B 56 Forslag til folketingsbeslutning om at udarbejde en model for kompensation af borgere og økonomisk straf til kommuner i de tilfælde, hvor kommunerne begår grove fejl eller deciderede lovbrud i anbringelsessager.

Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-03-2023
1. behandlet/henvist til udvalg 26-05-2023
Betænkning afgivet 30-05-2023
2. behandlet/forkastet 02-06-2023
Ministerområde:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Resumé:
Forslaget går ud på at sikre, at en kommune kan straffes med bøder, hvis kommunen begår grove fejl eller deciderede lovbrud i anbringelsessager. Den nye model for økonomisk straf og kompensation til borgere skal som minimum indeholde følgende:
- En dagsafgift på 500 kr. pr. døgn for kommunens overskridelse af sagsbehandlingsfrister
uden saglig grund. Afgiften skal tilfalde borgeren.
- En kompensation til borgeren for ikkeøkonomiske tab ved grove forsømmelser og
systematiske og væsentlige fejl i sagsbehandlingen begået af kommunen.
- En kompensation til borgeren i form af en overførsel af den besparelse, kommunen
eventuelt har opnået ved at træffe en forkert eller ulovlig afgørelse.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 26 (DD, LA, DF, ALT og NB), imod stemte 82 (S, V, M, SF, KF, EL og RV), hverken for eller imod stemte 0.