L 55 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning.

(Forenkling af forretningsplanen og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 12-12-2023

Optrykt: 12-12-2023

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. december 2023

20231_l55_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. december 2023

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning

(Forenkling af forretningsplanen og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren m.v.)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, § 1 i lov nr. 2605 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 745 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 71, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.

2. I § 71, stk. 2, ændres »§ 71 a, stk. 6« til: »§ 71 a, stk. 7«.

3. I § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, udgår »forhøjelse til«, og »nettab og« ændres til: »nettab samt systemydelser og«.

4. I § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, indsættes efter »om«: »beløbsmæssige«.

5. § 71 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal offentliggøre forretningsplanen efter stk. 1 og samtidig indsende forretningsplanen til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.«

6. I § 71 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, og som forventes at medføre meromkostninger.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

7. I § 71 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »virksomhed, kan ansøge« til: »virksomhed, dog ikke Datahub, kan på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk. 3 ansøge«, og »de aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen« ændres til: »nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen, og som medfører meromkostninger«.

8. I § 71 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

9. I § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »indhold,«: »om offentliggørelse,«, efter »stk. 2,« indsættes: »om processen vedrørende en energifaglig vurdering efter stk. 3,«, efter »indsende« indsættes: »en«, og efter »inddragelse af offentligheden« indsættes: »i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen efter stk. 1«.

10. I § 71 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen« til: »ansøgning om tillæg efter stk. 4, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse og om, hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen,«.

§ 2

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 1 i lov nr. 1594 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 37 d, stk. 1, 2. pkt., udgår »af den investerede kapital«.

2. I § 37 d, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 37 e, stk. 2« til: »§ 37 e, stk. 3«.

3. § 37 d, stk. 4, nr. 5, affattes således:

»5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om

a) fradrag som følge af effektiviseringskrav efter nr. 4,

b) dækning af systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering og

c) justeringer som følge af differencer efter nr. 6.«

4. § 37 e affattes således:

»§ 37 e. Systemoperatøren kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som forventes at medføre meromkostninger. Systemoperatøren skal inddrage offentligheden i forbindelse hermed.

Stk. 2. Systemoperatøren kan på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk. 1 ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger.

Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 2, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse og om, hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der vurderes efter stk. 1, indgår i indtægtsrammen efter § 37 d.

Stk. 4. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 2 for systemoperatørens regning.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for systemoperatøren vedrørende systemoperatørens mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering efter stk. 1, herunder om indhold og frister og om inddragelse af offentligheden.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.