Ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, der sikrer:
• At adfærdsdesign målrettet børn under 18 år forbydes. Det betyder, at elementer i it-produkter til børn, som hele tiden »nudger« børn til at være på, skal stoppes. Det betyder, at f.eks. autoplay skal forbydes, og at børn heller ikke må »nudges« til at afgive data, og at disse ikke må opsamles til at sætte endnu mere raffineret ind over for børn, ligesom features ikke må designes, så de opmuntrer til at bruge mere tid, flere penge eller lignende.
• At produkter til børn skal designes efter privacy by design og »opt-in-modeller« og ikke »opt-out«. Det betyder, at alle datasamlende informationer fra starten skal være slået fra i børneprodukter, og at barnet sammen med sine forældre aktivt skal slå dem til og give tilladelse til dem.
• At der skal tages foranstaltninger, som sikrer, at børn ikke udsættes for voldeligt indhold, selvskadebilleder og børneporno, og at det gøres til en skærpende omstændighed at vise indholdet. Herunder skal aldersverificering inddrages.
• At markedsføring i den fysiske verden og på de digitale medier, der er rettet mod børn og unge under 18 år, skal leve op til særligt skærpede krav. Reglerne skal beskytte de ofte ukritiske og uerfarne unge forbrugere mod påvirkninger, der kan være skadelige.
Dato: 03-11-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
EU