Betænkning afgivet af
Udlændinge- og Integrationsudvalget den 20. januar 2022
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, DF, SF, KF og NB) indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse ved 2. (sidste)
behandling.
Et mindretal i
udvalget (RV, EL og FG) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget har
overordnet set den holdning, at det er helt naturligt, at når
vi i Danmark hjælper folk, der flygter fra krig og ufred i
deres hjemlande, skal de også vende tilbage til deres
hjemlande, når der er sikkert nok til, at det er muligt. Det
er kernen i vores flygtningepolitik. Derfor mener Venstre, at vi
har en human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark. Derfor
stemmer Venstre nej til dette forslag.
Socialistsik Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget mener, at Danmark bør føre en humanistisk og
solidarisk flygtningepolitik. Derfor støtter partiet
intentionen bag dette gode forslag, ligesom der er dele af
forslaget, SF gerne stemte for isoleret set. Det gælder
eksempelvis det element, der omhandler kvoteflygtninge.
Desværre indeholder forslaget
også en række elementer, der ville have utilsigtede
konsekvenser for asylsystemet og sandsynligvis ville modarbejde
forslagets erklærede formål. Det gælder
eksempelvis forslaget om at give mulighed for at søge asyl
på danske ambassader. Uden et koordineret samarbejde med
andre lande som led i en reform af asylsystemet ville det hurtigt
resultere i, at Danmark stod alene med en opgave, som ville blive
nærved umulig at løfte. SF er desuden generelt
modstander af, at nationerne kører sololøb i sager,
der kræver internationale løsninger, og kravet om
internationale løsninger må siges at gøre sig
gældende for asylsystemet.
SF er også fundamentalt uenig i den
del af forslaget, der sigter mod at give permanent
opholdstilladelse til alle, der får asyl i Danmark. I en
verden, hvor flere, end vi har kapacitet til, søger om asyl,
er det eneste rigtige at prioritere de ansøgere, der har et
akut beskyttelsesbehov. Det vil også sige, at når de
ikke længere har det, er det i SF's optik ganske logisk, at
de rejser igen og giver plads til andre asylanter. Alternativet er
ikke humanistisk eller solidarisk, men det modsatte, fordi det
reelt underminerer asylsystemets muligheder for at give beskyttelse
til dem, der har et akut beskyttelsesbehov.
Opsummeret mener SF altså, at
forslagets intention om at reformere asylsystemet for at sikre en
bedre beskyttelse af asylanter er dybt nødvendig, men at
forslaget i sin konkrete udformning risikerer at skabe flere
udfordringer for sin egen vision end reelle løsninger.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget
konstaterer, at forslaget rummer fire konkrete tiltag, som Radikale
Venstre samlet set bakker op om - dog i varierende grad. Forslaget
om at tage kvoteflygtnige på samme niveau som før 2016
bakker Radikale Venstre fuldt og helt op om. Også gerne flere
end 500, da vi mener, at kvotesystemet rummer nøglen til et
fremtidigt retfærdigt internationalt asylsystem. Forslaget
om, at flygtninge skal kunne søge asyl direkte på
danske ambassader, er en tilbagevenden til en gammel ordning, som
vi aldrig har været imod, endsige tidligere stemt imod.
Desuden lægger det sig i praksis tæt op af vores eget
forslag om et bæredygtigt asylsystem, hvor modtagecentre uden
for EU's grænser skal være det sted, flygtninge
henvender sig, hvorefter de ved opnåelse af asyl fordeles pr.
kvote i EU's medlemslande. Både dette og vores eget forslag
peger på en eksternalisering af asylprocessen, så
derfor er vi i udgangspunktet også med på det. Det
tredje forslag handler om udfasning af udrejsecentre og
såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger. Det har
aldrig været radikal politik, at mennesker skal miste al
værdighed og behandles, som de gør på
udrejsecentre. Men vi kan se, hvordan afviste og udviste lever
illegalt i kummerlighed og hjemløshed i andre
europæiske lande, så vi ser ikke noget alternativ til
disse centre. Men vi så gerne en markant ændring af
levevilkårene på udrejsecentrene. Derfor er vi kun
delvis med på denne del af det samlede forslag. Det fjerde
delforslag handler om, at flygtninges midlertidige
opholdstilladelse skal gælde længere end i 2 år
og ikke skal kunne inddrages når som helst. Det tilslutter vi
os helt og holdent i Radikale Venstre.
Frie Grønne
Frie Grønnes medlemmer af udvalget
mener, at Danmark engang var et forbillede internationalt,
når det gælder menneskerettigheder og flygtninge. Vi
var det første land i verden til at underskrive FN's
flygtningekonvention. Vi har taget imod FN-kvoteflygtninge siden
1979 og har årligt fra 1989 til 2016 taget imod 500
kvoteflygtninge. Men det er ikke længere den position, vi er
kendt for, og vi fremstår i dag som skrækeksemplet
på en inhuman og usolidarisk flygtningepolitik. Et
rekordstort antal mennesker er lige nu på flugt fra krig,
forfølgelse og overgreb, og størstedelen af dem er
internt fordrevne eller opholder sig i nabolandet til deres
oprindelsesland. Relativt få flygtninge får asyl i
Europa, og asylindvandringen i Danmark er på et historisk
lavt niveau. I 2020 fik 601 mennesker tildelt asyl ud af 1.515
asylansøgere, hvilket er det laveste antal i over 30
år og siden opgørelsens start i 1984. Tusind tak til
alle de 50.000 borgere, der har skrevet under på
borgerforslaget. I har aflivet myten om, at det danske folk ikke
ønsker en mere human og solidarisk flygtningepolitik.
Frie Grønne støtter
naturligvis borgerforslaget i dets helhed.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26.
oktober 2021 og var til 1. behandling den 26. november 2021.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag
på beslutningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelser om beslutningsforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til
beslutningsforslaget.
Bjørn Brandenborg (S)
Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen
(S) fmd. Leif Lahn Jensen (S)
Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S)
Rasmus Stoklund (S) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Anne Sophie
Callesen (RV) Kathrine Olldag (RV) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund
(EL) Sikandar Siddique (FG) Mads Fuglede (V) Anne Rasmussen (V)
Heidi Bank (V) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Morten Dahlin (V) Sophie Løhde (V) Morten Messerschmidt (DF)
Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Rasmus
Jarlov (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet,
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 4 | |