Her vil jeg så starte med at konstatere, at håb ikke er en strategi, for den der forhåbning om, at folk derude bare gør det rigtige, tror jeg ikke er noget, man skal læne sig alt for meget op ad.
Så vil jeg sige, at debatten om de her erhvervsordninger har vi haft i årevis, og vi har haft mange forhandlinger, og nu er vi jo landet på en model, som er accepteret af parterne på arbejdsmarkedet og bakket op af et flertal her i Folketinget. Vores udfordring er jo nu, at der er nogle derude, der spekulerer i snedige overspringshandlinger for at få fingrene i en endnu større profit. Og det er blevet blotlagt af bl.a. – og måske især – 3F's fagblad.
Vi må jo bare sige, at med den ordning, vi har i dag, skal fodermestre have en samlet løn, der mindst udgør 9.600 kr., men der er en fare for, at de ukrainere, der er i landet efter den her fodermesterordning, vil få en markant lønnedgang, hvis de ikke længere får ret til den her løn, men i stedet for skal aftale deres løn selv med arbejdsgiverne. Ukrainerne udgør i øvrigt 94 pct. af alle de udlændinge, der er i landet på fodermester- og driftslederordningen – faktisk ca. 4.500 mennesker.
Jeg står her med en pressemeddelelse fra et rådgivningsfirma, der hedder SAGRO. De skriver om sig selv: Stærk landbrugsrådgivning til verdens bedste landbrug. Og de skriver bl.a.:
»Ukrainske praktikanter og fodermestre, samt medfølgende familie kan også søge om ophold efter særloven, selvom de allerede har en opholdstilladelse på en erhvervsordning.«
De skriver også:
»For landbrug uden overenskomstaftale kan fastsættelse af løn og ansættelsesvilkår derfor aftales individuelt og frit mellem arbejdsgiver og medarbejder.«
De siger også her i pressemeddelelsen, at man skal acceptere ordnede forhold. Men det er jo det her, der foregår, altså en rådgivning, hvor man siger: I kan godt slippe uden om den her ordning om driftsledere og fodermestre og slippe billigere i forhold til lønnen.