Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den
4. september 2024
1. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget noterer sig, at der
behandlingsmæssigt er gode årsager til at give
ambulancepersonalet adgang til det fælles medicinkort (FMK),
samtidig med at det vil give mulighed for aflastning af læger
og sygeplejersker, som stiller deres adgang til FMK til
rådighed.
Udvalget noterer sig, at det
reguleringsmæssigt dog er tilstrækkeligt at regulere
adgangen til FMK for visse sundhedspersoner på
bekendtgørelsesniveau. Det betyder, at en ændring af
sundhedsloven ikke er nødvendig, for så vidt
angår ambulancepersonale.
Udvalget noterer sig også, at der
først er behov for nærmere at afdække de
økonomiske omkostninger, som er forbundet med
videreudviklingen af FMK, og at prioritere ressourcer hertil.
Udvalget noterer sig endvidere, at det vil
kræve videreudvikling af caveregisteret, hvis
ambulancepersonale skal have gavn af adgangen dertil. Indenrigs- og
sundhedsministeren vil bede sit embedsværk undersøge
muligheden for udvikling af det nationale caveregister og
afdække omkostningerne hertil.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15.
november 2023 og var til 1. behandling den 1. februar 2024.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Sundhedsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag
på beslutningsforslaget.
P.u.v.
Rasmus Lund-Nielsen
formand