Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 171:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven. (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).

Af skatteministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 19.03.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, der får ordet, er hr. Per Husted fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Med L 171 udmønter vi en del af det forlig, som hedder iværksætterpakken, og som blev indgået i juni sidste år. Det er ikke første gang, vi her i Folketinget udmønter en del af det forlig, som i øvrigt blev indgået af både regeringspartierne, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti – et ret bredt forlig. En meget stor del af den her iværksætterpakke omhandler faktisk skatteforhold, og iværksætterpakken burde måske ændre lidt navn til at hedde skattepakke for erhvervslivet, da mange af de tiltag, der er i den, ikke direkte er rettet mod iværksættere – de kommer dog også iværksættere til gode – men også mod virksomheder, der er i drift og i gang. Så det er egentlig i ret bred forstand.

Med L 171 lemper vi beskatningen af aktionærlån. Det skal forhindre, at en aktionær i fremtiden ikke beskattes flere gange af det samme beløb. Grundlæggende ændres der ikke i selve begrebet aktionærlån, så de kan anvendes som skattefri alternativer til skattepligtige lån eller udbytter, hvad vi har set nogle ret forfærdelige eksempler på. Der bliver mulighed for at udskyde skatten, til aktionærerne har realiseret det aktiv – højst sandsynlig nogle aktier – de har købt i den virksomhed, de er med i. Det vil være en hjælp for mange virksomheder i vækst, da det kan være med til at forbedre likviditeten og så måske også, og det er vigtigt, at fastholde nogle nøglemedarbejdere. Likviditet er, som det er de fleste, der har arbejdet med vækstvirksomheder, bekendt, ofte den helt store udfordring, når man som vækstvirksomhed har mange planer og behov for investeringer.

Når vi laver tiltag som det her, er der altid dygtige og kreative mennesker, som ser muligheden for at bruge huller i lovgivningen. Skatteforvaltningen har allerede gjort opmærksom på et potentielt hul, som er beskrevet i materialet om forslaget, om finansiering af aktieopkøb. Det er rigtig vigtigt, at vi i det videre arbejde med L 171 har fokus på de potentielle huller, der kan være, sådan at det ikke bliver misbrugt. Men Socialdemokratiet bakker op om forslaget, og vi glæder os til det videre arbejde med L 171. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Det forslag, vi behandler her i dag, er et produkt af den såkaldte iværksætterpakke, som er et forlig mellem, ja, næsten alle partier her i Folketinget. Derfor skal det måske ikke have så mange kommentarer, som hvis det var noget, vi var tordnende uenige om. Forslaget omhandler ikke, i hvor høj grad man rent selskabsretligt kan låne af selskabets midler, og hvilke muligheder der er for det. Forslaget omfatter derimod, hvilke skattemæssige konsekvenser et lån eksempelvis kan have. Og som det korrekt blev beskrevet af Socialdemokratiets ordfører, bliver det nu sådan efter det lovforslag, som vi nu sidder med, hvis det bliver vedtaget, at man ikke bliver beskattet flere gange af det samme lånebeløb. Det er det, det skal forhindre.

Jeg gentager, at en aktionær i fremtiden ikke bliver beskattet flere gange af det samme lånebeløb. Når jeg lægger vægt på det, er det, fordi vi jo har et rædselsfuldt eksempel, et skrækkeligt eksempel, som vi også har haft i foretræde her på Christiansborg, nemlig en murermester, der har sparet sin formue op, en pæn formue, og den har han så sparet op i selskabet og har kunnet konstatere, at selskabet fik negative renter, når selskabet kom med et indestående i pengeinstituttet. Derfor gjorde han det hvert år dagen efter regnskabets afslutning, at han hævede beløbet og førte det over på sin privatkonto og undgik de negative renter. Når så terminen randt for næste års regnskab, blev de på sidste regnskabsdag ført tilbage i selskabet. Så der var sådan set ikke rigtig noget at se i selskabets regnskab. Skattevæsenet mistede heller ingen penge af den grund. Men ikke desto mindre – og jeg skal ikke forklare bunden i de skattemæssige konsekvenser nærmere – endte han jo rent faktisk med en gæld. På grund af at disse hævninger og indsættelser havde stået på i en årrække, endte han med en skattegæld på et par hundrede millioner kroner.

Jeg kalder det en ugrundet berigelse af skattevæsenet. Det plejer at være et udtryk, borgeren plejer at få klistret på sig, men her er der altså ikke tale om nogen, der har forsøgt at snyde i skat. Der er heller ikke tale om, at skattevæsenet mangler nogle penge. Men der er altså tale om, at man pludselig får et par hundrede millioner kroner ekstra i kassen fra den her 78-årige folkepensionist. Jeg må indrømme, at det har gjort et dybt indtryk på mig, og vi kommer til at se nærmere på det her eksempel i udvalgsbehandlingen, herunder om der er mulighed for, at noget kan ændres på en eller anden måde, eksempelvis med tilbagevirkende kraft eller på anden vis, så man kan, jeg kan ikke bruge udtrykket redde, for det er, som om man så har bragt sig selv i en måske ulovlig situation, og det har man ikke. Men vi vil i hvert fald se på, om noget kan ændres på en måde, så vedkommende ikke bliver mødt med en skattegæld på 200 mio. kr. på sine gamle dage, og statskassen ikke flyder over med 200 mio. kr.

Så det er såmænd også den eneste bemærkning, jeg har, til dette glimrende forslag, som skatteministeren har fremsat. Og som sagt: Førnævnte problematik kommer vi til at kigge nærmere på i udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak skal du have. Som nævnt handler det om udmøntningen af aftalen om iværksætterpakken, som Danmarksdemokraterne er en del af. Derfor er det ikke så overraskende, at vi kommer til at støtte det her lovforslag. Det gør vi bl.a., fordi det er vigtigt for Danmarksdemokraterne, at der er gode vilkår for fremtidens virksomheder, og her er der så en række konkrete problemstillinger i skattelovgivningen, som vi får løst med det her lovforslag. Jeg har selv været skatteordfører i over 10 år, og jeg kan i hvert fald sige, at nogle af de her sager, som bliver løst, er nogle, der har fyldt i rigtig mange år.

Det, der lige blev nævnt af hr. Preben Bang Henriksen, om aktionærloven er selvfølgelig et groft eksempel, men det er jo noget, der har fyldt i rigtig mange år. Folk er blevet beskattet, hver gang der har været et lån. Selv om man betaler pengene tilbage igen, bliver man beskattet, og hiver man de samme penge ud igen, bliver man beskattet en gang til. På den måde kan man jo så blive beskattet mange gange af de samme penge, selv om man sådan set ikke reelt har trukket noget ud af virksomheden. Det får man så lavet om på med det her, og det er sådan set ganske fornuftigt.

Den anden del angår det, der er blevet kaldt fantomskatten. Det er der reelt ikke noget der hedder, men jeg tror i hvert fald, at det bliver betragtet sådan, at man bliver beskattet af midler, man aldrig nogen sinde får. Altså, hvis man sælger en virksomhed til 1 mio. kr., som man får med det samme, kan der være nogle milepælsbetalinger fremadrettet, som, alt efter hvordan det går med virksomheden, gør, at man måske kan få 1 mio. kr. mere senere hen. Reglerne indtil nu har været sådan, at man er blevet beskattet af hele summen på dag et, men man var jo ikke sikker på, at man fik resten af pengene senere hen. Det bliver så lavet om med det her, sådan at man kan vælge først at blive beskattet af den sidste del af salgsprisen, altså den her milepælsbetaling, når man faktisk får pengene. Det er sådan set ganske fornuftigt og også mere logisk, end det har været førhen.

Så er der en tredje ting i lovforslaget, nemlig det, som jeg selv kalder en tidlig advarsel. Jeg ved ikke, hvorfor man i Skatteministeriet altid kalder det en early warning. Jeg kan godt lide engelske ord, men når der er et dansk ord, der dækker det, så forstår jeg ikke, hvorfor man altid skal kalde det noget på engelsk, altså en early warning, når man bare kan kalde det en tidlig advarsel. Men det handler jo kort fortalt bare om, at der er et potentielt skattehul fremadrettet, som man så har opdaget. Det er sådan set positivt nok, og det støtter vi at man får lukket, men vi vil da opfordre til, at man nu kalder det det, som det er, nemlig en tidlig advarsel, i stedet for en early warning.

Men som nævnt i starten støtter vi i Danmarksdemokraterne det her lovforslag.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær for den ordførertale. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Karsten Filsø som ordfører for SF. Værsgo.

Tak for det. SF er ikke med i iværksætteraftalen. Det forhindrer os dog ikke i at se, at der også er ganske positive elementer i aftalen. Vi stod af på grund af for store skattebegunstigelser, og derfor er dette lovforslags afsnit om lempelser af beskatningen i aktionærloven ikke vores livret. Der er dog en pointe i, at der ikke skal ske en dobbeltbeskatning, men vi ser en udfordring i, at man ikke har et kvantificeret skøn over det mindre provenu ved den del af lovforslaget.

Med hensyn til iværksætteri ønsker SF gode og fair forhold for iværksættere. Samfundet har brug for folk med gode idéer og energi til at få dem omsat. Derfor er vi også optaget af at skabe gode forhold for iværksætteri og ikke mindst for menneskene bag det. I dette lovforslag, som tager udgangspunkt i iværksætteraftalen, åbnes der for rentefri henstand ved salg. Vi kan godt leve med hovedidéen bag det. Jeg vil dog gerne varsle et ændringsforslag, som går ud på, at iværksætteren betaler renter. Det vil betyde en vis minimering af den omkostning på skønsmæssigt 50 mio. kr., som forslaget menes at medføre. Selve muligheden for at få henstand vil i sig selv være en hjælp.

Sidste element med early warning ser ganske fornuftigt ud, og jeg vil da gerne bakke op om Danmarksdemokraternes ordfører i forhold til navnet. Lad os bruge et dansk navn for det.

SF går konstruktivt ind i den videre behandling af forslaget. Jeg har lovet at meddele fra Enhedslisten, at man p.t. er imod lovforslaget, men har nogle spørgsmål til forslaget, og at Enhedslisten derfor først beslutter sig endeligt ved udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale fra hr. Karsten Filsø fra SF. Der er ingen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslaget her udmønter dele af iværksætteraftalen fra sidste år og indeholder to elementer, der er de mest væsentlige. Der er en lempelse af beskatningen af aktionærlån, så aktionærer kun beskattes af nye lånebeløb i det omfang, de overstiger tidligere lån, som allerede er tilbagebetalt, og så er der indførelsen af muligheden for rentefri henstand, så man ved salg af virksomheder, aktier og anparter kan fravælge at blive beskattet af avancen på aftaletidspunktet og i stedet for at gøre det, i takt med at ydelserne modtages. I dag bliver man beskattet straks, hvilket kan føre til nogle meget uheldige situationer, hvis man kommer til at indgå sådan en aftale om salg af sine anparter eller virksomhed. Vi synes jo generelt set ikke i Liberal Alliance, at man skal betale skat af penge, man endnu ikke har tjent.

Så det er gode ting fra en aftale, vi er med i, og derfor stemmer Liberal Alliance for. Så vil jeg bare lige nævne, at jeg faktisk også støtter V's interesse for sagen om den uheldige borger, som er kommet i klemme ved at have lavet nogle, skal man sige uheldige transaktioner mellem sig selv og sin virksomhed. Det kunne være interessant at kigge lidt på, så det vil jeg støtte Venstre i at vi gør. Tak for ordet.

Tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken. Selv om det er uden for sæsonen for nye folketingsmedlemmer, så har vi folk, der kommer ind og hjælper os herinde, og derfor skal hr. Ammar Ali fra Moderaterne holde sin jomfrutale. Til almindelig orientering er det sådan, at dem, der er til stede – det kan man nok se – skriver deres navn på dagsordenen, og hvis man har mulighed for det, kan man også give en slant, hvis man har klingende mønt på lommen. Værsgo til hr. Ammar Ali for at holde sin jomfrutale.

Tak for ordet, formand. Det bliver så L 171, der bliver min debut her på talerstolen i Folketingssalen, og naturligvis handler det om skattepolitik. Det kan godt være, at det lyder lidt tørt, men for en skatterådgiver gennem mere end 15 år er det lidt ligesom at være i Champions League-finalen. Det er jeg både stolt og beæret over. Det er en rigtig stor dag for mig.

L 171 handler om at rette op på skævheder i skattesystemet. Det handler både om at styrke retssikkerheden og rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Med lovforslaget justeres reglerne for aktionærlån, så man ikke fremover beskattes af det samme beløb flere gange. En aktionær bliver kun beskattet af nye lån i det omfang, de overstiger tidligere beskattede og tilbagebetalte beløb. Det synes vi er en afbalanceret ændring, der samtidig bevarer formålet: at aktionærlån ikke skal være et alternativ til udbytte eller løn.

Skatteforvaltningen forventer, at de nye regler vil medføre færre skattesager, end der er i dag. Forslaget giver også mulighed for rentefri henstand, når vederlaget, f.eks. ved virksomhedsoverdragelse, udgøres af løbende ydelser. Det betyder, at skatten kan betales, i takt med at betalingerne rent faktisk modtages. Det støtter både mindre virksomheders likviditet og deres indtjeningsevne. Ordningen gælder kun for sælger og ikke for medarbejdere, der udnytter aktieoptioner. Det sidstnævnte er en del af en anden aftale, der afventer EU-godkendelse.

Så er der den sidste del. Forslaget følger også op på en tidlig advarsel fra Skatteforvaltningen. Staten har i visse tilfælde utilsigtet været med til at medfinansiere udenlandske virksomheders opkøb via fradrag for løbende ydelser. Med forslaget her sikrer vi, at der skabes symmetri mellem fradrag og beskatning. Forslaget træder i kraft ved fremsættelsen, så man ikke kan udnytte det hul, som lovforslaget rent faktisk lukker.

Til sidst vil jeg sige: Forslaget er teknisk, men konsekvenserne er rigtig, rigtig vigtige. Det skaber balance, forudsigelighed og bedre vilkår for iværksættere og virksomheder, og derfor støtter vi forslaget. Tak for ordet.

Selv tak. Det gik jo rigtig fint. Velkommen endnu en gang. Tak til hr. Ammar Ali fra Moderaterne. Så går vi videre i ordførerrækken til øvede kræfter. Hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. L 171 omhandler jo først og fremmest et rigtig godt element i iværksætterpakken. I lovforslaget bliver der givet mulighed for, at sælger af en virksomhed kan få henstand med skattebetaling af den del af salgssummen, der er bundet op på senere milepælsbetalinger, der altså først bliver beskattet, når og hvis pengene lander hos sælger. Herved undgår sælger og andre ejere af selskabet at stå med en uforholdsvis stor skattegæld på salgstidspunktet baseret på en teknisk papirgevinst, de først senere eller aldrig modtager. Det er egentlig også det, vi kalder fantomskat. Det er jo rigtig godt.

Jeg kan dog også forstå på forslaget, at problematikken med fantomskatten ikke løses helt med dette lovforslag alene, når det kommer til bl.a. ansatte, der har såkaldte warrants, hvilket vel bedst kan oversættes til aktieoptioner m.v. Her er det bare vigtigt at understrege, at vi fra Konservatives side selvfølgelig ønsker, at alle kommer med som aftalt i iværksætterpakken.

Selv om jeg kan forstå, at det skal håndteres i et senere lovforslag, vil jeg bare for en god ordens skyld stille ministeren to spørgsmål her fra talerstolen: 1) Kan ministeren bekræfte, at almindelige ansatte, f.eks. laboranter, der modtager warrants, ikke bliver reddet med lovændringen, og at de stadig væk kan risikere et stort skattesmæk? 2) Vil ministeren sikre, eventuelt i forbindelse med de nye regler om medarbejderaktier, der kommer til efteråret, at også almindelige medarbejdere, der får warrants, kan få en undtagelse a la den, der er for ejerne i L 171? Så er det bare på det rene.

I forhold til lovforslagets andet element, der vedrører regulering som følge af det tidlige advarselssystem, vil jeg gerne anmode om en teknisk gennemgang i udvalget, for det er svært at tage stilling til et konkret element, der end ikke har været i høring.

Så Det Konservative Folkeparti kan i hvert fald støtte lovforslagets første element, og vi afventer viden om det andet element, før vi kan vide, om vi også kan støtte det. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale fra hr. Frederik Bloch Münster. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre. Vi har fået besked fra Enhedslisten via SF. Hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti ser jeg ikke, heller ikke fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Fru Christina Olumeko fra Alternativet har meldt afbud. Så kan jeg give ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for den overvejende positive modtagelse af det her lovforslag. Der har været et par bemærkninger undervejs, som jeg lige vil starte med at adressere. Der var et par spørgsmål fra hr. Frederik Bloch Münster, og der vender jeg tilbage skriftligt med svar på de spørgsmål. Derudover koordinerer vi sammen med udvalget en teknisk gennemgang, som hr. Frederik Bloch Münster også efterspurgte, og i forbindelse med den tekniske gennemgang kan der også være anledning til måske at drøfte det eksempel, som hr. Preben Bang Henriksen bragte op.

Forslaget følger op, som flere har nævnt, på dele af aftalen om iværksætterpakken, som et bredt flertal indgik sidste år i juni sammen med regeringen. Aftalen gør det lettere og mere attraktivt at etablere og drive virksomhed, og så skal den også skabe mere attraktive rammevilkår for dansk erhvervsliv.

Lovforslaget indebærer nogle lempelser, som erhvervslivet længe har efterspurgt. Vi ønsker således med lovforslaget at fjerne nogle knaster i skattereglerne, som opleves som urimelige. Den ene del af lovforslaget går ud på at lempe beskatningen af aktionærlån. Det skal forhindre, at en aktionær i fremtiden beskattes flere gange af det samme lånebeløb. Lempelsen gennemføres på en balanceret måde, så formålet med de her regler ikke går tabt. Det fastholdes dermed også, at aktionærlån er skattepligtige, så de ikke kan anvendes som et skattefri alternativ til skattepligtig løn eller udbytte.

Den anden del af lovforslaget indebærer, at det bliver muligt at få rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse. I stedet for at blive beskattet på aftaletidspunktet vil en sælger af en virksomhed med forslaget kunne vælge at afdrage skatten, i takt med at salgssummen modtages. Det kan have betydning for mindre virksomheders likviditet, og det kan være med til sikre, at de ikke er nødt til at udskyde investeringer i virksomheden som følge af et salg af et eller flere aktiver.

Den del af lovforslaget er også afbalanceret, så formålet med reglerne opretholdes. Det sker ved at følge op på en såkaldt tidlig advarsel. Skatteforvaltningen har her med en tidlig advarsel gjort opmærksom på, at staten i nogle tilfælde kan komme til at medfinansiere aktieopkøb. Det skyldes, at de nugældende regler om løbende ydelser giver køberen mulighed for at foretage fradrag, også ved køb af skattefri datterselskabsaktier, og det er ikke tilsigtet. Forslaget skal derfor også sikre, at den skattemæssige behandling ved køb og salg af skattefri datterselskabsaktier vil være den samme, uanset om salgssummen består af en løbende ydelse eller ej. Den foreslåede stramning for køberen af et datterselskab modsvares af en tilsvarende lempelse for sælgeren.

Afslutningsvis vil jeg takke for debatten, og så ser jeg frem til den videre behandling i udvalget, herunder at vi skal have en teknisk gennemgang og gå i dybden med nogle af de spørgsmål, som ordførerne har rejst.

Vi siger også tak til skatteministeren.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, og da der i det hele taget ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.