Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 20. januar 2022

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, KF og NB) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (RV, EL og FG) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget har overordnet set den holdning, at det er helt naturligt, at når vi i Danmark hjælper folk, der flygter fra krig og ufred i deres hjemlande, skal de også vende tilbage til deres hjemlande, når der er sikkert nok til, at det er muligt. Det er kernen i vores flygtningepolitik. Derfor mener Venstre, at vi har en human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark. Derfor stemmer Venstre nej til dette forslag.

Socialistsik Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at Danmark bør føre en humanistisk og solidarisk flygtningepolitik. Derfor støtter partiet intentionen bag dette gode forslag, ligesom der er dele af forslaget, SF gerne stemte for isoleret set. Det gælder eksempelvis det element, der omhandler kvoteflygtninge.

Desværre indeholder forslaget også en række elementer, der ville have utilsigtede konsekvenser for asylsystemet og sandsynligvis ville modarbejde forslagets erklærede formål. Det gælder eksempelvis forslaget om at give mulighed for at søge asyl på danske ambassader. Uden et koordineret samarbejde med andre lande som led i en reform af asylsystemet ville det hurtigt resultere i, at Danmark stod alene med en opgave, som ville blive nærved umulig at løfte. SF er desuden generelt modstander af, at nationerne kører sololøb i sager, der kræver internationale løsninger, og kravet om internationale løsninger må siges at gøre sig gældende for asylsystemet.

SF er også fundamentalt uenig i den del af forslaget, der sigter mod at give permanent opholdstilladelse til alle, der får asyl i Danmark. I en verden, hvor flere, end vi har kapacitet til, søger om asyl, er det eneste rigtige at prioritere de ansøgere, der har et akut beskyttelsesbehov. Det vil også sige, at når de ikke længere har det, er det i SF's optik ganske logisk, at de rejser igen og giver plads til andre asylanter. Alternativet er ikke humanistisk eller solidarisk, men det modsatte, fordi det reelt underminerer asylsystemets muligheder for at give beskyttelse til dem, der har et akut beskyttelsesbehov.

Opsummeret mener SF altså, at forslagets intention om at reformere asylsystemet for at sikre en bedre beskyttelse af asylanter er dybt nødvendig, men at forslaget i sin konkrete udformning risikerer at skabe flere udfordringer for sin egen vision end reelle løsninger.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at forslaget rummer fire konkrete tiltag, som Radikale Venstre samlet set bakker op om - dog i varierende grad. Forslaget om at tage kvoteflygtnige på samme niveau som før 2016 bakker Radikale Venstre fuldt og helt op om. Også gerne flere end 500, da vi mener, at kvotesystemet rummer nøglen til et fremtidigt retfærdigt internationalt asylsystem. Forslaget om, at flygtninge skal kunne søge asyl direkte på danske ambassader, er en tilbagevenden til en gammel ordning, som vi aldrig har været imod, endsige tidligere stemt imod. Desuden lægger det sig i praksis tæt op af vores eget forslag om et bæredygtigt asylsystem, hvor modtagecentre uden for EU's grænser skal være det sted, flygtninge henvender sig, hvorefter de ved opnåelse af asyl fordeles pr. kvote i EU's medlemslande. Både dette og vores eget forslag peger på en eksternalisering af asylprocessen, så derfor er vi i udgangspunktet også med på det. Det tredje forslag handler om udfasning af udrejsecentre og såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger. Det har aldrig været radikal politik, at mennesker skal miste al værdighed og behandles, som de gør på udrejsecentre. Men vi kan se, hvordan afviste og udviste lever illegalt i kummerlighed og hjemløshed i andre europæiske lande, så vi ser ikke noget alternativ til disse centre. Men vi så gerne en markant ændring af levevilkårene på udrejsecentrene. Derfor er vi kun delvis med på denne del af det samlede forslag. Det fjerde delforslag handler om, at flygtninges midlertidige opholdstilladelse skal gælde længere end i 2 år og ikke skal kunne inddrages når som helst. Det tilslutter vi os helt og holdent i Radikale Venstre.

Frie Grønne

Frie Grønnes medlemmer af udvalget mener, at Danmark engang var et forbillede internationalt, når det gælder menneskerettigheder og flygtninge. Vi var det første land i verden til at underskrive FN's flygtningekonvention. Vi har taget imod FN-kvoteflygtninge siden 1979 og har årligt fra 1989 til 2016 taget imod 500 kvoteflygtninge. Men det er ikke længere den position, vi er kendt for, og vi fremstår i dag som skrækeksemplet på en inhuman og usolidarisk flygtningepolitik. Et rekordstort antal mennesker er lige nu på flugt fra krig, forfølgelse og overgreb, og størstedelen af dem er internt fordrevne eller opholder sig i nabolandet til deres oprindelsesland. Relativt få flygtninge får asyl i Europa, og asylindvandringen i Danmark er på et historisk lavt niveau. I 2020 fik 601 mennesker tildelt asyl ud af 1.515 asylansøgere, hvilket er det laveste antal i over 30 år og siden opgørelsens start i 1984. Tusind tak til alle de 50.000 borgere, der har skrevet under på borgerforslaget. I har aflivet myten om, at det danske folk ikke ønsker en mere human og solidarisk flygtningepolitik.

Frie Grønne støtter naturligvis borgerforslaget i dets helhed.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. oktober 2021 og var til 1. behandling den 26. november 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslutningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelser om beslutningsforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til beslutningsforslaget.

Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Leif Lahn Jensen (S) Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Carl Valentin (SF) Halime Oguz (SF) Anne Sophie Callesen (RV) Kathrine Olldag (RV) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (FG) Mads Fuglede (V) Anne Rasmussen (V) Heidi Bank (V) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Sophie Løhde (V) Morten Messerschmidt (DF) Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Rasmus Jarlov (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.