Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 4. maj 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, DD, LA og DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, KF, EL, RV og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne

Socialdemokratiets, Venstres og Moderaternes medlemmer af udvalget mener, at energieffektiviseringer og energibesparelser er vigtige, og arbejder for, at bygningsdirektivet i EU bliver ambitiøst, og noterer sig med tilfredshed, at der politisk er landet et ambitiøst direktiv for energieffektivisering. Partierne ønsker at have stærkt fokus på energieffektivisering og sikre, at de ambitiøse europæiske direktiver på området effektivt implementeres i dansk lov, så de skaber effekt i både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger. Energieffektiviseringsindsatsen skal bidrage til at gøre os mindre sårbare over for stigende energipriser og mindske afhængigheden af importerede fossile brændsler.

Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet

Socialistisk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at behovet for energieffektivisering kun er blevet endnu mere åbenlyst med den aktuelle forsyningssituation i Europa, og at der er et stort potentiale for energieffektivisering i Danmark. Energieffektivisering og -‍besparelse er en central del af svaret på, hvordan vi når i mål med den grønne omstilling på en omkostningseffektiv og ressourcebesparende måde og samtidig sikrer en opbakning til den grønne omstilling. Der er desuden store økonomiske gevinster at hente ved energieffektivisering, da den billigste og grønneste energi er den, som vi ikke bruger. En rapport fra Energistyrelsen viser f.eks., at energiforbruget i fremstillingsvirksomheder, landbrug og bygge- og anlægsbranchen kan reduceres med ca. 10 pct., hvis der gennemføres de nødvendige investeringer, som ovenikøbet vil kunne tjenes hjem på under 4 år.

Revisioner af energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet, som blev fremsat af Europa-Kommissionen som en del af »Fit for 55«-pakken i 2021, forventes at være på plads i 2023, men direktiverne bør suppleres med en ambitiøs dansk strategi for energieffektiviseringer og -besparelser frem mod 2030.

Der er behov for en strategi, som ikke blot minimumsimplementerer EU-krav, men som indeholder ambitiøse danske målsætninger, et virkemiddelkatalog og en plan for løbende opfølgning. Strategien bør definere, hvilken rolle energieffektivitet skal spille i energisystemet og i forhold til klimamålene, og inkludere et overblik over de store potentialer for energieffektiviseringer, der er sektor for sektor, f.eks. i forhold til boliger, virksomheder og den offentlige sektor. Desuden bør strategien vise vejen for, hvordan Danmark ikke blot efterlever sine forpligtelser i EU, men også, hvordan man sikrer, at det samlede potentiale for energieffektivisering i Danmark bliver realiseret. Endelig bør strategien indeholde et program for overvågning og opfølgning af fremdriften. Dette kunne f.eks. være i form af en årlig opfølgning forankret i klimaloven.

Socialistisk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af udvalget mener, at en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og -besparelser frem mod 2030 bør igangsættes allerede nu, så strategien kan være udarbejdet og klar senest den 1. januar 2024.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. december 2022 og var til 1. behandling den 23. februar 2023. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Thomas Monberg (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M) Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.