Fremsat den 30. november 2023 af Zenia Stampe (RV) og Martin Lidegaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkede rettigheder for
varetægtsarrestanter
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at indkalde Folketingets
partier til forhandlinger med henblik på at sikre
varetægtsarrestanter bedre rettigheder. Herudover
pålægges regeringen at afdække og foreslå
initiativer, der mindsker omfanget og varigheden af
varetægtsfængsling og herunder begrænser de
langvarige varetægtsfængslinger.
Bemærkninger til forslaget
Med beslutningsforslaget ønsker
forslagsstillerne at styrke varetægtsarrestanters rettigheder
og retssikkerhed. Forslagsstillerne ønsker, at regeringen
snarest muligt skal indkalde til forhandlinger med henblik på
at sikre varetægtsarrestanters rettigheder i forhold til
bl.a. beskæftigelse, fritidsaktiviteter, udgang,
besøg, samvær med børn, brevveksling og
telefonsamtaler. Derudover ønsker forslagsstillerne, at
regeringen snarest muligt skal afdække og foreslå
initiativer, der sikrer, at færre
varetægtsfængsles, men også, at
varetægtsfængslingerne bliver kortere.
Varetægtsfængsledes retsstilling og
forhold
I Danmark har vi det grundlæggende
princip, at varetægtsfængslede er uskyldige, indtil det
modsatte er fastslået ved dom. Alligevel er
varetægtsfængslinger både mere hyppige og mere
langvarige i Danmark end i andre nordiske lande (Retsudvalget, alm.
del - svar på spørgsmål 382,
folketingsåret 2022-23, 2. samling, og Council of Europe
Annual Penal Statistics: »SPACE 2022« og »SPACE
2020«). Dertil kommer, at varetægtsfængslede
på en lang række punkter har dårligere forhold og
rettigheder end dømte afsonere.
I 2021 var 41 pct. af alle indsatte i danske
fængsler og arresthuse varetægtsarrestanter, og deres
varetægtsfængsling blev i gennemsnit opretholdt i 4,9
måneder. Ud over de store menneskelige omkostninger ved de
hyppige og langvarige frihedsberøvelser af ikkedømte
både for arrestanter og deres pårørende
medvirker dette til at skabe et enormt pres på et i forvejen
presset fængselssystem.
Varetægtsarrestanter
frihedsberøves under væsentligt dårligere
forhold end strafafsonere. De er ofte låst inde i små,
slidte og utidssvarende celler i op til 23 timer i døgnet,
uden fællesrum og uden mulighed for aktivitet.
Størstedelen er underlagt brev- og besøgskontrol og
har derfor stærkt begrænset mulighed for at opretholde
kontakten med deres familie og børn.
Varetægtsfængslingerne er bestemt
heller ikke uden konsekvenser for de frihedsberøvede efter
løsladelsen. Mange oplever psykiske problemer og problemer i
forhold til jobmuligheder efter løsladelsen. Derudover
risikerer varetægtsfængslingen at påvirke hele
familien (»Varetægtsfængsling og
menneskeret« af Peter Vedel Kessing, ph.d., Institut for
Menneskerettigheder, i Ugeskrift for Retsvæsen, UfR 2023 B.
145 ).
Der findes i lovgivningen en vis anerkendelse
af den særlige belastning, som en
varetægtsfængsling udgør - på et
tidspunkt, hvor ingen er dømt skyldig. Der er derfor en
række krav, der skal være opfyldt, før der kan
ske varetægtsfængsling. Det kan således kun ske,
hvis der er begrundet mistanke om, at den sigtede har gjort noget
strafbart, som har en strafferamme på minimum 1 år og 6
måneders fængsel, og anklagemyndigheden vil kræve
over 30 dages fængsel. Derudover skal dommeren vurdere, at
der er en risiko for, at den sigtede flygter fra at blive
retsforfulgt, at den sigtede vil begå nye
lovovertrædelser eller at den sigtede vil forhindre
opklaringen af sagen ved at slette spor eller påvirke vidner
eller medgerningsmænd. Endelig kan frihedsberøvelsen
være begrundet i, at andre vil føle det
krænkende, hvis sigtede er på fri fod, før sagen
er afsluttet.
Forhold, vilkår og rettigheder for
strafafsonere er reguleret i straffuldbyrdelsesloven. Men der er
ingen lov, der regulerer varetægtsarrestanters rettigheder.
Det er forslagsstillernes klare holdning, at
varetægtsfængsledes rettigheder skal sikres ved lov, og
regeringen bør derfor indkalde til forhandlinger om
indholdet af denne lovgivning.
Begrænsninger og alternativer til
varetægtsfængsling
Det følger af retsplejelovens §
765, at såfremt varetægtsfængslingens
øjemed kan opnås med mindre indgribende
foranstaltninger, træffer retten, hvis sigtede samtykker
heri, bestemmelse om mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. et
tilsyn, opholdssted, forbud mod samkvem med bestemte personer,
ophold i eget hjem eller på institution, meldepligt hos
politiet, deponering af pas eller økonomisk sikkerhed
(varetægtssurrogat).
I praksis benyttes alternativer til
varetægtsfængsling dog kun, hvis sigtede er under 18
år eller psykisk afvigende (Retsudvalget, alm. del - svar
på spørgsmål 393, folketingsåret 2022-23,
2. samling). På dette punkt adskiller dansk praksis sig fra
f.eks. Holland, hvor domstolene altid foretager en vurdering af, om
der kan anvendes alternativer til
varetægtsfængsling.
Derudover fastsætter retsplejelovens
§ 768 a, stk. 1 og 2, tidsfrister for, hvor lang tid en
arrestant kan være varetægtsfængslet. Disse
tidsfrister kan dog fraviges, hvilket de ofte bliver, og fristerne
har således i praksis alene vejledende karakter.
Det er forslagsstillernes synspunkt, at
alternativer til varetægtsfængsling altid bør
overvejes og bør anvendes, hvis formålet med
varetægtsfængslingen kan opnås inden for disse
rammer. Derudover bør der, ligesom det f.eks. er
tilfældet i Tyskland, fastsættes ufravigelige frister
for den maksimale varighed af en
varetægtsfængsling.
Styrkelse af rettigheder for
varetægtsarrestanter
Kombinationen af langvarig
varetægtsfængsling og et varetægtsregime med
meget begrænsede rettigheder er yderst belastende for den
enkelte varetægtsarrestant. Det udfordrer retssikkerheden, da
der er tale om frihedsberøvede, som ikke er dømt.
Det er forslagsstillernes klare opfattelse, at
varetægtsarrestanters rettigheder bør styrkes,
således at denne gruppe som minimum ligestilles med afsonere.
Rettighederne bør fastsættes ved lov og bør
iagttage Danmark internationale forpligtelser, herunder i forhold
til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Derudover bør regeringen, f.eks. under inddragelse af
Straffelovrådet, tage konkrete initiativer, der sikrer, at
både omfanget og varigheden af varetægtsfængsling
begrænses.
Skriftlig fremsættelse
Zenia Stampe
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
styrkede rettigheder for varetægtsarrestanter.
(Beslutningsforslag nr. B 89)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.