Fremsat 10-04-2025
1. behandlet / henvist til udvalg 29-04-2025
Betænkning afgivet 22-05-2025
2. behandlet/direkte til 3. behandling 27-05-2025
3. behandlet, vedtaget 11-06-2025
Ministerområde:
Justitsministeriet
Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe en særskilt retlig ramme for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i dansk politi.
Det foreslås, at politiet kan anvende genetisk slægtsforskning som led i efterforskning af en lovovertrædelse, hvis
1. der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen,
2. efterforskningen angår terror, voldtægt, drab eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, og
3. efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Vedtaget
For stemte 95 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, Martin Lidegaard (RV), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Jeppe Søe (UFG))
imod stemte 9 (EL, ALT, BP)
hverken for eller imod stemte 3 (RV)
Ved en fejl stemte Martin Lidegaard (RV) for forslaget.