L 47 Forslag til lov om leje.

Af: Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Indenrigs- og Boligudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 13-10-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 28-10-2021
Betænkning afgivet 03-02-2022
2. behandlet/henvist til udvalg 08-02-2022
Betænkning afgivet 24-02-2022
Tillægsbetænkning afgivet 24-02-2022
3. behandlet, vedtaget 01-03-2022
Ministerområde:
Indenrigs- og Boligministeriet
Resumé:
Lovforslaget udgør sammen med det samtidigt fremsatte lovforslag nr. L 48 en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven.

Forslaget indeholder regler vedrørende det direkte lejeforhold og er som udgangspunkt en videreførelse af de hidtil gældende regler. Der er dog foreslået få indholdsmæssige ændringer og nye regler med henblik på at styrke fremlejetageres rettigheder i fremlejeforhold.

Lovforslaget udgør sidste led i implementeringen af et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen indgået i juni 2014 af den daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Første fase blev udmøntet ved lov nr. 310 af 30. marts 2015 om forenkling og modernisering af lejelovgivningen.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 92 (S, V, SF, RV, KF, DF, LA, Hans Kristian Skibby (UFG) og Liselott Blixt (UFG)), imod stemte 12 (EL, NB og FG), hverken for eller imod stemte 1 (ALT).
Sambehandlet med: