Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om ændring af konkursloven. (Indførelse af regler om forebyggende rekonstruktion, revision af reglerne om rekonstruktion og gældssanering, herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 27.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det lovforslag, vi skal behandle, hører ikke til det nemmeste at komme igennem, men når man sætter EU-lovgivning sammen med konkurs- og insolvensområdet, skal det nok være langt, og det skal nok være svært, men ikke desto mindre er det også vigtigt.

Baggrunden for lovforslaget er, at Konkursrådet oprindelig blev bedt om at overveje, hvordan man kunne forbedre mulighederne for at begynde ny virksomhed efter konkurs. Siden hen vedtog man så rekonstruktions- eller insolvensdirektivet i EU, og Konkursrådet blev også bedt om at vurdere de lovgivningsmæssige konsekvenser af direktivet. Konkursrådet er kommet med en række anbefalinger, som lovforslaget i vidt omfang bygger på.

Helt overordnet har forslaget først og fremmest til formål at implementere rekonstruktions- og insolvensdirektivet i dansk ret. Implementeringsfristen for direktivet er den 17. juli 2022, så det haster en lille smule. Og så er formålet med lovforslaget at skabe bedre rammer for, at virksomheder, som er levedygtige, men har økonomiske vanskeligheder, kan overleve i stedet for at ende i en konkurs og i det hele taget kan komme godt ud på den anden side. Vi vil jo som samfund gerne have, at de gode virksomheder, som møder noget modgang, ikke bliver slået ud, men kan klare skærene, så de fremover kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser for Danmark.

Endelig har lovforslaget til formål at ændre reglerne for gældssanering. Reglerne skal ændres, så vi kan forbedre erhvervsdrivendes, herunder iværksætteres mulighed for at komme i gang igen og starte ny virksomhed efter konkurs, og så skal vi gøre reglerne mere smidige og tidssvarende.

Det er jo komplicerede regler, vi har med at gøre her, og det er også derfor, at vi har haft Konkursrådet til at se på dem og komme med deres anbefalinger, som ligger til grund for lovforslaget. Vi kan støtte lovforslaget. Og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til hr. Bjørn Brandenborg og Socialdemokratiet. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Velkommen.

Tak for det. Det forslag, vi behandler i dag, er et forslag på 278 sider – jeg har det med her – og det blev fremsat for 6 hverdage siden. En ting kan man sige med statsgaranti: Der er ingen i Folketinget, der har fået det læst. Vi har forsøgt at sætte os ind i hovedpunkterne, men jeg synes faktisk, det er lidt af en parodi på en lovbehandling, når man kommer med forslag af den her størrelse og den her kompleksitet så tæt på fristen for behandling her.

Forslaget er meget vanskeligt at forstå, men det indebærer, kan jeg jo konkludere, nogle bestemmelser, som vi har været nødsaget til at følge i henhold til EU-lovgivningen, og så er snakken jo dybest set ikke længere. Selvfølgelig skal vi vedtage det her. Det skal vi, når EU kommer med sine direktiver. Det er en konsekvens af at være medlem. Jeg skal dog ikke undlade lige at bemærke hovedpunkterne her i forslaget:

Man laver nye regler for noget, der hedder forebyggende rekonstruktion, altså, hvor vi i dag har rekonstruktion af virksomheder – det var det, der erstattede betalingsstandsninger – ja, så kan man nu få et endnu tidligere trin, der hedder forebyggende rekonstruktion. Man opererer med noget, der hedder fyldestgørelsesforbud, og det vil altså sige, at man kan få skifteretten til at deklarere, at der ikke kan foretages udlæg i ens aktiver. Det vil jeg sådan set gerne have, men det går nok ikke så nemt. Der er i hvert fald nogle betingelser, der skal være opfyldt.

Så får man som en luksus en early warning fra det offentlige. Fra nogle maskiner, som kan se, hvornår man er ved at komme på spanden, får man altså et varsel om, at nu skal man tage og søge noget hjælp. Det er der selvfølgelig ingen, der kan have noget imod, men jeg har dog nok en formodning om, at de fleste selv er klar over, at skoen begynder at klemme. Der skulle blive tale om forenklede procedurer, forenklede afstemningsprocedurer i forbindelse med skifteretsbehandlingen og ændrede regler for virksomhedspant.

Det er fuldstændig korrekt, som den foregående ordfører sagde, at alt det her er et produkt fra Konkursrådet, altså Justitsministeriets faste rådgivende råd på området. Men jeg skal ikke undlade at bemærke, at de selv finder, at forslaget er ualmindelig indviklet og bureaukratisk, og ovenikøbet tilføjer man i Konkursrådets beretning, at det i mange tilfælde kan virke fordyrende for den virksomhed, hvis økonomi halter; det var sådan set ikke lige det, de trængte til.

Men hvorom alting er, er det et forslag, vi skal gennemføre. Venstre kommer til at stemme for det. Jeg skal dog lige tilføje et aber dabei: Der er også en lidt indviklet regel heri om andelsselskaber, nemlig at man skal have værdien af andelsbeviset udbetalt. Altså, den, der er insolvent eller på anden måde i uføre, kan benytte de her regler og få værdien af andelsbeviset udbetalt inden for 3 måneder. Det giver øjensynligt nogen problemer i andelsselskaberne, og det er noget, som vi kommer til at udbore i udvalgsbehandlingen. Det er det simpelt hen for teknisk til at man kan komme igennem her. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg kan tilslutte mig min kollega hr. Preben Bang Henriksens bemærkninger om, at det her er et kæmpestort lovforslag. Jeg sad bare lige og regnede sammen på det antal sider, vi har skullet læse i dag – 573. Det er immer væk en sjat, og det fortæller lidt om arbejdspresset her op mod sommerferien. Det er jo ikke menneskeligt muligt at læse det på under en uges tid.

Nå, det var ikke det, jeg skulle sige noget om. Forslaget her er jo en omfattende sag, og den skal implementere et EU-direktiv om rekonstruktion og insolvens. Det skal sikre, at levedygtige virksomheder og iværksættere, som måtte komme ud i finansielt stormvejr, har adgang til gode og effektive rammer. Det skal også sikre, at insolvente og svært gældsplagede iværksættere kan drage fordel af en fuld gældssanering efter en rimelig periode og få en ny chance for at komme på benene igen. Og så skal forslaget sikre, at der er effektive og forbedrede procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering i vores samfund i det hele taget. Det synes vi er glimrende.

Der foreslås også en ensretning af afdragsperiodens længde i forbindelse med gældssanering. Den er fremover sat til at udgøre 3 år for både erhvervsdrivende, skyldnere og ikkeerhvervsdrivende skyldnere. Her bemærker vi, at Justitsministeriet har taget Sø- og Handelsrettens ønske om præcisering til følge, så det nu klart fremgår, at hvis en stor del af skyldnerens gæld er studiegæld og skyldneren ikke har øvrig gæld fra en erhvervsvirksomhed, kan afdragsperioden forlænges op til 6 år. Det lyder også fornuftigt.

Fagbevægelsens hovedorganisation, FH, anfører i sit høringssvar, at der er behov for et særligt fokus på lønmodtagernes mulighed for at inddrive krav, idet lønmodtagere som regel har lønindtægten som deres primære forsørgelsesgrundlag. Justitsministeriet noterer sig også, at det er uhensigtsmæssigt, hvis lønmodtagerne for at sikre deres krav er nødsaget til at tvinge arbejdsgiveren over i en almindelig rekonstruktion eller konkurs, og man lægger derfor op til at ændre lovforslaget, sådan at lønmodtagernes krav ikke låses i forbindelse med en forebyggende rekonstruktion. Det lyder også klogt.

Med de bemærkninger kan jeg sige, at vi forventer at støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa. Velkommen.

Mange tak. Formålet med det her lovforslag er at implementere rekonstruktions- og insolvensdirektivet. Det er et meget omfattende lovforslag, som det også er blevet nævnt tidligere af mine kollegaer, og jeg stemmer i med hr. Preben Bang Henriksen, i forhold til at det altså er kompliceret og omfattende. Derfor har jeg også fået god hjælp af andre ordførere fra Radikale Venstre til at kigge det her igennem, og vi forventer at bakke det her lovforslag op.

Det skal træde i kraft den 17. juli 2022, og derfor har jeg bare et spørgsmål, som det kan være ministeren vil besvare, når han kommer herop: Vi har vel egentlig vidst i lang tid, og ministeren har vel vidst i lang tid, at det skulle træde i kraft på det tidspunkt, så hvordan kan det være, at det først fremsættes så sent, og at vi har så kort tid til at forberede os frem mod en førstebehandling? Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Velkommen.

Går man konkurs med en virksomhed, vil man i mange tilfælde have en vis gæld, og somme tider er den gæld så stor, at man under normale omstændigheder aldrig nogen sinde vil kunne blive gældfri, så når f.eks. insolvente og svært gældstyngede iværksættere kan blive gældfri efter en kortere periode end den nuværende, vil det på mange planer være en gevinst, ikke blot for den enkelte, men også for samfundet, for vi har behov for iværksættere, der tør tage en chance, uden at de nødvendigvis skal risikere at være gældstyngede resten af livet.

Når man starter en virksomhed, bliver det ikke nødvendigvis en bragende succes hver gang, og man risikerer at måtte lukke virksomheden med underskud. Det er en risiko, man løber. Og hvis risikoen er alt for stor, så man f.eks. gældsætter sig resten af livet, vil det formentlig afholde mange fra at prøve. Vi har ikke som samfund råd til ikke at have iværksættere. Der er succesfulde iværksættere, og deres virksomheder skaber indtjening til vores fælles samfund.

I og med at der samtidig i det her lovforslag lægges op til, at man inden en egentlig opløsning af virksomheden vil kunne komme under en forebyggende rekonstruktion, giver forslaget god mening hele vejen rundt. Vores land bygger på iværksætteri og folk, der har taget en chance. Nogle har haft bragende succes og andre det modsatte. Men helt grundlæggende har vi behov for, at folk skaber virksomheder, arbejdspladser og indtjening, og kan vi gøre det lidt lettere for dem at gøre det, vil vi gerne støtte det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hermed kan jeg give ordet til den konservative ordfører. Det er fru Britt Bager. Velkommen.

Tak for det. Jeg skal gøre det ganske kort og blot sige, at Det Konservative Folkeparti bakker op om det her forslag. Det er et forslag, der implementerer rekonstruktions- og insolvensdirektivet. Det bakker vi selvfølgelig op om.

Tak til den konservative ordfører. Så kan jeg give ordet til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Pernille Vermund. Velkommen.

Jeg skal ikke gentage, at det her både er et komplekst forslag og et forslag, som vi meget gerne ville have haft lidt tidligere. Vi er nogle stykker, der har talt om, at vi skulle have haft en teknisk gennemgang af det her forslag, for det er trods alt temmelig omfattende, men eftersom det er implementering af et EU-direktiv, må vi bare sige, at vi som så mange gange før har hænderne bundet på ryggen. Så uagtet at vi får en teknisk gennemgang, skal vi jo stemme det igennem.

Der kan så være detaljer i det, som hr. Preben Bang Henriksen også nævnte tidligere, som vi måske har mulighed for at rykke lidt ved. Så spørgsmålet er, når det nu nærmest er samtlige ordførere, der har været oppe og nævne det, om det er hensigtsmæssigt, at vi i udvalgsbehandlingen beder om at få lidt teknisk bistand, eller hvordan vi skal håndtere det, men det tager vi under udvalgsbehandlingen.

Jeg beklager forsinkelsen. Vi er lukket inde af demonstranter, og jeg har kontaktet formanden, så det burde være ved at løse sig. Tak for ordet.

Det er korrekt. Tak til Nye Borgerliges ordfører. Ja, man kan godt komme herfra på gåben og med sin cykel, men hvis man er i bil, kan man ikke. Så man kan heller ikke komme ind lige nu. Der er demonstranter derude, der har limet sig fast.

Men det skal ikke forhindre os i at fortsætte lovbehandlingen, og hermed har alle ordførere, der har ønsket ordet her under førstebehandlingen, haft ordet, og jeg kan så give ordet til justitsministeren.

Tak til formanden for ordet, og tak til ordførerne for debatten. Da jeg startede som ny minister i mandags, fik jeg at vide, at der var en række førstebehandlinger om ganske få dage, som var temmelig omfattende, og derfor har jeg både sat vækkeuret til lidt tidligt og også været oppe til lidt sent, og det her lovforslag var et af dem, jeg var nødt til at læse om morgenen, for hvis det skete om aftenen, er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne holde mig vågen. Men jeg vil først og fremmest sige tak for de positive indlæg, der har været her fra talerstolen. Det er jo et lovforslag, som er meget langt og meget komplekst, og jeg skal forsøge at gøre min introduktion kort.

Lovforslaget har først og fremmest til formål at implementere rekonstruktions- og insolvensdirektivet i dansk ret. Dernæst er formålet med lovforslaget grundlæggende at skabe bedre rammer for nødlidende virksomheder til at komme helskindet gennem økonomiske krisetider, så de kan leve videre og være med til at skabe vækst på den anden side. Endelig har lovforslaget til formål at ændre gældssaneringsreglerne, dels for at forbedre erhvervsdrivendes, herunder iværksætteres, mulighed for at påbegynde en ny virksomhed efter en konkurs, dels for at gøre reglerne mere tidssvarende, så vi sikrer, at svært gældstyngede skyldnere får en ny chance. Det foreliggende lovforslag har således overordnet til formål at hjælpe de erhvervsdrivende, der er i risiko for at blive insolvente, med at undgå at blive insolvente, ligesom det har til formål at hjælpe svært gældstyngede både erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende skyldnere med at komme på fode igen.

Vi kan nok alle sammen blive enige om, at lovforslaget indeholder nogle temmelig tekniske og meget komplicerede regler. Heldigvis har vi et godt fundament at stå på som følge af Konkursrådets rigtig gode arbejde og deres anbefalinger til, hvordan vi kommer i mål. Et spørgsmål, som har skullet håndteres, er, hvordan vi skal sikre, at lønmodtagere, hvis arbejdsgivere er under konkurs, ikke stilles i en unødig svær situation. Med de nye regler får virksomheder mulighed for at indlede en forebyggende rekonstruktion på et tidligere tidspunkt end i dag, altså før virksomheden er egentlig insolvent. Jeg mener ikke, at vi rimeligt kan bede de lønmodtager, der er ansat i en sådan virksomhed, om at undvære deres løn, hvis virksomheden alene er sandsynligt insolvent. Derfor lægger regeringen med lovforslaget op til, at lønmodtageres krav ikke skal kunne standses under en forebyggende rekonstruktionsbehandling. På det punkt fraviger lovforslaget derfor Konkursrådets oplæg.

I en lang årrække har det været et problem, at særlig insolvente landmænd ikke har haft mulighed for at lade en rekonstruktion eller konkurs omfatte deres indestående på en andelshaverkonto. I stedet er landmanden blevet mødt med et skattekrav år efter år, som har været med til at bibeholde landmanden i økonomiske vanskeligheder uden mulighed for forbedringer. Det vil vi lave om på nu. Med lovforslaget giver vi derfor mulighed for, at bl.a. landmænd, som sælger deres varer gennem et andelsselskab, og som tages under rekonstruktion eller konkurs, kan få udbetalt indeståendet på deres andelshaverkonto i selskabet på én gang frem for i rater over flere år. Samtidig giver vi mulighed for at lade hele skattekravet være omfattet af rekonstruktions- eller konkursbehandlingen og dermed få gjort op med kravet en gang for alle. Tilsammen vil det skabe langt bedre muligheder for landmænd for at komme på fode igen efter insolvens.

Med de bemærkninger vil jeg gerne takke ordførerne for at tage godt imod lovforslaget til trods for længden og den korte implementeringsfrist, som vi arbejder under, og jeg har også lyttet til, hvad flere ordførere har sagt omkring fremsættelsestidspunktet og det arbejdspres, som jeg fuldstændig erkender at der er i Retsudvalget for tiden. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og vi står selvfølgelig lidt ekstra til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet, i en erkendelse af, at det er et teknisk tungt lovforslag.

Tak til justitsministeren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger her.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.