Fremsat den 16. marts 2023 af Dennis Flydtkjær (DD),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD),
Susie Jessen (DD),
Hans Kristian Skibby (DD),
Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give borgere mulighed for at tilbagebetale
ikkeinddrivelsesparat gæld
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2023 at fremsætte lovforslag, der giver
borgere mulighed for at betale deres gæld, uden at
gælden er blevet vurderet inddrivelsesparat.
Bemærkninger til forslaget
Flere tusinde danskere oplever ikke at kunne
betale deres gæld til det offentlige, fordi gælden
ifølge Gældsstyrelsen ikke er inddrivelsesparat.
Den manglende mulighed for at kunne betale sin
gæld til det offentlige har ofte enorme konsekvenser for
landets borgere, som typisk har sværere ved at låne
penge i banken eller få et lån i huset.
Der ligger knap 14 millioner
gældsposter, der ikke er inddrivelsesparate, i
Gældsstyrelsens gamle inddrivelsessystem, DMI (»En
ubegribelig historie om skattegæld på 241 kroner: Line
betalte, men Skat sendte alle pengene retur«, Berlingske, den
13. november 2022).
Ikkeinddrivelsesparate gældsposter
betegnes ved, at der er tvivl om deres retskraft, og/eller at der
er kendskab til eller mistanke om datafejl. Sådanne
gældsposter vil ikke kunne inddrives eller indbetales uden
forudgående afklaring af myndighederne (Den juridiske
vejledning 2023-1, afsnit G. A. 1.1.4 Ikkeinddrivelsesparate
fordringer).
Gældsstyrelsens tvivl kan bestå i,
om gælden er forældet, og blandt fejlene i styrelsens
oplysninger kan der være tale om, at samme gældspost er
sendt til inddrivelse flere gange, at en gældspost har en
forkert stiftelsesdato, eller at gældsposterne og deres
renter er blandet sammen, jf. artiklen i Berlingske som omtalt
ovenfor.
Arbejdet for at gøre de mange
gældsposter inddrivelsesparate er en tung og
arbejdskrævende proces. Gældsstyrelsen skal nemlig
være sikker på, at en gældspost er retskraftig,
da myndighederne ellers ikke har ret til at indkræve
betaling. Det betyder, at alle knap 14 millioner gældsposter
skal gennemgås nærmest en for en.
Af artiklen i Berlingske fremgår det, at
»(. . .) ifølge Gældsstyrelsen tager det i
gennemsnit 90 minutter at behandle en gældspost manuelt for
at finde ud af, om gælden kan inddrives. Hvis man ganger 90
minutter med de 14 millioner fejlbehæftede gældsposter,
der venter på at blive gennemgået, ville det tage 21
millioner timer at gennemgå dem alle. Fordeler man timerne
på mennesker, ville det kræve 11.000 fuldtidsansatte
ét år at komme i bund med bunkerne, hvis alle
gældsposterne skulle gennemgås manuelt.«
Derfor er der brug for at nedbringe antallet
af gældsposter, som manuelt skal gennemgås.
Forslagsstillerne vil derfor gøre det muligt for borgere med
gæld til det offentlige at betale deres gæld til det
offentlige, uden at gælden er vurderet som inddrivelsesparat.
På denne måde vil antallet af gældsposter kunne
nedbringes, ligesom borgere med gæld kan få afviklet
deres gæld hurtigere, end det er tilfældet på
nuværende tidspunkt.
At gældsposterne skal være
retskraftige, er grundlæggende en god beskyttelse for
borgerne, men ifølge forslagsstillerne skal det være
muligt at frasige sig denne beskyttelse, hvis man f.eks. selv
anerkender, at gælden eksisterer, og man gerne vil betale
den.
Skriftlig fremsættelse
Dennis
Flydtkjær (DD):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
give borgere mulighed for at tilbagebetale ikkeinddrivelsesparat
gæld.
(Beslutningsforslag nr. B 83)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.