Fremsat den 1. marts 2022 af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af gebyr ved
genansøgning om dansk indfødsret
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2022 at tage initiativ til en lovændring,
der sikrer, at der ved hver genansøgning om dansk
indfødsret efter afslag pålægges gebyr, som
svarer til førstegangsansøgningsgebyret.
Bemærkninger til forslaget
Det fremgår af indfødsretslovens
§ 12, stk. 1, at der ved indgivelse af ansøgning om
dansk statsborgerskab ved naturalisation for ansøgere, der
er fyldt 18 år, skal betales et gebyr på 4.000 kr. Det
fremgår videre af bestemmelsen, at der kun betales gebyr en
gang for ansøgning om naturalisation. Der opkræves
derfor ikke gebyr, hvis der efter afslag på en
ansøgning indgives en ny ansøgning. Således
skal man kun betale gebyr, første gang man søger om
dansk statsborgerskab. Hvis man får afslag, kan man
søge igen og igen uden at betale nyt gebyr, også selv
om man åbenlyst ikke lever op til kravene for at få
dansk statsborgerskab.
Det ønsker forslagsstillerne at
ændre på, således at man også betaler gebyr
ved hver ny ansøgning.
I Danmark bruger vi allerede et stort antal
arbejdstimer på, at dygtige embedsfolk på
Udlændinge- og Integrationsministeriets
indfødsretskontor vurderer ansøgere, der søger
om dansk statsborgerskab. Sagsbehandlingstiden er i gennemsnit 14
måneder og i mange tilfælde væsentlig
længere (Indfødsretsudvalget alm del - bilag 64,
folketingsåret 2021-2022). En del af årsagen til den
lange sagsbehandlingstid er givetvis det store antal
ansøgere hvert år, der allerede tidligere har
fået afslag.
Således har udlændinge- og
integrationsministeren oplyst, at 485 af de 1.302 ansøgere,
der har fået afslag på ansøgningen til dansk
statsborgerskab i perioden fra den 1. januar 2021 til den 15.
december 2021, tidligere har fået afslag på en
ansøgning (Indfødsretsudvalget alm. del - svar
på spm. 30, folketingsåret 2021-22).
Derudover viser en opgørelse fra
udlændinge- og integrationsministeren, at et stort antal
mennesker ansøger om dansk pas, selv om de åbenlyst
ikke lever op til gængse kriterier i cirkulæret om
indfødsret. Tre af de typiske årsager til afslag er
kriminalitet, manglende danskkundskaber og manglende bestået
indfødsretsprøve (Indfødsretsudvalget alm. del
- svar på spm. 30, folketingsåret 2021-22).
Til baggrund kan det oplyses, at i perioden
fra den 1. januar 2021 til den 15. december 2021 fik 238
ansøgere afslag med henvisning til strafbare forhold og 196
med henvisning til ikke at have bestået
indfødsretsprøven. Det må alt andet lige
formodes, at ansøgere på forhånd ved, om de har
domme for begået kriminalitet, og/eller om de har
bestået indfødsretsprøven.
Der synes altså at være
opstået en kultur blandt afviste ansøgere til det
danske pas, som består i, at går den, så
går den, ved genansøgning.
Forslagsstillerne formoder, at denne tendens
bl.a. bunder i, at man kun skal betale gebyr en gang, uanset hvor
mange gange man efterfølgende genansøger om dansk
indfødsret.
Derfor er det forslagsstillernes klare
holdning, at der skal indføres et gebyr for hver
genansøgning om dansk indfødsret svarende til
førstegangsansøgningsgebyret - ikke mindst af respekt
for embedsfolkenes faglighed og arbejdsbyrde.
Skriftlig fremsættelse
Marcus Knuth
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indførelse af gebyr ved genansøgning om dansk
indfødsret.
(Beslutningsforslag nr. B 162)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.