Spm. nr. S 860 (omtrykt)

12) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Karsten Hønge (SF):

Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag som regeringen vil gennemføre for at sikre, at der ikke sker løndumping for de ukrainere, der allerede er i landet på erhvervsordninger, herunder i landbruget?

Skriftlig begrundelse

Der findes allerede eksempler på rådgivningsfirmaer, der rådgiver landmænd om, at ukrainske praktikanter og fodermestre og medfølgende familie kan søge om ophold efter særloven for fordrevne ukrainere, selvom de allerede har en opholdstilladelse på en erhvervsordning, og at der således ikke længere er samme krav til løn- og ansættelsesvilkår. Det påpeges blandt andet, at de i stedet har adgang til at deltage i integrationsgrunduddannelsen, hvor de kan aflønnes med ned til 70-80 kr. i timen.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag som regeringen vil gennemføre for at sikre, at der ikke sker løndumping for de ukrainere, der allerede er i landet på erhvervsordninger, herunder i landbruget?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Ukrainere, som i dag opholder sig i Danmark, enten på en erhvervsordning, som studerende, som familiesammenført eller som medfølgende familie til en arbejdstager, og som mister deres opholdstilladelse, eksempelvis fordi opholdstilladelsen inddrages eller ikke kan forlænges, har mulighed for at søge om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine; det, vi kender som særloven. Der vil formentlig være flere af de herboende ukrainske statsborgere, som i et vist omfang vil ønske at skifte opholdsgrundlag og søge om midlertidig opholdstilladelse efter særloven inden for deres opholds- og arbejdstilladelse, når den ophører. Det er der ikke noget til hinder for. Ukrainske landbrugspraktikanter skal f.eks. vide, at de er velkomne til at blive i Danmark lige så længe som de fordrevne, der kommer hertil fra Ukraine, også selv om deres praktikforløb udløber.

Vi har en forpligtelse til i fællesskab at løfte opgaven med de ukrainske statsborgere i arbejde på en ordentlig og værdig måde. Det gælder også, selv om vi i forhold til det udlændingeretlige ikke stiller krav til løn- og arbejdsvilkår, som vi gør, hvis man f.eks. har opholds- og arbejdstilladelse, hvor man stiller nogle andre og tydeligere krav. Men fra regeringens side har vi alligevel en klar forventning om, at de ukrainske statsborgere, som søger om opholdstilladelse efter særloven, selvfølgelig kommer til at arbejde under ordnede forhold. Med de seneste tiltag har vi efter ønske fra dansk erhvervsliv gjort det muligt, at ukrainske statsborgere kan starte i arbejde, mens deres ansøgning er i gang med at blive behandlet. Det er selvfølgelig en tillidserklæring til det danske arbejdsmarked, og vi håber, at danske virksomheder vil tage godt imod de ukrainere, som gerne vil hurtigt i arbejde og bidrage til vores samfund, for ingen kan være tjent med, at de ukrainske statsborgere bliver udnyttet ved at blive tilbudt urimelige løn- og arbejdsvilkår. Derfor kan jeg også i forlængelse af min kollega kun appellere til, at man fra erhvervslivet viser sig fra sin bedste side, når man ansætter ukrainere.

Hr. Karsten Hønge.

Her vil jeg så starte med at konstatere, at håb ikke er en strategi, for den der forhåbning om, at folk derude bare gør det rigtige, tror jeg ikke er noget, man skal læne sig alt for meget op ad.

Så vil jeg sige, at debatten om de her erhvervsordninger har vi haft i årevis, og vi har haft mange forhandlinger, og nu er vi jo landet på en model, som er accepteret af parterne på arbejdsmarkedet og bakket op af et flertal her i Folketinget. Vores udfordring er jo nu, at der er nogle derude, der spekulerer i snedige overspringshandlinger for at få fingrene i en endnu større profit. Og det er blevet blotlagt af bl.a. – og måske især – 3F's fagblad.

Vi må jo bare sige, at med den ordning, vi har i dag, skal fodermestre have en samlet løn, der mindst udgør 9.600 kr., men der er en fare for, at de ukrainere, der er i landet efter den her fodermesterordning, vil få en markant lønnedgang, hvis de ikke længere får ret til den her løn, men i stedet for skal aftale deres løn selv med arbejdsgiverne. Ukrainerne udgør i øvrigt 94 pct. af alle de udlændinge, der er i landet på fodermester- og driftslederordningen – faktisk ca. 4.500 mennesker.

Jeg står her med en pressemeddelelse fra et rådgivningsfirma, der hedder SAGRO. De skriver om sig selv: Stærk landbrugsrådgivning til verdens bedste landbrug. Og de skriver bl.a.:

»Ukrainske praktikanter og fodermestre, samt medfølgende familie kan også søge om ophold efter særloven, selvom de allerede har en opholdstilladelse på en erhvervsordning.«

De skriver også:

»For landbrug uden overenskomstaftale kan fastsættelse af løn og ansættelsesvilkår derfor aftales individuelt og frit mellem arbejdsgiver og medarbejder.«

De siger også her i pressemeddelelsen, at man skal acceptere ordnede forhold. Men det er jo det her, der foregår, altså en rådgivning, hvor man siger: I kan godt slippe uden om den her ordning om driftsledere og fodermestre og slippe billigere i forhold til lønnen.

Ministeren.

Jeg er godt klar over, at hvad angår fodermestre og den diskussion, der har været igennem mange år, har det jo været en ordning, som har været attraktiv for arbejdsgiverne. Og jeg ved også, at min forgænger har været inde i diskussionen og også, synes jeg, leveret nogle svar på det. Men lige nu er problemet nærmere, at der er for få ukrainere, der kommer i job, end det er, at der er for mange, der kommer i job på de forkerte vilkår. Altså, det vigtigste nu er at sørge for, at de rigtig mange mennesker, som er her i landet, rent faktisk kommer ud og får et job. Og med den størrelse, som landbruget har i dag, kommer der jo ikke 15.000 mennesker i arbejde dér.

Tak for det. Så er det hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Nu er jeg lidt i tvivl om, om ministeren har forstået, hvad udfordringen går ud på. Udfordringen er, at der nu er nogle af de mennesker, der er i Danmark på erhvervsordninger, som er accepteret og godkendt af både erhvervslivet og af fagforeningerne og af et flertal her i Folketinget, der bl.a. bliver rådgivet igennem den her pressemeddelelse fra et rådgivningsfirma, der hedder SAGRO – og som er nuanceret nogle andre steder i pressemeddelelsen, det skal også siges – men alligevel tydeligvis signalerer til landbruget, at de kan lade dem springe fra at være under den regulerede ordning og over på det uregulerede marked, hvor der ikke er overenskomster og dermed ikke bund under lønningerne.

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er mit eller Beskæftigelsesministeriets område. Men jeg vil bare sige, at det, at der er nogle banditter, der udnytter en forandring i vores samfund, er jo noget, der altid har været, og det skal vi selvfølgelig forsøge, så godt vi kan, at dæmme op for. Men jeg må samtidig også bare sige, at når jeg ser på den samlede udfordring, som vi har i forbindelse med, at der er kommet nogen, som er flygtet fra krig her til landet, så er det først og fremmest at sikre, at folk kommer ud på arbejdsmarkedet og får et job nu her. Og så er jeg helt enig i, at de job selvfølgelig skal være på ordnede vilkår, det er der ingen tvivl om.

Hr. Karsten Hønge for sidste spørgsmål. Værsgo.

Jamen det er lige præcis det, der er kernen i det. For det er rigtigt, at de ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark, skal vi have ud i job så hurtigt som muligt, men det skal være ordentlige job. Det skal ikke være i løndumpingjob, der presser løn og i øvrigt også almindelige ansættelsesforhold nedad. Et af de værn, vi har bygget op, er de her erhvervsordninger for driftsledere og fodermestre. Der ser vi nu en risiko, i forhold til at det her rådgivningsfirma siger til landbruget: I kan bare lade dem springe over og så komme over på vilkår, hvor I kan dumpe lønningerne. Der må jeg bare sige til ministeren: Håb er ikke en strategi. Der er brug for, at ministeren slår ned på den slags uvæsen.

Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg har aldrig påstået, at håb er en strategi. Jeg tror faktisk, min chef har sagt lige det modsatte. Det er klart, at selvfølgelig skal der være ordentlige vilkår, og selvfølgelig skal de folk, der er her fra andre europæiske lande og arbejder i landbruget, have ordentlige vilkår. Men jeg må også bare sige, at den største del af de jobs, som ukrainere vil kunne tage, er jo ikke i landbruget. Det er jo i servicefag, i byerhverv rundtomkring i landet. Det gør vi et kæmpe stykke arbejde for at lykkes med. Det skal vi kunne gøre, samtidig med vi også skal kunne sikre, at dem, der er i landbruget, er der på ordentlige vilkår. Det er jeg helt enig med spørgeren i.

Spørgsmålet er slut. Tak til udlændinge- og integrationsministeren og til hr. Karsten Hønge.

Så skal vi videre til næste spørgsmål. Det er til uddannelses- og forskningsministeren, og det er af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.