en måde kan jeg jo godt forstå forklaringen, fordi det jo ikke er et tvangsindgreb mod den, der har efterladt et dna-spor og sandsynligvis står bag forbrydelsen. Men jeg mener jo godt, at man kan anskue det som et tvangsindgreb over for alle de mennesker, som har fået registreret deres dna i en database og måske ikke engang, jævnfør ministerens afsluttende bemærkninger før, har givet samtykke til, at de skal sammenlignes med en eventuel gerningsperson i Danmark. Mener ministeren ikke, at det er et tvangsindgreb over for dem at samkøre deres dna med en gerningspersons dna i Danmark?

Ministeren.

Altså, jeg tror, at jeg bliver nødt til at stille et opklarende spørgsmål for at forstå spørgsmålet. Altså, i forhold til alle de mennesker i hele verden – principielt – der har indsendt deres dna til en database, skulle det, fordi man så beder databasen om hjælp til at matche det dna, der er fundet på eksempelvis en kniv eller et skydevåben, være et tvangsindgreb over for alle dem, man matcher op mod?

Spørgeren.

Ja, korrekt, og især, hvis de ikke har givet samtykke. Det er jo det, ministeren åbner for nu. Jeg tror, at misforståelsen måske bunder i, at man egentlig ikke stiller som krav, at man skal have givet samtykke, men at der så er givet samtykke i de to databaser, som p.t. er relevante. Men jeg mener jo bare, at det underbygger, at det er et tvangsindgreb, når man ikke engang kræver, at det skal være databaser, hvor man indledningsvis har givet samtykke til, at man eventuelt kan få kørt sine dna-oplysninger op mod gerningspersoners dna.

Ministeren.

Altså, i det eksempel, som fru Zenia Stampe spørger ind til, udgør det i retlig forstand ikke et tvangsindgreb. Jeg mener personligt heller ikke, at det er et tvangsindgreb over for nogen. Altså, politiet matcher som led i efterforskningen dna – og det gør man jo på alle mulige ledder og kanter, hver gang man har efterforskninger – og hvis det er sådan, at de ikke matcher, lægger man det til side og går videre til det næste.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.