2. behandlet/direkte til 3. behandling 08-05-2025
3. behandlet, vedtaget 13-05-2025
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Lovforslaget nedlægger ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. Det betyder bl.a., at virksomheder, der erhverver et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, ikke vil være undtaget fra Arbejdstilsynets grundtilsyn.
Lovforslaget giver hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan anvende kunstig intelligens i forbindelse med tilsynets opgaver med vejledning om arbejdsmiljømæssige spørgsmål m.v.
Lovforslaget giver hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan begrænse retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for udøvelsen af tilsynets virksomhed. Ordningen vil kunne blive anvendt med henblik på at forebygge konfliktoptrapning i ustabile borgerrelationer.
Lovforslaget indeholder herudover forslag om ændringer af administrativ karakter i forskellige love.
Lovforslaget var en del af lovforslag L 143, som ved 2. behandling blev opdelt i 2 lovforslag: L 143 A og L 143 B.
Vedtaget
For stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG), Jeppe Søe (UFG))
imod stemte 1 ( Mike Villa Fonseca (UFG))
hverken for eller imod stemte 0