Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL),
Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
Runa Friis Hansen (EL),
Anne Hegelund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ændre integrationskravet for
anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag inden udgangen af indeværende
folketingsår, der gør det muligt for
familiesammenførte voldsudsatte at påberåbe sig
udlændingelovens § 19, stk. 7, i afgørelser om
inddragelse af deres opholdstilladelse efter et samlivsbrud,
også i tilfælde, hvor man ikke har haft mulighed for at
udvise vilje til at lade sig integrere.
Formålet med forslaget er at give
familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at
forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de
herved mister deres opholdstilladelse.
Bemærkninger til forslaget
Ifølge Socialstyrelsens
undersøgelse af vold i nære relationer har
næsten halvdelen af kvinder på de danske
kvindekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund
(»Undersøgelse om vold i nære relationer
2022«, Socialstyrelsen, den 27. maj 2022). Disse kvinder bor
på krisecentre, fordi de ellers lever i voldelige forhold.
Mange af disse kvinder er familiesammenførte med en
herboende partner, hvorfor deres opholdstilladelser er
samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte voldsudsatte
i en sårbar situation, da de risikerer at miste deres
opholdstilladelse, hvis de forlader partneren.
Læg hertil, at de herved kan risikere at
miste kontakten til deres børn og at blive hjemsendt til
lande, hvor fraskilte kvinder er meget dårligt stillede. Det
betyder, at mange familiesammenførte partnervoldsudsatte
bliver hos deres voldelige partner.
Det er på trods af at
udlændingelovens § 19, stk. 7, faktisk giver
myndighederne mulighed for at forlænge eller undlade at
inddrage en opholdstilladelse ved et samlivsbrud, hvis dette
skyldes vold.
Bestemmelsen kommer dog sjældent i brug
og er så uigennemskuelig, at det ifølge forskere er de
færreste voldsudsatte, der tør løbe risikoen
(»Frygt for udvisning binder kvinder til voldelige
ægtemænd«, Anika Liversage, Politiken, den 1.
december 2021).
En af årsagerne hertil er, at
bestemmelsen kun giver mulighed og altså ikke ret til egen
opholdstilladelse, selv når den voldsudsatte kan leve op til
bestemmelsens øvrige krav om dokumentation og
integrationsvillighed.
Gældende lovgivning
En opholdstilladelse meddelt efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1,
eller § 9 q, stk. 2, (familiesammenføring af
ægtefæller eller faste samlevere) er betinget af, at
parret har fælles bopæl. Hvis dette samliv
ophører, er der som udgangspunkt grundlag for at inddrage
eller nægte at forlænge opholdstilladelsen, fordi denne
betingelse for opholdstilladelsen ikke længere er til stede,
jf. udlændingelovens § 19, stk. 1.
Det fremgår dog af
undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7,
at der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse
som familiesammenført til en ægtefælle eller
fast partner skal tages særligt hensyn til, om
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, som følge
af at udlændingen eller dennes barn har været udsat for
overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Hvis sådanne årsager er baggrunden
for samlivsophøret, vurderer Udlændingestyrelsen,
hvorvidt forholdene er omfattet af udlændingelovens §
19, stk. 7. I givet fald kan Udlændingestyrelsen træffe
afgørelse om at forlænge eller at undlade at inddrage
opholdstilladelsen.
Når Udlændingestyrelsen behandler
en sag herom, skal den voldsudsatte dokumentere
voldsudøvelsen, og det skal sandsynliggøres, at det
er den reelle årsag til samlivsophævelsen. Dertil
lægges der vægt på, hvorvidt den voldsudsatte har
udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund, for
eksempel ved at være jobsøgende, modtage
danskundervisning og deltage aktivt i foreningslivet.
Problemerne ved gældende
lovgivning
Mange familiesammenførte kvinder, som
lever i voldelige forhold, isoleres både socialt og
økonomisk som en del af volden. De kan ikke tale dansk og
har intet eller et meget beskedent netværk i Danmark, ofte
som et direkte resultat af volden. VIVE - Det Nationale Forsknings-
og Analysecenter for Velfærd påpeger, at studier viser,
at mænd i forhold til indvandrede kvinder fx bruger taktikker
som at hindre adgang til at lære værtslandets sprog og
isolerer dem, for at de ikke skal opbygge netværk og
lære om deres rettigheder og muligheder«
(»Etniske minoritetskvinder og skilsmisse - med fokus
på muslimske praksisser«, VIVE, udgivet den 14. januar
2020). Derfor kan mange voldsramte i kraft af deres isolation ikke
leve op til kravene om at udvise vilje til at lade sig
integrere.
Ændringsforslag til gældende
lovgivning
For at sikre voldsramte bedre mulighed for at
forlade en voldelig partner skal der ikke være et
integrationskrav som forudsætning for opretholdelse af ens
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 7.
Herved vil voldsramte ikke skulle dokumentere deres velvilje til at
lade sig integrere, da mange netop er blevet isoleret som en del af
volden og derfor ikke har haft forudsætningen for at vise
denne velvilje.
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
ændre integrationskravet for anvendelse af
udlændingelovens § 19, stk. 7.
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.