Skriftlig fremsættelse (10. november 2021)

Social- og ældreministeren (Astrid Krag):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomske tilsyn med sociale tilbud)

(Lovforslag nr. L 64)

Lovforslaget udmønter de lovgivningsmæssige initiativer i Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn fra april 2021 og gennemføres ved ændringer af lov om socialtilsyn og lov om social service.

Lovforslagets første del om styrkelse af socialtilsynet har til formål at styrke rammerne for socialtilsynets arbejde og understøtte et mere ensartet, koordineret og effektivt socialtilsyn, som skal medvirke til at sikre kvaliteten i sociale tilbud.

Med lovforslaget indføres der derfor regler, som på flere punkter skaber grundlag for et mere systematisk, ensartet, uvildigt og fagligt kompetent socialtilsyn, bl.a. ved at give social- og ældreministeren bemyndigelse til at oprette specialistfunktioner i socialtilsynene og ved at styrke Socialstyrelsens beføjelser og muligheder for at understøtte socialtilsynet. Lovforslaget understøtter derudover socialtilsynets og andre offentlige tilsynsmyndigheders oplysningsgrundlag i form af at skærpe socialtilsynets og tilbuddenes oplysningspligt. Hertil får socialtilsynet samtidig pligt til at samarbejde med andre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet.

Lovforslagets anden del om styrkelse af det økonomiske tilsyn har til formål at give socialtilsynet bedre muligheder for at sikre, at offentlige midler, der skal komme anbragte børn og unge samt mennesker med handicap og særlige sociale problemer til gavn, først og fremmest går til indsatsen og dermed til det formål, som de oprindeligt var tiltænkt.

Der lægges derfor op til nye og ændrede regler, som giver socialtilsynet større indsigt i tilbuddenes økonomi. I tillæg hertil skærpes kravene til revisors arbejde på flere punkter. Derudover gives socialtilsynet flere reaktionsmuligheder, og der sættes fokus på tilbuddenes omkostninger til ledelse, større istandsættelser af tilbuddene og på, om tilbuddene er uforholdsmæssigt dyre. Endvidere skærpes kravene til tilbuddenes ledelser og bestyrelsessammensætning. Endelig sættes der fokus på tilbuddenes ejerforhold, og frem mod 2025 udfases tilbud, som drives som personligt ejede virksomheder på socialområdet, samt at det ikke længere vil være muligt at oprette et tilbud, der er organiseret som en personligt ejet virksomhed.

Da der er tale om erhvervsrettet lovgivning, som foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022, ønskes lovforslaget vedtaget senest 4 uger før. Dog er der for enkelte forslag behov for indfasnings- og overgangsperioder, hvorfor en udskudt ikrafttrædelse samt overgangsordning foreslås i disse tilfælde.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.