B 6 Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af mandlige ofre for partnervold.

Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Samling: 2022-23 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 05-10-2022

Fremsat den 5. oktober 2022 af Mette Thiesen (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), og Pernille Vermund (NB)

20221_b6_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 5. oktober 2022 af Mette Thiesen (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), og Pernille Vermund (NB)

Forslag til folketingsbeslutning

om ligestilling af mandlige ofre for partnervold

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, som sikrer, at mænd får et retskrav på midlertidigt ophold i boformer efter serviceloven, når de har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold - i lighed med den ret, kvinder har efter servicelovens § 109. Mændene skal kunne være ledsaget af deres børn, og de skal under opholdet modtage den nødvendige hjælp, omsorg og støtte, herunder tilbud om psykologhjælp.

Bemærkninger til forslaget

Servicelovens § 109 giver kvinder, der har været udsat for vold, trusler eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, ret til et midlertidigt ophold i en boform. Kvinderne kan være ledsaget af børn og skal under opholdet modtage omsorg og støtte. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved en henvisning fra offentlige myndigheder.

Servicelovens § 109 omfatter derimod ikke mandlige ofre for partnervold eller børn i følgeskab med en mand. Efter gældende ret er der således ikke de samme muligheder for at sikre mænd og deres børn den samme støtte i forbindelse med partnervold, som kvinder har efter servicelovens § 109, og det er et problem.

Dette forslag skal rette op på problemet ved at ligestille mandlige ofre for partnervold med kvindelige ofre. En ligestilling mellem mænd og kvinder sikrer en ret til og mulighed for lige hjælp i en svær situation, og at vi som samfund signalerer, at vi tager mandlige ofre for partnervold seriøst, og at vi som samfund ligestiller den krise, man oplever, uanset køn. Det er lidt over et år siden, at Folketinget forkastede et lignende beslutningsforslag, beslutningsforslag nr. B 148, folketingsåret 2020-21. Det blev bl.a. begrundet med manglende økonomi og påstande om, at man ville undersøge det nærmere.

Mere end et år senere kan Ny Borgerlige konstatere, at der fortsat ikke er sket noget - ud over at vi som samfund fortsat ignorerer en masse mandlige ofre. Derfor må der et nyt beslutningsforslag til, så Folketinget igen skal forholde sig til problemstillingen med manglende hjælp til mandlige ofre for partnervold. Det fortjener de mandlige partnervoldsofre. Det fortjener deres børn. Det fortjener samfundet.

Mandlige ofre for partnervold er udelukket fra hjælp og støtte alene på grund af deres køn, og det går ud over deres børn. Det er et problem, at der findes den slags diskriminering i dansk lovgivning, som på den måde lader mandlige partnervoldsofre i stikken.

Der er ikke sket noget, siden det seneste beslutningsforslag blev forkastet, og forslagsstillerne må derfor gøre opmærksom på problemstillingen igen ved at fremsætte dette beslutningsforslag. Det fortjener mandlige partnervoldsofre.

Det savner fornuft og rimelighed, når mænd og deres børn har en dårligere retsstilling end kvinder, når der ikke er tvivl om behovet for hjælp og støtte hos mænd og deres børn.

Mænd er således stillet væsentligt dårligere retssikkerhedsmæssigt end kvinder, når de oplever tilsvarende trusler, vold eller overgreb i familie- eller samlivsforhold.

Som lovgivningen er i dag, kan voldsramte mænd få støtte efter servicelovens § 110, som slår fast, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i en egen bolig, og som har behov for botilbud og tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Både mænd og kvinder er omfattet af servicelovens § 110. Mænd har således en dårligere retsstilling efter serviceloven, når de har været udsat for partnervold, og det er forslagsstillernes opfattelse, at der er tale om en usaglig forskelsbehandling.

Det kan som eksempel nævnes, at det følger af servicelovens § 109, at kvinder kan indskrives anonymt, mens mænd ikke har samme mulighed i boformer efter servicelovens § 110.

Kommunen har derudover en særlig rådgivningsforpligtelse over for kvinder, der er indskrevet på et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109 (koordinerende rådgivning), mens der ikke er en tilsvarende forpligtelse over for mænd, der tager ophold i en boform efter servicelovens § 110. Kvinder har også ret til 10 timers psykologbehandling, når de tager ophold på et kvindekrisecenter, hvilket mændene ikke har ret til.

Ved ophold i en boform efter servicelovens § 109 er ledsagende børn til en kvinde ligeledes sikret omsorg og støtte, herunder psykologbehandling. Når det gælder mænd, der er udsat for partnervold, kan deres børn ikke opholde sig i en boform efter servicelovens § 110, og børnene har derfor heller ikke samme mulighed for psykologbehandling.

På boformer efter servicelovens § 109 er personalet specialiseret i arbejdet med vold i nære relationer. Det samme gør sig ikke nødvendigvis gældende for personalet i en boform efter servicelovens § 110.

Mænd må også ofte rejse længere efter et krisetilbud, og det kan være afgørende for, om de overhovedet søger et krisetilbud. Servicelovens § 110 forudsætter, at mændene både har særlige sociale problemer, at de ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og at de har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Adgangen for kvinder til en boform efter servicelovens § 109 er enklere, da den udløses ved vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

Der findes således væsentlig færre relevante tilbud til mænd, der er udsat for partnervold, og disses børn.

Mænd og kvinder bliver udsat for fysisk partnervold i næsten samme omfang: »Det skønnes, at ca. 24.000 kvinder i 2021 blev udsat for fysisk partnervold. Dette er mindre end i 2017 og tidligere år, hvor det skønnede antal varierede mellem 35.000 i 2005 og 38.000 i 2017. Det skønnes, at ca. 20.000 mænd i 2021 blev udsat for fysisk partnervold. Dette antal har været stigende fra 7.000 i 2005 til 19.000 i 2017, og herefter uændret« (»Vold og overgreb i Danmark 2021«, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2022, side 7).

Siden 2005 er antallet af voldsudsatte mænd i Danmark næsten tredoblet. Det viser en undersøgelse af partnervold og seksuelle krænkelser fra Statens Institut for Folkesundhed, der er blevet offentliggjort i 2018 (»Vold og seksuelle krænkelser«, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018, side 8). I 2005 var tallet 7.000, mens der i 2017 var ca. 19.000 mænd, der blev udsat for fysisk partnervold.

Vold kræver ikke fysisk overlegenhed. Forslagsstillerne opfordrer til, at Folketingets medlemmer gør sig bekendt med de konkrete sager, der f.eks. omtales i Mandecentrets rapport »Under Radaren: Vold mod mænd i nære relationer« (Mandecentret, 2020).

Der har historisk været et nødvendigt fokus på vold mod kvinder og børn, mens et tilsvarende fokus på mænd, der udsættes for vold af en partner, er trådt i baggrunden. Men nu må det manglende fokus på mænd og deres børn ophøre. Mænd har et berettiget krav på ligebehandling, når situationen med partnervold er sammenlignelig.

Økonomi

Finansieringen kan tilvejebringes ved at dele de allerede afsatte midler uden kønsdiskrimination. Alternativt kan regeringen indkalde til forhandlinger om finansieringen.

Skriftlig fremsættelse

Mette Thiesen (NB):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af mandlige ofre for partnervold.

(Beslutningsforslag nr. B 6)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.