Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af postloven. (Rammer for den fremtidige postbefordring).

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er hermed åbnet. Første ordfører er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet.

Tak, formand, og tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at fremhæve en gruppe mennesker, som jeg synes fortjener meget mere anerkendelse, end de får i den politiske debat angående postudbringning i Danmark, nemlig de ansatte i PostNord, specielt dem, der er ansat i Danmark – jeg ved ikke så meget om dem fra Sverige. Vi er nemlig så heldige her i Danmark, at vi har haft en postvirksomhed, der i mange år har leveret et højt serviceniveau og udvist en imponerende omstillingsparathed i en tid, hvor kravene til postsektoren har været under omfattende forandring. Det er vigtigt for mig at slå fast, at dette forslag ikke er udtryk for en politisk utilfredshed med det arbejde, som PostNords ansatte har lagt for dagen.

Men hvad er det så udtryk for? kan man så spørge. For Socialdemokratiets vedkommende er det et udtryk for, at vi tror på, at markedet kan løfte denne opgave, og det er også en anerkendelse af, at Danmark har brug for en tidssvarende postlov, som bliver retningsgivende ind i fremtiden. Den liberalisering af postmarkedet, vi her lægger op til, er ikke noget, vi foretager os med lukkede øjne, og det har været utrolig vigtigt for os, at aftalen rummer garantier for, at de nuværende høje standarder stadig gælder. Derfor er der også midler til at foretage de nødvendige indgreb, hvis markedet ikke leverer på de standarder, vi forventer som samfund.

Der er fra Socialdemokratiets side sat aftryk i denne aftale, der sikrer, at der fortsat stilles krav til postsektoren om ensartet prisniveau og dækning i alle dele af landet, da alle, der bor i Danmark, stadig skal kunne være 100 pct. deltagende borgere. Der skal ikke være et A-hold og B-hold, og alle, uanset digitale færdigheder eller beliggenheden af ens bolig, skal have mulighed for at kommunikere med omverdenen.

Postmarkedet i Danmark har været under store forandringer, siden den digitale infrastruktur blev udbygget i Danmark med et omfattende bredbåndsnet, fibernet og mobilt netværk. Det har skabt en situation, hvor der har været meget store ændringer i den måde, vi som danskere kommunikerer med hinanden på. Det offentlige Danmark har været en frontløber på dette område, men i vores iver efter at få alle de kæmpe fordele, som vores digitale infrastruktur giver os, må vi ikke glemme dem, der ikke er med på den digitale bølge, eller dem, der har et handicap eller bor steder med mindre befolkningsdensitet. Jeg er selv fra Horsens, og meget af min familie bor rundtomkring i de jyske landområder, og det er afgørende for mig og mit parti, at min moster i Nordsalling har adgang til posttjenester på lige fod med dem, der bor i tæt befolkede dele af Danmark.

Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, hvad det er, der er Socialdemokratiets mål i det her forslag. Vi måler ikke kvalitet af vores postmarked på, hvor liberalt det er, eller hvor meget staten regulerer det, vi måler kvaliteten af vores postmarked på, hvor godt det er i stand til at opfylde borgerens behov, og det vil alle dage være Socialdemokratiets mål, at 100 pct. af den danske befolkning får dækket deres behov, uanset hvilken virksomhed der skal løse opgaven, og uanset hvordan markedet er indrettet. Det er nemlig en af grundstenene i et demokratisk samfund, at borgerne har mulighed for frit at kommunikere med hinanden, det offentlige og resten af verden.

Mange tak for samarbejdet til forligskredsens partier. Jeg ser frem til debatten. Mange tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, og tak for en god tale. Jeg kan jo høre, at noget af det, der bekymrer Socialdemokratiet, eller som Socialdemokratiet i hvert fald går op i, er det samme, som bekymrer mig og SF. Og jeg vil derfor gerne spørge ordføreren, om det ikke bekymrer Socialdemokratiet, at en stor bunke høringssvar peger på risikoen for dårligere dækning og højere priser i landdistrikterne.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for spørgsmålet. Jeg anerkender også vores fælles fodslag i det her. Jeg ville også have ønsket, at SF havde været med i aftalen.

Jo, det er da en bekymring. Når man slipper et marked fri, er det da en bekymring, for hvad sker der i det her? Derfor har vi også prøvet så godt som muligt at lægge nogle sikkerhedsting ind i det her. Men når man giver frihed til et marked og ser på, hvordan det kan gøres, er det jo altid et spørgsmål om: Hvad sker der? Det ved vi jo ikke hundrede procent. Derfor har vi også stillet en del spørgsmål under forhandlingerne. Det ved jeg også at ordføreren i SF har gjort til Transportministeriet for at få det her afklaret. Så det er derfor, at vi ud fra de svar og ud fra det læner os op ad Transportministeriets vurderinger i det her.

Spørgeren.

Det er jo en skøn tiltro at have. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg deler den. Føler ordføreren sig tilpas i det sikkerhedsnet, der er lavet? Tror ordføreren på, at det er tilstrækkeligt til at sikre, at vi fortsat har ensartet postdækning i hele landet?

Ordføreren.

Som jeg også kom ind på i min tale, som ordføreren roste, ved vi jo ikke, hvad der kommer til at ske. Men det, jeg har en fortrøstning i, er, at vi har fået ind i aftalen, at vi skal følge udviklingen. Siden ordføreren forlod forhandlingerne, har vi faktisk fået et endnu kraftigere sikkerhedsnet ind, i og med at forligspartierne i det første år hver tredje måned skal orienteres om, hvordan monitoreringen er på markedet, så vi kan følge det tæt. Og det har været vigtigt for os.

Dermed tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Jeg tror godt, jeg tør sige, at mange i mere end 10 år har ønsket, at postloven skulle ændres, og at den skulle ændres, sådan som den er blevet det nu. Det ville jo være nærliggende for mig nu at tilskrive det dannelsen af den nye regering, og jeg skal heller ikke udelukke, at det kan have haft betydning, at man har dannet den, men den person, jeg først og fremmest vil sende en stor ros til i dag, er transportministeren. Jeg må sige, at den kompetence og den troværdighed, som du og dine medarbejdere i Transportministeriet står for, tror jeg har været den afgørende faktor for, at det her har kunnet gennemføres. Jeg er meget, meget tilfreds og Venstre er meget, meget tilfreds med det.

Lovforslaget er jo en udmøntning af en historisk aftale indgået den 27. juni 2023, og den aftale, som involverer regeringen, repræsenteret ved Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, samt Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige, har til formål at forme fremtidens postsektor fra den 1. januar 2024, og det er godt.

Et af de centrale elementer i det forslag er ophævelsen af transportministerens hidtidige pligt til at udpege en befordringspligtig postvirksomhed til at varetage landsdækkende befordringspligt. I stedet vil postbefordringen blive overladt til markedet, hvor adskillige postvirksomheder allerede i dag tilbyder landsdækkende levering af breve og pakker til ensartede priser. Dette skridt er motiveret af ønsket om at give plads til konkurrence og innovation i postsektoren. Det har ikke været enkelt, men det er godt.

Samtidig indføres der en pligt for transportministeren til at følge op på, om markedet også fremover leverer landsdækkende posttjenester. Det er nu ikke noget, jeg er gået så meget op i, for når jeg kender transportministeren, ved jeg, at det skal han nok holde et vågent øje med af sig selv. Men nu står der altså også, at det er vores ansvar at sikre, at borgerne fortsat modtager den service, de har brug for, og at markedet fungerer optimalt til gavn for alle.

For at sikre, at markedet fungerer i alle dele af landet og særlig holder hånden under borgerne – det var jo noget af det, der blev diskuteret lige for et øjeblik siden mellem spørgeren og den tidligere ordfører – er det sådan, at lovforslaget indeholder en sikkerhedsventil, sådan at transportministeren kan gribe ind, hvis markedet mod forventning svigter. Det kan så ske, ved at en postvirksomhed udpeges, eller ved gennem udbud at indgå en aftale med en postvirksomhed om postbetjening af bestemte geografiske områder. Så alle muligheder er der, og det er godt.

For så at beskytte essentielle områder fastlægger lovforslaget tre områder, der skal sikres gennem udbud og efterfølgende kontraktindgåelse. Disse områder er omdeling af gratis forsendelser til blinde, udenlandsk post og postbetjening af mindre øsamfund, og det sikrer, at selv om markedet får mere spillerum, vil vigtige samfundsbehov altid være dækket.

Lovforslaget er et skridt ind i fremtidens sektor, og hr. minister, det kan man godt være stolt over, for det har, som jeg indledte min tale med at sige, har været meget svært og taget meget lang tid, og gennemførelsen skyldes kun, at man har evnerne til det. Ellers ville det ikke kunne have ladet sig gøre. Her kommer markedskræfterne så dynamisk til at blive kombineret med en solid reguleringsmæssig ramme. Det er godt. Det er et forslag, som sikrer postsektorens konkurrencedygtighed og muligheden for effektivisering og forbedret service til gavn for alle borgere. Venstre støtter lovforslaget, og jeg vil endnu en gang sige tak til transportministeren.

Der er en kort bemærkning. Det er fra fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at Venstres tillid til det frie marked ligger på et bedre sted end min tillid til det frie marked. Jeg føler mig ikke sikker, men jeg forstår selvfølgelig, at man fra et liberalt perspektiv føler sig mere sikker på det her. Når der så henvises til de her sikkerhedsmekanismer, der er blevet lagt ind, og som trods alt er bedre end ingenting, hvis du spørger mig, bliver jeg alligevel lidt usikker, fordi de jo er en del af den aftale, som de mange høringssvar svarer på. Så vil jeg gerne spørge ordføreren, om man i Venstre ikke alligevel bliver en smule bekymret for, om den her aftale har en landsmæssig skævhed, når så mange fra landdistrikter, fra områder, der normalt har stor værdi for Venstre, sender høringssvar ind.

Ordføreren.

Nej, jeg bliver det ikke. Nu har jeg jo haft fornøjelsen af at være medlem af det her Ting i mange, mange år, og jeg tror, at jeg har interesseret mig for post i landdistrikterne i 25 år. Så jeg vil sige, at det, at landdistrikterne gør opmærksom på nogle ting, skal man tage alvorligt. Det er jeg også sikker på at vi for det første vil gøre i forligskredsen, og det vil man også gøre i Transportministeriet.

Så jeg er enig i, at man skal tage tingene alvorligt, for vi har jo ikke prøvet det før. Så jeg synes da, at spørgeren har nogle gode spørgsmål. Jeg synes, det er fornuftigt, at man stiller dem, for kun ved at stille dem kan man tage højde for dem. Men jeg synes, at loven gør det, at den tager højde for det. Nu er der nok forskel på at sidde meget tæt ved det og kende dem, der har med det at gøre, og så at sidde længere væk. Så jeg vil såmænd også rose dem, der har afgivet høringssvar, for at gøre opmærksom på de her ting, for det har nu altid været sådan, at dem, der gør opmærksom på noget, også får markeret, at det er noget, som alle skal være agtpågivende over for. Det tror jeg kommer til at ske.

Spørgeren.

Tusind tak. En meget konkret bekymring, som der rejses i nogle høringssvar, er bekymringen for, at der vil være forskel på priserne – altså noget, der ikke umiddelbart kræver indgreb, men hvor der eksempelvis vil blive etableret et københavnerbrev eller et aarhusianerbrev, sådan at folk, der ønsker at sende breve i de store byer, kan gøre det betydelig billigere end det generelle brev i resten af landet. Vil Venstre se det som et problem, hvis der opstår forskellige priser for breve i byerne og breve på landet?

Ordføreren.

Altså, der er jo selvfølgelig lidt forskel på, hvor vi kommer fra. For nogle vil også kalde det kostægte, for de vil sige, at det jo er de omkostninger, der er. Jeg forstår godt det synspunkt. Det er jo bl.a. det synspunkt – uden at spørgeren måske selv helt ved det – der har skilt vandene i mange, mange år, fordi man har været nervøs for, om det her nu ville udvikle sig sådan, at vi fik mindst to slags samfund, altså et A- og B-samfund, hvor nogle kunne sende og andre ikke kunne.

Jeg vil være meget, meget opmærksom på det her, for jeg tror, at det påvirker ens livskvalitet, om man så også kan det, ligegyldigt hvor man er henne. Jeg synes, at ligesom en del andre ting er afgørende for, om man kan have et liv i landdistrikterne, så er det her også. Så ja, det kan man være sikker på at ordføreren vil følge meget med i.

Fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Jeg har noget, der er beslægtet med det, for nu snakker vi hele tiden om udbringning af breve. Det er efter min mening næsten sikkert, at der vil blive udbragt breve billigere de steder, hvor det er billigere at udbringe dem. Jeg tror ikke på den landsdækkende solidaritet, så jeg tror, der kommer problemer.

Men hvad taler vi om, når vi taler om aflevering af breve? For der kan jo godt blive meget, meget længere for den enkelte, der ønsker at sende et brev og få det frem i ordentlig tid. Er det noget, som ordføreren har overvejet?

Ordføreren.

Tak til fru Jette Gottlieb. Jamen jeg synes, det er fuldstændig korrekt, og det vidner jo lidt om, at fru Jette Gottlieb nok har været godt inde i forhandlingerne her, når fru Jette Gottlieb godt ved, hvor det er, der er de her små sten, som vi lige skal være opmærksomme på. Det er jo en af dem: Hvor langt bliver der? Det er jo da i hvert fald noget, der i den grad har optaget befolkningen før. Jeg var selv transportminister, dengang vi flyttede postkasserne ud til vejen. Jeg skal hilse og sige, at det ikke var noget, der var meget populært. Nu har det så virket, og man har set, at det kører.

Men det kræver den opmærksomhed, som sådan nogle sager gør, hvor man involverer befolkningen sådan nært, som man gør her. Man er nødt til at være opmærksom på det. Man kan ikke skrive sig ud af det i et lovforslag – det tror jeg ikke på – man er nødt til bagefter at være oppe på mærkerne i det. Og det er jeg sikker på at både vi og Enhedslisten og fru Jette Gottlieb vil være.

Spørgeren.

Så har jeg et andet spørgsmål om usikkerheden om det, der hedder den lige betaling for det samme brev, eller hvad man skal sige: Er der ikke en ret stor sandsynlighed for, at store brevforsendelser vil få en lavere takst end mindre brevforsendelser, og skaber det ikke en øget ulighed mellem virksomheder, der skal udsende breve, i den forstand at det vil være meget nemmere for de store virksomheder end for de små?

Ordføreren.

Jeg tror, man er nødt til at huske, at sådan har det jo også været lidt helt til i dag. Altså, selv om man ikke helt rigtigt måtte, kunne man godt give en rabatordning, hvor man ligesom sagde: Hvis I har rigtig mange, I skal sende ud, kan vi godt gøre det til en lidt bedre pris. Det tror jeg, men jeg kan jo ikke vide det.

Men det er helt sikkert, at noget af det, der optager befolkningen allermest, er: Er vi sikre på, at det bliver til den samme pris, eller er der nogle, der får nogle fordele i det? Derfor er vi ikke færdige, fordi vi vedtager postloven. Der kommer et stort stykke arbejde efter den 1. januar 2024.

Dermed tak til ordføreren fra Venstre. Næste ordfører er hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det. Det her udmønter en aftale, mange af os blev enige om før sommerferien – en aftale, der gør op med den måde, vi hidtil har tænkt og indrettet vores postbetjening, en aftale, der tager højde for udviklingen i samfundet og på postmarkedet, for det har ændret sig. Mange breve sendes i dag digitalt i stedet for fysisk, mens vi i højere grad køber ting på nettet, der leveres i hjemmet eller til nærmeste pakkeboks. Derfor er denne aftale også enden på befordringspligten, fordi vi tror, vi har behov for en anden løsning. Derfor tager markedet nu ansvaret for postbefordringen.

Det stiller jo en række krav til tilsynet, for vi har et ansvar for at sikre, at danskerne stadig kan få leveret post til en fair pris, uanset hvor de bor. Tilsynet udvides derfor også med dette forslag, ligesom ministeren får beføjelse og ikke mindst pligt til at gribe ind, hvis markedet svigter. Omdelingen af gratis forsendelser til blinde, udenlandsk post og postbetjening af mindre øsamfund skal nemlig fortsat sikres igennem et udbud. Det er vi glade for i Moderaterne, for det er vigtigt, at vi sikrer, at vi fortsat kan modtage og sende post i ordentlig tid og til en ordentlig pris. Moderaterne støtter derfor forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for talen. Nu spurgte jeg de to tidligere ordførere om problematikkerne omkring landdistrikterne, og jeg forestiller mig ikke, at Moderaterne stiller sig så meget anderledes. Så jeg vil prøve at rejse et andet emne fra høringsnotatet, som også er en af grundene til, at SF ikke er en del af aftalen. Det handler om klima, og selvfølgelig er det her ikke en klimalov, men ikke desto mindre mener jeg, at vi lever i en tid, hvor man altid bliver nødt til at tage stilling til, hvordan de aftaler, man laver, påvirker klimaet. Jeg kan se, at der er mange i høringssvarene, der også deler den bekymring. Så jeg vil gerne høre ordføreren, om det er helt okay med Moderaterne, at der ikke laves beregninger på, eller at det bare overvejes, hvordan den her aftale påvirker klimaet, når flere postbiler skal til at køre rundt i vores samfund.

Ordføreren.

Jeg synes altid, at vi skal undersøge de klimaforandringer, som kan komme af de lovforslag, vi laver, eller de påvirkninger, de kan have. Jeg tror bare ikke på, der kommer flere biler ud på vejene, fordi vi laver om på den her postbefordring.

Spørgeren.

Det kan man jo tro forskellige til ting om. Jeg kan dog læse i høringssvaret, at det er en bekymring, flere deler. Så hvorfor føler ordføreren sig sikker på, at en øget konkurrence, hvor flere biler kan dele post ud til den samme villavej, ikke vil resultere i flere biler på vejene?

Ordføreren.

De her firmaer, som også vil udbyde de her ting, kører jo i forvejen. De kører jo i forvejen med pakker i de områder, og der har jeg da en klar forventning om, at de vil tage brevene med der. Så derfor ser jeg ikke en udfordring i det, i forhold til at vi vil øge antallet af biler på vejene.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Næste ordfører er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Som det nok allerede står klart, er vi i SF ikke ubetinget begejstrede over dette lovforslag, som handler om en stor liberalisering af postområdet og nogle få små udbud, hvor vi i SF ikke føler os sikre på, at der overhovedet vil være konkurrence, da det er nogle meget lidt attraktive områder, der udbydes.

Der er grundlæggende tre grunde til, at SF er bekymrede for det pågældende lovforslag. Den første handler om arbejdsvilkårene for de mennesker, der arbejder i postsektoren. Vi ved, at transportområde ofte er præget af dårlige arbejdsvilkår og af social dumping. Vi har set det i forbindelse med levering af andre ting end post og pakker og frygter, at det i højere grad vil blive et problem på postmarkedet nu, når markedet i så høj grad liberaliseres. Vi frygter en konkurrence på løn og arbejdsvilkår, når alle er enige om, at et brev helst skal have den samme pris i hele landet.

Dernæst er vi meget bekymrede for konsekvenserne i landdistrikterne. Vi er bekymrede for, om der vil opstå forskellige prisniveauer; om det vil være billigere at udbringe breve i byerne end i landdistrikterne. Og vi er især bekymrede for nogle af de landdistrikter, der kan være rigtig dyre at drive postvirksomhed i, f.eks. øer som Bornholm, der ikke hører med i småøernes udbud, men hvor det alligevel kan være meget dyrere at bedrive postvirksomhed. Det er også en stor frygt i mange af høringssvarene.

Som det tredje er vi også bekymrede for klimaet. Vi er bekymrede for, om løsningen, hvor flere konkurrerer om at dele post ud til de samme huse, vil resultere i flere postbiler på vejene. Høringsnotatet siger meget klart, at det ikke reguleres i den her lov, og det er jo sandt nok, men måske bør vi overveje, om vi i højere grad skal tage stilling til de klimakonsekvenser, der er i de lovforslag, der egentlig ikke føles som klimaforslag, men som alligevel kan resultere i en øget trafik.

Til sidst vil jeg gerne kvittere for de høringssvar, der peger på en forhastet proces. Den her lov skal træde i kraft den 1. januar 2024, og det var en meget forhastet proces, vi havde før sommer, omkring at indgå aftalerne. Det ærgrer os, at man ikke i dette sidste forsøg ud af mange forsøg på at lande en postaftale har taget sig den tid, der skulle til for at behandle de bekymringer, som ikke bare vi i SF, man også rigtig mange, der har indsendt høringssvar, har.

SF er ikke en del af aftalen om den nye postlov og støtter derfor ikke lovforslaget.

Der er ingen kommentarer til ordføreren. Tak for ordene. Næste ordfører på talerstolen er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Så er det L 22. Danmarksdemokraterne er som bekendt ikke en del af aftalen fra juni 2023, fordi der bl.a. er en udfordring med 50-metersreglen, der afskaffes. Dette betyder, at der ikke er postlevering til ejendomme for enden af lange indkørsler, der ofte findes til f.eks. landejendomme. Borgere skal selv hente deres post ved nærmeste offentlige vej. Ikke alle skal på arbejde hver dag. En af de begrundelser, jeg ofte hører, er, at man bare kan tømme postkassen, når man kører forbi, men det kan man jo kun, hvis man kører forbi. Det er ikke, hvad vi forstår ved ensartet service. Det er landdistrikterne, der igen får en ringere service.

Vi er desuden også fuldt ud bekendt med, at der i dag findes landsdækkende leveringer foretaget af flere postvirksomheder, som leverer til ensartede priser, hvilket vi finder positivt og helt rimeligt. Hvis ikke markedet kan levere breve og pakker til ensartede priser, vil taberne formentlig blive de borgere, der ikke bor i tæt befolkede områder, og det er det, Danmarksdemokraterne er bekymret for kan komme til at ske. Det er bl.a. noget, ordføreren fra SF har fremhævet flere gange, og vi er helt enige. Vi havde ønsket, at det blev indskrevet, at der skulle være en garanti for, at uanset hvor i landet du bor – og det er uanset hvor i landet du bor – koster et brev det samme.

Derudover har vi lige bemærket nogle af høringssvarene, altså ud over dem, som SF-ordføreren har været inde på. Vi har bemærket, at der fra DTL – Danske Vognmænd og Dansk Erhverv er en problematisering af kontraktpakkeaftalerne. Forslaget om at fjerne undtagelser fra kontraktpakker er ikke en del af den politiske aftale. Det undrer os lidt. Der er allerede i dag et velfungerende marked for pakker, og en ændring vil medføre mere regulering og flere administrative byrder, og det er jo ikke, hvad erhvervslivet har brug for. Må jeg minde om, at formålet var, at loven skulle være en liberalisering?

Danmarksdemokraterne støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Mange tak. Jeg kan starte med sige, at Liberal Alliance støtter den her aftale og synes, at det er en rigtig god aftale. Det, som det overordnet set handler om, er, at indtil nu har transportministeren haft en pligt til at udpege en landsdækkende virksomhed, der tager sig af befordringspligten rundt i landet. Men det er sådan, at markedet sådan set har overhalet den her lov indenom, fordi markedet allerede kan levere det, som vi har betalt PostNord for at gøre. Så nu kan vi spare nogle penge og så lade markedet tage sig af opgaven. Det synes jeg er en god og liberal sag.

Jeg har også selv været meget optaget af landdistrikterne, i forhold til at der ikke må blive ringere postdækning i landdistrikterne og det ikke må blive dyrere at få et brev i landdistrikterne end i byerne, og det ved jeg at vi alle sammen er enige om i aftalekredsen. Vi har aftalt, at vi følger det her meget nøje. Men jeg har sådan set også en tiltro til, at hvis de private postvirksomheder, der er i dag, kunne levere breve til en standardpris i hele landet, når de jo faktisk havde et statsstøttet postselskab, PostNord, som konkurrent, så kan de også gøre det nu, når det hele styres af markedskræfterne. Så jeg er sådan set ikke så bange for, at der begynder at være de her differentierede priser på brevene. Men det er noget, vi som sagt har aftalt vi følger nøje, og så ser vi på det, hvis det skulle ske.

Ellers vil jeg bare sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti

Mange tak for det, formand, og tak for ordet. Tilbage i 2019 blev jeg valgt til Folketinget, og i december måned sad vi eller var på vej ud fra et møde i Transportministeriet, hvor det lige pludselig så kom: Jeg sender lige et aktstykke over i Finansministeriet. Et par stykker af os vendte os om og sagde: Hvad gør du? Derefter startede de første forhandlinger om PostNord.

De bremsede så, og det har så nu ført til, at jeg her i foråret endnu en gang kunne grave papirerne frem tilbage fra 2019, og i dag står vi så her og diskuterer og debatterer transportministerens hidtidige pligt til at udpege en befordringspligtig postvirksomhed, fordi det nu skal overtages og varetages af markedet. Det synes vi er en rigtig, rigtig god idé, og vi er rigtig, rigtig glade for det resultat, som er landet i aftalen.

For nu ikke at gentage alt, hvad flere af mine kollegaer har sagt, så vil jeg stoppe her og måske lidt utraditionelt gerne takke mine ordførerkollegaer fra begge sider af lejren så at sige for en ualmindelig god, saglig og ordentlig debat ovre i forhandlingsrummet. Det har været en fornøjelse. Tak for det.

Tak til ordføreren, der er ingen kommentarer. Næste ordfører er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Se, den her lov handler i virkeligheden om ophævelse af befordringsforpligtelsen. Vi er, som der står, ikke forpligtet til at udpege en postvirksomhed, men vi er søreme heller ikke forpligtet til at lade være. Problemet ved at ophæve forpligtelsen er, at det altid vil svække de svageste – de mindste firmaer, de mindst digitale borgere, de små foreninger, de tyndest beboede områder. Det vil kort sagt øge skævhederne i Danmark geografisk, socialt og økonomisk. De ikkedigitale borgere, skal man erindre, har i øvrigt et lige så stort behov for at komme brevmæssigt i kontakt med de omtalte interessenter, f.eks. kommuner, banker, hospitaler osv., som det omvendte er tilfældet. Altså, de skal kunne modtage breve, men de skal også kunne komme af med breve.

Jeg har ikke spor tillid til besværgelserne om ensartede priser. Jeg er fuldstændig overbevist om, at store afsendere vil kunne forhandle sig til mængderabatter; det er jeg slet ikke i tvivl om vil ske. Og det sker, som det også blev nævnt af en ordfører, nok allerede. Men derudover er det jo også sådan, at nogle af interessenterne, der nu byder ind med postbefordring, gerne vil gøre deres til at skumme fløden. Det vil sige, at de vil prøve at skaffe sig adgang til de nemmeste opgaver, altså det, der før blev talt om som: Mon ikke der bliver et Aarhusbrev og et Københavnsbrev. Det vil sige, at det vil være nogle andre, der kommer til at stå med de virkelig økonomisk krævende ting.

Så har jeg et spørgsmål omkring sådan noget som forkyndelsesbreve, stævninger osv. til folk, som er digitalt fritaget. Der er en særlig sikkerhedsventil, der sikrer, at der skal udpeges en ansvarlig med befordringspligt, men gælder det f.eks. også ganske almindelige breve fra f.eks. jobcenteret eller tilsvarende, hvor der er mødepligt? Det kan få ret stor konsekvens for folk ikke at reagere på sådan nogle breve, som de så måske ikke har fået i tide. Der kan jeg forestille mig, at man er nødt til at give kommunerne et særligt ansvar med deraf følgende øgede udgifter i øvrigt for at sikre, at den slags udsendelser kommer til at ske. Så vidt jeg ved, er der ca. 300.000 personer i øjeblikket, der er fritaget for digitale løsninger, og hvis det er rigtigt, er det altså en pæn stor del af befolkningen.

Så optræder der pludselig en udefineret almindelig postvirksomhed, der ikke behøver at være landsdækkende, og det er den, der lægger op til, at der kan ske den her konkurrenceforvridning ved, at der er nogle, der skummer de lette og mindst omkostningskrævende opgaver.

Så er der det med den konkrete betjening i landdistrikterne. 50-metergrænsen bortfalder og erstattes af indkørsel fra offentlig vej eller privat fællesvej. Det kan altså sagtens være mere end 50 m, skal man vide. Så der kan opstå nogle store problemer med at skulle gå langt for at hente sit brev, men så sandelig i højere grad også for at aflevere et brev.

Så har vi det problem, at der er en stor procentdel – jeg ved ikke hvor stor, men det vil jeg gerne vide, og det skal jeg nok stille spørgsmål om – af befolkningen, som har ret til post til døren, og det skal kommunerne så oplyse og forklare, hvem der har ret til det, og hvordan det skal gøres. Der kunne jeg jo også forestille mig, at det vil betyde, at det vil være betydelig sværere at få det, fordi det kan komme til at betyde ekstra udgifter for kommunen.

Så kommer der til at påhvile Trafikstyrelsen en kæmpe kontrolopgave, og den skal så finansieres løbende med et gebyr, men det er jo ikke ret udfoldet. Det kommer det formentlig til at blive i bekendtgørelser, altså hvordan det gebyr bliver opkrævet, og hvor stort det kommer til at blive. Det eneste, der står, er, at der skal være en minimumsgrænse for, hvad man opkræver, for ellers kan det jo blive en kolossal bureaukratisk indsats.

Så er der den her risiko for, at der ved skraldeordninger køres, som der gør i øjeblikket, med store lastbiler op og ned af de samme små veje og hen til de samme huse for at hente forskellig slags skrald og sådan noget. Det kommer også til at ske med posten, det er jeg sikker på, og det har selvfølgelig dermed en klimaskadelige effekt, når flere virksomheder kører på de samme veje.

Alt i alt, opsummerende, vil jeg sige: Det kan føre til, at der på den måde kommer en stor vækst i ulighed mellem store og små, mellem by og land og mellem de sårbare borgere og de digitalt indfødte. Jeg er vældig glad for, at ministeren skal holde øje med det, og det er så igen en lille formildende omstændighed; men jeg tror, at vi kommer til at se ind i ret store problemer med ligheden her.

Vi er i Enhedslisten ikke med i aftalen, og vi kommer ikke til at stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Postområdet har ændret sig markant over årene. Vi sender mange færre breve, men til gengæld sender vi flere pakker, og der er i forvejen rigtig mange operatører på markedet i Danmark. Jeg tror, jeg kunne opliste de første fem leverandører af pakker i Danmark, hvis jeg blev bedt om det. I vores øjne er det derfor helt nødvendigt, at vi tager det sidste skridt ved omstillingen af postområdet.

Når man læser høringssvarene, og når man hører nogle af ordførertalerne her, er der en forståelig stor bekymring for, hvad det betyder, når vi ændrer noget så grundlæggende i vores samfund, og derfor er jeg også glad for, at vi i aftalen har skrevet ind, at vi skal følge udviklingen nøje. For vi har naturligvis alle sammen den holdning, at alle skal kunne sende og modtage post i hele landet. Det vil og skal fortsat være muligt med den nye postaftale. Det vil også stadig være muligt at modtage post til døren, hvis du er visiteret til det – det er en anden bekymring, der har været rejst, og som selvfølgelig skal føres videre her.

En anden ting, der har fyldt, har været sommerhusområder, hvor man skal opstille de her fælles postkasseanlæg. Der har vi jo så i aftalekredsen lyttet til bekymringerne, lyttet til kritikken og dermed undtaget sommerhusområder, der er udstykket før 1973 og dermed ligestiller vi alle sommerhusområder.

Så der bliver lyttet til bekymringerne. Jeg er nu personligt ikke så bekymret for området. Jeg ser i forvejen flere forskellige operatører køre rundt på vejene med pakker. Så det her er for os at se en naturlig omstilling af postvirksomheden i Danmark, og i Radikale Venstre bakker vi op om aftalen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen. fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg kan lige så godt sige det, som det er: I Dansk Folkeparti er vi lodret imod det her forslag. Det er godt nok det ringeste forslag, jeg har set på Transportministeriets område, siden jeg blev valgt til Folketinget. Og hvorfor nu det? Jo, for hvis vi går tilbage i historien, er det sådan, at allerede i 1522 forsøgte Christian II sig for første gang med postbefordring inden for riget. Det gik ikke så godt, men i 1624 var det Christian IV, der tog over og etablerede ni postruter i Danmark. Og siden 1865 har der været omdeling af post i hele Danmark. Med det her lovforslag er det altså slut. En tradition, der tog sin begyndelse for over 500 år siden, er nu erstattet af et gravmæle, dog ikke med Dansk Folkepartis stemmer. Vi vil ikke være med til de forringelser, som postaftalen er udtryk for. Vi er lodret imod at fjerne befordringspligten. Der skal etableres udbud og efterfølgende indgåelse af kontrakt, for så vidt angår postbefordringen til mindre øsamfund. Det siger noget om, hvor skrøbeligt et grundlag hele aftalen hviler på.

Hvad er det for en postbefordring, som borgere i landdistrikterne f.eks. vil få efter den 1. januar 2024? Det er, som om man har glemt, at vi har over 300.000 borgere, der er undtaget fra reglerne om digital post. Vi har en forpligtelse til at behandle disse ældre mennesker meget bedre, for hvem datasystemer jo er ukendt land. Og vi skal sørge for, at de får en fornuftig postbetjening. Det gør de altså ikke med den nye postlov. Danmark er jo et af de mest digitaliserede lande i verden, men vi må ikke glemme dem, der ikke er på det digitale. Så vil det også medføre, at Post Danmarks priser får tillagt moms. Det bliver altså dyrere at sende et brev, og det vil igen påvirke de mennesker, der er fritaget for digital post. Forholdene for de mennesker, der bor på landet, bliver derved forringet. Og så skal man endda opstille sin postkasse ved indkørslen til offentlig vej eller privat fællesvej, selv om der kan være rigtig langt til det hus, man bor i. Det kunne man måske endda godtage, hvis det ikke var for alt det andet. Det er simpelt hen en urimelig negativ særbehandling af beboerne på landet.

Så er der også en masse ubekendte i regeringens forslag. Hvem skal udstede frimærker fremover? Vi er jo forpligtet til at gøre det i henhold til verdens postkonvention. Og her er svaret, at det må vi finde ud af hvordan skal ske i fremtiden. Sikke noget rod. Hvem skal håndtere forsendelser, der kommer til Danmark fra udlandet? Skal borgere, der modtager forsendelser fra udlandet, ud over den porto, de har betalt for forsendelserne, til at betale yderligere for at modtage forsendelserne? Der er rigtig mange ting i den her aftale, som er uklare.

Efter Dansk Folkepartis opfattelse har aftalepartierne simpelt hen taget et alt for hurtigt skridt ind i fremtiden og vanen tro efterladt borgere i landdistrikterne og ældre mennesker, der er undtaget fra den digitale post, på perronen. Det mener vi ikke at man kan være bekendt. Jeg håber, at partierne besinder sig, og sker det ikke, kan jeg love, at Dansk Folkeparti vil stemme imod, når vi når til tredjebehandlingen, men der er det jo som regel for sent. Det var ordene. Tak for det.

Tak til ordføreren. Og da jeg ikke kan se nogen spørgsmål, og da der heller ikke er andre ordførere til stede, der ikke har haft ordet, går vi videre til transportministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Hold da op! Det var mange påstande, der blev skudt af her på meget kort tid, så jeg glæder mig til nogle gode drøftelser med de af jer, der har misforstået eller måske i virkeligheden ikke helt fået læst lovforslaget. Men skal vi ikke slutte med det?

Først og fremmest vil jeg godt takke det store flertal for den positive modtagelse af lovforslaget. Jeg er glad for, at vi med indgåelsen af den brede politiske aftale før sommerferien fik udstukket de kommende rammer for postsektoren. Det er en helt anden postsektor, vi har i dag, end vi havde for 10 eller 20 år siden. Dengang handlede det først og fremmest om breve. Nu handler det mest om pakker. Digitaliseringen har drevet meget af udviklingen. Ni ud af ti breve er forsvundet og erstattet af elektronisk kommunikation, og til gengæld blomstrer internethandelen og dermed også de mange pakker. Og så har den åbning af markedet, der har været drevet af EU's postdirektiver, også haft en stor effekt. I stedet for ét statsligt monopol, er der nu en række virksomheder på markedet i skarp konkurrence om kunderne.

Derfor er den hidtidige model med at udpege Post Danmark som befordringspligtig virksomhed også forældet. Det har den jo nok været i nogle år, og derfor har der også været taget flere tilløb til at ændre postloven, men uden at det er lykkedes helt at komme i mål. Men det er nu lykkedes, og med den brede politiske aftale og dette lovforslag er der tale om en nyskabelse.

I stedet for at udpege én befordringspligtig postvirksomhed ændrer vi nu lovforslaget modellen, sådan at markedet fremover varetager postbetjeningen og staten alene regulerer de områder, hvor der er behov. Det kan ske ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelse eller udpegning. For selv om ni ud af ti breve er faldet bort, er der stadig behov for at kunne sende og modtage breve i hele landet. Der er stadig mange ikkedigitale borgere, som skal betjenes. Men netop fordi de store brevkunder som banker, forsikringsselskaber, kommuner, regioner m.v. har et behov for at kunne komme kontakt med deres ikkedigitale kunder eller borgere, er det også forventningen, at der vil være et marked for disse posttjenester, som dækker alle borgere i hele Danmark. Det er klart, at det stiller større krav til, at staten følger op på, at markedet rent faktisk leverer postservice. Med lovforslaget udvides tilsynet med postsektoren, og ministeren får mulighed for og pligt til at gribe ind, hvis markedet svigter.

Så har der været rejst en lang række spørgsmål i salen fra jer ordførere. Jeg tror, jeg først og fremmest bliver nødt til lige at understrege, at postloven må og skal være begrundet i postfaglige begrundelser, altså sådan at de ændringer, vi laver i postloven, er ændringer, der skal ske med postfaglige begrundelser og ikke hverken kærlighed til en enkelt virksomhed eller andre ønsker.

Flere har nævnt, at der kan blive en slagside i landdistrikterne, og ja, det er ikke noget, der er en risiko for. Det er jo noget, der er. Det er jo en anerkendelse af, at der er et A- og et B-hold i Danmark. Der er dele af Danmark, hvor vi ikke har tilfredsstillende postservice, og det er jo der, vi skal ligestille alle i Danmark. Og når der bliver talt om, at den løsning, der er lavet med øerne, kan ses som et udtryk for, at det er skrøbeligt, vil jeg derfor sige: Nej, det er et udtryk for, at det ikke fungerer i dag, hr. Alex Ahrendtsen. Det fungerer jo ikke tilfredsstillende ud på øerne. Dansk Folkeparti kan jo ikke mene alvorligt, at bor man på en ø, skal man nøjes med én leverandør, når man skal modtage en pakke eller et brev.

Derfor investerer vi nu med statslige midler i centrale anlæg, som kan sikre, at man selv på den mindste ø bliver ligestillet med fastlandet, hvor du, når du sidder og skal sende et brev eller modtage et brev eller sende en pakke eller modtage en pakke, har de samme muligheder som inde på fastlandet, fordi posten bliver befordret over, og hvor vi så udbyder én leverandør til at sende dem rundt. Alene det er jo en af de små klimagevinster, som SF og Enhedslisten måske også efterspørger, ligesom 50-metersreglen burde have været noget af det, man fremhæver som det positive for klimaet.

Det ændrer ikke på, at det her jo er en ligestilling af landdistrikterne. Det svarer jo til, at vi vil holde fast i, at i landdistrikterne skal vi have TDC til at have monopol på telekommunikation, fordi vi skal være sikre på, at vi med et statsejet teleselskab sikrer, at hver en flække i landdistrikterne har ordentlig mobildækning og telefoni, og fordi vi ikke har tiltro til, at markedet kan løfte den opgave, hvilket betyder dårligere service for dem, der bor i landdistrikterne. Det skal vi naturligvis ikke acceptere.

Så har der været en bekymring for prisforskelle i landet. Det var jo dels løftet af SF og af Danmarksdemokraterne. I den forbindelse vil jeg gerne bede dem, der er i tvivl om, hvordan loven blev indrettet, om at kaste blikket ned på bordet foran sig, hvor der er runddelt et lovforslag, og på side 1 kan man så også se, hvordan vi har valgt at håndtere det i § 3. »Virksomheder med tilladelse til landsdækkende postbefordring skal udbyde et standardprodukt til ensartede priser til hele landet inden for de tjenester, de udbyder.« Jeg ved ikke, om det er en misforståelse så, eller om det er, fordi man ikke lige har fået det læst, men det står i hvert fald på side 1.

Så blev der spurgt: Hvad så med aflevering af breve, og hvad med mulighederne for at kunne aflevere sit brev i en postkasse osv.? Jamen min forventning er jo, at med markedskræfterne sker der det, som der sker i alle andre situationer, hvor markedskræfterne kommer til, at så kommer der en bedre service, og det vil sige, at fra at man i gamle dage skulle cykle rundt efter en postkasse, som vi jo bare må sige der kommer færre og færre af, vil markedskræfternes glæder jo sikre, at udbuddet bliver langt større. Så du tager dit brev med i lommen, når du skal ned at hente din mælk, og så afleverer du det ved købmanden eller i kiosken, eller hvor du gør det. Det er samme sted, som du i øvrigt også henter dit brev eller din pakke, eller hvad ved jeg. Det vil sige, at udbuddet bliver større.

Så kan jeg jo se, hvad der sker, når markedet bliver sluppet fri. Jeg kan i hvert fald konstatere, at der er en brevleverandør, som har annonceret, at på grund af det, han kan se med liberalisering af postloven, agter de at lancere et nyt brevprodukt, som gør, at ligesom man kan købe et frimærke i dag og putte det på brevet og sende det, kan man købe en slags frimærke, som man kan sætte foran sin dør på en sten, hvis du er gangbesværet, eller hvad ved jeg, lige meget hvor du bor i landet, og så for en eller anden pris, 15 kr., eller hvad ved jeg, så kommer de og henter det for dig. Lige pludselig ser vi, at allerede nu med de tiltag, vi har taget, blomstrer virkelysten, og så kommer der lige pludselig et marked og dermed også et større produktudvalg.

Hr. Alex Ahrendtsen var også bekymret for, hvad der skulle ske med vores frimærke. Til hr. Alex Ahrendtsen vil jeg sige, er din frimærkesamling jo bliver udvidet nu. Du skal jo glæde dig over det her. Der er mange flere slags frimærker, så du kan bytte mange flere. Men jeg har også hørt, at leverandører nu begynder at ville lave deres egne frimærker, måske bliver nogle af dem lidt mere smarte, end de er i dag, med en QR-kode på eller andet. Og ved du, hvad jeg ikke vil? Jeg vil ikke blande mig i, hvad de gør, for jeg er fuldstændig ligeglad. Når vi slipper markedskræfterne fri, er jeg bare optaget af, at de har de frie muligheder til at kunne skrive en kode på i stedet for at sætte et frimærke på, ligesom PostNord i øvrigt allerede har gjort det. Eller de kan lave et tilbud om, at du skal taste noget ind på en hjemmeside. Der kommer garanteret en masse løsninger, hvor du så bare kan skrive en kode, aflevere det, og så bliver det sendt automatisk. Uanset hvad er der fortsat frimærker, det garanterer jeg, hr. Alex Ahrendtsen, og din frimærkesamling bliver udvidet.

Din internationale post bliver også håndteret, og det står også i loven. Naturligvis bliver den internationale post håndteret. Og der er nogen, som i hvert fald skal have frimærker, og det er dem, der varetager den internationale post. Der skal være et frimærke på, og der skal stå »Danmark« på frimærket. Bedre kan det jo ikke blive, for vi har naturligvis holdt fast i det, måske mest af alt med den begrundelse, at det også står i den internationale postlovgivning.

Så til det her med forringelser, som man tilsyneladende har opfundet måske lidt som en undskyldning for at trække sig fra aftalen; jeg kan i hvert fald ikke se, at de meget, meget kritiske partier, har været kritiske i forhandlingsforløbet. Jeg synes faktisk, at alle partier har været utrolig konstruktive, indtil vi stod ved målstregen og så skulle se på, om det her er noget, som vi tør. Det var så ikke alle, der turde det. Men det har jeg også respekt for. Men jeg synes, det er lidt søgt, at man opfinder direkte usande forklaringer på, hvorfor man ikke er en del af lovforslaget.

Enhedslisten er bekymret for de store brevforsendelser, for bliver der nu givet lov til at sende brevene billigere – den store kapitalisme, som har mange breve, der skal sendes ud? Og ja, det gør der – ligesom i dag. Så hvis Enhedslistens ordfører går ind på PostNords hjemmeside, kan ordføreren præcis se, hvad hun kan få af rabatter, hvis ordføreren skal sende over 10.000, 5.000 eller 1.000 breve, eller hvad ved jeg; jeg ved ikke præcis, hvad rabatten er for hvilke brevmængder, men der er i hvert fald mængderabat, og selvfølgelig er der det. Det er da en naturlig ting, at der er det. Så ja, det vil der formentlig også være fremadrettet, for ellers virker markedskræfterne i hvert fald ikke. Naturligvis er der forskel på, om du skal sende 1 enhed eller 1.000 enheder.

Så har SF konstateret, at der var mange høringssvar, som kredsede omkring klimaudfordringen, og der må jeg så bare sige, at der er nogle høringssvar, der ikke er kommet mig i hænde, for jeg har kun konstateret to høringssvar, som nævner klimaet, nemlig et fra HK og et fra PostNord. De nævner ikke nødvendigvis klimaet med så stor bekymring i forbindelse med det her, men bare, at hvis man som en mulighed vil stille krav i forbindelse med klimaet, burde man skrive det ind i loven. Det er sådan set også muligt, men vi stiller ikke krav i forbindelse med klimaet i det her, og det ville også være forkert at gøre det. For tænk sig, hvis man nu skal ind at åbne alle mulige delaftaler for at håndtere klimaspørgsmål. Det ville da være helt kuk, og derfor skal vi selvfølgelig ikke have særlige klimakrav til en postbil frem for almindelige biler. Det ville være helt vildt, hvis vi skal til at åbne al lovgivning, hver gang vi skal stille krav til køretøj, alt efter om vi kører med blomster eller breve, for så bliver det bureaukratisk og omstændeligt.

Men vi har jo skrevet noget af det ind, som vi agter at sætte i søen, og som jeg på ingen måde vil oversælge, men som jeg er spændt på hvad udbyttet bliver af, og det er det her bæredygtighedsforum, som skal være med til at idéformidle og idédele, hvad man kan gøre i forhold til bæredygtighed, have en dialog med styrelser og ministerier og dem, der er på markedet. Så må vi så se, hvad der kommer ud af det.

Jeg tror, at jeg har været igennem alle mine noter, bortset fra visiteret post, som man er bekymret for, selv om man ikke har nogen grund til det, for det står også i loven, at visiteret post fortsætter.

Så med disse bemærkninger vil jeg gerne takke for den positive behandling af forslaget, og jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen af lovforslaget, og jeg er naturligvis rede til at svare på opfølgende spørgsmål både nu, men også i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til transportministeren for talen. Der er en kort bemærkning, og jeg vil gerne give ordet til fru Sofie Lippert fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg beundrer ministerens tiltro til markedet. Men som jeg også sagde til Venstres ordfører, er det jo ikke noget nyt, at jeg og medlemmerne af Venstre måtte have forskellige niveauer af tiltro til det frie marked. Min mistro bunder i PostNords udtalelse om, hvad de vil fortsætte med efter den her lov, ligesom den også bunder i andre pakkevirksomheders ytringer om, at de ikke ønsker at tage del i brevmarkedet, med undtagelse af en enkelt virksomhed.

Det, som jeg dog ønsker at spørge ministeren om, er hele den her debat om markedssvigt, og vi er glade for, at der er indsat et sikkerhedsnet, men hvad et markedssvigt præcis indebærer, er jeg lidt nysgerrig på. Så jeg vil gerne høre ministeren, om det er et markedssvigt, hvis den frygt, der er beskrevet i nogle af høringssvarene, for, at der vil være forskellige priser for breve leveret i storbyer og andre steder, bliver til virkelighed. Er det et markedssvigt?

Ministeren.

Tak for det. Først og fremmest kan jeg berolige ordføreren, som er bekymret for, hvordan PostNord vil drive forretningen fremadrettet. For det skal ordføreren ikke være bekymret for med hensyn til postloven. For postloven må og skal ikke drive PostNords virksomhed, og det skal ordføreren heller ikke, og det vil være ulovligt, hvis ordføreren laver løsninger, der er målrettet en bestemt virksomhed, hvis der er konkurrence og et marked derfor. Vi kan jo bare tage pakkerne som det gode eksempel, hvor der er stor konkurrence, og vi kan se de bemærkninger, der er kommet i forhold til et ønske om at gå ind på det brevmarked, som PostNord i dag sidder med, og som faktisk er 90 pct. af markedet. Hvad bliver prisen så? Jeg ved det ikke. Hvem kommer til at slås om det? Jeg ved det ikke. Hvad er den rigtige pris for et brev? Jeg ved det ikke, for vi har i dag bare givet statsstøtte og styret det alt for hårdt politisk, og det har jo været hele årsagen til, at der er blevet skåret en skive af kagen ...

Undskyld, jeg kigger på det forkerte ur, og jeg kan se, at tiden er ved at udløbe. Men jeg svarer på ordførerens andet spørgsmål i mit andet svar.

Jeg vil gerne sige til transportministeren, at det faktisk er det samme ur, men at det bare løber den modsatte vej. Så der skal lidt teknik til.

Værsgo til fru Sofie Lippert.

Tak. Når jeg peger på PostNords ytringer, handler det jo ikke om, at jeg mener noget om, hvordan PostNord skal drive virksomhed, men det handler om, at argumentet i både høringsnotatet og igennem forhandlingerne i høj grad har været, at hvis noget er tilfældet i dag, vil det også være tilfældet på et frit marked. Og det føler jeg mig ikke sikker på, og det føler PostNord sig ikke sikker på. Men jeg kan jo spørge igen: Er det et markedssvigt, hvis priserne bliver forskellige på tværs af landet?

Ministeren.

Det kommer jo an på, hvad for nogle priser vi snakker om. For i loven står der jo helt klart, hvilke priser der må være prisdifferentieret, og hvilke priser der ikke må det. Hvis der sker noget, som er i strid med loven, så er det jo et problem, og så har man som transportminister Trafikstyrelsen til at overvåge det. De laver kontrol af breve, som sikrer, at niveauet af servicen er højt nok.

Skal jeg så blande mig i, om din bror vil lave en brev- eller pakkevirksomhed, hvor man kører rundt på grønne cykler? Nej, selvfølgelig skal jeg ikke det. Vil han kunne lave det sådan, at det er landsdækkende? Altså, formentlig ikke, medmindre han vil cykle rundt med brevene i hele landet. Og den innovation og virkelyst skal vi jo heller ikke stå i vejen for. Så derfor er der den mulighed.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Værsgo.

Jamen så vil jeg fortsætte, for hvis der nu sker sådan et svigt og det bliver konstateret og ministeren er klar over, at der er sket et svigt, hvad er så proceduren? Hvor lang tid kan der gå, mens det svigt fortsætter, inden der bliver grebet ind, og kan det komme til at betyde dagbøder eller andre former for kompensation betalt af dem, som har begået svigtet?

Ministeren.

Det er meget åbent bare at sige svigt. For så kan jeg selv forestille mig nogle forskellige scenarier, som jeg vil betragte som svigt, og så håbe på, at det er den slags svigt, som ordføreren tænker på. Men altså, hvis der sker svigt, starter man jo med, at Trafikstyrelsen tager fat i virksomheden for at høre, hvad det er, der foregår: Er det en misforståelse, eller er det noget, man lige kan rette op på, eller hvad er det, der foregår?

Hvis vi så tager det vildeste scenarie, som jeg ikke kan forestille mig, men at der er dele af landet, hvor markedet pludselig stopper med at fungere, altså, hvor man ikke får besøg af pakkebuddet, eller hvad ved jeg inden for postlovens virke, jamen så må jeg jo håndtere det som minister, og så må vi enten udpege nogle til at løse opgaven eller lave et udbud, eller hvad der skal til.

Men med loven har vi ligesom indrammet de allervanskeligst stillede områder af Danmark, som jo er vores småøer, som jeg ikke synes har fået en tilfredsstillende service. Derfor har vi nu sagt, at vi med statslige midler vil investere i at sikre en endnu bedre service, selv ude på de allermindste øer i Danmark. Det er en statslig forpligtelse, at de får det frie marked ligesom alle andre.

Fru Jette Gottlieb, værsgo.

Jeg er enig i, at øerne får en betjening og en behandling, som jeg synes lyder, som om den kan blive dækkende. Det kan jo også betyde, at der er visse tyndtbefolkede landdistrikter, der bliver betjent dårligere end øerne. Det vil jeg ikke udelukke. Det håber jeg heller ikke ministeren tør udelukke.

Men det, jeg spurgte om, var, hvad sanktionerne er over for den virksomhed, der udøver svigt. Det kan være bortkomst af et antal forsendelser. Der er selvfølgelig en svindmargen af en eller anden slags, men lad os så sige, at der forsvinder 10 pct. af forsendelserne. Det kan være forsinkelser; at der går for lang tid, inden de kommer frem, og sådan nogle ting. Vil der for den type svigt være en ansvarspådragelse, som betyder, at den pågældende forsendelsesvirksomhed skal betale et eller andet som kompensation?

Værsgo til ministeren.

Det synes jeg ikke vi skal lægge os hundrede procent fast på. Der kan være mange omstændigheder. Men ja, der er da også eksempler på, at der er postsække, der er forsvundet fra PostNords biler, men vi lukker da ikke virksomheden af den grund. Så må vi løse problemet. Jeg kan ikke forstå, at det skal være meget anderledes fremadrettet.

Så er der det her med den ensartede service. Hvis Danske Bank eller en Region Midtjylland, eller hvad ved jeg, skal sende breve ud til alle deres kunder, så kommer de da ikke til at acceptere, at der kun bliver leveret 98 pct. af brevene. Så bliver man jo nødt til at komme ud i hele landet. Så jeg kan slet ikke se det scenarie, eller at Boozt, eller hvad vi ellers har af virksomheder, som skal levere pakker, lige pludselig siger: Vi behøver ikke levere dem alle sammen, bare tag nogle af dem.

Så jeg forstår simpelt hen bare helt grundlæggende ikke ordførerens bekymring.

Tak til transportministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.