Spm. nr. S 584

2) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Vil regeringen revurdere sin beslutning om at opføre den planlagte gasledning til Lolland i lyset af den drastisk ændrede forsyningspolitiske situation og regeringens egen beslutning om, at Danmark skal være uafhængigt af russisk gas?

Spm. nr. S 584

2) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Vil regeringen revurdere sin beslutning om at opføre den planlagte gasledning til Lolland i lyset af den drastisk ændrede forsyningspolitiske situation og regeringens egen beslutning om, at Danmark skal være uafhængigt af russisk gas?

Værsgo.

Ja tak. Det kan jo nogle gange være svært at tælle til fire. Det spørgsmål, som Enhedslisten her stiller til klima-, energi- og forsyningsministeren, er:

Vil regeringen revurdere sin beslutning om at opføre den planlagte gasledning til Lolland i lyset af den drastisk ændrede forsyningspolitiske situation og regeringens egen beslutning om, at Danmark skal være uafhængigt af russisk gas?

Ministeren.

Nej, det vil vi ikke. Vi mener, at beslutningen om at lave den gasledning til Lolland-Falster er en virkelig god beslutning, også med hensyn til arbejdspladser. Gjorde vi det ikke, jamen så stod vi i en situation, hvor Nordic Sugar med meget stor sandsynlighed måtte lukke. Det ville have virkelig negative konsekvenser for den del af landet. Jeg vil faktisk opfordre hr. Søren Egge Rasmussen til at prøve at tage en tur derned og tale med de mennesker, det handler om. For man kan nemt komme med det der teoretiske eksempel og sige: Jamen I kunne jo bare elektrificere.

Sagen er den, at der er, efter hukommelsen, 107 sukkerfabrikker i Europa. Alle står med samme udfordring, men der er ikke en eneste af dem, der er elektrificeret. Det er selvfølgelig, fordi det ikke er sådan noget, man bare lige kan gøre. Så derfor var valget altså: Skulle den her virksomhed lukke, eller skulle vi lave en alternativ løsning? Det var så vigtigt for os, at den løsning blev grøn, og det er derfor, vi laver en gasledning, som jo altså i første omgang, allerede på den korte bane, vil nedbringe udledningerne fra fabrikkerne ganske betragteligt – selvfølgelig ikke lige så meget, som hvis man bare lukkede dem og flyttede produktionen til et andet land. Men for klimaet er det klart at det er langt bedre, at vi producerer i Danmark med mindre udledninger, end at det bliver flyttet til et andet land, hvor man producerer med større udledninger.

Dertil kommer, at hele vores biogasstrategi jo netop er, at vi skal ind at bruge biogassen de steder i vores energistruktur i det her land, hvor det er svært at dekarbonisere, altså fordi det er svært at elektrificere – og det er netop i sukkerproduktionen.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, men jeg synes, at vi står i en meget ny situation. Og jeg synes, det er underligt at høre, at regeringen vil prioritere at bygge en ny fossil infrastruktur for 800 mio. kr., når vi ikke bare står i en klimakrise, som vi gjorde, da vi havde den sidste debat om, om man skulle bygge den her gasledning, men når vi nu sådan set står med en forfærdelig krig i Europa, hvor det er utrolig vigtigt, at vi gør os uafhængige af Putins gas. Og det er sådan set det, der gør, at Enhedslisten rejser spørgsmålet her igen.

Jeg har forstået, at statsministeren har sagt, at regeringen nu er uforbeholdent grøn. Så vil jeg alligevel tillade mig at lægge stor vægt på, hvad det er for nogle handlinger, der sker. Der, hvor jeg synes, at den her sag er lidt underlig, er, når vi i den aktuelle situation ser, at der er prioriterede kunder og ikkeprioriterede kunder, og så vil man bygge en ny gasledning med fossil gas til nogle kunder, altså nogle erhvervskunder, som faktisk ikke er prioriterede kunder. Så har vi en mangelsituation i lang tid, hvor vi ikke har gas til alle i Danmark, er det jo sådan set de private husstande, der får gassen før de her potentielle nye kunder på Lolland.

Det mener jeg jo sådan set er noget nyt, i forhold til da man traf beslutningen. Jeg tror ikke, at der er mange virksomheder dernede, der havde tænkt på, at vi skulle være i den her nye alvorlige situation, hvor vi hverken ved, om Putin lukker for gassen, eller om man kommer frem til at blive enige i EU om at reducere yderligere end det, der er blevet besluttet, eller om man kommer frem til, at man i Danmark alene vil tage et hårdt træk. Så står man altså med nogle erhvervskunder, som ikke er prioriterede kunder, og jeg synes, at vi træder ind i noget, hvor der er risiko for, at det virkelig er en fejlinvestering, fordi der ikke kommer noget gas i den ledning. Kan ministeren ikke se det?

Værsgo.

Det er ikke sådan, at der i det ligger, at det skal betragtes som en fejlinvestering, at vi i Danmark faktisk investerer ganske massivt i biogas. Det er jo netop en del af løsningen. Så kan vi selvfølgelig have en faglig, saglig og endda politisk diskussion om, hvor man bedst bruger den gas. Det er jeg med på. Her er mit argument, at den da skal bruges de steder, hvor der ikke er alternativer, og sukkerproduktion er netop et eksempel på et område, hvor der ikke er alternativer. Så kan man sige: Bliver man så ikke sårbar, når man bruger gas i fremtiden, uanset om det er biogas? Til det er der at sige: Jo, men der skal vi jo minimere den risiko ved at få dem, som netop godt kan klare sig uden gas, væk fra gassystemet.

Spørgeren.

Ja, det er korrekt, at det vil være væsentligt i den nuværende situation at få flest mulige væk fra at bruge gas, og jeg anerkender også, at der er et arbejde i gang, som har det som formål. Men jeg undrer mig bare over – når jeg kigger på den her sag og ser, hvor meget f.eks. miljøministeren også har været involveret i EU-lobbyisme i forhold til den – at den her gasledning har været så højt prioriteret for regeringen. Jeg er godt klar over, at der er nogle, der mener, at vi ikke kan elektrificere, men så kunne en delvis elektrificering vel have været en løsning, som man havde satset på, i stedet for at det bliver sådan en ren gasløsning. Kan ministeren ikke se det?

Ministeren.

Jeg kan forsikre om, at alle de tekniske muligheder jo er blevet undersøgt i forhold til at elektrificere. Jeg har godt bidt mærke i, at der er mange mennesker, der nu er rigtig kloge på sukkerproduktion. Det var ikke for at sige noget flabet til spørgeren, for jeg har fuld respekt for spørgerens indsigt i de her spørgsmål. Men det er bare for at sige, at der er nogle, der i den offentlige debat har været lige kæphøje nok efter min smag, i forhold til hvad de mente, at en virksomhed kunne eller ikke kunne. Det, der var det klare signal fra virksomheden, var, at det ikke kunne lade sig gøre. Når vi så kigger rundt i Europa og kan se, at der ikke findes nogen eksempler på, at det kan lade sig gøre, og i øvrigt studerer teknikken i det, så lægger vi selvfølgelig det til grund for vores beslutning.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen for et sidste spørgsmål.

Men ud fra den samlede besvarelse her synes jeg stadig væk, der er et billede af, at vi kan risikere, at der bliver bygget en gasledning til 800 mio. kr., som forbrugerne kommer til at betale over deres nettariffer, og at man kan ende i en situation, hvor der ikke bliver solgt gas fra den ledning og det dermed er en fejlinvestering. Kan ministeren ikke se, at vi står over for den risiko?

Ministeren.

Det er jo netop gasforbrugerne, der skal betale det her. Så det vil sige, at det jo også er dem selv, altså dem, der vil gøre brug af gasledningerne i fremtiden, der skal det. Det er klart, at ikke kun på grund af den sikkerhedspolitiske situation og den forsyningssikkerhedspolitiske situation, vi står i, men selvfølgelig også som et led i den grønne omstilling gælder det hele tiden om, at vi får indrettet os på en måde, sådan at de økonomiske incitamenter er præcis sådan, at gassen bliver brugt der, hvor den bruges bedst. Vi er i Danmark ret gode til at lave biogas, men vi laver jo ikke så meget, at alle bare kan bruge løs af den. Det skal være der, hvor der ikke er alternativer.

Tak for det. Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren og til hr. Søren Egge Rasmussen.

Så fortsætter vi med næste spørgsmål, som er til sundhedsministeren, stillet af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.