Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven. (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 27.01.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Værsgo, hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Som socialdemokratisk retsordfører gør det mig jo glad, at vi i dag skal behandle det her lovforslag, som er et forslag om at styrke indsatsen mod menneskeudnyttelse. For som lovforslaget indledes med, skal der være ordentlige løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Det er noget, som ligger regeringen og Socialdemokratiet meget på sinde, og derfor har vi fra første færd sat ind mod social dumping.

Vi vil have et ordentligt arbejdsmarked i Danmark med ordentlige vilkår og forhold både for danske og udenlandske arbejdstagere. Det er desværre bare ikke altid tilfældet. Vi har set triste eksempler, hvor sårbare udenlandske arbejdstagere udnyttes groft og i værste tilfælde bliver handlet til tvangsarbejde. Og det har desværre vist sig vanskeligt at ramme bagmændene med den nuværende lovgivning. Det skal vi gøre noget ved.

Regeringen besluttede, da den tiltrådte, at videreføre arbejdsgruppen om beskyttelse af sårbare udenlandske arbejdstagere, og den har bl.a. haft til opgave at se på, hvordan vi får bedre muligheder for at retsforfølge bagmændene. Anbefalingen er, at vi indsætter en ny bestemmelse i straffeloven, som selvstændigt kriminaliserer det at udnytte andre til arbejde under forhold, der er åbenlyst urimelige. Den anbefaling følger vi med det her lovforslag.

Samtidig indfører vi en række andre tiltag, som gerne skulle gøre en forskel i forhold til menneskeudnyttelse. Først og fremmest indfører vi en ny § 262 b om menneskeudnyttelse i straffeloven. De nuværende regler om menneskehandel har vist sig svære at anvende på denne type sager om udnyttelse, fordi det har været vanskeligt at bevise selve tvangselementet. De andre regler, som vi har i kataloget, har ikke rigtig kunnet rumme eller afspejle, hvor alvorlig en type kriminalitet det er at udnytte andre mennesker til arbejde under helt åbenlyst urimelige forhold. Det gør den nye bestemmelse op med. Det gør det muligt at straffe bagmændene, også selv om der ikke er anvendt tvangsmidler.

Lovforslaget sikrer også en række andre ting. Det sikres, at ofre for menneskeudnyttelse ligesom ofre for menneskehandel får ret til en bistandsadvokat, som kan støtte dem under sagsbehandlingen. Og vi giver politiet samme muligheder for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden og hemmelige ransagninger som i sager med bl.a. menneskehandel.

Endelig har lovforslaget også et udlændingeretsligt aspekt, idet vi med forslaget sørger for, at personer, som er dømt for menneskeudnyttelse, kan omfattes af den 10-årige karensperiode for ansøgning om en au pair.

Alt i alt er det et virkelig godt og vigtigt lovforslag, som styrker indsatsen over for en alvorlig type kriminalitet, som rammer nogle meget sårbare mennesker, og som grundlæggende undergraver vores gode danske arbejdsmarked. Vi støtter selvfølgelig lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Bjørn Brandenborg. Den næste ordfører er fra Venstre. Værsgo til hr. Kenneth Mikkelsen.

Tak for det, formand. Det er egentlig hr. Jan E. Jørgensen, som er Venstres ordfører på det her lovforslag, men han kunne desværre ikke være til stede i salen her til aften, så jeg har lovet at fremføre ordførerens tale, og den lyder sådan her:

Tak til regeringen for det lovforslag, som vi i dag skal behandle. Forslaget handler om at beskytte arbejdstagere, danske såvel som udenlandske, mod udnyttelse til arbejde under åbenlyst urimelige forhold. Det er et rigtig fint forslag, der bl.a. følger op på den rapport, som en tværministeriel arbejdsgruppe afgav i september 2021. Af rapporten fremgår det nemlig, at det er svært at retsforfølge bagmænd bag menneskehandel til tvangsarbejde, da det er vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at der er tale om reelt tvangsarbejde. Der er derfor aldrig faldet dom for menneskehandel til tvangsarbejde, da det ikke har været muligt at fastslå, at der har foreligget tvang med henblik på udnyttelse af de pågældende arbejdstagere til tvangsarbejde. I stedet er gerningsmændene i en række af sagerne blevet dømt for åger af særlig grov beskaffenhed.

Med lovforslaget her indføres der en selvstændig bestemmelse om menneskeudnyttelse i straffeloven samt en række andre tiltag, der skal styrke det strafferetlige værn mod udnyttelse af arbejdstagere. Med denne bestemmelse bør muligheden for at få dømt bagmændene eller bagpersonerne blive markant forbedret. Mange af os husker nok sagen om de filippinske og srilankanske lastbilchauffører, der boede under kummerlige forhold i Padborg, og som fik ned til 15 kr. i timen for deres arbejde. Flere chefer fra transportvirksomheden blev tiltalt for åger og udnyttelse af de ansatte, men de blev alle frifundet.

Venstre mener, at grov udnyttelse af personer på det danske arbejdsmarked skal bekæmpes, og Venstre vil derfor heller ikke acceptere, at udnyttelse finder sted på danske arbejdspladser. Når den eksisterende lovgivning viser sig mangelfuld eller svær at anvende, må vi lave ny eller supplerende lovgivning. Det er det, vi gør i dag, og det lægger Venstre naturligvis gerne mandater til. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra SF, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren for at fremsætte det her lovforslag.

I Danmark gælder danske løn- og arbejdsvilkår, og det betyder, at bare fordi man er udenlandsk arbejdstager og ikke kender sine rettigheder, skal der jo ikke være fri bane for at udnytte hans eller hendes sårbarhed i forhold til at være afhængig af at få et arbejde og tjene penge. Det er derfor en stor glæde for mig, at vi endelig når i land med denne sag.

Jeg fremsatte i 2014 et forslag om præcis det, som forslaget i dag handler om: at paragrafferne om menneskehandel skal ændres, så det vil være lettere at komme efter de arbejdsgivere, som udnytter udenlandske arbejdstagere med åbenlyst urimelige arbejdsforhold, som indebærer grov udnyttelse og umenneskelig behandling. Dengang i 2014 skete det på baggrund af nogle meget grove sager. I den ene sag, altansagen, blev to rumænere aflønnet med 3.000-4.000 kr. om måneden for 10 timers dagligt arbejde. De boede på arbejdsgiverens altan i 3½ år. I den anden sag, garagesagen, boede op til 12 rumænere ad gangen i en garage uden varme og toilet i Helsingør, mens de slavede med rengøringsarbejde i op til 20 timer i døgnet for en ussel løn på mellem 2.500 kr. og 5.000 kr. om måneden. I en tredje sag, kældersagen, boede andre rumænere i en kælder, mens de knoklede med rengøring 18 timer i døgnet. De blev snydt for lønnen, og de blev faktisk fundet udsultede, fordi de havde skullet finde deres mad i skraldespande. Kælderen var uden vand, el, varme og toilet, så de måtte besørge i haven.

I ingen af sagerne dengang blev der dømt for menneskehandel, for der var hverken blevet brugt trusler, vold eller tvang, og det var baggrunden for, at jeg fremsatte forslaget. Dengang sagde den daværende justitsminister – det var Mette Frederiksen – til mig, at vi ikke skulle udtynde begrebet menneskehandel, men at vi skulle sikre os, at bestemmelserne i straffeloven om åger og tvang skulle bruges mere. Det ærgrede os naturligvis en del, og herefter kom der jo nye sager. Flere af dem er nævnt allerede: Kurt Beier-sagen, hvor lastbilchauffører boede under de vildeste slumforhold i Padborg; de mange sager om ukrainske landbrugspraktikanter, som bor under usle forhold, eller hvor der bliver fiflet med deres i forvejen meget lave lønninger; og nu også forlydender om, at et andet transportfirma, Contrans, betaler ned til 25 kr. i timen og lader chaufførerne bo på en parkeringsplads. Så problemet er der jo stadig væk, og det fik faktisk SF til også at genfremsætte forslaget fra 2014 i 2019.

For antallet af bagmænd, som er dømt for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark, er i 2022 fortsat nul, og det er, selv om Center mod Menneskehandel har konkluderet, at de faktisk finder en del personer. I alt har 102 personer været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i perioden 2009-2019, og det duer jo selvfølgelig ikke. Handel med og udnyttelse af mennesker er noget af det mest ækle, der findes, og derfor kan det selvfølgelig også undre, at der skulle gå 7 år, fra vi første gang havde et forslag, til der rigtig sker noget, men jeg er rigtig glad for, at regeringen lytter.

Vi har set sager i transportbranchen, byggebranchen, rengøringsbranchen og restaurationsbranchen, som har vist sig at være inficeret af tvangsarbejde og menneskehandel. Det har også vakt opsigt i udlandet, ved jeg, hvor vi desværre ikke ligger så godt sammenlignet med andre lande i forhold til vores indsats på det her område. Så det er rigtig godt, at der bliver rettet op.

Så er der også nogle høringssvar, som peger på nogle elementer, der kunne være anderledes. 3F peger på, at der burde være højere straf end det, der lægges op til. Der er andre, som siger, at det er fint, at der kommer en karensperiode i forhold til au pairer; skulle vi ikke også have den for landbrugspraktikanter? Det lyder meget fornuftigt, synes jeg. Og så er der nogle udfordringer i forhold til prostitution og menneskehandelsparagrafferne der, men det tænker jeg er noget, som vi kan afklare i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak for det. Det gav ikke anledning til korte bemærkninger, så tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak. At lovgive imod menneskeudnyttelse er jo i udgangspunktet ikke noget, man kan være imod, og derfor er vi også i Radikale Venstre positive over for det her lovforslag og dets elementer som f.eks. muligheden for at få beskikket en bistandsadvokat.

Vi har dog i Radikale Venstre nogle spørgsmål, som vi ønsker besvaret, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget her, og det kunne enten være, når ministeren går på talerstolen, eller skriftligt. Det drejer sig f.eks. om formuleringen »åbenlyst urimelige forhold«, som er skrevet ind i lovforslaget. Der er vi jo lidt nysgerrige, med hensyn til hvad åbenlyst urimelige forhold egentlig betyder. Hvad er det, arbejdsgiverne skal leve op til? Hvad er det for nogle krav, de konkret skal overholde? Det har vi i hvert fald behov for bliver konkretiseret yderligere. Der er også foreslået en strafferamme på 6 år. Det er jo en høj straf, og jeg kan ikke helt klart læse mig frem til, hvorfor man er landet lige præcis der. Det kunne vi egentlig også godt tænke os en nærmere redegørelse for. Men som sagt bliver det også nogle spørgsmål, vi kommer til at stille i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Grundlæggende mener vi jo ikke i Radikale Venstre, at tvangsarbejde eller udnyttelse af mennesker skal finde sted på det danske arbejdsmarked eller på dansk jord i det hele taget. Så vi vender tilbage med en endelig stillingtagen, når vi har fået besvaret spørgsmålene i løbet af udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Fru Victoria Velasquez.

Tak for ordet. I dag har ofre for menneskehandel en horribel retssikkerhed, og gerningspersonerne går nærmest fri og kan fortsætte med groft at udnytte sårbare mennesker igen og igen. Det er uretfærdigt, det er sygt – hvad siger det ikke om et samfund, at arbejdsgivere gentagne gange kan udsætte mennesker for menneskehandel og grov udnyttelse? Flere sager er blevet nævnt i salen her i dag, og flere sager kan desværre føjes til listen. Hver eneste sag har været med til at afsløre manglen på konsekvens over for dem, der står bag menneskehandel i Danmark.

Lad os tage et eksempel, for der er noget ravruskende galt med systemet, når chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka bliver groft udnyttet med lave lønninger og usle forhold, men at arbejdsgiveren nærmest går straffri. For mange har det været en øjenåbner, hvordan der stadig i dagens Danmark kan eksistere en grov udbytning af fattige mennesker. Det viser kapitalismen, når den er rå og barsk – en grov udbytning – og når EU er et slaraffenland for smarte arbejdsgivere på bekostning af menneskers liv.

Padborgsagen er en giftig kombination af usle boligvilkår og grov udnyttelse af mennesker i sårbare situationer og viser også, hvordan straffelovens § 262 a om menneskehandel i praksis stort set er uanvendelig, når det kommer til situationer med tvangsarbejde. Og derfor er der brug for en ny straffelovsparagraf, der sikrer rettigheder og retssikkerhed for ofre for menneskeudnyttelse. Det er afgørende, at vi lovmæssigt sætter arbejdsgivere en stol for døren, i forhold til at de udnytter en anden persons økonomiske eller personlige vanskeligheder, afhængighedsforhold eller lignende.

I lyset af Padborgsagen er det vigtigt, at forslaget indeholder et klart og sikkert hjemmelsgrundlag til strafferetligt at sanktionere enhver part, som på dansk grund uden selv at være arbejdsgiver eller være i et direkte aftaleforhold til lønmodtagere medvirker eller på anden vis bistår til menneskeudnyttelse. Der skriver ministeren, at det er konkretiseret i bemærkningerne efter høringssvarene, og det vil vi gerne se nærmere på. Og vi synes, det er positivt, at man har reageret på det, og det vil vi gerne følge op på. Derudover er vi også åbne for at se på strafferammen. Arbejdsgivere, der kalkuleret, groft udnytter mennesker i de her situationer, skal straffes, og de skal straffes hårdt.

I den såkaldte Thyborønfiskersag, hvor mennesker blev udsat for slavelignende forhold – de blev låst inde, groft underbetalt, fik frataget deres pas m.m. – vil straffen formentlig kun blive på 2 års fængsel, skriver 3F. En tredjedel-faktoren forekommer mild, ligesom en strafferamme på op til 11 år bør overvejes, sådan at baggrunden for strafudmåling også iagttages i varigheden af udnyttelsen og omfanget af personer, der har været udnyttet. Her refererer ministeren så til, at sager om menneskehandel vil omfattes efter straffelovens § 262 a med en strafferamme på op til 10 år. Men nogle af de her sager om menneskeudnyttelse er af så grov en karakter, at strafferammen bør genbesøges. Det håber vi at ministeren er åben over for.

Der er også andre dele, man kan gå ind i, men jeg vil slutte af med at bruge den sidste del af min taletid på at rette fokus på dem, der har sikret, at vi i dag kan stå her i Folketingssalen og behandle det her forslag. For lad os være helt ærlige: Det her var ikke sket, uden at 3F-medlemmerne havde finansieret en opgave, som vi burde have løftet i fællesskab. Det er deres kontingentkroner, der har betalt for, at forbundet og ikke mindst fagbladet har løftet den her opgave.

Der er brug for en stærk indsats. Vi har med de seneste aftaler styrket indsatsen mod social dumping og menneskeudnyttelse, men vi er simpelt hen ikke kommet langt nok i forhold til at skulle sikre det bolværk, som der er brug for mod de griske arbejdsgivere, der tydeligvis ikke har nogen grænser for, hvad de vil udsætte andre mennesker for for at kunne profitere på det.

Så jeg vil slutte af med at sige tak til alle jer, der er med til at bekæmpe det her. Og jeg vil også kvittere for et lovforslag som det her, der rykker spillereglerne i samfundet i den rigtige retning for almindelige mennesker. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Britt Bager. Værsgo.

Tak for det. Og tak til Enhedslisten. Det er simpelt hen så dejligt at stå hernede og opleve, at vi kan være enige om noget. Jeg hørte ordføreren sige, at Enhedslisten vil gå ind for, at den her strafferamme bliver sat op, fordi lovovertrædelsen er af så grov karakter, at vi simpelt hen bliver nødt til det. Derfor vil jeg bare høre ordføreren: Er det en generel tendens, at Enhedslisten nu går ind for en højere strafferamme ved grove forbrydelser, eller er det kun i forbindelse med det her lovforslag?

Ordføreren.

Tak for det. Der er flere eksempler på, at vi går ind for, at strafferammen skal hæves, når vi kan se, at det har en betydning for, om kriminelle gerninger som den her finder sted, altså når nogen kalkuleret går ind og planlægger, hvordan de vil begå noget kriminelt som f.eks. i det her forhold. Der ved vi, at det har en betydning, hvad strafferammen kommer til at være.

Ordføreren er også meget velkommen til, hvis man ønsker at se på andre dele, at tale med vores retsordfører om det. Det kan være, at der er flere steder, hvor man kan blive enige.

Fru Britt Bager.

Det er jeg da bare glad for at høre, og jeg vil gerne kvittere for det. Og så glæder jeg mig til, at vi skal behandle lovforslag eller beslutningsforslag om at skærpe straffen for grov vold, berigelseskriminalitet og andet, for det tegner til at blive et meget bredt og godt samarbejde.

Ordføreren.

Vi er altid klar til en god dialog og til at kigge på, hvad vi rent faktisk kan gøre, både for at den kriminelle gerning ikke bliver udført i første omgang, men selvfølgelig også for at sikre, at den ikke kommer til at gentage sig.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak. Jeg vil egentlig, i lighed med fru Britt Bager, bare lige kvittere for, at Enhedslisten her siger, at det kunne være godt med nogle højere straffe. Noget af det, vi så af og til diskuterer herinde i Folketinget, er jo dels, om højere straffe, f.eks. fængselsstraffe, er gode på den måde, at så sikrer man, at den pågældende, der har lavet kriminalitet, sidder i fængsel og dermed ikke kan begå ny kriminalitet, dels at det kan afskrække nogle fra at lave kriminalitet i det hele taget, hvis straffene er af en vis størrelse.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Enhedslisten så mener, at begge ting kan være relevante her, eller om det kun er det med, at så længe en person sidder i fængsel, kan vedkommende ikke begå ny kriminalitet, der er godt. Kan Enhedslisten gøre os lidt klogere på det?

Ordføreren.

Det er ikke noget nyt, at vi i Enhedslisten ser på, om det har en betydning, hvad strafferammen er, i forhold til at man kan forhindre, at en kriminel gerning sker i første omgang, og sådan forholder det sig selvfølgelig også her.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg siger egentlig tak for besvarelsen her. Jeg må bare sige, at nu har jeg jo fulgt Enhedslistens ageren i en del sager omkring f.eks. noget af det, som fru Britt Bager også var inde på, nemlig bandekriminalitet, vold, voldskriminalitet, voldtægt osv., og der er det nyt for mig, at Enhedslisten mener, at det har den effekt, som ordføreren taler om her, altså en positiv effekt i form af at forebygge kriminalitet, at man forhøjer straffen på et område.

Så jeg kvitterer for, at det er argumentationen, og så håber jeg, vi kan bruge den også i andre sammenhænge, så vi kan få højere straffe for vold og voldtægt. Det tror vi i Dansk Folkeparti på er nødvendigt.

Tak. Ordføreren.

Det er jo der, hvor det er vigtigt, at vi går ind og kigger på hvert enkelt sted, om det faktisk er noget, der gør, at den kriminelle gerning ikke kommer til at ske i første omgang, eller om det er nogle andre ting, der skal til, for at vi kommer til at få dét til at lykkes. Og det er der, hvor vi gerne går ind og ser på hvert enkelt sted. Det kan være, der er noget omkring økonomisk kriminalitet, hvor der også kunne være enighed imellem Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo til fru Britt Bager.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, har til formål at beskytte sårbare arbejdstagere mod udnyttelse. Vi skal altid sikre rimelige forhold på det danske arbejdsmarked, og grov udnyttelse er på ingen måde acceptabelt. Regeringen nedsatte i 2019 en tværministeriel arbejdsgruppe, som afrapporterede i september 2021, og den arbejdsgruppe fandt frem til, at det var særdeles svært at løfte bevisbyrden for tvangsarbejde med den ågerbestemmelse, som man har brugt til i dag – faktisk så svært, at der aldrig var sket domfældelse. Sagt med andre ord er den nuværende lovgivning utilstrækkelig. Vi kan ikke på det danske arbejdsmarked tillade, at man udnytter mennesker, og derfor støtter vi i Det Konservative Folkeparti selvfølgelig det her lovforslag. Og jeg skulle hilse fra Nye Borgerlige og sige, at det gør de også.

Tak til fru Britt Bager. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Værsgo til hr. Peter Skaarup.

Mange tak for det. I Dansk Folkeparti er vi meget positivt indstillet over for det her lovforslag nr. L 111. Det går jo i sin enkelhed ud på at forbedre indsatsen mod slavelignende forhold for arbejdstagere i Danmark. Det kan vi dårligt være uenige i, og grundlæggende er det et forslag, som jo, som flere ordførere har været inde på, er fremsat efter et ret grundigt forberedende arbejde. Der er kigget på nogle af de sager, som er faldet til jorden eller delvis faldet til jorden tidligere, hvor mange mennesker nok havde været enige om at der skulle have været givet nogle følelige straffe og domme, men hvor det ikke er lykkedes på grund af forskellige lovtekniske finurligheder, som set med vores øjne i hvert fald ikke har været på plads.

Hvis vi vedtager det her forslag, vil det så betyde, at vi mere grundlæggende får slået fast, at arbejdsgivere ikke groft kan udnytte udenlandske arbejdstagere, som nærmest lever som sådan nogle slaver, mens de arbejder for det pågældende firma. Vi er jo et ordentligt land i Danmark, og dem, der arbejder her, skal selvfølgelig gøre det under ordentlige forhold. Kan arbejdsgiveren ikke kan finde ud af at tilbyde arbejdstagerne ordentlige forhold, må vi jo lovgivningsmæssigt sikre, at det kan ske, og opdrage nogle af de virksomheder, som ikke kan finde ud af det, med noget mere klar lovgivning. Det er det her lovforslag udtryk for.

Det bliver med det her lovforslag sværere at udnytte arbejdstagere groft, f.eks. nogle af de udenlandske arbejdstagere, som er smuttet til Danmark, er kommet til Danmark og har fået en behandling, som vi simpelt hen ikke kan stå model til i et samfund som det danske. Der har så været peget på forskellige forhold, som stadig væk mangler i det her. Der er jo spørgsmålet om strafbarhed, ikke bare i Danmark, men også i andre lande, som kan være et problem. Er det ikke på plads i alle tilfælde, eller har man en anden målestok i andre lande, kan det give os problemer her i forhold til de sager, der skal afgøres her. Der er et stykke arbejde der, der skal kigges nærmere på, og det vil vi spørge lidt mere ind til under udvalgsarbejdet.

Så er der et spørgsmål om ressourcerne, for en ting er, at vi gør det mere klart med lovgivningen, men det er også klart, at det skal være en prioritet hos vores myndigheder, at man fører den slags sager, og at man er ude på arbejdspladserne at samle sagerne op og bliver opmærksom på problemerne. Dem er nogle af vores fagforeninger jo ret gode til at opdage, men der skal ligesom være nogle, der tager over, når anmeldelserne kommer.

Så er der måske ikke mindst, som flere har været inde på – og helt overraskende også Enhedslisten – strafferammen. Det er i hvert fald overraskende for mig, at der er partier herinde, f.eks. Enhedslisten, som jeg har betragtet som nogle, der var meget tungnemme i forhold til at forstå, at der skulle nogle højere straffe til på nogle helt centrale områder – vold og voldtægt f.eks. – der i dag meddeler, at det vil man gerne være med til at kigge på. Det lover jo så godt for, at vi måske kan skabe et flertal, der oven i det her forslag også forhøjer straffen. Det er også noget af det, der er kommet til os i høringssvarene, altså at der er et ønske om det fra fleres side.

Så vi er altså et hundrede procent positive i Dansk Folkeparti over for det her forslag. Med de tre elementer, som jeg tilføjede her til sidst, hvor man måske kunne lave nogle forbedringer, vil vi gå positivt ind i udvalgsarbejdet, og jeg tror, vi vil ende med at stemme for det her, men vi vil gerne forbedre det på et par punkter.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Skaarup. Så er vi nået igennem ordførerrækken, og nu er det justitsministeren.

Først og fremmest tak for de gode bemærkninger og kommentarer, som er givet undervejs. SF's ordfører beskrev så malende nogle af de situationer, som har været besværlige, grove og uhyrlige, og som er blevet beskrevet på forskellig måde. Og man må sige, at sådan skal det bare ikke være i Danmark.

Når det bare ikke skal være sådan i Danmark, er det jo, fordi vi igennem mere end 100 år har haft et system, hvor arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen og finder ud af, hvordan vores arbejdsforhold skal være reguleret. Det har ført til et ordentligt arbejdsmiljø, en hæderlig løn og feriepenge – det har i det hele taget ført til, at vi kan leve med det velstandsniveau, som vi har i Danmark. Det bliver selvfølgelig undergravet, hver eneste gang der er nogle, der helt konsekvent sætter sig ud over det, og hver eneste gang der er nogle, som udnytter mennesker, og som nedbryder det her. Det er skadeligt for hele den konstruktion, som vores samfund hviler på. Det er selvfølgelig også uhyrligt over for dem, som det går ud over.

Vi har haft bestemmelserne om menneskehandel længe, og vi har dem sådan set stadig væk. Vi har stadig væk reguleringen og straf for menneskehandel. Det har været komplekst, som det også er blevet nævnt, at komme til at anvende de regler i en række sager. Det problem vil det her forslag kunne afhjælpe, al den stund at noget af det, som man har stødt sig på i den tidligere regulering, har været det her med, at der skulle være tale om tvang, for det er ikke længere en betingelse. Det, at gerningsmanden selv skal opnå en uretmæssig fordel, er heller ikke længere en betingelse. Endelig er der ikke længere et krav om, at der skal foreligge et aftaleforhold. Det betyder alt andet lige, at vi vil kunne straffe i nogle af de situationer, som man med undren har kigget på, og hvor man har tænkt: Det var dog utroligt, at det ikke skulle straffes hårdere, end tilfældet har været.

Så er der blevet rejst nogle spørgsmål. Nogle af dem er rigtig gode at tage i forbindelse med udvalgsarbejdet. Jeg vil bare adressere et par af dem her. Der er blevet rejst et spørgsmål om karensperioden for landbrugselever. Lad os kigge på det. Så er der blevet spurgt til prostitution. Det er faktisk sådan, at det i nogle af de situationer, hvor der har været tale om prostitution, faktisk også er lykkedes at dømme for menneskehandel, hvilket jo er godt. Så har vi jo endelig straffelovens § 233, altså reglerne om prostitution, at falde tilbage på, hvor man, hvis der er tale om et ansættelsesforhold, vil kunne dømme efter den.

Så er der opstået en ny og spændende alliance i dansk politik i dag, nemlig med Enhedslisten, som erklærer sig som tilhængere af hårdere straffe. Ja, hvis man bliver ved længe nok, kommer man jo til at opleve det meste her. De siger, at den her strafferamme på 6 år måske er lige i underkanten. Jeg vil gerne sige, at med en strafferamme på 6 år er vi altså oppe i den grovere ende, både hvad gælder selve strafferammen, men også de efterforskningsmidler, som det giver politiet anledning til at bruge. Menneskeudnyttelse har en strafferamme på 10 år, og omvendt har rufferi en strafferamme på 4 år. Derfor synes vi, at en strafferamme på omkring 6 år kunne være relevant og fornuftig her. Men det er klart, at hvis der ses anderledes på det, kan vi arbejde med det i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Så tusind tak for de hele vejen rundt positive tilkendegivelser. Jeg tror, at det her bliver et af de forslag, som Folketinget vil kunne vedtage i fuldstændig enighed. Tak for det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.