B 29 Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for bevægelse i folkeskolen.

Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 09-11-2021

Fremsat: 09-11-2021

Fremsat den 9. november 2021 af Stén Knuth (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Marie Bjerre (V), Anni Matthiesen (V), Kenneth Mikkelsen (V) og Ellen Trane Nørby (V)

20211_b29_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 9. november 2021 af Stén Knuth (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Marie Bjerre (V), Anni Matthiesen (V), Kenneth Mikkelsen (V) og Ellen Trane Nørby (V)

Forslag til folketingsbeslutning

om en national strategi for bevægelse i folkeskolen

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en national strategi for bevægelse i folkeskolen inden udgangen af indeværende folketingssamling og at arbejde bredt for at sikre efterlevelsen af bevægelseskravet for elever i folkeskolen.

Bemærkninger til forslaget

Med skolereformen i 2014 indførte man et krav om bevægelse i folkeskolen. Kravet medfører, at eleverne skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter i løbet af en skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelse skal være med til at give børn og unge sundhed og trivsel og understøtte læring i skolens fag. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte.

Det har været svært at implementere kravet om mere bevægelse i folkeskolen, dog har de seneste års opmærksomhed på betydningen af bevægelse fra hovedsagelig Venstre medført, at flere og flere kommuner, forvaltninger og skoler har taget bevægelse i folkeskolen til et nyt niveau. Både ministre, politikere og interesseorganisationer bakker nu fuldt op om lovkravet om 45 minutters bevægelse alle skoledage.

Der er således stor opbakning til at fremme bevægelse og anerkendelse af de fordele, som det giver vores børn og unge. Der er en generel opbakning til, at der skal udarbejdes en ny fælles forståelse, ny fælles retning og ny »overlægger«, der kan føre os videre, for vi er ikke i mål, og der er behov for at få alle med.

Med den stigende støtte til mere bevægelse i folkeskolen er der brug for et nyt afsæt for arbejdet for at efterleve kravet. Et nyt afsæt skal både fastholde et højt ambitionsniveau nationalt, men også give plads til lokale løsninger på skolerne til gavn for alle parter omkring og i folkeskolen. En lokal oplevelse af ejerskab over bevægelsesdagsordenen, en fælles forståelse og et fælles sprog er vigtige ingredienser i at sikre en succesfuld opfyldelse af kravet.

Venstre foreslår, at der udarbejdes en national strategi for bevægelse, hvis primære formål er at skabe en fælles ramme for det arbejde med bevægelse i folkeskolen, som pågår lokalt.

En ny national strategi skal bidrage til en fælles forståelse af, hvad bevægelse er, og den skal bidrage til at opstille rammerne for kommuner og skolers arbejde for at leve op til bevægelseskravet, og definere, hvordan ministeriet skal følge op og evaluere på arbejdet, så der er synlige rammer og lokal frihed til at fylde dem ud.

Venstre foreslår, at regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling har udarbejdet en national strategi for bevægelse. Strategien skal inkludere konkrete målsætninger for de kommende år og fremsætte initiativer, der kan sikre en efterlevelse af bevægelseskravet. Strategien bør herudover lægge op til udarbejdelsen af planer lokalt i kommunerne med henblik på at leve op til kravet, da bevægelsesdagsordenen løftes bedst, hvis den er godt forankret lokalt.

Skriftlig fremsættelse

Stén Knuth (V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for bevægelse i folkeskolen.

(Beslutningsforslag nr. B 29)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.